Sidevisninger i alt

torsdag den 7. marts 2019

Et 14 år langt Korstog mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Professor dr. jur. Mads Bryde Andersen (MBA) fortsætter sit 14 år lange korstog mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) : “Juridisk kan Danmark godt melde sig ud af Menneskerettighedskonventionen” (Berlingske 3.3.19). MBA ser samspillet mellem EMRK og EMD som en konspiration og foreslår igen, at Danmark melder sig ud af EMRK for at slippe for Domstolen i Strasbourg.

Det kan undre, at Berlingske igen og igen bringer indlæg fra MBA med opfordring om, at Danmark bør melde sig ud af EMRK eller true med at gøre det. 

For det første fordi MBAs kritik ikke hænger sammen som påvist i dette indlæg Menneskerettighedsdomstolen angribes igen og igen, men kritikken hænger ikke sammen af Claus von Barnekow og Tobias Stadarfeld Jensen (Berlingske 7.11.18)

For det andet fordi det er utroligt sjældent, at et land forlader Menneskerettighedskonventioner. Det skete i Grækenland under juntastyret, og da Nordkorea forsøgte at forlade ICCPR.

Berlingske tager i sin leder 10.12.18 afstand fra DFs flirten med at ignorere domme fra EMD. Men hvorfor tager Berlingske ikke afstand fra MBAs flirten med lignende forslag?

Ramaskrig i 2005

I 2005 vakte MBAs kronik i Berlingske ”Opgør med menneskeretstænkningen” ramaskrig. I dag orker få at tage til genmæle, for MBA kører i samme rille. I en kronik 1.10.18 fordrejede og fejlfortolkede han bl.a. dommen Jansen mod Norge. På trods af professor dr.jur. Jens Vedsted-Hansens forklaring i “Det har konsekvenser hvis Danmark opsiger Menneskerettighedskonventionen” (Berlingske 2.12.18), fordrejer MBA fortsat dommen i sin kommentar 3.3.

Vedsted-Hansen skrev også, det er vanskeligt at se meningen med MBAs forslag om at opsige konventionen, hvis dette ikke netop skulle have til formål at reducere omfanget af menneskerettigheder og deres beskyttelse her i landet. Endvidere "forekommer det næppe realistisk, at Danmark efter opsigelse af Menneskerettighedskonventionen vil kunne opretholde sit medlemskab af Europarådet", skrev Vedsted-Hansen. 

MBA forholder sig 3.3. slet ikke til, hvad det betyder for vores medlemskab af Europarådet, hvis vi forlader EMRK, kun i forhold til EU, hvor han hævder, at justitsministeriets jurister har uret.

Det er vigtigt at kommentere på MBAs korstog, for det er af særdeles stor betydning, at vi har menneskerettigheder, og at en borger kan henvende sig til EMD. Ved at tilslutte sig EMRK, sikrer man sig, at også under fremtidige regeringer er vores grundlæggende rettigheder sikret.

Hvem er "alle"?

MBA har en forbavsende tiltro til, at menneskeretsmæssigt vil alt forblive godt i Danmark: “Alle slutter op om grundlovens frihedsrettigheder, og de fleste har det fint med de mange internationale konventioner på menneskerettighedsområdet, hvoraf kun få fortolkes af EMD.”

Hvem er “alle”? Det er hverken DFs Marie Krarup, der slog til lyd for tvangsassmilering (Altinget 15.11.18), eller Martin Henriksen (DF), der vil spærre beboerne permanent inde på Udrejsecenter Lindholm (SN.dk 7.2.19) og  i Information 5.3. udtaler, at flygtninge og asylansøgere ikke skal have rettigheder som danske statsborgere såsom at kunne gå til domstolen. Eller Venstres Marcus Knuth, der gerne vil skelne mellem kristne og muslimske asylansøgere.

Og hvordan kan MBA vide, om kommende regeringer vil respektere menneskerettighederne? Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, skriver f.eks. 5.3.19 i Berlingske om eroderingen af ytringsfriheden. Der har desuden været utallige udmeldinger fra VLAK-regeringen om villigheden til at gå på kanten af konventionerne og villigheden til en procesrisiko.

Grundloven beskytter ikke danskerne tilstrækkeligt

MBA taler mod bedre vidende, når han mener, danskerne er beskyttede ved udtræden af EMRK. Det har lektor cand. jur. Ph.D. Jacques Hartmann Dundee University bl.a. beskrevet i sin bog Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen fortalte til DR 15.11.18, at der så ingen beskyttelse vil være mod tortur eller slaveri. Forbuddet mod tortur er i en dansk sammenhæng relevant i forhold til den vide anvendelse af isolationsfængsling. 

Bryde Andersen tager fejl vedr. dommen Moreno Gómez mod Spanien.

Der er nogle bestemte domme, som MBA ynder at trække frem i sin kampagne for at vække forargelse og derved forståelse for sit forslag, bl.a. en dom i en støjforureningssag Moreno Gómez mod Spanien. 

MBA skriver: "EMD har fundet, at caféstøj krænker naboers »ret til privatliv." MBA manipulerer ved at sortere i informationer til Berlingskes læsere. Det drejer sig om mere end caféstøj, nemlig støj fra også barer, natklubber og diskotek, og det drejer sig om decibel, der er målt til de skadelige 101 og 115 db lørdag nat kl. 03.15 - langt over de nationale støjgrænser.  Sagsøger havde i flere år klaget over, at støjgrænserne ikke blev overholdt i hendes beboelseskvarter. Trods byrådets beslutning om ikke at opføre flere natklubber, blev der alligevel givet byggetilladelser. Til sidst til et diskotek i sagsøgers ejendom. Da sagsøger havde opbrugt alle muligheder ved det spanske retssystem, klagede hun til EMD. EMD har således ikke opfundet en ny ret, som MBA påstår i sin kommentar 3.3. EMD sikrer derimod, at Spanien overholder sine egne regler.

Berlingskes leder skriver Højt Hurra for menneskerettighederne! 10.12.18, men finder samtidig anledning til synge med i koret, der tager afstand fra Moreno Gómez dommen.

Da MBA blev inviteret af Henrik Sass Larsen (S) 14.11.18 i TV2  til støtte for Sass Larsens' ønske dengang om at "få herredømmet tilbage" ved at træde ud af diverse konventioner, sagde MBA, at Danmark så måske, når vi har meldt os ud af EMRK, vil undlade at implementere dommen Moreno Gómez mod Spanien.

Dvs. MBA afslører allerede selv, hvad der kan vente os i f.eks. støjforureningssager, når vi "får herredømmet tilbage”.

Suverænitets-knappen

Da MBA luftede sin misfornøjelse med EMRK og EMD i kronikken i 2005 forstod han allerede i indledningen at trykke på “suverænitets-afgivelsesknappen”. En negativt ladet knap, der skræmmer mange danskere. Han skrev:

"Danskerne har altid været skeptiske ved at afgive suverænitet til internationale organer. Når vi stemmer om EU, er der kamp til stregen. Flere retssager er ført til Højesteret for at få klarhed om EU-reglernes forenelighed med grundlovens bogstav og ånd, og spørgsmålet er løbende til debat.”

Intet land har i dag magt nok til suverænt at træffe alle beslutninger selv. Suveræne stater vinder ved at pulje suveræniteten. Det handler ikke om at afgive noget. T.o. støtter 73 % af befolkningen fortsat medlemskab af EMRK if. Politiken 6.9.17.

I 2009 skrev Jacob Mchangama i Berlingske, at han ikke var enig i MBAs forslag (2005), at det er ønskværdigt at træde ud af EMRK. EMRK sikrer en basal grad af frihed og retssikkerhed, som enhver fri borger bør nyde som en selvfølge, mener Mchangama: “EMD har i en række domme været afgørende for bl.a. at sikre ytringsfriheden og holde stater ansvarlige for vilkårlige frihedsberøvelser og tortur. Det er i sådanne sager, at EMRK og EMD har deres berettigelse som en vigtig juridisk sikkerhedsventil overfor tiltag, der griber for voldsomt eller vilkårligt ind i borgernes frihedssfære og retssikkerhedsgarantier.”

Risikoen ved "at caste os selv som en paria stat"

MBA skylder Berlingskes læsere at svare på, hvordan han i fremtiden vil sikre menneskers rettigheder i Danmark med en grundlov, der er en af Europas svageste, hvad angår beskyttelsen af ytringsfrihed, tortur og meget mere. Samtidig vil han fratage borgerne en mulighed for at få prøvet deres sager ved EMD.

I Juristen 27.6.17 skrev MBA, at Danmark ved at træde ud af EMRK risikerer "at caste os selv som en paria stat":

“En EMRK-opsigelse kan være en slagkraftig metode til at frigøre sig fra EMD’s dynamiske fortolkninger. De folkevalgte kan derfor overveje at tage dette skridt, hvis ikke det viser sig muligt ved politiske midler at ændre EMD’s dynamiske fortolkninger. Ulempen ved dette skridt ligger dog i risikoen for, at Danmark med Lord Hoffmanns ord a.st., vil »... cast ourselves as a pariah state.« I virkelighedens verden vil en opsigelse af EMRK kræve, at flere medlemsstater går samme vej.” 

Derfor bør MBA også uddybe den rolle, Danmark vil spille ved at gå totalitære regimers ærinde ved at opsige EMRK.

Skrevet af Anne Albinus

Link

Opdatering: Berlingske offentliggør 9.3.19 en kommentar af direktør for Institut for Menneskerettigheder: "Menneskerettighederne er nødvendige for Danmark"
(ikke online)


Menneskerettighedsdomstolen angribes igen og igen, men kritikken hænger ikke sammen Claus von Barnekow og Tobias Stadarfeld Jensen Berlingske 7.11.18

Berlingske, Professeur Bryde et La sortie de La Convention Européenne des Droits de l'Homme

Depuis 2005, Mads Bryde Andersen, professeur de faculté de droit des biens à l'Université de Copenhague, est en croisade contre la Cour Européenne des Droits de l'Homme. Pour éviter les décisions de la Cour, Mads Bryde Andersen (MBA) suggère que le Danemark sorte de la Convention Européenne des Droits de l'Homme. 

La première fois que MBA sort sa critique est dans le journal conservateur Berlingske en 2005, et le commentaire le plus récent - également paru dans Berlingske - date du 3 mars 2019. La critique de MBA est toujours la même, c'est souvent copié-collé des mêmes arguments: perte de souveraineté, dédain des juges non-danois (surtout une juge roumaine) et les interprétations dynamiques. Mêlés avec la distorsion des commentaires des personnes qui réagissent à ses propos ainsi que la mauvaise interprétation ou la distorsion des arrêts de la Cour comme Moreno Gómez vs Spain et Jansen vs Norway. 

C'est étonnant qu'un journal sérieux comme Berlingske continue à publier la proposition de sortir de la Convention Européenne des Droits de l'Homme étant donné que ce n'est que la junte militaire grecque qui l'a quittée, et la Corée du Nord qui a voulu sortir de ICCPR. Le 10 décembre 18 dans un éditorial, Berlingske prend distance au Parti du Peuple Danois (Dansk Folkeparti) qui flirte avec l'idée d'ignorer les arrêts de La Cour Européenne des Droits de l'Homme. Mais le journal ne prend pas distance aux idées de MBA, mais continue à les publier. (MBA est président de la Fondation de Berlingske).

Comme tant d'autres médias danois, Berlingske se vante de parler ouvertement de tout. La faiblesse est que les mêmes médias sont moins motivés à donner la place au courrier des lecteurs. Ce qui compte, c'est le nombre de gens cliquant sur les articles provoquants à fin d'avoir des annonces publicitaires.

Un journal comme De Morgen (ayant le même propriétaire que Berlingske, De Persgroep) est un journal de haute qualité. S'il y a des opinions critiques, elles sont accompagnées par des opinions défendant l'autre côté des arguments.

Dans le livre "Criticism of the European Court of Human Rights", le Danemark ne fait pas partie des pays étudiés. Mais pour qui a suivi la présidence danoise du Conseil de L'Europe et le débat avant et durant la présidence, il est clair que la critique au Danemark de la Convention des Droits de l'Homme et de la Cour à Strasbourg dépasse les pays les plus critiques cités dans "Criticism of the European Court of Human Rights", même le Royaume-Uni. Surtout le ton du débat danois est très dur.


Durant ces dernières 14 années, une certaine fatigue s'est installée dans le milieu juridique danois pour contredire la critique et les fantaisies de MBA. C'est inquiétant, car les propos de MBA prennent donc place dans les yeux des lecteurs comme la pierre philosophale (surtout Altinget.dk et Berlingske.dk).

L'ex-ministre libéral danois Bertel Haarder nomme ainsi MBA "un phare" dans une réunion parlementaire.

Dans un programme de la radio danoise (P1 24.8.17) MBA propose deux voies pour éviter la Cour Européenne des Droits de l'Homme.


1/ "Tout d'abord, lorsque le Danemark prendra la présidence du Conseil de l'Europe, on pourra d'abord suivre la voie diplomatique en faisant divers propositions. L'une des propositions pourrait être l'introduction d'une réserve aux interprétations de la Convention par la Cour dans des zones sensibles. Il est possible d'émettre une réserve en entrant dans la Convention, mais on ne pourra pas le faire plus tard. S'il y a une majorité pour cela, on pourra le faire. On pourrait aussi émettre des réserves dans le genre envisager d'émettre une réserve ne s’appliquant qu'à des arrêts individuels. Ainsi on pourrait dire que tel et tel arrêt, on ne l'appliquera pas".

Pourtant dans une chronique quelques semaines avant (Berlingske 11.7.2017) MBA a estimé qu'une telle adhésion des autres membres du Conseil de l'Europe serait douteuse, car "en le faisant on donnera le feu vert aux états qui plus souvent que nous violent la convention". 

La deuxième voie serait

2/ "Ensuite, vous pourrez choisir d'aller en solo. Et l’un des moyens à envisager à cet égard serait que le Danemark quitte formellement la convention en y mettant fin avec un préavis de 6 mois, mais restera réellement dans le système de la convention. Mais il est important d'ajouter qu’il ne s'agira plus de la Cour Européenne des Droits de l'Homme qui l'interprétera, mais nos propres tribunaux. Le modèle devrait donc être tel qu'on quitte la convention en déclarant qu’on continuera à respecter la convention dans notre propre compréhension des dispositions individuelles."

La transcription de l'interview en danois avec MBA se trouve ici.

Dans ses écrits contre la Convention Européenne des Droits de l'Homme, MBA insiste que la sortie de la convention n'aura pas d'effets sur l'adhésion du Danemark à l'Union Européenne. J'ai demandé à la Commission de l'UE qui m'a envoyé cette réponse.




    - "Brava! brava! det var en meget smuk Composition! Var det ikke noget af Beethovens Cis-mol Quartet?"
    - "Gud, nei! jeg gnider blot Tangenterne af med en ulden Klud!" Fritz Jürgensens Tegninger og Gyssebogen, Gyldendal 1987


    Traduction : "Brava! brava! Ce fut une très belle Compostion! Ce ne serait pas le quatuor en F majeur de Beethoven?"

    - "Ah mon Dieu, non! je ne fais que frotter le clavier avec un torchon en laine!"

    Le Danemark risque de faire un casting de soi-même comme un état paria


    Dans le magazine juridique "Juristen" (juin 2017) 
    en parlant de la propositon numéro 2, MBA évoque lui-même le danger que le Danemark fasse un casting de soi-même comme un état paria. (5)


    MBA a confiance a ce que les droits de l'homme soient toujours respectés au Danemark, même si l'on quitte la Convention Européenne des Droits de l'Homme.

    C'est loin d'être sûr. 

    La constitution danoise/Grundloven ne protège pas bien, p.ex. dans le domaine de la torture, d'esclavage et d'autres. 
    Le sujet est traité dans le livre du juriste et professeur danois à l'Université de Dundee Jacques Hartmann "Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention" (Le Danemark et la Convention Européenne des Droits de l'homme). 

    Le directeur de l'Institut National Danois des Droits de l'Homme, Jonas Christoffersen exprime le même point de vue à la radio danoise DR 15.11.18, Nulle protection contre la torture et l'esclavage. 

    L'interdiction de la torture s'inscrit dans le contexte danois compte tenu du recours généralisé à la détention en isolement cellulaire.


    Le gouvernement actuel (VLAK) soutenu par le Parti du Peuple Danois (Dansk Folkeparti), un parti anti-immigrant, anti-UE et anti-conventions, se vante souvent d'aller à la limite des conventions des droits de l'homme en risquant à yeux ouverts un procès.

    Le Danemark a les lois parmi les plus strictes au monde sur l'immigration. Rien n'indique que les droits de l'homme seront respectés dans l'avenir.

    Pensez p.ex. à


    Le premier ministre danois Lars Løkke Rasmussen qui en 2015 a voulu changer la Convention de Genève a changé d'avis après (CPHPost en anglais). Il affirme le 18.8.2016 que le Danemark ne sortira pas des conventions internationales.


    14.12.17 LE PREMIER MINISTRE DANOIS: "LE DANEMARK EST UN PETIT PAYS DANS UN MONDE GRAND, ET NOUS AVONS UN GRAND INTERET A CE QUE LE MONDE SOIT REGLE PAR LES CONVENTIONS ET NON PAS PAR LE PLUS FORT EXERÇANT SES DROITS." (VOIR ICI)




    Ecrit par Anne Albinus

    1. Link til udskrift af interview med professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet
    2. Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem af professor Mads Bryde Andersen, Særnummer af Juristen udgivet 27.6.17 
    3. Kronik i Berlingske Derfor er det svært at træde ud af konventionen 11.7.17 af professor Mads Bryde Andersen
    4. Menneskerettigheder i DR Deadline. Interview med professor Mads Bryde Andersen 18.7.17
    5. En EMRK-opsigelse kan være en slagkraftig metode til at frigøre sig fra EMD’s dynamiske fortolkninger. De folkevalgte kan derfor overveje at tage dette skridt, hvis ikke det viser sig muligt ved politiske midler at ændre EMD’s dynamiske fortolkninger. Ulempen ved dette skridt ligger dog i risikoen for, at Danmark med Lord Hoffmanns ord a.st., vil »... cast ourselves as a pariah state.« I virkelighedens verden vil en opsigelse af EMRK kræve, at flere medlemsstater går samme vej (side 96).
    6. Mine indlæg Danmark, Holland og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 7.8.17 Weekendavisen og Dommere ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg 6.8.17 Regeringens angreb på Retsstaten og grundlæggende Rettigheder 28.7.17 Ender Danmark i den juridiske Skammekrog? DR/P1 Slotsholmen 24.8.1
    7. Dirk Jacobs ULB La Libre Belgique 24.9.2015:“Par ailleurs, quand on met en question le droit international, la Convention de Ge­nève ou la loi contre les discriminations, il s’agit d’attaques en règle contre les droits fondamentaux et le principe d’Etat de droit en tant qu’élément clé de la démocratie."
    8. Belgien gør grin med Danmark Lego med Hård grænsekontrol
    9. Chronique:Professeur fait la distorsion du débat sur les droits de homme, Altinget 21.1.18

    onsdag den 6. marts 2019

    Peter Skaarups (DF) Glæde ved Generaliseringer

    I en kommentar i Berlingske i dag skriver gruppeformand Peter Skaarup (DF):

    Debatten om generaliserende politikere er latterlig
    Hvis vi skal adressere og drøfte problemer, må vi kalde dem ved rette navn. Og i den proces er generaliseringer helt nødvendige og naturlige.

    "Der er opstået en pudsig, og grundlæggende latterlig, debat om generaliserende udtalelser fra politikere.



    Anledningen er et spørgsmål i folketingssalen. Her spurgte DFs Kenneth Kristensen Berth Enhedslistens Pelle Dragsted, om han mon kunne svare på, om bare et enkelt vestligt land har haft succes med at integrere muslimer. Svaret har vi ikke fået fra Dragsted, og det er jo i sig selv spændende. Men Pelle Dragsted valgte at flippe ud og kalde Kenneth Berths spørgsmål for racistisk – bare fordi det var generaliserende, måtte man forstå." Citat slut
    I den anledning vil jeg gentrykke mit blogindlæg "Billedet skal nuanceres" fra februar 2010. Det er publiceret på religion.dk, der lånte det fra min daværende blog på Kristeligt Dagblads nu nedlagte blogsfære: eftertanke.dk. Mit indlæg er skrevet på baggrund af en kronik i Politiken hvor Peter Skaarup skærer hundreder af millioner muslimer over én kam.
    Billedet skal nuanceres

    22. februar 2010



    I 1982 afholdt jeg et kursus i arabiske kvindekår. Jeg husker en tunesisk foredragsholder, der fortalte, hvordan hendes far i 1970′erne var skrækslagen over, at hun skulle giftes med en dansk mand. Ude i verden var Danmark dengang berygtet for, at der var pornobutikker overalt.

    Hun forventede derfor, da hun passerede den dansk-tyske grænse at finde en pornobutik på hvert gadehjørne. Det var ikke tilfældet, og hun blev derved befriet for en af sine egne fordomme. Hun kunne også udrydde danskernes fordomme ved at fortælle om kvindens rolle og store betydning i hjemmet i den arabiske verden.

    Ofte bringes der billeder i medierne, ikke bare i Danmark, der ved deres forenkling medvirker til en skadelig opfattelse af islam og den muslimske verden. Kritik skal ikke forstumme, men billedet skal nuanceres.

    Peter Skaarup, næstformand for Dansk Folkeparti, har skrevet en kronik i Politiken den 13.2.2010, Europas bløde bug. Skaarup bruger udtrykket om EUs, og dermed Danmarks, yderste grænse. Han citerer Uffe Ellemann-Jensen, men det er Winston Churchill, som brugte citatet i en hel anden sammenhæng, nemlig om de allieredes invasion af Sicilien under Anden Verdenskrig.

    Ytringsfriheden eksisterer i Danmark, når en avis som Politiken vælger at bringe en kronik, hvis indhold flytter læseren tilbage til kolonitiden.

    I Belgien er der ca. 1 mio. indvandrere og deres efterkommere ud af en befolkning på 10,4 mio. Der har jeg været vidne til, hvordan politikerne tilstræber respekt og dialog med andre og undlader at så splid og skabe grobund for had. (Undtagelsen er det flamske parti, Vlams Blok, der blev dømt for at være racistisk og nu er genfødt som Vlams Belang.)

    En politiker der kan sit kram

    Peter Skaarup kan sit kram. Han kan skære hundrede millioner af mennesker over en kam med det formål at gøre danskerne bange. Hvad han samtidig gør ved de mennesker, han reducerer på denne måde, synes ikke at bekymre ham. Han har ondt af de arabisk- muslimske kvinder, der ingen uddannelse får. Det virker sympatisk, men det skal vise sig, at det blot er led i en strategi med rødder i kolonitiden. Det kommer jeg ind på.

    Jeg vil nøjes med at kommentere dele af kronikken i 9 punkter.

    Der er unuancerede udsagn og misvisende oplysninger om EU. Og så det tragiske eksempel med Irak, der er flygtningeproducerende ifølge Skaarup. Ja, men hvorfor? Hvem valgte at gå i krig og dermed skabe en flygtningestrøm? Har vi nogensinde fået den rigtige grund til, at vi gik i krig i Irak?

    Der er også udsagn, der virker selvmodsigende: Skaarup skriver, at der vil mangle arbejdskraft i Danmark på grund af aldring. Så skulle man som læser synes, der netop vil blive brug for flere hænder. Allerede i dag fremhæves anden generations kvinder, som dem, der er i stand til at vise naturlig omsorg i ældreplejen.


    1. Truslen der ikke eksisterer


    Peter Skaarup føler en trussel fra en arabisk-muslimsk verden, der er på sammenbruddets rand. Netop derfor er den langt fra nogen trussel for os. Ural Manço, tyrkisk-belgisk sociolog siger:

    Muslimske samfund er på randen af afgrunden og er langt fra at være en trussel for os. Islam er det sidste håb for et stort antal muslimer, for de bader i et hav af vanskeligheder. Der mangler værdige sekulære muligheder, som demokratisk ytringsfrihed, social velfærd, ordentlig skolegang og kulturel fornyelse. (6)


    2. Generaliseringer

    Generaliseringer afspejler ikke altid virkeligheden. Det eneste man kan sige med sikkerhed om de mange arabisk-muslimer, som Skaarup nævner, er, at de af dem, der tror, kun tror på én Gud.

    Af de mere end 1 milliard muslimer i verden fordelt på alle kontinenter, er de ikke alle troende. Nogle er sekulære, andre er ateister.

    I Europa er der mange forskellige muslimer: Nogle opfatter islam som deres forældres religion, men selv tror de ikke. Så er der nogle, der er iagttagere af religionen, af tro eller tradition. Nogle udstiller deres identitet, andre er radikaliserede, men der er også skeptikere og rationalister.

    Endog verdslige muslimer og forkæmpere for det sekulære. Er det ikke unormalt, at borgere tvinges til at definere sig selv eller blive opfattet i forhold til deres religion i et totalt sekulært rum, spørger nogle af forfatterne til en bog om Fred og krige mellem kulturer? (4)


    3. Retorik fra kolonitiden


    Når Skaarup med sine ord reducerer muslimer til truslen, fjenden, fører han os tilbage til kolonitiden.

    Albert Camus sagde i en tale i Paris i 1948:

    Polemikken indtager i dag den plads, som den velovervejede dialog sædvanligvis indtog, såvel nationer som individer imellem, og endog inden for grene af videnskaben, som tidligere var uinteresserede. Dag efter dag fortsætter tusinder af stemmer hver for sig og i hver sin retning en forvirret monolog og gyder en strøm af mystificerende ord, angreb, forbud og formaninger ud over alverdens folkeslag. Hvad er mekanismen i denne polemik? Hvad er kernen i polemikken? Det er at betragte modstanderen som en fjende og følgelig reducere ham og nægte at kunne se ham. Den som jeg fornærmer, jeg kender ikke længer hans øjnes farve, ved heller ikke, om han af og til kommer til at smile, eller hvordan han smiler. Trekvart blinde, takket være polemikken, lever vi ikke mere blandt mennesker, men i en verden af skygger. (1)

    4. Lad os vinde kvinderne, så følger resten

    I kronikken anvendes mange negativt ladede tillægsord (skræmmende, svimlende, dramatiske, hæmmende mfl.) Og emner gentages f.eks. analfabetisme og kvindens stilling i arabisk-muslimske lande. Kronikken må være tænkt som led i en propaganda, for hvorfor nævnes ikke positive tiltag?

    I 2004 blev f.eks. en ny familielov vedtaget i parlamentet i Marokko. Kvinden skal ikke mere adlyde manden, hun kan få skilsmisse. Må først indgå ægteskab som 18-årig, og ægteskabet er et fælles ansvar.

    Skaarups holdning minder mig om franskmændendes holdning som kolonimagt til den algeriske befolkning helt tilbage fra 1930′erne. Man reducerede den algeriske befolkning, omtalte den som middelalderagtig, kom med statistikker, der viste dit og dat. I følge kolonimagtens program var det kvinden, der havde den historiske mission at puffe til den algeriske mand. (2, p.25)

    En fransk læge beskrev det i 1959 i en artikel Algeriet kaster sløret (2):

    Den franske administrations ansvarshavende i Algeriet havde som opgave at udslettet folkets særpræg. Man satte al kamp ind mod sløret, der blev betragtet som statussymbol for den algeriske kvinde. 

    Specialister i de indfødtes forhold og lederne af arabiske bureauer samordnede deres arbejde på baggrund af analyser fra sociologer og etnografer. Som udgangspunkt anvendte man ganske simpelt den famøse formel: Lad os vinde kvinderne, så følger resten efter. Specialister fandt under det algeriske samfunds patriarkalske overflade en matriarkalsk struktur.

    Algiererens adfærd angribes skarpt og karakteriseres som middelalderlige, barbariske levn og overleveringer. Særdeles videnskabeligt opbygges og igangsættes en anklage mod den sadistiske algiererske mands behandling af kvinden. Der stiftes foreninger til hjælp og støtte for den algeriske kvinde. Manden skal bringes til at skamme sig over den skæbne, han tildeler kvinden.

    Hver gang der deles mad ud til fattige kvinder, ledsages det af en indignation mod sløret og den indespærrede tilværelse.
    Hvis man kan omvende kvinden, kan man vinde hende for de fremmede værdibegreber, rive hende ud af hendes status betyder, at man på én gang får reel magt over manden og opnår praktiske og virkningsfulde midler til at bringe den algeriske kultur i opløsning.


    Forfatteren var lægen Frantz Fanon, dengang leder af det psykiatriske hospital i Blida i Algeriet.

    5. Kvinder i den arabisk-muslimske verden.


    Når kvinder har svært ved at frigøre sig i mange muslimske lande, skyldes det de traditionelle strukturer. Selv om de er undertrykkende både for kvinder og mænd, så repræsenterer de en tryghedsfaktor. Ingen er overladt til sig selv. Der er altid nogen omkring én, f.eks. hvis man lige har født. Familien træder til i stedet for det sociale system. Det kan vi så mene om, hvad vi vil.

    Hvilke kvinder vil forlade denne familiestruktur i den arabisk-muslimske verden, fordi Dansk Folkeparti står og råber til dem, at det skal de, når/hvis de ikke er forberedte til det?

    Vores kvindefrigørelse er også af nyere karakter. Både med hensyn til rettigheder og seksualitet. I Frankrig fik kvinder først stemmeret i 1945.

    Menneskerettighederne er universelle. Dem skal vi tilstræbe i alle lande, selvfølgelig. Men skal arabisk-muslimske kvinder leve som stressede, dobbeltarbejdende danske kvinder gør?


    6. Er vestlige værdier tiltrækkende?

    Juliette Minces er fransk ekspert i arabiske kvindekår, som hun er kritisk over for, men som hun også prøver at forstå. Hun skrev i 1980 en bog om kvinden i den arabiske verden. (3). Mon ikke hendes ord stadig er aktuelle?

    De vesterlandske kvinder, der står som modeller for moderniteten, frie og uafhængige, har ikke et særligt godt ry i den muslimske verden. Den moralske krise som Vesten gennemlever, hvor der sættes spørgsmål ved værdier, med søgen efter andre måder at leve på, andre relationer end parforholdet, andre relationer i parforholdet, individualismen, seksualiteten, organiseringen af arbejdet, vidner ikke om at moderniteten efter vestlige normer er tilfredsstillende.

    Minces nævner den store flok af tilhængere, som Pave Johannes Paul II fik, som eksempel på, at værdier vender tilbage, ligesom genfødslen af muslimsk fundamentalisme. Også den katolske kirke er i dag på vej mod større konservatisme.


    7. Mange muslimer lider i det stille

    Jeg ved fra artikler i belgisk presse, at det muslimske samfund føler, de bliver peget fingre af. De fleste muslimer lider i det stille under, at nogle falder ved siden af. Det er også hårdt for de unge anden generations indvandrere fra Nordafrika, som ikke kan få arbejde, modsat andre anden generations indvandrere, fordi de i deres ydre adskiller sig noget. (6)

    Nordafrikanere og tyrkere blev inviteret til at Leve og bo i Belgien i 1964. De har gjort et stykke vanskeligt arbejde, andre ikke ville udføre. I Danmark inviterede vi også gæstearbejdere fra Tyrkiet og Eks-Jugoslavien i 60′erne.

    8. Hvem skal vi frygte mest?

    Den tyrkisk-belgiske sociolog Ural Manço siger, at for at reducere spændingerne omkring islam skal man hjælpe muslimerne med at genvinde deres selvtillid. Et sekulariseret islam, som de ikke underkaster sig, men vælger. Han siger også:

    Hvem skal vi frygte mest her på jorden? Hvem har monopol på de mest tvivlsomme våben, på de største rigdomme, på de mest effektive forureningsmidler? Forbruger-shariaen der styrer vores liv med fatwaslag med reklame ikke uden sexisme gør den Dem ikke bange? Hvad skal man mene om den anti-økologiske djihad, som egoismens ayatollaer fører, når de rider på deres 4 hjulstrækkere i byen? (6)

    9. Skaarup tager fejl om EU


    Peter Skaarup skriver, at der ikke synes at være nogen dybere forståelse af problemernes omfang i EU-bureaukratiet mht. indvandring. Dette er ikke korrekt.

    EU har en naboskabspolitik og et strategi program for Euro-Middelhavspartnerskabet i 2007-2013:

    Samarbejdet om retlige anliggender, sikkerhed og migration er af regional betydning og omfatter følgende tiltag delopgave under overskriften politi, retlige anliggender og migration til at befæste resultaterne af de foregående programmer og til at intensivere samarbejdet om styring af migrationsstrømmene mellem oprindelses-, transit- og bestemmelseslande. Det drejer sig mere præcist om at skabe kontakter, fremme uddannelsestiltag og bistand mellem de retshåndhævende tjenester.

    Hvorfor insinuerer Skaarup, at EU ikke har dybere forståelse, når EU netop gør noget for at begrænse indvandringen?

    Marokkos ambassadør i Belgien sagde Le Vif LExpress, 25.9.09:


    Marokko, der indtil nu har været transitland for migranter fra Afrika syd for Sahara, er blevet et land, hvor disse slår sig ned, fordi Europa lukker sine døre. Marokko kan ikke overkomme denne migrationsbølge uden hjælp fra EU. Der skal findes nye veje for udviklingssamarbejde for at fastholde disse mennesker i deres oprindelsesland. (5)

    - Anerkend muslimerne, og ekstremisterne vil blive trængt i defensiven


    Nasr Abu Zayd, ansat ved universitet i Leiden i Holland og en af de største teologer og eksperter i Koranen, har udtalt følgende: I århundreder har islam været en del af den europæiske tradition. Hvis man virkelig anerkendte muslimer, vil ekstremisterne blive trængt i defensiven. Ud fra et teologisk synspunkt er islam fuldt i overensstemmelse med demokrati og menneskerettigheder. Størstedelen af muslimer ønsker kun demokrati.


    Tror I virkelig, at der er mange mennesker, der ikke kan lide at bestemme selv? spørger han. Kampen for at forsvare demokratiet er ikke kun muslimernes, det er også vores: Hvad skal man tænke, når vores demokratiske frihedsrettigheder reduceres i lande, hvor demokratiet er født? slutter Abu Zayd. (6)


    - Dæmonisering eller selvhad?


    Hvilken af følgende holdninger vil sikre fred og stabilitet i verden?

    Man skal hverken dæmonisere den Anden, foragte den ikke-kristne, ikke-europæeren, afrikaneren, araberen eller ukritisk falde på knæ og tolerere alt, f.eks.hulke som den hvide mand af skyldfølelse og selvhad over for den 3. verden. Man skal finde midten. Den rigtige tolerance næres ikke af uvidenhed.

    Ordene er Guy Haarschers, en belgisk retsfilosof i Kan demokratierne overleve terrorismen? (7)

    Hvis mange mennesker tilslutter sig Skaarups reducerende menneskesyn, vil det være til stor fare for internationale forbindelser.

    Hvis vi marginaliserer og isolerer så stor en del af menneskeheden, vil det styrke radikaliserende kræfter, skriver flere bidragsydere til en bog om Fred og krige mellem kulturerne. (4)

    - En menneskelig tilgang til det 21. århundredes største udfordring

    Den polske reporter og forfatter Ryszard Kapuściński, der har rejst i 40 år på alle kontinenter siger, at den største udfordring i det 21. århundrede er forholdet til den Anden, vi møder på vores vej. Han har en helt anden human og kristen tilgang end Peter Skaarup.

    Kapuściński siger: I den verden, vi lever i nu, vil vi hele tiden blive konfronteret med en ny Anden, som kommer frem af kaos og sammenblandingen i det nutidige. Måske er denne Anden født af en sammenflydning af to strømninger.

    Derfor, siger Kapuściński, må vi gå i dialog for at nå frem til gensidig forståelse. Hans lange erfaring med at være sammen med andre, fjernt herfra, har lært ham, at kun venlighed over for den Anden kan få den menneskelige streng i ham eller hende til at vibrere.

    Skrevet af Anne Albinus

    Kilder:


    1. Opgør, essays, Albert Camus, Gyldendals uglebøger 1973

    2. Racisme og kultur, Frantz Fanon, Sirius 1967

    3. La femme dans le monde arabe, Juliette Minces, Mazarine, 1980. Som google bog på engelsk

    4. Paix et guerres entre les cultures, entre Europe et Méditeranée, Actes Sud/MMSH 2005

    5. Le Vif L'Express, 25.9-1.10.2009

    6. Le Vif L'Express, særnummer om Islam 2007

    7. Les démocraties survivront-elles au terrorisme? ed. Labor 2002, Guy Haarscher

    8. Cet Autre, Ryszard Kapuściński, Plon 2009

    fredag den 1. marts 2019

    En forkert Afgørelse



    Pia Kjærsgaard (DF) skrev i sit debatindlæg (28.2.) Derfor irettesatte jeg Pelle Dragsted:

    “Hvis man fokuserer på den del af arbejdet, der foregår i folketingssalen, er det mit ansvar, at forhandlingerne foregår ordentligt og værdigt.” 

    Netop derfor burde Kjærsgaard havde skredet ind straks, da Kenneth Kristensen Berth (DF) skar en hel befolkningsgruppe over en kam.

    Der er ikke mange lande, hvor man i et parlament kan udtale sig generelt og nedsættende om en gruppe mennesker, uden at det påtales fra parlamentsformandens side. Men Kjærsgaard vendte snedigt det hele på hovedet og irettesatte istedet Pelle Dragsted (EL).

    Det er ikke første gang, tingene bliver vendt på hovedet, når nogen tillader sig at sige fra over for DFs synspunkter. DF hiver nemlig det røde kort frem, der betyder, at ingen må få associationer til noget negativt, over DFs udtalelser. Det DF siger er pr. definition rigtigt og sagt i en god mening. Ved konstant at generalisere og omtale en gruppe mennesker på en negativ måde, reduceres gruppen og mister sit ansigt. Så bliver det lettere at tænke eller sige, at alle fra den gruppe skal ud af landet. At DF gør en masse velintegrerede mennesker kede af det, er tilsyneladende helt ligegyldigt for DF.

    Gang på gang nyder DF at slynge ud, at ikke-vestlig indvandring koster samfundet 36 mia kr. om året. Men myten er aflivet. Fakta er, at størstedelen af udgifterne går til børn og unge, og når man går i dagsinstitution eller på en uddannelse, betaler man ikke skat endnu.

    Den store gruppe af børn og unge kan ende med at være positivt for Danmark, forklarede professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen til DR 19.4.17:

    - Den gruppe, som analysen drejer sig om, kunne i princippet godt over deres liv give et overskud. Det behøver ikke være negativt set over hele livsforløbet. For kommer man som indvandrer og får et arbejde, så vil man formentlig ende med at give et positivt bidrag. Og det siger analysen ikke noget om.

    Hvis gruppen ikke talte med i regnestykket, ville de ikke-vestlige indvandrere derfor kun koste den danske stat 16 milliarder (DR Faktatjek 19.4.17).

    Berth efterlyste hos Dragsted (EL) vesteuropæiske lande, der i dag har formået at integrere muslimer. 

    Svaret er, at rigtig mange muslimer er integreret i flere lande, bl.a. i Danmark, Belgien og Frankrig. Der er også mange, der ikke er integreret, for integration tager tid, og den kræver velvillighed fra begge parter.

    Når DF generaliserer, er det for at skræmme danskerne ved at fremstille en stor gruppe mennesker som en trussel. 

    I Europa er der mange forskellige muslimer: Nogle opfatter islam som deres forældres religion, men selv tror de ikke. Så er der nogle, der er iagttagere af religionen, af tro eller tradition. Nogle udstiller deres identitet, andre er radikaliserede, men der er også skeptikere og rationalister.

    Endog verdslige muslimer og forkæmpere for det sekulære. Generaliseringer afspejler ikke altid virkeligheden. Det eneste man kan sige med sikkerhed om de mange muslimer, som Berth nævner er, at de af dem, der tror, kun tror på én Gud.

    Skrevet af Anne

    Links

    Pelle Dragsted: Kenneth Kristensen Berth bør undskylde Altinget 5.3.19

    Europas bløde bug kronik af Peter Skaarup i Politiken 13.2.2010

    Billedet skal nuanceres mine kommentarer til Peter Skaarups Kronik 13.2.2010