Henrik Sass Larsens (S) Prøveballon og Journalist Mikkel Anderssons Glæde over den

Henrik Sass Larsens prøveballon i TV2-programmet Pind og Sass 7.11.18 er betænkelig og chokerende.

Der vil altid være enkelte domme, man kan være uenig i fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), men Henrik Sass Larsens (HSL) ønske om at "få herredømmet tilbage" sender meget dårlige signaler, fordi menneskerettigheder netop skal beskytte individet mod staten.

HSL kritiserer dommen, hvor den østrigske stat fik medhold fra EMD. Men EMD har med den dom netop gjort, hvad den danske regering vil have: den giver medlemsstaterne en stor skønsmargin. Derudover er det op til Østrigerne, om de vil have en blasfemi-lov.

Kampen om menneskerettigheder er en alvorlig kamp om, hvem der skal have retten. 

• Er det staten, der skal have magten til at bestemme alt? 
• Eller skal det enkelte menneske have magt til at få sine rettigheder respekteret? (pp. 11-12 i Kend din menneskeret, Isi Foighel, Lindhardt & Ringhof, 1999) 

Dette er grundlaget for menneskerettighederne. Forstår man denne magtkamp, skriver Foighel, forstår man også, hvorfor det kniber med menneskerettigheder i lande, der styres af magtfulde diktatorer. 

De stater, som slutter sig til traktater eller konventioner, frasiger sig en del af deres selvråderet. Derfor står menneskerettighedskonventioner over grundloven. 

Staterne påtager sig at behandle alle individer på sit landområde i tråd med de krav, der stilles i konventionerne, og staterne kan ikke længere handle på tværs af disse normer. Der bliver derfor tale om international lov, der får direkte indvirkning for enkeltmennesker i et land. 

Der er og vil blive truffet afgørelser af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som i sagen om Gimi L. som vil virke meget stødende på mange, men de afgørelser er meget sjældne.

At sætte spørgsmålstegn ved internationale konventioner er at overskride en rød grænse:

I 2012 sagde Bart De Wever, borgmester i Antwerpen, og formand for det stærkt indvandrerkritiske regeringsparti N-VA, tydeligt i VRT til Filip Dewinter fra partiet Vlaams Belang, da denne kritiserede Genève-konventionen, at det var en grænse, der ikke skulle overskrides, at man ikke kunne debattere den, at det drejede sig om menneskerettigheder. At sætte spørgsmåltegn ved disse menneskerettigheder var altså det, der adskilte N-VA fra Vlaams Belang, og N-VA ville aldrig overskride den linje. (Link her)

Vlaams Belang (BV) er et nationalistisk parti (en beundrer af DF). VB er holdt uden for al politisk indflydelse med en "cordon sanitaire". Efter N-VA blev startet i 2011, er tilslutningen til VB dog dalet.

Journalist Mikkel Andersson fra Berlingske er glad for Henrik Sass Larsens udmelding og skriver bl.a.

"Derfor fortjener Henrik Sass Larsen tak for at være en af de første inden for de store traditionelt regeringsbærende partier, som erklærer sit ønske om at gøre op med dele af konventionerne.
Han bliver ikke den sidste."

Men HSL har ikke udtalt sig om at gøre op med 'dele' af konventionerne. 

HSL vil helt ud af konventionerne: "Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer", sagde HSL og fortsatte: "Så jeg mener, at det her med, at vi har fået rodet os ind i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det."

Når medierne ikke kørte 'breaking' dagen igennem på HSL's udmelding, er det fordi flere før ham har kastet emnet op:

• Lars Løkke Rasmussen ville have opgør med Flygtningekonventionen i julen 2015

• På et personligt plan så Claus Hjort Frederiksen (V) gerne konventionerne fuldstændig ophævet (Politiken 6.11.2016): "Toneangivende skikkelser så som finansminister Claus Hjort Frederiksen har på de indre linjer ikke lagt skjul på, at han på et personligt plan gerne ser konventionerne fuldstændig ophævet. Omvendt anerkender man her, at det reelt ikke er muligt af hensyn til Danmarks image uadtil." 

• DF krævede opgør med konventionerne 10.8.16

• professor Mads Bryde Andersen KU foreslog udmeldelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at slippe for EMD

• og så prøvede regeringen at svække EMD under sit formandskab for Europarådet

- Trenden er blevet sådan i Danmark, at mange ikke kan lide konventioner og EMD. Så medierne er lullet i søvn.

Gøre op med retten til asyl

Mikkel Andersson nævner sin og Niels Jespersen bog »Eksperimentet der slog fejl«, som udkommer onsdag. Han skriver, "at konventionerne relateret til asyl i praksis både utidssvarende, da de aldrig var tænkt til at håndtere folkevandringslignende migrantstrømme, samt usolidariske". 

Men det bliver svært at ændre flygtningekonventionen. Lars Løkke Rasmussen blev advaret efter sit juleønske i 2015:

UN backlash against call to scale back Geneva convention on refugees Senior officials warn against Danish prime minister’s proposal to revise 1951 UN treaty, saying it risks the destruction of ‘a milestone of humanity’.


Skrevet af Anne Albinus 

på min blog Konventionsposten, 
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)

Links

Has the Refugee Convention outlived its usefulness? 

Fakta om de mere end 68 mio fordrevne i verden: 

"Det inkluderer opfattelsen af, at verdens fordrevne primært befinder sig i lande i det såkaldte ”Globale nord”. Data viser, at det modsatte er tilfældet – mere end 85 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande. Mange af disse lande er desperat fattige og modtager kun begrænset hjælp til at tage sig af disse mennesker. Fire ud af fem flygtninge forbliver i nabolande til deres eget land."