Sidevisninger i alt

søndag den 12. juli 2026

Regeringens udvisningsreform: DE SKAL SIMPELTHEN UD!

Her linkes fremover – nederst – til reaktioner på regeringens 

udvisningsreform




“Ubrugelig” og “urealistisk.” Eksperter dybt skeptiske om ny EU-plan om hjemsendelser:

Er planen om udrejsecentre for afviste asylsøgere i lande udenfor EU holdbar, hvis EU skal overholde egne standarder? Og er det overhovedet praktisk muligt at tredjelande hvert år skal tage imod hundredtusinder af mennesker fra EU? Global Nyt 16.6.26

Et godt indlæg om Return Hubs

af Dana Schmalz senior research fellow at the Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law in Heidelberg/Berlin.

Not a Return, Rather an Abduction


"The prospect that people who come to Europe seeking protection, and whose asylum applications are rejected, may in future be transferred to any third country is grotesque. The EU is creating a legal framework for what can only be described as state-organized abductions. The stated goal of this policy is to instill fear among migrants and thereby discourage others from seeking protection in Europe in the first place. The power to abduct some people in order to frighten others was adopted to jeers and chants in the European Parliament. Are these the European values?"


Mit oprindelige indlæg

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov vildledte efter min opfattelse den 16. juni 2026 i en kommentar under en Facebook-post af forfatteren Carsten Jensen, som jeg blev opmærksom på via Berlingske (min fremhævning):


Kære Carsten

Mener du virkelig, vi skal beskytte kriminelle udlændinge, der igen og igen begår alvorlig kriminalitet som vold og voldtægt i vores land?

Min holdning er helt klar: De skal simpelthen ud!

Menneskerettighederne beskytter lige nu de forkerte. Derfor er det på tide, at vi først og fremmest passer på Danmark, danskerne og ofrene i stedet for at tage hensyn til gerningsmændene.

Vi vil ikke bryde konventionerne. Men vi vil ændre fortolkningen af dem. For der er mennesker, der får ødelagt deres liv af kriminelle udlændinge.

De har ikke noget at gøre i Danmark. De skal simpelthen ud! Det burde være klart for enhver – også for dig, Carsten.

Min kommentar

Der er to problemer ved ministerens fremstilling.

For det første kan Danmark ikke ændre fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er uafhængige, og det er domstolen – ikke de enkelte medlemslande – der fortolker konventionen.

For det andet giver ministeren indtryk af, at EMD i praksis forhindrer udvisning af kriminelle udlændinge. Det er ikke et retvisende billede.

Danmark udviser allerede kriminelle udlændinge i stort omfang. I perioden 2019-2024 blev 6.721 udlændinge udvist ved dom. Samtidig taber Danmark kun ganske få udvisningssager ved EMD, og Europarådets medlemsstater har en betydelig skønsmargin, når de udviser udlændinge, der er dømt for kriminalitet.

Regeringens udvisningsreform

Den 25. juni 2026 genfremsatte regeringen sit lovforslag om en udvisningsreform efter den offentlige høring. Høringssvarene kan læses på Høringsportalen.

Blandt de kritiske bidrag er Institut for menneskerettigheders og Advokatsamfundets høringssvar med overskriften:

"Regeringen tester grænserne for retsstaten med udvisningsreformen"

Reformen består grundlæggende af to elementer.

For det første ønsker regeringen at stramme grebet om afviste asylansøgere, der ikke rejser frivilligt, ved at etablere return hubs – udsendelseslejre i lande uden for EU. Morten Bødskov har på Facebook skrevet, at regeringen forventer at indgå en aftale med et partnerland inden årets udgang. Samtidig har den tyske indenrigsminister Aleksander Dobrindt talt om en prototype i 2027.

For det andet ønsker regeringen at gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Begge initiativer er centrale prestigeprojekter for statsminister Mette Frederiksen. Planerne om at lade asylansøgninger behandle i Rwanda er sat på pause. Fokus er nu flyttet til return hubs for afviste asylansøgere og en udvidet adgang til udvisning af kriminelle udlændinge.

I sin omtale af reformen vildleder Bødskov også:

Europarådet vedtog for nyligt Chisinau-erklæringen om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og migration, som sender et klart signal, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge. For konventionen beskytter i alt for mange tilfælde de forkerte.

Efter min vurdering er dette heller ikke en retvisende beskrivelse. Chişinău-erklæringen sender ikke noget klart signal om, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal fortolkes i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.

Kritik fra høringssvarene

En række høringssvar advarer om, at udvisningsreformen bringer Danmark på kollisionskurs med menneskerettighederne.

Politiken kunne den 12. juli 2026 fortælle, at Institut for Menneskerettigheder vurderer, at regeringens udvisningsreform strider mod menneskerettighederne. 

Et af reformens mest vidtgående forslag er, at danske domstole fremover i visse tilfælde skal se bort fra en dømt udlændings tilknytning til Danmark og til hjemlandet, hvis personen er idømt mindst ét års fængsel.

Netop tilknytningen har hidtil været et centralt element i proportionalitetsvurderingen efter EMRK.

Mette Frederiksen: "Fuldstændig"

Statsminister Mette Frederiksen gjorde allerede i et interview med Berlingske den 23. maj 2025 klart, at hun ikke mener, at tilknytningen til hjemlandet bør spille nogen rolle.

Berlingske: "Mette Frederiksen, nogle af sagerne, Danmark taber i Strasbourg, drejer sig om gerningsmænd, som har været i Danmark i utrolig lang tid. Hvis man begår en tilpas hård kriminalitet, er du så ligeglad med, hvor lav tilknytning man har til sit hjemland?"

Mette Frederiksen: "Ja. Fuldstændig."

Berlingske: "Er du helt ligeglad?"

Mette Frederiksen: "Fuldstændig."

Berlingske: "Betyder det slet ikke noget …"

Mette Frederiksen (afbryder): "Overhovedet ikke."

Netop dette spørgsmål er centralt i regeringens reform. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 indgår en udlændings tilknytning til både Danmark og hjemlandet som et af de forhold, der skal indgå i domstolenes proportionalitetsvurdering. Regeringen ønsker nu, at danske domstole i en række tilfælde skal se bort fra denne vurdering. Det er baggrunden for, at flere høringssvar advarer om, at lovforslaget kan komme i konflikt med Danmarks internationale forpligtelser.


Satirisk sprogkursus klik her Udvist veut dire expulsé 
og

Jeg fulgte Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomite 2017/18, hvor Danmark også ville svække EMD

Links


12.7.26 I et høringssvar kommer Institut for Menneskerettigheder med klare advarsler om Morten Bødskovs kommende udlændingestramninger. I strid med menneskerettighedskonventionen, lyder det. Politiken


10.7.26 Info Migrants Dobrindt highlighted that Greece, the Netherlands and Austria had expressed an interest in joining Germany's initiative to launch return hubs by the beginning of next year; though Denmark has also shown interest in the idea, it is unclear whether Copenhagen is likely to join the return-hub push by the four countries — or whether it might go it alone.
Both Dobrindt and Bodskov however stressed that they remained confident that a deal will be reached with a third country that is willing to host such a return hub within the coming months.

26.6.26  Not a Return, Rather an Abduction af Dana Schmalz senior research fellow at the Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law in Heidelberg/Berlin.

"The prospect that people who come to Europe seeking protection, and whose asylum applications are rejected, may in future be transferred to any third country is grotesque. The EU is creating a legal framework for what can only be described as state-organized abductions. The stated goal of this policy is to instill fear among migrants and thereby discourage others from seeking protection in Europe in the first place. The power to abduct some people in order to frighten others was adopted to jeers and chants in the European Parliament. Are these the European values?"

23.6.26 Mette Frederiksen EU could open Return Hubs for irregular migrants

Financial Times


22.6.26 Les États et la Cour européenne des droits de l’homme af tidl. dommer ved EMD Françoise TULKENS 


Mette Frederiksen, Prime Minister of Denmark, speaks at the European Council summit in Brussels on migration, Ukraine, the EU budget, Iran and China. Frederiksen says the European Parliament’s decision on reception and return centres outside the EU is a huge victory for Denmark after years of work. She argues that Europe has received too many irregular migrants and that migration challenges should be handled outside Europe, not inside Europe.

22.1.26 German Perspectives  Germany and the Return Hubs Debate: Clearing the Fog Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik

Dr. Jeff Crisp Refugee Studies Centre University of Oxford


onsdag den 8. juli 2026

Return hubs: Fem EU-landes nye migrationsmodel mangler stadig svar

I dag mødes udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov med sin tyske kollega Aleksander Dobrindt i Berlin for at drøfte planerne om return hubs – udrejsecentre uden for EU for afviste asylansøgere.

Bødskov fremstiller mødet som endnu et skridt i en dansk succeshistorie:

"Danmark stod næsten alene, da vi første gang luftede ambitionen om at skabe et helt nyt system for migration og asyl i Europa. Derfor har vi også hele vejen igennem stået i spidsen for arbejdet."

Der er ingen tvivl om, at Danmark har været blandt de mest vedholdende fortalere for at flytte dele af migrationspolitikken uden for EU's grænser. Men fortællingen om et Europa, der nu følger den danske kurs, er mere nuanceret.

Det er ikke EU som helhed, der arbejder for return hubs. Initiativet bæres af en arbejdsgruppe bestående af Danmark, Tyskland, Østrig, Grækenland og Holland. 

Flere medlemslande er fortsat skeptiske, og ingen ved endnu, om modellen overhovedet kan omsættes til praksis.

En løsning uden svar

Jo tættere man kommer på detaljerne, desto flere spørgsmål melder sig.

Vi ved fortsat ikke:

  • Hvilke lande der vil lægge territorium til
  • Hvilke personer der konkret kan sendes
  • Hvilke rettigheder de får
  • Hvor længe de kan opholde sig i centrene
  • Hvordan centrene skal overvåges og
  • Hvad der sker med mennesker, som ingen lande vil modtage

Der har været spekulationer om Rwanda, Kenya, Usbekistan og andre lande i Afrika og Asien. Men indtil videre er der ingen offentlige aftaler.

Return hubs fremstilles ofte som den manglende brik i Europas migrationspolitik. Men måske er de snarere den sværeste brik af dem alle.

Symbolpolitik eller systemændring?

EU's nye returlovgivning åbner døren for "innovative løsninger", herunder return hubs. Men en juridisk mulighed er ikke det samme som en praktisk løsning.

Tværtimod viser erfaringerne med tilbagesendelser, at de største problemer sjældent handler om, hvor personer opholder sig. De handler om, at oprindelseslandene nægter at modtage egne statsborgere, eller at identiteten ikke kan fastslås. Return hubs løser ikke nødvendigvis nogen af de problemer.

Derfor risikerer debatten at handle mere om signalpolitik end om faktisk at øge antallet af effektive tilbagesendelser.

Kritikken bliver ved

UNHCR's repræsentant i Bruxelles, Jean-Nicolas Beuze, advarede i Politico 24.6.26 om, at EU i stigende grad falder for "populistisk retorik" og "alternative fakta" om migration. Ifølge ham risikerer flygtninge at blive sendt til tredjelande, hvor de kan lide "uoprettelig skade". Kritikken rammer kernen i den aktuelle debat: Er return hubs en reel løsning på Europas udfordringer med tilbagesendelser – eller bliver de først og fremmest en måde at flytte ansvaret uden for EU's egne grænser?

Den kritik bør ikke affejes som ideologisk modstand. Tværtimod peger den på de spørgsmål, som politikerne endnu ikke har besvaret.

Hvis EU lande ønsker at etablere return hubs, må de kunne dokumentere, hvordan menneskerettigheder, retssikkerhed og international lov overholdes. Ellers risikerer de at skabe et system, som både bliver dyrt, juridisk skrøbeligt og politisk omstridt.

Netop dét spørgsmål står stadig ubesvaret. Ingen ved endnu, hvilke lande der skal huse centrene, hvilke standarder der skal gælde, hvem der skal føre tilsyn, eller hvad der sker med mennesker, som hverken kan sendes hjem eller videre. Hvis svarene udebliver, risikerer return hubs at blive husket som endnu et europæisk kompromis, hvor politisk handlekraft blev prioriteret over retssikkerhed.

Danmark ønsker at blive husket som landet, der ændrede EUs migrationspolitik. Men om return hubs bliver en milepæl eller et fejlgreb, afhænger ikke af visionerne, men af, om de fem lande kan dokumentere, at modellen både virker i praksis og respekterer de retlige og humanitære principper, som EU selv bygger på.

Skrevet af Anne Albinus


Links

Se video fra DW 2.6.26

How the EU compromised its values on migration




Return hubs flytter ikke ansvaret – de flytter mennesker

Statsminister Mette Frederiksen har længe haft en ambition om at flytte ansvaret for mennesker på flugt væk fra Danmark. Først kom Rwanda-planen, hvor asylansøgere, der nåede den danske grænse, skulle sendes til asylbehandling i et tredjeland med et stærkt problematisk menneskerettighedsry. Den plan er foreløbig lagt på hylden.

Nu er fokus rettet mod de såkaldte return hubs – udrejsecentre i tredjelande, hvor afviste asylansøgere kan opholde sig, mens deres udsendelse forberedes eller afventes. Kun uledsagede mindreårige er undtaget. Familier med børn omfattes af ordningen.

Danmark er blandt de lande, der aktivt arbejder for modellen sammen med blandt andre Tyskland, Holland, Østrig, Italien og Grækenland. Flere afrikanske lande – herunder Ethiopien – er blevet nævnt som mulige værtslande.

Der befinder sig i dag omkring 330 personer i udsendelsesposition i Danmark – et relativt beskedent antal. Alligevel ser regeringen de nye EU-regler som en mulighed for at etablere udrejsecentre uden for Europas grænser. Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov er netop rejst til Italien i dag og i morgen Tyskland for at drøfte med sine ministerkolleger, hvordan reglerne hurtigt kan omsættes til praksis. I Rom skal han desuden mødes med FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

Netop nu, hvor regeringen arbejder for at gøre idéen til virkelighed, bør den også lytte til den mest centrale internationale stemme på området.

FN's Flygtningehøjkommissariat har rettet en usædvanlig skarp kritik mod ordningen. Organisationen advarer om, at udrejsecentre i tredjelande kan føre til vilkårlig frihedsberøvelse, svækket retssikkerhed og utilstrækkelig beskyttelse af mennesker på flugt. Særligt børn og familier vurderes at være i betydelig risiko.

Det er ikke en teknisk indvending. Det er en principiel advarsel fra den FN-organisation, der har det internationale ansvar for beskyttelsen af verdens flygtninge.

Regeringen fremstiller return hubs som en nødvendig løsning på et europæisk problem. Men spørgsmålet er, om løsningen i virkeligheden blot flytter problemet længere væk – geografisk, juridisk og politisk.

Når mennesker placeres i lejre uden for EU, bliver de samtidig mindre synlige for offentligheden, medierne og domstolene. Risikoen er, at deres rettigheder bliver vanskeligere at håndhæve, netop fordi kontrollen bliver svagere.

Det kan være politisk bekvemt. Men det fritager ikke Danmark eller EU for deres ansvar.

Samtidig er det langt fra alle europæiske lande, der deler den danske linje. Mette Frederiksen har samlet 18 lande bag et brev til EU om en mere offensiv migrationspolitik. Men blandt andre Frankrig, Spanien og Luxembourg står udenfor.

Den franske præsident Emmanuel Macron har været usædvanlig direkte i sin kritik. Han kalder modellen urealistisk og advarer om, at Europa risikerer at undergrave sin egen troværdighed – ikke mindst over for afrikanske samarbejdslande.

"Jeg har aldrig set et returcenter i et tredjeland fungere. Jeg er ikke sikker på, at det er vores Europa."

Det er en kritik, der rækker langt ud over migrationspolitikken. Den handler om EUs værdier og om vores forhold til resten af verden.

Også eksperter og menneskerettighedsorganisationer stiller alvorlige spørgsmål. DIGNITY har efterlyst en konkret redegørelse for, hvordan regeringen vil sikre, at menneskerettighederne faktisk overholdes i udrejsecentre uden for EU. Det er ikke nok at erklære, at rettighederne vil blive respekteret. Regeringen må vise, hvordan det skal ske – og hvordan Danmark og EU vil føre effektiv kontrol med forholdene.

Indtil videre mangler de svar.

Flere eksperter har desuden betegnet den nye EU-model som både "urealistisk" og "ubrugelig". Hvis det er vurderingen allerede på tegnebrættet, bør regeringen forklare, hvorfor Danmark vælger at gå forrest.

Debatten om return hubs handler derfor om langt mere end migration. Den handler om, hvorvidt EU vil løse et politisk problem ved at flytte mennesker væk fra vores egen retskreds, eller om vi fortsat vil insistere på, at ansvar og retssikkerhed følges ad.

Det er forståeligt, at regeringen ønsker et mere effektivt retursystem. Men effektivitet kan ikke stå alene. Hvis løsningen indebærer, at mennesker placeres i lande med svagere retssikkerhed, begrænset demokratisk kontrol og ringere adgang til domstole, risikerer vi at udhule de værdier, som Danmark og EU bygger på.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi sender mennesker ud af EU.

Spørgsmålet er også, hvilket EU vi ønsker at sende dem ud fra.

Skrevet af Anne Albinus

Opdatering:

16:44 Tra i temi al centro del colloquio le politiche migratorie, gli hub europei e la cooperazione con i Paesi di origine

Her står, at return hubs skal ske i samarbejde med migranternes hjemlande:
https://www.interno.gov.it/it/notizie/piantedosi-ha-incontrato-viminale-ministro-dellimmigrazione-e-dellintegrazione-danese-bodskov

- Vedr. italiens 2 lejre i Albanien der står tomme henover sommeren:
https://www.repubblica.it/politica/2026/07/08/news/cpr_albania_migranti_nuovo_patto_ue-425458206/

https://rivista.eurojus.it/wp-content/uploads/pdf/BORRACCETTI-ARTICOLO-Eurojus.pdf

11.6.2026:

EU-asylregler gælder ved detention i Albanien, vurderer generaladvokat:

Generaladvokat Medina fastslår i en udtalelse til EU-Domstolen, at medlemsstaterne er forpligtede til at overholde EU-rettens garantier i asylsager, selv når tilbageholdelse sker i faciliteter beliggende uden for EU's grænser.
https://www.lovguiden.dk/det-offentlige/eu-domstolen/2026-06-11-eu-asylregler-gaelder-ved-detention-i-albanien-vurderer-generaladvokat

On return hubs, UNHCR’s guidance notes that their use should be limited to situations where return to the country of origin is not possible within a reasonable period of time and should serve solely as a temporary measure to facilitate onward return to the country of origin.

Links

3.6.26 leder i Le Soir af Béatrice Delvaux Migration: les "hubs de retour - hubs de la honte?


tirsdag den 7. juli 2026

Når ledelsen i Region Midtjylland lukker øjnene, betaler patienterne prisen

Da en konstitueret hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital for nylig på LinkedIn opfordrede Dagens Medicin til at Lukke R.... og omtalen af den kriseramte Plastik- og Brystkirurgiske Afdeling, var det ikke bare et angreb på kritisk journalistik. Det afslørede en ledelseskultur, hvor problemer helst skal forsvinde fra offentligheden, før de bliver løst.

Uddannelseslæger har sendt en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi de mangler supervision og forventes at udføre komplicerede operationer, de ikke er uddannet til. Region Midt har 19.6.26 afvist bekymringshenvendelsen.

Samtidig er det kommet frem, at Region Midtjylland allerede i januar 2021 kendte til alvorlige kapacitetsproblemer på afdelingen.

Det gør sagen principiel. For når ledelsen kender problemerne, men ikke handler åbent på dem, er det patienterne, der betaler prisen.

Det ved jeg af egen erfaring.

Da jeg i februar 2022 fik konstateret brystkræft, blev jeg udredt på Viborg Brystklinik (1). Her fik jeg at vide, at mit kræftramte bryst skulle fjernes. Og det raske ville ikke blive reduceret. 

Ingen fortalte mig, at kapacitetsproblemerne på Aarhus Universitetshospital havde betydning for mine behandlingsmuligheder på partnersygehuset i Viborg. Ingen oplyste mig om, at jeg kunne blive henvist til et andet hospital, hvor operationen kunne gennemføres hurtigere og med en anden kirurgisk løsning. Der blev sagt, at det var svært at finde et andet sted, men faktisk havde der været plads i 4 uger i Vejle.

Og da jeg nævnte det, blev der råbt i telefonen, at hvis jeg valgte Vejle Sygehus, måtte jeg selv betale for transport. 

Senere blev jeg opereret på Vejle Sygehus. Her kunne lægerne gennemføre en brystbevarende operation og samtidig reducere det raske bryst, så der blev skabt symmetri. Den mulighed var aldrig blevet nævnt i Viborg.

Min historie er desværre ikke enestående. Tværtimod tegner der sig et mønster.

  • I 2019 advarede både Lægefagligt Råd og Dansk Karkirurgisk Selskab Region Midtjylland om, at en spareplan på karkirurgien i Viborg ville føre til flere benamputationer. Advarslerne blev ikke taget alvorligt. Senere viste det sig, at op mod 90 patienter fik amputeret et ben, som muligvis kunne være reddet.
  • I efteråret 2022 advarede læger igen Region Midt om livstruende ventetider på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Også her kom advarslerne før erkendelsen.

På tværs af sagerne tegner der sig det samme ledelsesmønster: Først bliver bekymringer affejet. Derefter nedtonet. Først når medierne dokumenterer problemerne, eller Styrelsen for Patientsikkerhed involveres, bliver alvoren erkendt.

Mangel på kapacitet kan ingen ledelse trylle væk. Men mangel på åbenhed er et valg.

Patienter har krav på ærlige oplysninger om deres behandlingsmuligheder. Hvis et hospital ikke kan overholde ventetiderne eller tilbyde den relevante behandling, skal patienten have det at vide straks og hjælpes videre. Kun sådan kan patienten give et reelt informeret samtykke. Jeg gennemgik den værste måned i mit liv i februar 2022, indtil jeg blev opereret i Vejle 16.3.22.

Tillid er sundhedsvæsenets vigtigste kapital. Den opbygges ved åbenhed, ikke ved at ønske kritiske historier lukket.

Region Midtjylland bør derfor ikke kun forklare de konkrete sager. Regionen bør tage et opgør med en ledelseskultur, hvor problemer først anerkendes, når de ikke længere kan skjules.

Skrevet af Anne Albinus

Links

1. Fjerner Region Midt flere bryster end Region Syd? 

Kronik Jyllandsposten 25.4.2022

-der skal stå 9.februar i 3. sidste afsnit.

Opdatering: If. Sundhedsstyrelsen fjernes der ikke flere bryster end i Region Syd. Jeg skulle selv finde ud af, om der laves færre brystreduktioner i Region Midt end i Region Syd. Det har jeg ikke orket.

2. Jeg fik medhold i min klage over dårlig behandling, men hvorfor vildleder lægen kræftpatienten læserbrev 1.4.23 

For abonnenter