torsdag den 8. november 2018

Henrik Sass Larsens (S) Prøveballon og Journalist Mikkel Anderssons Glæde over den

Henrik Sass Larsens prøveballon i TV2-programmet Sass og Pind 7.11.18 er betænkelig og chokerende.

Der vil altid være enkelte domme, man kan være uenig i fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), men Henrik Sass Larsens (HSL) ønske om at "få herredømmet tilbage" sender meget dårlige signaler, fordi menneskerettigheder netop skal beskytte individet mod staten.

HSL kritiserer dommen, hvor den østrigske stat fik medhold fra EMD. Men EMD har med den dom netop gjort, hvad den danske regering vil have: den giver medlemsstaterne en stor skønsmargin. Derudover er det op til Østrigerne, om de vil have en blasfemi-lov.

Kampen om menneskerettigheder er en alvorlig kamp om, hvem der skal have retten. 


  • Er det staten, der skal have magten til at bestemme alt? 
  • Eller skal det enkelte menneske have magt til at få sine rettigheder respekteret? (pp. 11-12 i Kend din menneskeret, Isi Foighel, Lindhardt & Ringhof, 1999) 
Dette er grundlaget for menneskerettighederne. Forstår man denne magtkamp, skriver Foighel, forstår man også, hvorfor det kniber med menneskerettigheder i lande, der styres af magtfulde diktatorer. 

De stater, som slutter sig til traktater eller konventioner, frasiger sig en del af deres selvråderet. Derfor står menneskerettighedskonventioner over grundloven. 

Staterne påtager sig at behandle alle individer på sit landområde i tråd med de krav, der stilles i konventionerne, og staterne kan ikke længere handle på tværs af disse normer. Der bliver derfor tale om international lov, der får direkte indvirkning for enkeltmennesker i et land. 


Der er og vil blive truffet afgørelser af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som i sagen om Gimi L. som vil virke meget stødende på mange, men de afgørelser er meget sjældne.

At sætte spørgsmålstegn ved internationale konventioner er at overskride en rød grænse:

I 2012 sagde Bart De Wever, borgmester i Antwerpen, og formand for det stærkt indvandrerkritiske regeringsparti N-VA, tydeligt i VRT til Filip Dewinter fra partiet Vlaams Belang, da denne kritiserede Genève-konventionen, at det var en grænse, der ikke skulle overskrides, at man ikke kunne debattere den, at det drejede sig om menneskerettigheder. At sætte spørgsmåltegn ved disse menneskerettigheder var altså det, der adskilte N-VA fra Vlaams Belang, og N-VA ville aldrig overskride den linje.

Vlaams Belang (BV) er et nationalistisk parti (en beundrer af DF). VB er holdt uden for al politisk indflydelse med en "cordon sanitaire". Efter N-VA blev startet i 2011, er tilslutningen til VB dog dalet.

Journalist Mikkel Andersson fra Berlingske er glad for Henrik Sass Larsens udmelding og skriver bl.a.


"Derfor fortjener Henrik Sass Larsen tak for at være en af de første inden for de store traditionelt regeringsbærende partier, som erklærer sit ønske om at gøre op med dele af konventionerne.
Han bliver ikke den sidste."
Men HSL har ikke udtalt sig om at gøre op med 'dele' af konventionerne. 
HSL vil helt ud af konventionerne: "Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer", sagde HSL og fortsatte: "Så jeg mener, at det her med, at vi har fået rodet os ind i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det."
Når medierne ikke kørte 'breaking' dagen igennem på HSL's udmelding, er det fordi flere før ham har kastet emnet op:
  • professor Mads Bryde Andersen KU foreslog udmeldelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at slippe for EMD
- Trenden er blevet sådan i Danmark, at mange ikke kan lide konventioner og EMD. Så medierne er lullet i søvn.

Gøre op med retten til asyl

Mikkel Andersson nævner sin og Niels Jespersen bog »Eksperimentet der slog fejl«, som udkommer onsdag. Han skriver, "at konventionerne relateret til asyl i praksis både utidssvarende, da de aldrig var tænkt til at håndtere folkevandringslignende migrantstrømme, samt usolidariske"
Men det bliver svært at ændre flygtningekonventionen. Lars Løkke Rasmussen blev advaret efter sit juleønske i 2015:

UN backlash against call to scale back Geneva convention on refugees Senior officials warn against Danish prime minister’s proposal to revise 1951 UN treaty, saying it risks the destruction of ‘a milestone of humanity’.


Skrevet af Anne Albinus

Links


Fakta om de mere end 68 mio fordrevne i verden: 

"Det inkluderer opfattelsen af, at verdens fordrevne primært befinder sig i lande i det såkaldte ”Globale nord”. Data viser, at det modsatte er tilfældet – mere end 85 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande. Mange af disse lande er desperat fattige og modtager kun begrænset hjælp til at tage sig af disse mennesker. Fire ud af fem flygtninge forbliver i nabolande til deres eget land."

fredag den 19. oktober 2018

Udskrift af Interview med Peter Skaarup (DF) Slotsholmen P1 18.10.18: Den tyske Model

Slotsholmen på P1 har fået indsigt i interne regeringsdokumenter om, hvad der skal drøftes med Dansk Folkeparti efter efterårsferien. 

Udskrift af telefoninterview med Peter Skaarup (DF) i P1 Slotsholmen 18.10.18 (2:14 - 13:51) (link)

"Ja, alle sidder og venter på efterårets store brag. Endnu en fundamental opstramning af udlændingepolitiken, der både skal få flygtninge til at blive væk, og hvis de så endelig er kommet hertil, ja, så få dem hjem igen", siger journalist Bjarne Stensbeek. 

"Men nu behøver du ikke venter længere", siger Uffe Tang, "for Slotsholmen har allerede nu svaret på, hvad regeringen har tænkt sig at drøfte med Dansk Folkeparti, når forhandlingerne de her efter efterårsferien går igang. Og når nu Peter Skaarup, Dansk Folkepartis gruppeformand, sætter sig i stolen over hos Inger Støjberg Udlændinge- og Integrationsministeren, ja, så vil det være min påstand, at det vil være sådan lidt være en blandet landhandel, han føler han bliver præsenteret for".

Bjarne Stensbeck (BS): Velkommen Peter Skaarup. 


Peter Skaarup (PS):Tak for det.

BS: Du er med på en telefon, fordi du som så mange andre holder efterårsferie, så tak fordi du er med her.

PS: Selv tak.

BS: Nå, vi forestiller os, at du sidder i mødelokalet over hos Inger Støjberg i Integrations- og Udlændingeministeriet. Og det kommer du jo til at gøre her kort tid efter efterårsferien, og nu begynder forhandlingerne.

Og lad os begynde fra en ende. Det som betyder mest, ja ikke måske mest, men betyder meget for jer, den såkaldte tyske model. Det har I jo talt længe og varmt for, og det handler om, at der skal simpelthen være et loft over, hvor mange familiesammenføringer, der må være pr. måned. Tyskerne har indført en model, og den siger maks. 1000 pr. måned. Og så må nummer 1001 pænt vente, og det har statsminister Lars Løkke Rasmussen indtil videre jo ikke været videre begejstret for. Det kan man vel godt sige, Skaarup. 

PS: Nej, det har været op ad bakke, men jeg synes, det lyder som om der er nye toner på vej,

BS: Det er der nemlig også, fordi, Peter Skaarup, nu er den på bordet. Og vi kan så fortælle dig, at modellen den er lavet af embedsmændene i Justitsministeriet sammen med embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Start lige med at fortælle mig, hvorfor er den her model så vigtig for jer?

PS: Jamen det er klart, vi synes jo grundlæggende, at de  familiesammenføringer, der skal ske, de skal ske i hjemlandet, sådan så at det man har talt om med midlertidighed, altså hvis man kommer til Danmark som flygtning og får husly midlertidigt, så skal man tilbage igen og være der mere permanent og hjælpe med til at genopbygge det land, man kommer fra, og det vil så også sige, at man skal have familien ved sig i Syrien eller Irak eller hvor det er, man kommer fra. Så grundlæggende så er det det filosofien er. Hvis det er sådan, så at man aligevel er nødt til at være i Danmark i en lidt længere periode, jamen så er det klart, så synes vi, at vi skal benytte de muligheder, der er for at begrænse familiesammenføringer mest muligt. Og der har Tyskland jo så lavet en model, altså et loft, hvor de siger, jamen vi er nødt til at begrænse antallet af familisammenføringer så meget som muligt.

BS: Og tror du det der danske?

PS: Det skal Danmark lade sig inspirere af. Det synes vi da, vi skal, når et stort land i EU kan gøre det, må det, så må Danmark selvfølgelig også.

BS: Og tror du på, Peter Skaarup, at sådan et loft, som man vil kunne lave i Danmark, det rent faktisk vil få en afgørende betydning på det her antal, som du snakker om her?

PS: Ja, det tror jeg, fordi vi kan jo selv bestemme, hvor vi vil ligge sådan et loft. Altså Tyskland har valgt én version, én model, afhængig selvfølgelige også...

BS:1000, hvor mange siger du?

PS: Ja 1000 om måneden, og hvis man overfører det til danske forhold, det danske antal, jamen så er det jo så cirka 70-80 stykker, og det vil så sige, vi er nede i et noget lavere tal, end man er i Tyskland.

BS: Nå, Skaarup, så skal vi igang med...

PS: I det hele taget, hvis man skal lave et loft, kan man sige, så kan Danmark jo selv bestemme, hvor det loft skal være henne. 

BS: Det kan vi. Nå nu skal vi ned i modellen. Du sidder stadig over for Støjberg, og hun vil sige til dig, Peter Skaarup, at den her model er faktisk skrappere end den tyske model, fordi flygtninge kan man inddele lidt groft sagt i 3 forskellige grupper. Nu skal vi ikke gå i detaljer med grupperne, men i den tyske model er det gruppe 2 og gruppe 3.

Men den største gruppe af flygtninge er faktisk nummer 1. Den er ikke med i den tyske, men den er med i den model, som du får på bordet. Det lyder jo meget godt - set med dine øjne?

PS: Ja, nu nu må vi jo se på, hvad der rent faktisk bliver lagt på bordet. Nu kender jeg jo ikke de papirer, I har der. Jeg ved bare, hvad vi selv går efter i forhandlingerne, og derfra tager vi den.

BS: Men det er en skrappere udgave end den tyske.

PS: Ja, altså det kan godt være. Det ved jeg jo ikke, men vi ser frem til forhandlingerne. Ser frem til hvad regeringen lægger på bordet. Og det er klart i forhold til den gruppe, som man har fokus på, nemlig de såkaldte 7.3'ere (red. §7,3) dvs. dem der er krigsflygtninge, er flygtet fra et land uden at være personligt forfulgte på et tidspunkt...

BS: Og det er jo meget dem fra Syrien.

PS: Ja, den gruppe vil vi jo gerne udvide. fordi vi mener generelt, at det er vigtigt, at når man kommer til Danmark. så er det midlertidigt. man får husly, og så vender man tilbage.

BS: Det får du så også, men Skaarup, så skal du være opmærksom på, når du sidder der og har fået skænket kaffe, at der faktisk er huller i det her loft. Nu skal du høre, hvad embedsmændene skriver til den model.

Det bemærkes i den forbindelse, at det kan blive nødvendigt at tilpasse loftet, hvis der i en periode modtages markant flere ansøgninger. Altså med andre ord, der er huller i loftet. Kommer der rigtigt mange, så er vi nødt til at hæve loftet. Hvad siger du til det? Kan du leve med huller i loftet?

PS: Jeg er aldrig glad for huller i loftet. Det tror jeg ikke, der er nogen, der er.

BS: Så, hvad svarer du Støjberg?

PS: Jamen nu er det jo ikke en forhandling, vi har her i Slotsholmen. Jeg kan bare sige, hvad vi går efter, og det er jo det, jeg har sagt, at det er midlertidigt. Det er husly midlertidigt, man skal have i Danmark, og så skal der være et loft, hvis det er det, vi kan maksimalt få, og det kan Tyskland, så kan Danmark også. Og så bestemmer vi selv, hvor det loft skal være. Så må det jo komme an på en politisk forhandling, hvor loftet skal være. Hvis der kommer et stort antal asylsøgere, det lægger vi jo ikke op til der skal, for der skal være en orden på grænsen, men gør der det, så må man tage diskussionen. Vi lægger ikke op til noget hul i loftet.

BS: Nå, så kommer bomben, Peter Skaarup, og det er, at embedsmændene, de skriver, det virker ikke. Prøv at høre her: loftet vil ikke mindske det samlede antal familiesammenføringstilladelser eller væsentligt udskyde familiesammenføringer. Forskellen til i dag vil være marginal. Kort sagt, Peter Skaarup, det virker ikke.

PS: Jamen igen altså huller i et loft eller et loft, der ikke virker. Det er selvfølgelig ikke holdbart, men det ændrer ikke ved, hvad vi går efter, og det er altså et loft, der virker og et loft uden huller.

Uffe Tang: Jamen, hvis man kigger på hvad embedsmændene også skriver i de her papirer, så skriver de, at det her det vil indebære en betydelig administrativ byrde for udlændingemyndighederne. Synes du, det er et problem, Peter Skaarup? 

BS: Ja Vi kan måske lige tilføje, at den effekt embessmændene trods alt siger, at det vil have det her loft, Peter Skaarup, det er en masse bureaukrati, men ikke færre familiesammenføringer. Du er gammel Fremskridtsmand. Da kæmpede du mod bureaukrati. Det her, det kan da ikke være din kop te?

PS: Jamen, nu er det jo også sådan, at hvis der er et emne og et ønske, som man måske ikke er så interesseret i at indfri, jamen, så kan der være en masse gode grunde til, mener man selv, at det kan man ikke. Men lad os nu kigge på det i forhandlingerne. Vi forhandler jo ikke i Slotsholmen. Vi forhandler med regeringen, og den frembringer nogen papirer og nogen samtaler på et tidspunkt, og dem tager vi.

BS: Men det som de henviser til, det er, at du kan maks. udskyde en familiesammenføring med to måneder. Du kan vel ikke komme ud fra et forhandlingslokale og sige, du har fået en stor sejr, hvis sejren indebærer, at det bare udskyder en familiesammenføring med to måneder.

PS: Ha, ha, ah, jamen lad os nu se på det. Jeg, vi møder altid op som optimister og friske af sind, og så kigger vi på det, regeringen kommer med, om det er noget i denne her retning, eller det er noget helt andet, det ved vi jo ikke, før vi sidder der.

BS: Så kan man jo spørge sig selv om du kan sende dem tilbage i arbejdstøjet. Det er sådan lidt det, jeg forstår, der er det signal, du sender her. Embedsmænd, tilbage i arbejdstøjet. Loftet der skal være uden huller, og der skal ikke stå marginal effekt.

Men, når man så læser videre, så skriver embedsmændene, at den her model indebærer en mindre procesrisiko, og oversat til lytterne så betyder det, at det her er på kanten af konventionerne. Ergo, Skaarup, du kan ikke gå meget længere.

PS: Jamen, nu skal vi jo lige vide her, at de konventioner, vi har her i verden, blev lavet lige efter anden verdenskrig, og der var nogle helt andre udfordringer på vores udlændingepolitik og vores flygtningepolitik her i verden, end der er nu.

Vi har en migrationsbølge, der går fra Syd mod Nord, specielt mod de skandinaviske lande, hvis den kan få lov til at være der, hvis ikke vi stopper den med grænsekontrol og lignende, og det vil vi også komme til at se i fremtiden, så de udfordringer, vi har, i forhold til internationale bevægelser er langt større, end de var dengang, og derfor er vi også nødt til at udfordre konventionerne og lave dem om på sigt, sådan så at de følger med tiden.

BS: Det er de jo ikke endnu.

PS: De er ikke lavet om endnu men...

BS: Og når embedsmændene skriver 'procesrisiko', så kan det faktisk ikke gå meget længere. 

PS: Ja, men man må også sige, hvis vi kigger på udviklingen, at for eksempel omkring familiesammenføringer fik den tidligere regering at vide af embedsmændene, at man kun måtte vente et år med at give familiesammenføring. Det er trods alt blevet ændret til tre år efterfølgende, så der er ting, man tror er hugget i granit, som alligevel ikke er hugget i granit.

BS: Men jeg forstår ikke jeres, jeres begejstring for den her model, fordi for den ene gruppe af flygtninge, der kan man maks. vente i tre år, så skal de have en familiesammenføring. For de andre kan du maksimalt vente ét år, så skal de have en familiesammenføring. Det kan du jo ikke komme udover?

PS: Men altså som sagt, vi kigger på det...

BS: Og der er jo også derfor, de skriver, du får ikke flere eller færre familiesammenføringer ud af det her.

PS: Det kan godt være, de skriver de ting. Det vi er optagede af, det er at lave et loft, der virker, og det er det, vi får at vide, man har gjort i Tyskland. Så vi vil på alle mulige måder arbejde for det sammen med de andre ting, der ligger i et såkaldt paradigmeskifte, altså midlertidighed, at man kommer til Danmark, midlertidigt, og så vender man tilbage igen.

BS: Det her det kunne lugte af symbolpolitik.

PS: Jamen, det kan godt være, at der er nogen, der mener det, og der står noget om det i nogen papirer fra embedsværket. Men vi mener det alvorligt. Vi mener, at midlertidighed skal være midlertidighed, og det indbefatter også, at familiesammenføringer skal ske i hjemlandet, så man har familien der, hvor man skal leve resten af ens liv.

BS: Vil du være parat til at bryde konventionerne?

PS: Jeg mener, vi skal gå så langt, vi kan, i forhold til konventionerne og 

BS: Så vi bliver indenfor?

PS: Og så skal Danmark arbejde for nogle særskilte områder, hvor vi mener, vi har nogle danske interesser og udfordre konventionerne, og det kunne godt være et af de områder her. Hvis det er nødvendigt.

BS: Ok, nå, lad os gå lidt videre i de tilbud, eller ihvertfald de initiativer, som regeringen lægger op til at drøfte med jer.

(...)


Udskrevet af Anne Albinus



Lovgivning og definitioner familiesammenføring Refugees.dk 6.6.18


søndag den 22. april 2018

Stiløvelser - Danmarks Formandskab for Europarådets Ministerkomité

Den danske Europarådsambassadørs tale på Facebook 13.4.2018 - udsat for diverse stiløvelser:

"Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité har i går og i dag været vært for en justitsministerkonference her i København. Og konferencen er i dag mundet ud i en vigtig erklæring om det europæiske menneskerettighedssystems fremtid.
Det har været en hovedmålsætning for vores formandskab at sikre, at det europæiske menneskerettighedssystem også i fremtiden kan arbejde fokuseret, balanceret og effektivt.


Det er vigtigt, at Domstolen også i fremtiden er rustet til at kunne tage sig af de allergroveste menneskerettighedskrænkelser her i medlemsstaterne
og samtidig, at Domstolen ikke bliver en overdomstol, som skal engagere sig i alt muligt stort og småt og detailspørgsmål i medlemsstaterne.


En fastholdelse af denne balance er vigtig for at sikre, at vore befolkninger også i fremtiden er villige til at give deres opbakning til det europæiske menneskerettighedssystem".


Præcisering


I går den 12. april 2018 fra kl. 9.30 til kl. 22.00 og i dag den 13. april 2018 fra kl. 9.30 til kl. 10.00 i Eigtved Pakhus, Sal II, Strandgade 25G, 1401 København i Danmark har det danske justitsministerium i forbindelse med det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité fra den 15. november 2017 kl. 12.00 til den 18. maj 2018 kl 12.00 været vært for en højniveau konference om det europæiske menneskerettighedssystems fremtid. I højniveau konferencen deltog mere end 22 europæiske ministre fra de 47 Europarådslande. Højniveau konferencen er mundet ud i en vigtig erklæring om det europæiske menneskerettighedssystems fremtid på 8 sider indeholdende 67 punkter. Erklæringen, den såkaldte København-erklæring, er på 4.308 ord, 23.393 tegn uden mellemrum og 27.567 tegn med mellemrum.


Forhør


Hvornår nikkede Europarådets medlemsstater ja til København erklæringen?

- Den 13. april 2018 om formiddagen.

Hvor?

- I udenrigsministeriet, Eigtveds Pakhus, Sal II.

Hvem var tilstede?

- Ministre fra mere end 22 Europarådslande og udsendte fra andre Europarådslande.

Var de enige om Erklæringen?

- Ja. Luxembourgs justitsminister insisterede dog på, at København erklæringen ikke ville få Luxembourgs støtte, hvis den kunne læses eller bare opfattes som en grænse, som 'politik' ønsker at pålægge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols magt og myndighed. (...)"Kompromittere og begrænse Domstolens myndighed svarer slet ikke til borgerens behov eller interesse. Tværtimod er der mere end nogensinde behov for en domstol, der er uafhængig, upartisk og stærk i sin myndighed," sagde han.

Men den danske Europarådsambassadør på Facebook læser og opfatter jo Erklæringen som en grænse, som 'politik', dvs. befolkningernes repræsentanter kan pålægge Domstolen?

- Øh, ja...

Hvad betyder "allergroveste" krænkelser?

- Det er der ingen, der ved endnu. 

Telegram


DKS FORMANDSKAB EUROPARÅDET STOP KONFERENCE STOP VIGTIG ERKLÆRING STOP DET EUR. MRSYSTEMS FREMTID STOP DANSK HOVEDMÅLSÆTNING STOP DOMSTOL SKAL ARB. FOKUSERET, BALANCERET OG EFFEKTIVT STOP DOMSTOLEN KUN TAGE SIG AF ALLERGROVESTE MRSKRÆNKELSER STOP IKKE EN OVERDOMSTOL STOP IKKE ENGAGERE SIG I ALT MULIGT STORT OG SMÅT STOP FASTHOLDE BALANCE STOP SIKRE BEFOLKNINGERS STØTTE TIL DET EUR. MRSYSTEM STOP


Ordklasser

Navneord/substantiver

formandskab, Europarådet, Ministerkomité, vært, konference, erklæring, menneskerettighedssystem, fremtid, hovedmålsætning, Domstol, menneskerettighedskrænkelse, medlemsstat, overdomstol, detailspørgsmål,  fastholdelse, balance, befolkning, opbakning

Stednavne/Proprier

København

Udsagnsord/verber

at være, at munde ud i, at sikre, at kunne, at arbejde, at tage sig af, at blive, at skulle, at engagere sig, at give

Nægtelser/negationer


ikke

Forholdsord/præpositioner

for, i, til, om

Biord/adverbier og tidsadverbier

i går, i dag, her, ud, også, samtidig, fokuseret, balanceret, effektivt, vigtigt

Tillægsord/adjektiver

vigtig, europæisk, allergrovest, villig

bindeord/konjunktioner

og, at

Stedord/pronominer 

det, de, denne, vores, deres

Kendeord/artikler

en

Der er forskel


der er forskel på fokuseret og ufokuseret
der er forskel på balanceret og ubalanceret
der er forskel på effektivt og ineffektivt
der er forskel på stort og småt
der er forskel på grove krænkelser og allergroveste krænkelser
der er forskel på Domstolen og en overdomstol
der er forskel på Domstolen og befolkningerne
der er forskel på magt og afmagt
der er forskel på det og det
der er forskel på forskel

der er forskel


Kalligram




Negationer

Det var hverken Norge eller Sverige, men Danmark. Det var hverken Nordisk Råd eller Det Europæiske Råd, men Europarådet. Det var hverken en høring eller et foredrag, men en konference. Det var hverken i Korsør eller i Kolding, men i København. Det var hverken lavniveau eller mellemniveau, men højniveau. 

Det var hverken en ligegyldig eller en ubetydelig erklæring, men en vigtig erklæring, som konferencen mundede ud i. Det europæiske menneskerettighedssystem skal i fremtiden hverken arbejde ufokuseret, ubalanceret eller ineffektivt, men fokuseret, balanceret og effektivt.

Domstolen skal hverken tage sig af alt muligt stort og småt, men kun de allergroveste menneskerettighedskrænkelser.

Udbrud


Fantastisk! En HØJNIVEAU konference! I København! Sikken en masse fine deltagere! Mindst 22 europæiske ministre! Hvor sad de tæt! Jeg har aldrig hørt mage! Og de var også i Tivoli! Først Kokkedal Slot, så Eigtveds Pakhus, så Tivoli og tilsidst Kronborg! Hillemænd, hvor vi kan! Danmark i Verdensklasse!

Tænk engang! Justitsministeren har fået opbakning fra 46 lande til Danmarks hovedprioritet! 

Først ville regeringen stække Domstolen i Strasbourg! Men det ville de andre lande ikke gå med til! Men alligevel er HØJNIVEAU konferencen i dag mundet ud i en vigtig erklæring om det europæiske menneskerettighedssystems fremtid! 

Nu kan Europarådet takket være det danske formandskab i fremtiden arbejde fokuseret, balanceret og EFFEKTIVT - med tryk på E F F E K T I V T! 


Er vi ikke fantastiske! Så lille et land og så stor indflydelse!

Danmark sikrer, at Domstolen også i fremtiden er rustet til kun at kunne tage sig af de allergroveste menneskerettighedskrænkelser!


Og samtidig sikrer Danmark med Købehavn erklæringen, at Domstolen ikke bliver en overdomstol, som skal engagere sig i alt muligt stort og småt og detailspørgsmål i medlemsstaterne! Det siger ihvertfald den danske Europarådsambassadør på Facebook.


Ikke alt muligt STORT og småt! Kun de allergroveste krænkelser af menneskerettigheder if. den danske Europarådsambassadør! 

Husk det: Grove krænkelser, Grovere krænkelser, Groveste krænkelser, ALLERGROVESTE krænkelser! KUN de allergroveste krænkelser!!! Sejt! Folkets røst er blevet hørt!! 


DET

Det. Det blev ikke det første udkast. Det blev det. Forandre for at bevare. Blive det gamle. Går tilbage. Tilbage til det. 

Folkevise


1 Hr. Rasmus, han red så vide til Strasbourg,
og med sit udkast han byder ind.
- og dansen den går så let gennem lunden.

2 Kun ét land bød op og "Hør du hr. Rasmus 
træd dans med mig - for enig jeg er!"

3 Men ak, den hr. Rasmus vandt ikke sit spil.
Han red nu hjem på sin usle krik.

4 Mens han red hjem, han om guldsaddel drømte,
men først skal udkastet omskrives.

5 Bleg lå det første udkast på sorten bår,
Det nye blev godkendt af alle.

6 Hr. Søren ku' til konference indbyd'.
Velkommen alle land til min gård!

7 Jeg, hr. Søren, har ikke vundet mit spil,
Velkommen herned til salen min!

8 Jeg kan dog sige her om land, at jeg vandt!
Strasbourg er ikke overdommer!

9 Det er kun det allergroveste, den skal
tage sig af, det siger jeg bar'.

10 Jeg, hr. Søren, jeg kom, jeg sejred og sa':
Domstolen skal ikke bestemme!

11 Bestemme, det skal den danske befolkning!
Hvad der er allergrovest ved den!
- og dansen den går så let gennem lunden.



Så har Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité i går og i dag været vært for en justitsministerkonference her i København. Så mundede konferencen i dag ud i en vigtig erklæring om det europæiske menneskerettighedssystems fremtid.

Så har det været en hovedmålsætning for vores formandskab at sikre, at det europæiske menneskerettighedssystem også i fremtiden kan arbejde fokuseret, balanceret og effektivt.


Så er det vigtigt, at Domstolen også i fremtiden er rustet til at kunne tage sig af de allergroveste menneskerettighedskrænkelser her i medlemsstaterne
og samtidig, at Domstolen ikke bliver en overdomstol, som skal engagere sig i alt muligt stort og småt og detailspørgsmål i medlemsstaterne.


Så en fastholdelse af denne balance er vigtig for at sikre, at vores befolkninger så også i fremtiden er villige til at give deres opbakning til det europæiske menneskerettighedssystem.



Akavet


Jeg er ikke vant til at holde tale eller være på Facebook. Men jeg bliver bedre, øh, Danmark har jo, øh, formandskabet for Europarådets Ministerkomité, øh, og så har der været en konference, en højniveau konference, i København. Det ville være lettere at skrive om det, men jeg skal jo sige noget på Facebook, for UM har en hovedmålsætning om, at vi ambassadører skal være på de sociale medier. Men altså, øh, det har været en hovedmålsætning for vores formandskab at sikre, at det europæiske menneskerettighedssystem også i fremtiden kan arbejde fokuseret, balanceret og effektivt.

Det er vigtigt, at Domstolen også i fremtiden er rustet til at kunne tage sig af de allergroveste menneskerettighedskrænkelser her i medlemsstaterne
og samtidig, at Domstolen ikke bliver en overdomstol, som skal engagere sig i alt muligt stort og småt og detailspørgsmål i medlemsstaterne.


En fastholdelse af denne balance er vigtig for at sikre, at vores befolkninger også i fremtiden er villige til at give deres opbakning til det europæiske menneskerettighedssystem.


Det går bedre! Jeg klarede at sige det, det jeg fik besked om at sige, med meget få ord, der går igen og igen.


Den guddommelige komedie om København-erklæringen


Hr. Søren havde vandret omkring hele natten under glimt af fuldmånens lys gennem det tætte bladhæng. Han var udmattet og søvnig. Men han var drevet af angst. Han måtte ud af den sorte skov i den dunkle dal.

Med et fik han øje på bjerget. Deroppe var det allerede morgen. Når han nåede derop, ville han vide, hvor han var. Han samlede kræfter og begyndte opstigningen. Bag et klippefremspring stod en menneskerettighedsfjendsk befolkning. Den kom langsomt ned mod ham med en dyb knurren, der af og til steg til et vildt brøl. Han standsede. Den gjorde ham bange.

Han gik nedad mod den skov, han havde brugt hele natten på at kæmpe sig ud af. Nede ved skovkanten stod en mand frem fra skyggerne.

"Hjælp mig!" skreg hr. Søren. "Hvem du end er, skygge eller mand!" Jeg skal stække Domstolen og samtidig beskytte menneskerettighederne.

"Jeg var mand engang," svarede skikkelsen med en dyb rusten stemme. "Jeg er fra Strasbourg. Der har vi en Domstol. Hvorfor går du ikke ned i skoven igen og op på den lyse bjergside mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Hvor vi kan holde øje med Menneskerettighederne. Domstolen beskytter dem, der er udsat for Statens overgreb.

Hr. Søren hilste med fuld ærbødighed på sin mester, mens befolkningen brølede bagved. Han pegede på dem og bad mesteren hjælpe sig imod dem. "Men hvem beskytter mig. Jeg skal bruge folkets stemmer til næste valg. Statsministerens blod koger over en roma. Vi magter ikke at forsvare menneskerettighederne, når vi derved taber næste valg!"

"Du må vælge en anden vej," sagde mesteren, da han havde lyttet til hr. Søren.

"Tak mester. Jeg følger dig, men hvis jeg tvivler, kan jeg så genoverveje det og gå tilbage til befolkningen?"


Mesteren så på ministeren med barmhjertighed: "Gå ikke tilbage til den brølende befolkning!"


Mens ministeren tænkte over det, lagde mesteren sin hånd på hans og smilede glad. Så førte mesteren ham til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Domstolen.


Skrevet af Anne



Frit efter

Raymond Quéneau Exercices de style, Gallimard 1946 og

Det, Inger Christensen, Gyldendal, 1969
Den guddommelige komedie, Dante v/Ebbe Kløvedal Reich, Hernov, 1991
Teknisk er det muligt, Vagn Steen, Borgens Billigbøger, 1967
Calligrammes: Poèmes de la paix et de la guerre 1913- 1916 (1918), Guillaume Appollinaire 





fredag den 13. april 2018

Gittes Monolog om Kjøbenhavner Erklæringen

Jeg troed' godt nok ikk’ han to' afsted, Preben,
men det gjord' han alså.

Han sku’ jo ellers kør' rally.

Jeg alså ikke vild med det konferans. Og så i Kjøbenhavn!

Han sku' kø’re med en kammerat, i en Toyota,

Du tar ikk' ordet, sagde jeg. Heller ikke under Eventuel'!

Jeg si’r dig, Susanne. Han var helt op’ å' kør'.

De sku over og hør' Pape, du ved, justitsministeren.
Ham fra Viborg. 

Kommer I i fjernsyn? spurgte jeg, for så ska’ du ha’ slips på.

Men det sku han ikk', det sae han. Men slips det sku’ han ha’ på.
Det grønn'. De’ jo fordi han er blev' konservativ, Susanne.

Så var han nødt til at gå i Mathias marked og køb' en blå habit, du ved, en af dem, der skinner.

Han er så flott, Preben, med den blå habit. Man ser kun lidt af hans mav'.

Husk å knapp' jakken, sa' jeg, og puds' dine sko.

Jeg er jo ellers ikke så meget for de konservative, du ved, Susanne. Jeg vil ha’ mi' frihed. Hvis jeg mister mi frihed, ikk’ oss, så mister jeg min ’idenditet, alså, det føler jeg bar’.

Jeg syn’s, det var lettere dengang, han var socialdemokrat og gik med rull'krav', Susanne, det syns jeg alså.

Han kom hjem her til eftermiddag, heel udkørt. Der var ikke noget dynamisk over ham. Det er ellers det, han har hidset sig op over, ‘dynamisk’!

Det hård ve' dem, det konferans'. Han var helt våd under armene. De havde siddet så tæt.

Jeg ka' alså ikk' ta’ hans deodorant, Susanne, men han er glad for'en.

Han var oss' glad for det konferans'. Tænk dig, Susanne, 46 lande bakker op om Pape, og han er fra mi' by! Det er noet med en erklæring. På 8 sider! Preben viftede med den, da han kom hjem, men jeg orked' ikke læse all' de bo'staver. Der er ikk' noen bilder!

Hvad det konferans’ handled om, Susanne? 

Det handled om, at Danmark skal smid' kriminelle ud. Når de er udlænding' alså. Pape sae »Ansvaret for at overholde menneskerettighederne er hos de enkelte lande. Vi behøver ikke en second opinion fra Strasbourg«, sae Preben å jeg sir dig, hans øjen lyste, som ha'ed han set lyset, da han sa' det. Han så så køn ud!

De ska' ud, ska' de, de udlænding', Susanne. Forleden var der en me' kasket og joggingbukser, der stjal Prebens gamle Batavus. Den stod omm' bag huset, mens vi sad og så Badehotellet.

Den han kør' på, når han ikke kør' rally. Sadlen sidder løs, og den er punktered, men den bavian ska' ud af Danmark. Det ligner ikke noet, han stjæler en Batavus, selom den er punktered, mens vi ser Badehotellet. 

Om han har familje i Danmark? Ved du hvad, Susanne, hvad raver det mig! Hvis de kommer til Danmark, skal de bli' lissom os andre. Ikke stjæl' cykler, ikke læs' Information, men spis' frikadeller og tarteletter, syng' sejle op ad åen, se Badehotellet og kør' rally ihverfel.

Jeg kan ikke bru'e menskerigtigheder til noet.

Der skal ikke vær' en domstol, der bestemmer over Danmark. Vi, folket, bestemmer. Det siger Pape osse selv. Landsretten i Viborg, det sir jeg dig, Susanne. Der er osse dommer', der bestemmer. Men det syns' vi heller ikke de ska'. Politikern' ska' bestemme. Danske politiker' ska' hive dommern' i ærmet og sige, du ska' dømm' så'en og så'en. 

Nu kommer Preben ind igen, vi ska' ha' stegt flæsk mæ persilsovs.


Skrevet af Anne - frit efter Per Højholt Gittes monologer

Henvisning