søndag den 13. januar 2019

Undervisning

To elever på Nyborg Gymnasium har fået tilbudt undervisning, mens deres asylansøgning bliver behandlet, takket være en hurtig indgriben fra skolens rektor.
Alle har erkendt, at dette ligger inden for de beføjelser, en rektor har, og at skolen har levet op til Grundlovens paragraf 76 om børns ret til undervisning. Rektor har forklaret sin beslutning i medierne, og han bliver støttet af gymnasiets bestyrelse, som han står til ansvar for.
Så skulle man tro, at der ikke var mere at snakke om.
Men det er der, for beslutningen har vakt mishag i dansk folkeparti.
Hvis vi andre er uenige i en eller anden beslutning, så må vi til tasterne og skrive et modindlæg. Så må vi tænke og argumentere, ligesom modparten. Den slags koster kræfter og tager tid, men sådan er betingelserne i et demokratisk samfund. Ytringsfrihed er ikke gratis.
Men når det som her er dansk folkeparti, der er uenige med beslutningen, så er der ingen krav om argumenter eller andet pjat. Så får modparten fyringstrusler og hademails i stribevis. Så gælder Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed kun i det omfang, det passer folkepartiet over alle folkepartier. 
Så langt er vi kommet. 
En sag, der begyndte i det helt små med undervisning af to elever i en begrænset periode, er bare vokset og vokset, og har ubarmhjertigt vist den forarmelse af vores demokratiske kultur, som har stået på gennem de sidste mange år.
Det er nødvendigt at gøre noget, hvis det ikke skal gå helt galt. Hvilken rektor hjælper os med at lære den lektie?

Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger

Nyborg-rektor: »Jeg var vildt rystet over at medvirke i den debat. Bagefter måtte jeg bare koncentrere mig om at styre bilen sikkert hjem« Politiken 12.1.19

Støjberg om Somalia-sag fra Nyborg: Rektor giver børnene falske forhåbninger DR 12.1.19

Debatten DR2 10.1.19 

P1 Debat: Må afviste asylansøgere gå i skole? 7.1.19

- Martin Henriksen, du er uden følelser. Sådan siger Henrik Vestergaard Stokholm, rektor ved Nyborg Gymnasium, efter han har ladet børn, der har mistet deres opholdstilladelse blive undervist på Nyborg Gymnasium. Martin Henriksen (DF) mener, at rektoren leger politiker, og agerer uden følelser for sit eget land. P1 Debat 7.1.19 uddrag på Facebook


Somalisk familie står til udvisning trods mønstereksempel på integration DR 6.12.19

mandag den 3. december 2018

En øde Ø

En øde Ø (1)
I forliget om finansloven for 2019 (2) er det aftalt, at udlændinge, der er dømt til udvisning, men som ikke kan tilbagesendes, skal indkvarteres på den lille ø Lindholm mellem Sjælland og Møn. Disse mennesker kan ikke sættes i fængsel, for så krænker vi deres menneskerettigheder. 
Dansk Folkeparti har længe krævet et ”paradigmeskift” i dansk udlændingepolitik. Men ingen, heller ikke DF’s ledelse, har kunnet fortælle os, hvori paradigmeskiftet mere præcist skulle bestå, og slet ikke, hvornår man syntes, det var nok. Man ville have stramninger, der kunne ses, og ville regeringen have sin finanslov, så måtte den finde på noget, DF kunne bruge i den kommende valgkamp.
Det lykkedes, desværre. En person med politisk fornemmelse har foreslået at flytte disse mennesker ud på en lille og så godt som ubeboet ø, hvor der ikke er naboer, hvis stemmer man risikerer at miste ved næste valg. Her vil man også have fuldstændig styr på, om de indsatte er ”hjemme” eller ej, fordi færgen er den eneste forbindelse til og fra øen. 
Dansk udlændingepolitik fortsætter i samme spor som hidtil, så noget paradigmeskift kan man ikke tale om. Nedrigheden er den samme som i smykkeloven, burka-forbuddet og kravet om håndtryk ved statsborgerskabsceremonien. Hver gang man troede, at nu var det da ikke muligt at stramme mere, så var der en kreativ person, der fandt på noget nyt. Vi må ikke sætte folk i fængsel, når de har udstået deres straf, men hvis fængselsmurene består af vand i stedet for af mursten, så vil det ikke give problemer med menneskerettighederne. Forstå det, hvem der kan.
Som bekendt er ideen med at anbringe uønskede personer på en ø ikke ny. En forhenværende socialdemokratisk minister har tidligere været ude med et lignende forslag. 
Det kreative var derfor ikke ideen selv, men at indse, at tiden nu er moden til at virkeliggøre den. For en snes år siden vakte ideen stor opstandelse i vide kredse, nu accepteres den stiltiende i de samme kredse. 
Forløbet viser, hvad der er sket med os alle sammen i løbet af de sidste 20 år. Det viser også, at det er nu, vi skal handle for at standse denne udvikling. Hvis vi bare lader den fortsætte, risikerer vi at blive medskyldige i overgreb, som vores efterkommere vil huske med gysen.
Der er to ting, det er vigtigt at huske i denne sammenhæng:
  1. Bevægelsen har været glidende og er sket så langsomt, at hvert af de små skridt er blevet opfattet som naturlige og tilsyneladende harmløse fortsættelser af tidligere tiders politik på området
  2. Der har ikke på noget tidspunkt været sat nogen grænse for, hvor langt man vil gå, ingen udsagn om, at det er ”hertil og ikke længere”. Der vil altid være nye meningsmålinger, nye valgkampe eller nye borgerlige, der presser på for yderligere stramninger, og der vil altid være folk, som kan levere varen.
Det kan være svært at mobilisere offentligheden mod hvert enkelt lille skridt i den forkerte retning. Samtidig ligger det i vores politiske kultur, som den har udviklet sig i de sidste årtier, at medierne næsten udelukkende fokuseres på det korte sigt.
Men den kultur må ændres. Vi er nødt til at beskæftige os med det store billede, for hvis vi ikke gør det, kan vi ikke finde vej ud af den labyrint, vi tilsyneladende er fanget i. 
Det er velkendt, at en del af de mennesker, der kommer hertil, er økonomiske migranter, mennesker, som flygter fra håbløse forhold i deres hjemlande. Men hvorfor er forholdene i disse lande så håbløse? Hvorfor er befolkningerne i disse lande så afhængige af de pengebeløb, deres landsmænd sender hjem fra udlandet?
En stor del af problemet er voldelige og korrupte regeringer, som ødelægger livsvilkårene for den almindelige befolkning i ”deres” lande, og som tvinger mange til at vælge den ekstremt farlige rejse mod Europa. 
Men hvem har holdt disse voldelige og korrupte regeringer ved magten i mange, mange år? Er det ikke politikere i den ”frie verden”, hvoraf nogle har optrådt som passionerede menneskerettigheds-fortalere om søndagen og solgt våben og overvågningsteknologi til diktaturstater om mandagen (3)? Hvem tjener på at hvidvaske de formuer, der stjæles fra befolkningerne i lande, for hvem demokrati og menneskerettigheder er en by i Estland (4)? Man kunne blive ved.
Det er på tide, vi indser, at de problemer, folketingsflertallet tror, det løser med isolering af uønskede personer på øde øer, er bittesmå dele af langt større problemer. Det er på tide, at vi erkender, at disse problemer er politiske og kræver politiske løsninger. Det er på tide, at alle forhold af betydning bliver erkendt og diskuteret åbent.
Vi bør naturligvis kæmpe imod, at mennesker bliver gemt væk, isoleret og glemt, således som studehandlen mellem regeringspartierne og DF lægger op til. 
Men vi bør også kæmpe imod, at noget lignende sker med vigtige, men ubekvemme, oplysninger og synspunkter.
Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger:

  1. Lindholm har et areal på 7 hektar og er ca. 1 km lang. Øen er ejet af staten og har i en årrække huset et laboratorium for virusforskning. Ifølge Wikipedia består den fastboende befolkning for tiden af 3 personer, så Lindholm er derfor strengt taget ikke nogen øde ø, men for de mennesker, der bliver spærret inde på øen, vil det næppe gøre den store forskel. 
  2. Aftale mellem regeringen og dansk folkeparti. Finansloven for 2019 (30.11.18), side 36 – 38.
  3. Jeg sigter primært til præs. Macron, hvis tårepersende tale i anledning af 100 året for afslutningen af 1. verdenskrig står i et groft misforhold til Frankrigs rolle i de lande, det handler om her. Andre eksempler kunne nævnes.
  4. Her er det vist unødvendigt at nævne eksempler.

søndag den 18. november 2018

Roderi i Pind og Sass 14.11.18 med Gæst

Henrik Sass Larsen (S) sagde i programmet Pind og Sass 7.11., at "Danmark skal rode sig ud af alle internationale domstole, konventioner og lignende, så vi igen får herredømmet over det."

Ugen efter i samme program trak Henrik Sass Larsen (HSL) i land og forklarede Søren Pind:

"Hvad egentlig jeg mente, det jeg egentlig prøvede at ville sige i udsendelsen, fordi jeg også selv havde valgt emnet, det var, at jeg tror, at den type af domstole og internationale aftaler, vi har, er med til at svække det, jeg kalder centrum i den europæiske politiske verden og på den måde forhindrer det politiske centrum i at kunne håndtere de problemer, som nutiden gør, læs immigration problemer og andet." 

HSL vil bare gerne debattere især Menneskerettighedsdomstolen, og derfor havde han inviteret professor i formueret Mads Bryde Andersen, KU, der siden 2005 har kritiseret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). MBAs kongstanke er, at Danmark skal melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for at slippe for EMD. (1) Bryde Andersen blev bl.a. interviewet af Krause-Kjær i Deadline 18.7.17.

Dvs. HSL inviterer en gæst 14.11., der argumenterer for det, HSL argumenterede for den 7.11., men som HSL alligevel ikke mener 14.11. Udskrift af interviewet med Mads Bryde Andersen (MBA) den 14.11. kan læses her.

Jeg undrer mig over, hvem der har rådgivet HSL mht. valg af gæst, for MBAs  forslag vil medføre alvorlige konsekvenser for danske borgere. Se bl.a. svar fra direktøren i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen: Ingen beskyttelse mod tortur eller slaveri: Det sker der, hvis vi opsiger konventionerne DR 15.11.18.

Ønsker Socialdemokratiet at tiltrække vælgere fra DF, der som bekendt er imod konventioner? Og HSL er så sendt i byen med en prøveballon?

I interviewet legitimerer MBA sit forslag på baggrund af Justitsministerens svar til DF af 26.10.17 (2): Danmark kan sagtens melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Men MBA refererer svaret til DF, så hans forslag forekommer mindre drastisk for danskerne.

Justitsministeriet skriver nemlig bl.a. (min fremhævning):

3. En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil
kunne få betydning for Danmarks medlemskab af Europarådet
.
Det fremgår af artikel 3 i Statutten for Europarådet, at ethvert medlem af
Europarådet skal anerkende de for retsstater almindeligt gældende grund-
sætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale fri-
hedsrettigheder tilkommer enhver person inden for dets jurisdiktion, og
samarbejde oprigtigt og effektivt på virkeliggørelsen af Europarådets formål


Derimod fremgår det ikke af Statutten, at allerede eksisterende medlemslande 

skal være medlemmer af konventionen. Det må imidlertid antages, at hvis et 
medlem af Europarådet udtræder af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 
vil dette af de andre medlemslande blive opfattet som en alvorlig tilsidesættelse 
af Statuttens artikel.

4. En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil end-
videre kunne få betydning for Danmarks medlemskab af EU.

Det fremgår af præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union, at med-
lemsstaterne bekræfter den betydning, de tillægger principperne om frihed,
demokrati og respekt for menneskerettighederne. I overensstemmelse her-
med er det udtrykt i traktatens artikel 2, at Unionen bl.a. bygger på respekt
for menneskerettighederne, og at dette er en del af medlemsstaternes fælles
værdigrundlag. Det fremgår herudover som anført ovenfor af traktatens ar-
tikel 6, stk. 1, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper,
der findes i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, og i artikel 6, stk.
3, fastslås det, at de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
. Citat slut

MBA forsøger at berolige ved Danmarks evt. udtrædelse af EMRK:

"Så det er ikke sådan, at hvis vi melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så bliver befolkningen i Danmark retsløs. Man vil formentlig også i forvejen, for det er jo tilfældet, gøre som man altid har gjort, uanset om man har konventionen over sig, så der er ikke noget til hinder for og gøre det." 


Og hvordan i alverden kan MBA vide, om kommende regeringer vil respektere menneskerettighederne?

Njål Høstmælingen, direktør i det norske ILPI center, skriver i forordet til sin meget anbefalelsesværdige bog Hva er menneskerettigheter:

"Norge er et land som ligger helt i toppen når det gjelder respekt for menneskerettigheter. Kenya ligger under gjennomsnittet. Avstanden er enorm. Men det er ikke gudegitt at det er slik: Norge var i forrige århundre av de fattigste i Europa, vår stolte grunnlov hadde til 1950-tallet en bestemmelse som forbød Jesuitter adgang til riket, vi var det landet som prosentvis var av de mest effektive i utsendelse av jøder under annen verdenskrig, norske myndigheter og trossamfunn gjennomførte hardhendt tvangsassimilering av samer og roma- og romanifolket. Det er på ingen måte gitt at menneskerettighetsvennlige landet vi kjenner i dag, vil fortsette å være det i all tid fremover."

Er MBA uvidende om, at DF går ind for tvangsassimilering, jf. Marie Krarups indlæg på Altinget 15.11.18?

MBA sørger for to gange at minde om en dom fra EMD om støj fra diskoteker. MBA nævner, at Danmark så måske, når vi har meldt os ud af EMRK, vil undlade at implementere dommen CASE OF MORENO GÓMEZ v. SPAIN. (3)

MBA er ikke den eneste, der ser negativt på, at EMD har valgt at beskæftige sig med en støjforureningssag. Klageren var forgæves gået gennem det spanske klagesystem mht. overskridelse af DB grænser ved hendes bolig, hvor støjgrænsen på 45 DB mellem kl 22.00 og 08.00 blev overskredet i forhold til spansk lovgivning. Der blev målt DB på ml. 101 og 115 lørdag nat kl. 3.15.

Måske MBA bor et dejligt roligt sted, men jeg bor over for en danseskole, hvor der spilles meget højt for åbne vinduer i forårs-, sommer- og efterårsperioder ml. kl. 15.00 og kl. 22.00. Nogle gange også på lørdage. Støjgrænserne, der på dette tidspunkt er 45 til 40 db, overskrides, og støjen ligger som et baggrundstæppe i ens bolig i disse syv timer. 




3/ CASE OF MORENO GÓMEZ v. SPAIN (Application no. 4143/02). 

A. Background to the case

9. The applicant has lived in a flat in a residential quarter of Valencia since 1970.
10. Since 1974 the Valencia City Council has allowed licensed premises such as bars, pubs and discotheques to open in the vicinity of her home, making it impossible for people living in the area to sleep.
11. Local residents first complained about vandalism and noise in the locality before 1980.
12. In view of the problems caused by the noise, the Valencia City Council resolved on 22 December 1983 not to permit any more night clubs to open in the area. However, the resolution was never implemented and new licences were granted.
13. In 1993 the City Council commissioned a report by an expert. The expert found that the noise levels were unacceptable and exceeded permitted levels. At 3.35 a.m. on Saturdays they were in excess of 100 dBA Leq (decibels), ranging from 101 to 115.9 dBA Leq.
14. In a report of 31 January 1995 the police informed the Valencia City Council that nightclubs and discotheques in the sector in which the applicant lived did not systematically close on time. They said that they were able to confirm that the local residentscomplaints were founded.
15. On 28 June 1996 the City Council approved a new bylaw on noise and vibrations, which was published on 23 July 1996 in the Official Gazette of Valencia province. Article 8 of the bylaw lays down that in a family residential area (such as the one in which the applicant lives) external noise levels were not to exceed 45 dBA Leq between 10 p.m. and 8 a.m. Article 30 of the bylaw defines “acoustically saturated zones” as areas in which the large number of establishments, activity of the people frequenting them and passing traffic expose local residents to high noise levels and cause them serious disturbance 

(...)


18. Nevertheless, on 30 January 1997 the City Council granted a licence for a discotheque to be opened in the building she lived in. The licence was subsequently declared invalid by a judgment of the Supreme Court of 17 October 2001.
19. In order to determine whether the area should be designated an acoustically saturated zone, the City Council took various sound-level readings to monitor acoustic pollution there. In each of its reports the City Council laboratory indicated that the noise levels exceeded those permitted by the bylaw. 

fredag den 16. november 2018

Retter Sass sig selv 14.11. i Pind og Sass TV2 News?

Journalist Hans Mortensen fra Weekendavisen har interviewet Henrik Sass Larsen (S) Det, Sass mener er... og spurgt til hans udmelding i programmet Pind og Sass på TV2 News 7.11., hvor Sass Larsen sagde, at Danmark skal rode sig ud af alle internationale domstole, konventioner og lignende, så vi igen får herredømmet over det. (1)

Hans Mortensen spørger: Men vil Henrik Sass Larsen så melde Danmark ud af internationale konventioner og aftaler?

»Nej, selvfølgelig vil jeg ikke det. Mig bekendt er der kun Nordkorea, der har gjort det, og det er ikke et land, jeg synes, vi skal måle os med. Det er heller ikke det, jeg har sagt,« siger han.

– Hvad betyder det så, at vi skal »rode os ud af det«?

»Jeg mener ikke, man skal opsige konventioner, men der er i høj grad brug for en debat om især Menneskerettighedsdomstolen, der gradvist er blevet mere aktivistisk og har påtaget sig beføjelser, som ingen nogensinde har bedt dem tage i fortolkningen af konventionerne. Det har givet en absurd situation, hvor de enkelte landes parlamenter og regeringer mister muligheden for at løse det problem, der af deres befolkning anses for det allervigtigste. Nemlig immigrationen. Næsten 30 procent af de spontane asylansøgninger i 2017 kom fra herboende med lovligt ophold. Det var altså ikke flygtningekonventionens oprindelige sigte. Det bør være et lands ret at bestemme, hvor mange personer og hvilke personer man vil have ind i landet.«

I Sass og Pind TV2 News 14.11. forsøgte Sass at rette op op på, hvad han sagde 7.11., men han kommer til at afsløre sig med valget af den ene af sine gæster, hvorved han indirekte kommer til at signalere, at han mente, hvad han sagde i første omgang om at træde ud af konventioner.



Udsendelsen 14.11. starter med, at Søren Pind siger, der er brug for lidt klarifikationer efter Sass' udmelding den 7.11. (2:00)

Søren Pind (SP) "Hvad er det egentlig for noget? Hvad foregår der? Hvad er det egentlig, du mener?" 

HSL: "Hvad egentlig jeg mente, det jeg egentlig prøvede at ville sige i udsendelsen, fordi jeg også selv havde valgt emnet, det var, at jeg tror, at den type af domstole og internationale aftaler, vi har, er med til at svække det, jeg kalder centrum i den europæiske politiske verden og på den måde forhindrer det politiske centrum i at kunne håndtere de problemer, som nutiden gør, læs immigration problemer og andet. 

Det var det, der var mit oprindelige ærinde, fordi jeg synes, at de havde tiltaget sig for meget magt på baggrund af dynamiske fortolkninger og på den måde var med til at undergrave de partier, som egentlig ville det bedst omkring Menneskerettigheder og andet. Det var mit oprindelige ærinde på det. Men det gik selvfølgelig galt, fordi vi jo sidder her og samtaler, og så bliver der jo så brugt den sekvens,hvor jeg siger: Nu må vi rode os ud af det. Det bliver brugt til, at man på den måde antager, at nu vil jeg melde mig ud ensidigt af alle de her forpligtelser. 

Det har jeg jo aldrig nogensinde sagt, fordi det er der jo ingen politikere, der siger, fordi de eneste politikere, der overhovedet kunne drømme om at sige sådan noget, det er jo Nordkorea og noget andet, så det sker ikke. Men at rode sig ud af, det er jo synonym med i alle de år, vi har siddet inde i folketinget sammen, hvor vi har lavet det ene lovforslag efter det andet, for om så at sige at korrigere i forhold til konventionerne og menneskerettighederne og noget andet for at opnå vores hensigt, og det har jo været med at begrænse hvornår folk kan blive gift og hvornår de kan komme til DK og alle mulige andre ting osv. Det er det rod, som jeg i sin tid, det var det, der var meningen med min bemærkning."

Pind : "Ja, ja."

Sass og Pind have inviteret to gæster i studiet, chefredaktør Jakob Nielsen fra Altinget.dk og juraprofessor Mads Bryde Andersen (MBA) fra KU.

Det var Sass, der have valgt juraprofessor Mads Bryde Andersen, hvis skrifter han har læst med interesse. Mads Bryde Andersen er en årelang arg modstander af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hans kongstanke er, at Danmark skal træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. (Se bl.a. udskrift af interview med MBA i Slotsholmen P1 24.08.17.)

Sass kunne have valgt direktøren for Institut for Menneskerettigheder, der kunne forklare, hvad menneskerettigheder er, og hvad det betyder at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men det har Sass valgt ikke at gøre. 

Det er tydeligt, at både Sass og Pind ønsker at stække pressen. Sass piber over, at hans udmeldinger fortolkes. Men er Sass uvidende om kommunikation, at enhver modtager af kommunikation fortolker.

Sass vælger at spille offer, han er blevet misforstået, men han viser netop ved at invitere Bryde Andersen i studiet, at han ikke er blevet misforstået. 

Sådan kan man køre rundt med pressen og borgerne.


Skrevet af Anne Albinus 

på min blog Konventionsposten
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)


Henvisninger

1/ HSL vil helt ud af konventionerne: "Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer", sagde HSL og fortsatte: "Så jeg mener, at det her med, at vi har fået rodet os ind i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det."

2/ Artikler i Altinget bl.a. af professor Mads Bryde Andersen
Andre artikler kan findes på min hjemmeside hvor jeg fulgte det danske Europarådsformandskab fra nov. 17 - maj 18.


Henrik Sass Larsen vil rode Danmark ud af internationale konventioner - det mener hans partiformand, Mette Frederiksen, ikke er en god idé. Men hvad er mulighederne for at påvirke domstolen i Strasbourg? Vi spørger direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Og så gør Uffe Elbæk status over Alternativet op til fem-års-fødselsdagen.
Vært: Uffe Tang
.

4/ Ingen beskyttelse mod tortur eller slaveri: Det sker der, hvis vi opsiger konventionerne DR 15.11.18

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder forklarer, hvad det vil betyde.

Præsident Macrons tale 11.11.18

I anledning af lektor emer. dr. phil. Hans Hauges kommentar i Berlingske 13.11.18: Macrons angreb på Trump er fransk patriotisme, når den er mest usmagelig har jeg skrevet følgende:

Den franske præsident Macrons tale (1) i anledning af afslutningen på 1. verdenskrig 11.11. vækker afsky hos Hans Hauge. Det var en fornærmelse mod de indbudte gæster, at Macron afsluttede sin tale med Vive la France (Frankrig længe leve). Det var fransk patriotisme, når den er mest usmagelig, mener Hauge.

Men afslutningen Vive la France svarer til, når Dronning Margrethe afslutter sine taler med Gud bevare Danmark. Vive la République, Vive la France er en form for sloganisering, der stammer fra Den Tredje Republiks tid (1870-1940).

Denne afslutning bruges selvfølgelig ikke ved hver præsidenttale, som når Macron f.eks. taler til franske biskopper eller ved åbningen af Fredsforum i Paris 11.11.


Hauge opfatter Macrons advarsel om nationalisme som vendt primært mod præsident Trump, men den er mindst lige så meget, hvis ikke mere, vendt mod tendenser i Europa. Macron sagde bl.a. den 11.11.:

“Jeg ved, at gamle dæmoner genopstår, parate til at udføre deres arbejde med kaos og død. Nye ideologier manipulerer religioner, og taler for en smitsom obskurantisme. Historien truer undertiden med at gentage sit tragiske forløb og kompromittere vores freds-arv, som vi troede, vi havde forseglet definitivt med vores forfædres blod.”

Macron talte også imod nationalisme, da han talte til dommerne ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg den 31.10.17:

"Jeg vil være helt klar over for Dem og over for alle lande, hvad enten de har skrevet under eller ej på Konventionen. Frankrig vil ikke acceptere nogen kritik af menneskerettighederne, der går ud på at kamuflere en dagsorden og fremme nationale interesser, der efter sigende skulle stå højere; Frankrig vil ikke lade sig trække ind i debatter, der går ud på, at menneskerettighederne bare er udtryk for vestlige "værdier", der ikke kan tilpasses andre steder i verden."


Talen var et indirekte hip til bl.a. Danmark, hvis hovedprioritet for det kommende Europarådsformandskab var at stække Domstolen.

Set i en fransk kontekst er det ikke paradoksalt, som Hauge hævder, at Macron lovpriser ‘patriotismen’. Under præsident-valgkampen præsenterede Macron sig hverken til højre eller til venstre, men satte ‘nationalisme’ og ‘patriotisme’ over for hinanden for semantisk at vise sin modstand mod Marine Le Pen (præsidentkandidat for Front National/Nu Fransk Samling).

1. april 2017 forklarede Emmanuel Macron i Marseille det således på et vælgermøde: 

"Venner, at være patriot, det er ikke venstrefløjen, der skrumper med sine utopier, at være patriot, det er ikke højrefløjen, der fortaber sig i fornærmelser og hævntørst, at være patriot, det er ikke Front National, lukkethed om sig selv, og had der fører til borgerkrig, at være patriot, det er at ville et stærkt Frankrig, åbent i Europa og med udsyn til verden."

Franske politikere udtrykker sig nu engang anderledes end danske politikere, og det må man forstå, når man lever i en verden med andre kulturer. Man kan ikke forvente, at Macron bruger samme taleskrivere som Lars Løkke.



Skrevet af Anne Albinus 

på min blog Konventionsposten
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)

Henvisninger

1. Macrons tale video 11.11.18


torsdag den 8. november 2018

Henrik Sass Larsens (S) Prøveballon og Journalist Mikkel Anderssons Glæde over den

Henrik Sass Larsens prøveballon i TV2-programmet Pind og Sass 7.11.18 er betænkelig og chokerende.

Der vil altid være enkelte domme, man kan være uenig i fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), men Henrik Sass Larsens (HSL) ønske om at "få herredømmet tilbage" sender meget dårlige signaler, fordi menneskerettigheder netop skal beskytte individet mod staten.

HSL kritiserer dommen, hvor den østrigske stat fik medhold fra EMD. Men EMD har med den dom netop gjort, hvad den danske regering vil have: den giver medlemsstaterne en stor skønsmargin. Derudover er det op til Østrigerne, om de vil have en blasfemi-lov.

Kampen om menneskerettigheder er en alvorlig kamp om, hvem der skal have retten. 


  • Er det staten, der skal have magten til at bestemme alt? 
  • Eller skal det enkelte menneske have magt til at få sine rettigheder respekteret? (pp. 11-12 i Kend din menneskeret, Isi Foighel, Lindhardt & Ringhof, 1999) 
Dette er grundlaget for menneskerettighederne. Forstår man denne magtkamp, skriver Foighel, forstår man også, hvorfor det kniber med menneskerettigheder i lande, der styres af magtfulde diktatorer. 

De stater, som slutter sig til traktater eller konventioner, frasiger sig en del af deres selvråderet. Derfor står menneskerettighedskonventioner over grundloven. 

Staterne påtager sig at behandle alle individer på sit landområde i tråd med de krav, der stilles i konventionerne, og staterne kan ikke længere handle på tværs af disse normer. Der bliver derfor tale om international lov, der får direkte indvirkning for enkeltmennesker i et land. 


Der er og vil blive truffet afgørelser af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som i sagen om Gimi L. som vil virke meget stødende på mange, men de afgørelser er meget sjældne.

At sætte spørgsmålstegn ved internationale konventioner er at overskride en rød grænse:

I 2012 sagde Bart De Wever, borgmester i Antwerpen, og formand for det stærkt indvandrerkritiske regeringsparti N-VA, tydeligt i VRT til Filip Dewinter fra partiet Vlaams Belang, da denne kritiserede Genève-konventionen, at det var en grænse, der ikke skulle overskrides, at man ikke kunne debattere den, at det drejede sig om menneskerettigheder. At sætte spørgsmåltegn ved disse menneskerettigheder var altså det, der adskilte N-VA fra Vlaams Belang, og N-VA ville aldrig overskride den linje. (Link her)

Vlaams Belang (BV) er et nationalistisk parti (en beundrer af DF). VB er holdt uden for al politisk indflydelse med en "cordon sanitaire". Efter N-VA blev startet i 2011, er tilslutningen til VB dog dalet.

Journalist Mikkel Andersson fra Berlingske er glad for Henrik Sass Larsens udmelding og skriver bl.a.


"Derfor fortjener Henrik Sass Larsen tak for at være en af de første inden for de store traditionelt regeringsbærende partier, som erklærer sit ønske om at gøre op med dele af konventionerne.
Han bliver ikke den sidste."
Men HSL har ikke udtalt sig om at gøre op med 'dele' af konventionerne. 
HSL vil helt ud af konventionerne: "Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer", sagde HSL og fortsatte: "Så jeg mener, at det her med, at vi har fået rodet os ind i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det."
Når medierne ikke kørte 'breaking' dagen igennem på HSL's udmelding, er det fordi flere før ham har kastet emnet op:
  • professor Mads Bryde Andersen KU foreslog udmeldelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at slippe for EMD
- Trenden er blevet sådan i Danmark, at mange ikke kan lide konventioner og EMD. Så medierne er lullet i søvn.

Gøre op med retten til asyl

Mikkel Andersson nævner sin og Niels Jespersen bog »Eksperimentet der slog fejl«, som udkommer onsdag. Han skriver, "at konventionerne relateret til asyl i praksis både utidssvarende, da de aldrig var tænkt til at håndtere folkevandringslignende migrantstrømme, samt usolidariske"
Men det bliver svært at ændre flygtningekonventionen. Lars Løkke Rasmussen blev advaret efter sit juleønske i 2015:

UN backlash against call to scale back Geneva convention on refugees Senior officials warn against Danish prime minister’s proposal to revise 1951 UN treaty, saying it risks the destruction of ‘a milestone of humanity’.


Skrevet af Anne Albinus 

på min blog Konventionsposten
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)

Links


Fakta om de mere end 68 mio fordrevne i verden: 

"Det inkluderer opfattelsen af, at verdens fordrevne primært befinder sig i lande i det såkaldte ”Globale nord”. Data viser, at det modsatte er tilfældet – mere end 85 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande. Mange af disse lande er desperat fattige og modtager kun begrænset hjælp til at tage sig af disse mennesker. Fire ud af fem flygtninge forbliver i nabolande til deres eget land."

fredag den 19. oktober 2018

Udskrift af Interview med Peter Skaarup (DF) Slotsholmen P1 18.10.18: Den tyske Model

Slotsholmen på P1 har fået indsigt i interne regeringsdokumenter om, hvad der skal drøftes med Dansk Folkeparti efter efterårsferien. 

Udskrift af telefoninterview med Peter Skaarup (DF) i P1 Slotsholmen 18.10.18 (2:14 - 13:51) (link)

"Ja, alle sidder og venter på efterårets store brag. Endnu en fundamental opstramning af udlændingepolitiken, der både skal få flygtninge til at blive væk, og hvis de så endelig er kommet hertil, ja, så få dem hjem igen", siger journalist Bjarne Stensbeek. 

"Men nu behøver du ikke venter længere", siger Uffe Tang, "for Slotsholmen har allerede nu svaret på, hvad regeringen har tænkt sig at drøfte med Dansk Folkeparti, når forhandlingerne de her efter efterårsferien går igang. Og når nu Peter Skaarup, Dansk Folkepartis gruppeformand, sætter sig i stolen over hos Inger Støjberg Udlændinge- og Integrationsministeren, ja, så vil det være min påstand, at det vil være sådan lidt være en blandet landhandel, han føler han bliver præsenteret for".

Bjarne Stensbeck (BS): Velkommen Peter Skaarup. 


Peter Skaarup (PS):Tak for det.

BS: Du er med på en telefon, fordi du som så mange andre holder efterårsferie, så tak fordi du er med her.

PS: Selv tak.

BS: Nå, vi forestiller os, at du sidder i mødelokalet over hos Inger Støjberg i Integrations- og Udlændingeministeriet. Og det kommer du jo til at gøre her kort tid efter efterårsferien, og nu begynder forhandlingerne.

Og lad os begynde fra en ende. Det som betyder mest, ja ikke måske mest, men betyder meget for jer, den såkaldte tyske model. Det har I jo talt længe og varmt for, og det handler om, at der skal simpelthen være et loft over, hvor mange familiesammenføringer, der må være pr. måned. Tyskerne har indført en model, og den siger maks. 1000 pr. måned. Og så må nummer 1001 pænt vente, og det har statsminister Lars Løkke Rasmussen indtil videre jo ikke været videre begejstret for. Det kan man vel godt sige, Skaarup. 

PS: Nej, det har været op ad bakke, men jeg synes, det lyder som om der er nye toner på vej,

BS: Det er der nemlig også, fordi, Peter Skaarup, nu er den på bordet. Og vi kan så fortælle dig, at modellen den er lavet af embedsmændene i Justitsministeriet sammen med embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Start lige med at fortælle mig, hvorfor er den her model så vigtig for jer?

PS: Jamen det er klart, vi synes jo grundlæggende, at de  familiesammenføringer, der skal ske, de skal ske i hjemlandet, sådan så at det man har talt om med midlertidighed, altså hvis man kommer til Danmark som flygtning og får husly midlertidigt, så skal man tilbage igen og være der mere permanent og hjælpe med til at genopbygge det land, man kommer fra, og det vil så også sige, at man skal have familien ved sig i Syrien eller Irak eller hvor det er, man kommer fra. Så grundlæggende så er det det filosofien er. Hvis det er sådan, så at man aligevel er nødt til at være i Danmark i en lidt længere periode, jamen så er det klart, så synes vi, at vi skal benytte de muligheder, der er for at begrænse familiesammenføringer mest muligt. Og der har Tyskland jo så lavet en model, altså et loft, hvor de siger, jamen vi er nødt til at begrænse antallet af familisammenføringer så meget som muligt.

BS: Og tror du det der danske?

PS: Det skal Danmark lade sig inspirere af. Det synes vi da, vi skal, når et stort land i EU kan gøre det, må det, så må Danmark selvfølgelig også.

BS: Og tror du på, Peter Skaarup, at sådan et loft, som man vil kunne lave i Danmark, det rent faktisk vil få en afgørende betydning på det her antal, som du snakker om her?

PS: Ja, det tror jeg, fordi vi kan jo selv bestemme, hvor vi vil ligge sådan et loft. Altså Tyskland har valgt én version, én model, afhængig selvfølgelige også...

BS:1000, hvor mange siger du?

PS: Ja 1000 om måneden, og hvis man overfører det til danske forhold, det danske antal, jamen så er det jo så cirka 70-80 stykker, og det vil så sige, vi er nede i et noget lavere tal, end man er i Tyskland.

BS: Nå, Skaarup, så skal vi igang med...

PS: I det hele taget, hvis man skal lave et loft, kan man sige, så kan Danmark jo selv bestemme, hvor det loft skal være henne. 

BS: Det kan vi. Nå nu skal vi ned i modellen. Du sidder stadig over for Støjberg, og hun vil sige til dig, Peter Skaarup, at den her model er faktisk skrappere end den tyske model, fordi flygtninge kan man inddele lidt groft sagt i 3 forskellige grupper. Nu skal vi ikke gå i detaljer med grupperne, men i den tyske model er det gruppe 2 og gruppe 3.

Men den største gruppe af flygtninge er faktisk nummer 1. Den er ikke med i den tyske, men den er med i den model, som du får på bordet. Det lyder jo meget godt - set med dine øjne?

PS: Ja, nu nu må vi jo se på, hvad der rent faktisk bliver lagt på bordet. Nu kender jeg jo ikke de papirer, I har der. Jeg ved bare, hvad vi selv går efter i forhandlingerne, og derfra tager vi den.

BS: Men det er en skrappere udgave end den tyske.

PS: Ja, altså det kan godt være. Det ved jeg jo ikke, men vi ser frem til forhandlingerne. Ser frem til hvad regeringen lægger på bordet. Og det er klart i forhold til den gruppe, som man har fokus på, nemlig de såkaldte 7.3'ere (red. §7,3) dvs. dem der er krigsflygtninge, er flygtet fra et land uden at være personligt forfulgte på et tidspunkt...

BS: Og det er jo meget dem fra Syrien.

PS: Ja, den gruppe vil vi jo gerne udvide. fordi vi mener generelt, at det er vigtigt, at når man kommer til Danmark. så er det midlertidigt. man får husly, og så vender man tilbage.

BS: Det får du så også, men Skaarup, så skal du være opmærksom på, når du sidder der og har fået skænket kaffe, at der faktisk er huller i det her loft. Nu skal du høre, hvad embedsmændene skriver til den model.

Det bemærkes i den forbindelse, at det kan blive nødvendigt at tilpasse loftet, hvis der i en periode modtages markant flere ansøgninger. Altså med andre ord, der er huller i loftet. Kommer der rigtigt mange, så er vi nødt til at hæve loftet. Hvad siger du til det? Kan du leve med huller i loftet?

PS: Jeg er aldrig glad for huller i loftet. Det tror jeg ikke, der er nogen, der er.

BS: Så, hvad svarer du Støjberg?

PS: Jamen nu er det jo ikke en forhandling, vi har her i Slotsholmen. Jeg kan bare sige, hvad vi går efter, og det er jo det, jeg har sagt, at det er midlertidigt. Det er husly midlertidigt, man skal have i Danmark, og så skal der være et loft, hvis det er det, vi kan maksimalt få, og det kan Tyskland, så kan Danmark også. Og så bestemmer vi selv, hvor det loft skal være. Så må det jo komme an på en politisk forhandling, hvor loftet skal være. Hvis der kommer et stort antal asylsøgere, det lægger vi jo ikke op til der skal, for der skal være en orden på grænsen, men gør der det, så må man tage diskussionen. Vi lægger ikke op til noget hul i loftet.

BS: Nå, så kommer bomben, Peter Skaarup, og det er, at embedsmændene, de skriver, det virker ikke. Prøv at høre her: loftet vil ikke mindske det samlede antal familiesammenføringstilladelser eller væsentligt udskyde familiesammenføringer. Forskellen til i dag vil være marginal. Kort sagt, Peter Skaarup, det virker ikke.

PS: Jamen igen altså huller i et loft eller et loft, der ikke virker. Det er selvfølgelig ikke holdbart, men det ændrer ikke ved, hvad vi går efter, og det er altså et loft, der virker og et loft uden huller.

Uffe Tang: Jamen, hvis man kigger på hvad embedsmændene også skriver i de her papirer, så skriver de, at det her det vil indebære en betydelig administrativ byrde for udlændingemyndighederne. Synes du, det er et problem, Peter Skaarup? 

BS: Ja Vi kan måske lige tilføje, at den effekt embessmændene trods alt siger, at det vil have det her loft, Peter Skaarup, det er en masse bureaukrati, men ikke færre familiesammenføringer. Du er gammel Fremskridtsmand. Da kæmpede du mod bureaukrati. Det her, det kan da ikke være din kop te?

PS: Jamen, nu er det jo også sådan, at hvis der er et emne og et ønske, som man måske ikke er så interesseret i at indfri, jamen, så kan der være en masse gode grunde til, mener man selv, at det kan man ikke. Men lad os nu kigge på det i forhandlingerne. Vi forhandler jo ikke i Slotsholmen. Vi forhandler med regeringen, og den frembringer nogen papirer og nogen samtaler på et tidspunkt, og dem tager vi.

BS: Men det som de henviser til, det er, at du kan maks. udskyde en familiesammenføring med to måneder. Du kan vel ikke komme ud fra et forhandlingslokale og sige, du har fået en stor sejr, hvis sejren indebærer, at det bare udskyder en familiesammenføring med to måneder.

PS: Ha, ha, ah, jamen lad os nu se på det. Jeg, vi møder altid op som optimister og friske af sind, og så kigger vi på det, regeringen kommer med, om det er noget i denne her retning, eller det er noget helt andet, det ved vi jo ikke, før vi sidder der.

BS: Så kan man jo spørge sig selv om du kan sende dem tilbage i arbejdstøjet. Det er sådan lidt det, jeg forstår, der er det signal, du sender her. Embedsmænd, tilbage i arbejdstøjet. Loftet der skal være uden huller, og der skal ikke stå marginal effekt.

Men, når man så læser videre, så skriver embedsmændene, at den her model indebærer en mindre procesrisiko, og oversat til lytterne så betyder det, at det her er på kanten af konventionerne. Ergo, Skaarup, du kan ikke gå meget længere.

PS: Jamen, nu skal vi jo lige vide her, at de konventioner, vi har her i verden, blev lavet lige efter anden verdenskrig, og der var nogle helt andre udfordringer på vores udlændingepolitik og vores flygtningepolitik her i verden, end der er nu.

Vi har en migrationsbølge, der går fra Syd mod Nord, specielt mod de skandinaviske lande, hvis den kan få lov til at være der, hvis ikke vi stopper den med grænsekontrol og lignende, og det vil vi også komme til at se i fremtiden, så de udfordringer, vi har, i forhold til internationale bevægelser er langt større, end de var dengang, og derfor er vi også nødt til at udfordre konventionerne og lave dem om på sigt, sådan så at de følger med tiden.

BS: Det er de jo ikke endnu.

PS: De er ikke lavet om endnu men...

BS: Og når embedsmændene skriver 'procesrisiko', så kan det faktisk ikke gå meget længere. 

PS: Ja, men man må også sige, hvis vi kigger på udviklingen, at for eksempel omkring familiesammenføringer fik den tidligere regering at vide af embedsmændene, at man kun måtte vente et år med at give familiesammenføring. Det er trods alt blevet ændret til tre år efterfølgende, så der er ting, man tror er hugget i granit, som alligevel ikke er hugget i granit.

BS: Men jeg forstår ikke jeres, jeres begejstring for den her model, fordi for den ene gruppe af flygtninge, der kan man maks. vente i tre år, så skal de have en familiesammenføring. For de andre kan du maksimalt vente ét år, så skal de have en familiesammenføring. Det kan du jo ikke komme udover?

PS: Men altså som sagt, vi kigger på det...

BS: Og der er jo også derfor, de skriver, du får ikke flere eller færre familiesammenføringer ud af det her.

PS: Det kan godt være, de skriver de ting. Det vi er optagede af, det er at lave et loft, der virker, og det er det, vi får at vide, man har gjort i Tyskland. Så vi vil på alle mulige måder arbejde for det sammen med de andre ting, der ligger i et såkaldt paradigmeskifte, altså midlertidighed, at man kommer til Danmark, midlertidigt, og så vender man tilbage igen.

BS: Det her det kunne lugte af symbolpolitik.

PS: Jamen, det kan godt være, at der er nogen, der mener det, og der står noget om det i nogen papirer fra embedsværket. Men vi mener det alvorligt. Vi mener, at midlertidighed skal være midlertidighed, og det indbefatter også, at familiesammenføringer skal ske i hjemlandet, så man har familien der, hvor man skal leve resten af ens liv.

BS: Vil du være parat til at bryde konventionerne?

PS: Jeg mener, vi skal gå så langt, vi kan, i forhold til konventionerne og 

BS: Så vi bliver indenfor?

PS: Og så skal Danmark arbejde for nogle særskilte områder, hvor vi mener, vi har nogle danske interesser og udfordre konventionerne, og det kunne godt være et af de områder her. Hvis det er nødvendigt.

BS: Ok, nå, lad os gå lidt videre i de tilbud, eller ihvertfald de initiativer, som regeringen lægger op til at drøfte med jer.

(...)


Skrevet af Anne Albinus 

på min blog Konventionsposten
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)



Lovgivning og definitioner familiesammenføring Refugees.dk 6.6.18