Sidevisninger i alt

onsdag den 19. august 2026

DET STORE REJSEGILDE (ELLER: HVEM HAR NØGLERNE?)


En tragikomedie i tre akter.

PERSONER

  • MORTEN BØDSKOV: Danmarks udlændinge- og integrationsminister. Drevet af optimisme, struktur og en dyb kærlighed til PowerPoint-præsentationer.
  • BB Nederlandenes vicepremier minister. Pragmatisk, men kronisk træt.
  • AD Tysklands indenrigsminister. Formel, bureaukratisk og besat af papirarbejde.
  • KIRSTEN: Bødskovs trofaste embedskvinde. Hendes primære opgave er at slæbe på ministerens kufferter og holde styr på hans flybilletter.

AKT I: HAAG – MØDET MED HOLLANDSK PRAGMATISME

(Scenen er et sterilt mødelokale i Haag. Der er udsigt til regnvejr. Morten Bødskov står foran en tavle, hvor han har tegnet en stor cirkel med teksten ”EU” og en pil, der peger langt ud i intetheden, hvor der står ”RETURN HUB”).
BØDSKOV (begejstret)
Ser du! Det er genialt. Vi flytter simpelthen problemet ud af syne. Ud af sind. Ud af kontinentet! Inden årets udgang har vi en aftale. Til næste år sender vi de første afsted. Det rykker nu!
BB (nipper til en kop lunken kaffe)
Ja, Morten. Det lyder fantastisk. Virkelig. Men... hvor er det helt præcist, dette "hub" skal ligge?
BØDSKOV (smiler bredt)
Det drøfter vi med et partnerland!
BB
Og hvilket land er det?
BØDSKOV (visker på tavlen)
Et partnerland. Det er det, der er det smukke ved det. Det er anonymt. Det er fleksibelt. Det er... juridisk udefinerbart lige nu. Men opbakningen er bred! Femlandegruppen står sammen!
KIRSTEN (træder ind, ser på sit ur)
Minister, vi skal nå flyet til Berlin. Og flyvelederne i Frankfurt strejker måske om to timer.
BØDSKOV (pakker febrilsk sine papirer sammen)
Ingen hindringer, Kirsten! Migrationen venter ikke, og det gør Tyskland heller ikke. Vi ses i København den 4. september! Vi har momentum!
BB (sukkende, til sig selv)
De sender folk ud til næste år... og de kan ikke engang garantere, at deres eget fly letter til tiden. God tur, Morten.

AKT II: BERLIN – DET TYSKE PAPIRHAV

(Et enormt kontor i Berlin. Der er stabler af sagsakter overalt. Indenrigsministeren sidder bag et skrivebord, der er så stort, at man næsten ikke kan se ham. Bødskov stormer ind, efterfulgt af en forpustet Kirsten).
BØDSKOV
Min ven! Tiden er inde. Tyskland, Danmark, Nederlandene, Østrig og Grækenland Vi forandrer fundamentalt EU’s tilgang til asyl! Vi tager de første konkrete skridt i dag!
AD (kigger langsomt op over en sagsmappe)
Guten Tag, Morten. Konkrete skridt? Udmærket. Lad os se på de juridiske rammer, bilag 4, afsnit B, stykke 7. Hvem har det civilretlige ansvar, hvis en afvist asylansøger mister sin kuffert i jeres... "hub"?
BØDSKOV
Det... øh... det løser partnerlandet! Det vigtige er signalværdien! Udlændinge uden lovligt ophold skal ikke være i Europa. Det er en hovedprioritet!
AD
Signalværdi kan ikke stemples, Morten. Har I en underskrevet hensigtserklæring fra dette partnerland? Er der godkendt en miljøkonsekvensrapport for udrejsecentret? Hvad med affaldssorteringen på centret?
BØDSKOV (svaret svigter ham et sekund, han kigger på Kirsten)
Kirsten? Hvad siger vores PowerPoint om affaldssortering i tredjelande?
KIRSTEN (tørrer sved af panden)
Den siger... "Effektiv og innovativ ressourcehåndtering", minister.
AD (ryster på hovedet)
Das ist ikke nok til Berlin, Morten. Vi skal have fire udvalg, to arbejdsgrupper og en tysk-dansk kommission til at undersøge de praktiske rammer før det afgørende møde den 4. september.
BØDSKOV (holder gejsten oppe)
Præcis! Dialog! Fremdrift! Vi aftaler, at vi arbejder videre i den ånd! Vi er arkitekterne bag fremtidens EU!

AKT III: KASTRUP LUFTHAVN – VIRKELIGHEDEN RAMMER

(Sen torsdag aften. Det øsregner. Morten Bødskov og Kirsten står ved bagagebåndet i Københavns Lufthavn. Båndet kører rundt og rundt, men der kommer ingen kufferter).
BØDSKOV (taler i telefon)
Ja, statsminister... Møderne i Haag og Berlin var en enorm succes. Der er fuldstændig enighed om, at vi skal handle nu. Ja, vi forventer en aftale på plads inden årets udgang... Helt sikkert... Hej. (Lægger på og tørrer ansigtet).
KIRSTEN (stirrer modløst på det tomme bagagebånd)
Minister... de har mistet vores kufferter. Både din og min. De siger, de måske er i Frankfurt. Eller også nåede de aldrig med fra Haag.
BØDSKOV (tager sig til hovedet)
Mistet? Men mine oplæg til den 4. september ligger i den kuffert! Hele den juridiske ramme for vores return hubs er i det ringbind!
KIRSTEN
De siger, at de vil prøve at returnere dem til os. Men de kan ikke sige hvornår. Måske til næste år.
BØDSKOV (smiler stift, mens tragikomikken synker ind)
Hør her, Kirsten... Det er faktisk en glimrende metafor. Vi kan ikke engang få vores egne kufferter flyttet effektivt mellem tre europæiske hovedstæder...
KIRSTEN
... men vi vil flytte tusindvis af mennesker til et hemmeligt land uden for Europa efter nytår i 2027?
BØDSKOV (retter på sit jakkesæt, kigger stolt ud i luften)
Præcis, Kirsten! Det viser bare, hvor hårdt der skal arbejdes. Skriv det ned til pressemeddelelsen: "Ministeren ser store logistiske muligheder i fremtiden." Vi ses den 4. september!
(Bødskov går ud mod taxakøen med oprejst pande, mens det tomme bagagebånd fortsætter med at køre rundt i baggrunden).
TÆPPE

kl. Ingen kommentarer:

fredag den 14. august 2026

Kan kristendommen bane vejen for en toppost i EU?

Kan den rette religiøse retorik bane vejen til magtens absolutte tinde i Bruxelles? 

Det spørgsmål presser sig på, når man iagttager den danske statsminister Mette Frederiksen. Som erklæret ”kulturkristen” er hun i gang med et opsigtsvækkende strategisk skifte, hvor kristne værdier og retorik i stigende grad bruges som løftestang. Målet er klart: at sikre sig opbakning til en europæisk toppost – enten som formand for Europa-Kommissionen eller Det Europæiske Råd.
Frederiksen har brug for stemmer fra et flertal i Europa-Parlamentet. Her kigger hun mod den store centrum-højre-gruppe, EPP, der samler de europæiske kristendemokrater og konservative, samt mod det yderste højre. Kulisserne er sat, og lobbyarbejdet er nok i fuld gang under ledelse af hendes tidligere stabschef, som i dag er kabinetschef for den danske energikommissær.
En opsigtsvækkende alliance over midten
Det politiske mesterstykke – eller skrækscenarie, alt efter hvem man spørger – kom til udtryk i en fælles udtalelse fra Mette Frederiksen og Italiens højreorienterede premierminister, Giorgia Meloni. Udtalelsen har vakt enorm opsigt i Italien, netop fordi den slår bro over traditionelle politiske skel.
For Meloni og hendes parti, Fratelli d'Italia, er alliancen en strategisk triumf. For det italienske højre er det en kæmpe fordel at kunne fremvise en socialdemokratisk statsminister, der deler deres bekymring om, at ukontrolleret indvandring truer Europas værdier, kristne kulturarv og livsstil.
Kritik fra kirken og venstrefløjen
Men alliancen møder hård modstand. Den italienske venstrefløj anklager Meloni for at bruge ”kristne rødder” som et populistisk røgslør over en fejlslagen migrationspolitik. De påpeger det paradoksale i, at Italiens landbrug og erhvervsliv reelt fattes arbejdskraft, og at en rigid ”Fort Europa”-retorik skader landets økonomi.
Mere opsigtsvækkende er den voldsomme kritik fra katolske kredse. Pater Pierpaolo Loi skriver i La Pressenza bl.a. om retorikken i deres fælles brev_
Hele retorikken bygger på en kriminalisering af migranter og på de «negative konsekvenser af illegal immigration på vores samfund.
(...)
Disse påstande fremsættes som ubestridelige sandheder, men i det mindste for Italiens vedkommende modsiges de af undersøgelser og statistikker om kriminalitetsudviklingen i et land, der i forvejen er førende inden for organiseret kriminalitet (såsom mafiaen, 'ndranghetaen og camorraen). Desuden tager det ”stigende pres på de offentlige tjenester” ikke højde for, hvor meget immigrationen har bidraget til at holde skoler åbne, byggepladser aktive samt marker og landbrugsprodukter i sving, som vi finder i supermarkederne. Udhulningen af borgernes tillid skyldes i højere grad opfattelsen skabt af en xenofobisk og islamofobisk fortælling, som spredes af højrefløjens medier ved enhver given lejlighed, end det skyldes den faktiske virkelighed.
Loi skrive også, at det er dybt uretfærdigt at bruge kristendommen som et politisk varemærke til at fremme dehumaniserende ideologier og afvisning af nødstedte.
Netavisen Fanpage.it hæfter sig særligt ved, at erklæringens krav om respekt for europæiske værdier ikke kun gælder ulovlige migranter, men også de millioner af udenlandske statsborgere, der bor lovligt i Europa. Mediet tolker dette som et markant og direkte signal mod udlændinge generelt.

Artiklen fra HuffPost Italia belyser, hvordan Giorgia Meloni og Mette Frederiksen rejser en migrantalarm på sociale medier, selvom data fra Frontex og det italienske indenrigsministerium viser et markant fald i ulovlige ankomster.


Joakim Skovgaard Den Barmhjertige Samaritan 1917 SMK
Frustration i Frederiksens egne rækker
Frederiksens flirt med højrefløjens værdipolitik skaber også dyb splid i hendes egen europæiske partifamilie. Hos de italienske socialdemokrater (PD) opleves den danske statsministers ageren som stærkt pinlig. Aviser som Il Post rapporterer, at Frederiksens holdninger har skabt forlegenhed og irritation i den europæiske centrum-venstre-fløj gruppe i Europa Parlamentet, S&D, som dog indtil videre har afholdt sig fra at irettesætte hende offentligt, også fordi der ikke er en entydig holdning blandt de forskellige partier.
Spørgsmålet efterlades åbent: Hvis det lykkes den danske statsminister at omsætte den kulturkristne retorik til en europæisk toppost, hvilken kurs vil hun så sætte for Europa? Vil hun, i forsøget på at beskytte den europæiske kristne kulturarv, ende med at bygge mure omkring EU, der er så høje, at de kan nå Himlen?
Skrevet af Anne Albinus

kl. Ingen kommentarer:

torsdag den 13. august 2026

Ligeværdigt partnerskab eller postkolonial tankegods?

Danmark praler med at være frontløber på asylområdet. Men når regeringen forsøger at eksportere afviste asylansøgere til afrikanske lande, klinger ordene om ”ligeværdige partnerskaber” hult.
Den 4. september mødes udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov med sine europæiske ministerkollegaer i den såkaldte femlandegruppe. Formålet er klart: At drøfte etableringen af udrejsecentre uden for EU – de såkaldte return hubs.
I ministeriets officielle pressemeddelelse fejres Danmarks rolle som en "frontløber" i ambitionen om et grundlæggende opgør med det nuværende asylsystem. Men spørgsmålet er, hvor stolte vi reelt kan være af den førte politik.
Fra asylbehandling til "Return Hubs"
Tidligere handlede den danske model om at flytte selve asylbehandlingen til lande som Rwanda – et projekt, som mødte massiv international modstand og hård kritik. Nu har strategien skiftet navn og form. Nu gælder det udrejsecentre for afviste asylansøgere.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler i samme ombæring, at målet er at styrke samarbejdet med tredjelande gennem "et ligeværdigt partnerskab". Men kan et partnerskab nogensinde være ligeværdigt, når det reelt handler om, at rige europæiske lande betaler mindre bemidlede nationer for at overtage vores logistiske og humanitære udfordringer?
 "Hvilken verden lever vi i?"
Svaret fra de berørte regioner er ikke til at tage fejl af. Den Afrikanske Union (AU) har – i en officiel pressemeddelelse, efter den danske Rwanda-lov blev vedtaget i juli 2021 – reageret med dyb bekymring og vrede over europæiske forsøg på at eksternalisere asylprocedurer. AU opfatter det direkte som en "xenofobisk" handling og en uacceptabel forlængelse af de europæiske landes grænser og kontrol helt ind på de afrikanske kyster.
Det er en skarp kontrast til virkeligheden: Afrikanske lande løfter i forvejen en enorm humanitær opgave ved at huse tæt på 85 procent af verdens flygtninge, mens de rige, udviklede lande kun tager sig af omkring 15 procent.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron har ligeledes sat direkte spørgsmålstegn ved troværdigheden i at tilbyde afrikanske lande investeringer, der reelt er øremærket til at bygge europæiske modtagecentre på deres kontinent. Som Macron tørt konstaterede 19.juni efter mødet i Bruxelles: "Hvilken verden lever vi i?"
Rwanda har problemer nok i forvejen
Retorikken om ligeværdighed overser fuldstændig de lokale realiteter i de lande, man ønsker at lave aftaler med. Tag Rwanda som eksempel. Det er et land på størrelse med Jylland, men med en enorm befolkningstæthed og en række interne socioøkonomiske udfordringer, der i forvejen presser landet til det yderste.
Som en rwandisk borger allerede formulerede det over for mig i 2021, efter Rwanda loven blev vedtaget :
”Vi har problemer nok i forvejen.”
Når Danmark og EU presser på for at eksportere afviste migranter til lande, der i forvejen kæmper med egne kriser, ligner det ikke et partnerskab. Det ligner et ekko af historisk, postkolonialt tankegods, hvor europæiske stormagter udnytter asymmetriske magtforhold til at flytte deres egne problemer uden for egne grænser.
Hvis regeringen oprigtigt ønsker ligeværdige relationer med det afrikanske kontinent, må vi starte med at lytte til deres protester i stedet for enerådigt at diktere, hvor Europas grænser skal gå.


Skrevet af Anne Albinus

Links

I lederartiklen i den belgiske avis Le Soir « Migration : les “hubs de retour”, hubs de la honte ? » 3. juni 2026 kritiserer Béatrice Delvaux Den Europæiske Unions beslutning om at outsource udvisningen af afviste migranter til tredjelande. Det etiske skred risikerer at underminere EU's grundlæggende menneskerettighedsværdier, idet Europa derved fralægger sig sit humanitære ansvar.

August 2025 Moving borders with history: new ways of thinking about border externalisation - Statewatch 

Februar 2022 Operation Red Meat Rwanda and Ghana Offshore processing - Migration Control 

kl. Ingen kommentarer:

søndag den 12. juli 2026

Regeringens udvisningsreform: DE SKAL SIMPELTHEN UD!

Her linkes fremover – nederst – til reaktioner på regeringens 

udvisningsreform

Opdatering 

New EU Rules on Return Dansk Flygtningehjælp 

20.7.26 Europe is at risk of creating a human rights black hole with its ‘return hubs’ for migrants Michael O'Flaherty The Guardian

19.7. sendte Ritzau dette telegram baseret på følgende citat nævnt i BT


Udlændinge- og Integrationsminister Morten Bødskov siger:

“Flere afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge skal ud af Danmark. De har intet at gøre her. Derfor er etableringen af et udrejsecenter uden for EU en topprioritet for regeringen. Den nødvendige EU-lovgivning er nu på plads. Det betyder også, at hensynet til menneskerettigheder allerede fremgår klart af den vedtagne EU-lovgivning. Fra dansk side har vi en god dialog med Europarådet, og vi fortsætter arbejdet i vores såkaldte fem-landegruppe, hvor vi sammen med Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland forventer at kunne indgå en aftale med et partnerland inden årets udgang om etableringen af et pilotprojekt i det nye år. Vedtagelsen og tempoet i fremdriften af projektet er en stor sejr for Danmark. Vi stod meget alene, da vi oprindelig foreslog at etablere udrejsecentre uden for EU. Nu er det vedtaget og fælles EU-politik, som vi arbejder hårdt for, bliver til virkelighed.”

18.7.26 Slår alarm over Mette Frederiksens store drøm: Kan bryde menneskerettighederne | Indland | Samfund | Berlingske 

16.7.26 Europarådets menneskerettighedskommissær har skrevet til :

Austria, Denmark, Germany, Greece and the Netherlands should put in place strict human rights guardrails in their plans for ‘return hubs’

Landenes svar kan læses i linket. Danmarks svar afventes.





“Ubrugelig” og “urealistisk.” Eksperter dybt skeptiske om ny EU-plan om hjemsendelser:

Er planen om udrejsecentre for afviste asylsøgere i lande udenfor EU holdbar, hvis EU skal overholde egne standarder? Og er det overhovedet praktisk muligt at tredjelande hvert år skal tage imod hundredtusinder af mennesker fra EU? Global Nyt 16.6.26

Not a Return, Rather an Abduction

af Dana Schmalz senior research fellow at the Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law in Heidelberg/Berlin:
(...)


"The prospect that people who come to Europe seeking protection, and whose asylum applications are rejected, may in future be transferred to any third country is grotesque. The EU is creating a legal framework for what can only be described as state-organized abductions. The stated goal of this policy is to instill fear among migrants and thereby discourage others from seeking protection in Europe in the first place. The power to abduct some people in order to frighten others was adopted to jeers and chants in the European Parliament. Are these the European values?"

Mit oprindelige indlæg


Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov vildledte efter min opfattelse den 16. juni 2026 i en kommentar under en Facebook-post af forfatteren Carsten Jensen, som jeg blev opmærksom på via Berlingske (min fremhævning):


Kære Carsten

Mener du virkelig, vi skal beskytte kriminelle udlændinge, der igen og igen begår alvorlig kriminalitet som vold og voldtægt i vores land?

Min holdning er helt klar: De skal simpelthen ud!

Menneskerettighederne beskytter lige nu de forkerte. Derfor er det på tide, at vi først og fremmest passer på Danmark, danskerne og ofrene i stedet for at tage hensyn til gerningsmændene.

Vi vil ikke bryde konventionerne. Men vi vil ændre fortolkningen af dem. For der er mennesker, der får ødelagt deres liv af kriminelle udlændinge.

De har ikke noget at gøre i Danmark. De skal simpelthen ud! Det burde være klart for enhver – også for dig, Carsten.

Min kommentar

Der er to problemer ved ministerens fremstilling.

For det første kan Danmark ikke ændre fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er uafhængige, og det er domstolen – ikke de enkelte medlemslande – der fortolker konventionen.

For det andet giver ministeren indtryk af, at EMD i praksis forhindrer udvisning af kriminelle udlændinge. Det er ikke et retvisende billede.

Danmark udviser allerede kriminelle udlændinge i stort omfang. I perioden 2019-2024 blev 6.721 udlændinge udvist ved dom. Samtidig taber Danmark kun ganske få udvisningssager ved EMD, og Europarådets medlemsstater har en betydelig skønsmargin, når de udviser udlændinge, der er dømt for kriminalitet.

Regeringens udvisningsreform

Den 25. juni 2026 genfremsatte regeringen sit lovforslag om en udvisningsreform efter den offentlige høring. Høringssvarene kan læses på Høringsportalen.

Blandt de kritiske bidrag er Institut for menneskerettigheders og Advokatsamfundets høringssvar med overskriften:

"Regeringen tester grænserne for retsstaten med udvisningsreformen"

Reformen består grundlæggende af to elementer.

For det første ønsker regeringen at stramme grebet om afviste asylansøgere, der ikke rejser frivilligt, ved at etablere return hubs – udsendelseslejre i lande uden for EU. Morten Bødskov har på Facebook skrevet, at regeringen forventer at indgå en aftale med et partnerland inden årets udgang. Samtidig har den tyske indenrigsminister Aleksander Dobrindt talt om en prototype i 2027.

For det andet ønsker regeringen at gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Begge initiativer er centrale prestigeprojekter for statsminister Mette Frederiksen. Planerne om at lade asylansøgninger behandle i Rwanda er sat på pause. Fokus er nu flyttet til return hubs for afviste asylansøgere og en udvidet adgang til udvisning af kriminelle udlændinge.

I sin omtale af reformen vildleder Bødskov også:

Europarådet vedtog for nyligt Chisinau-erklæringen om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og migration, som sender et klart signal, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge. For konventionen beskytter i alt for mange tilfælde de forkerte.

Efter min vurdering er dette heller ikke en retvisende beskrivelse. Chişinău-erklæringen sender ikke noget klart signal om, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal fortolkes i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.

Kritik fra høringssvarene

En række høringssvar advarer om, at udvisningsreformen bringer Danmark på kollisionskurs med menneskerettighederne.

Politiken kunne den 12. juli 2026 fortælle, at Institut for Menneskerettigheder vurderer, at regeringens udvisningsreform strider mod menneskerettighederne. 

Et af reformens mest vidtgående forslag er, at danske domstole fremover i visse tilfælde skal se bort fra en dømt udlændings tilknytning til Danmark og til hjemlandet, hvis personen er idømt mindst ét års fængsel.

Netop tilknytningen har hidtil været et centralt element i proportionalitetsvurderingen efter EMRK.

Mette Frederiksen: "Fuldstændig"

Statsminister Mette Frederiksen gjorde allerede i et interview med Berlingske den 23. maj 2025 klart, at hun ikke mener, at tilknytningen til hjemlandet bør spille nogen rolle.

Berlingske: "Mette Frederiksen, nogle af sagerne, Danmark taber i Strasbourg, drejer sig om gerningsmænd, som har været i Danmark i utrolig lang tid. Hvis man begår en tilpas hård kriminalitet, er du så ligeglad med, hvor lav tilknytning man har til sit hjemland?"

Mette Frederiksen: "Ja. Fuldstændig."

Berlingske: "Er du helt ligeglad?"

Mette Frederiksen: "Fuldstændig."

Berlingske: "Betyder det slet ikke noget …"

Mette Frederiksen (afbryder): "Overhovedet ikke."

Netop dette spørgsmål er centralt i regeringens reform. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 indgår en udlændings tilknytning til både Danmark og hjemlandet som et af de forhold, der skal indgå i domstolenes proportionalitetsvurdering. Regeringen ønsker nu, at danske domstole i en række tilfælde skal se bort fra denne vurdering. Det er baggrunden for, at flere høringssvar advarer om, at lovforslaget kan komme i konflikt med Danmarks internationale forpligtelser.


Satirisk sprogkursus klik her Udvist veut dire expulsé 
og

Jeg fulgte Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomite 2017/18, hvor Danmark også ville svække EMD

Links10.8.26 EU lægger op til slagsmål om regningen for ny migrantpolitik

Flere EU-lande står i kø for at etablere modtage- og udrejsecentre uden for EU. Erfaringerne viser, at det kan blive en dyr løsning, og allerede nu er der strid om, hvem der skal betale regningen. JP


10.8.26 Fire lande er kandidater til udrejsecenter: Da toppolitikere i maj forlod centralasiatisk land, kunne dets præsident gnide sig i hænderne - Jyllands-Posten 

New EU Rules on Return Dansk Flygtningehjælp 

26.7.26 Dialogkaffe med Mefistofeles alias Taleban kan koste sjælen og føre til salg af principper. Skal vi virkelig forhandle med Fanden selv? af METTE FUGL

20.7.26 Europe is at risk of creating a human rights black hole with its ‘return hubs’ for migrants Michael O'Flaherty The Guardian19.7.26 Dansk minister affejer Europarådets bekymringer om udrejsecentre | Politik | Nyheder | B.T.

18.7.26 Slår alarm over Mette Frederiksens store drøm: Kan bryde menneskerettighederne | Indland | Samfund | Berlingske 16.7.26 EU: Tunisia Migration Deal Worsening Human Rights Violations HRW

16.7.26 Europarådets menneskerettighedskommissær har skrevet til Austria, Denmark, Germany, Greece and the Netherlands should put in place strict human rights guardrails in their plans for ‘return hubs’


12.7.26 I et høringssvar kommer Institut for Menneskerettigheder med klare advarsler om Morten Bødskovs kommende udlændingestramninger. I strid med menneskerettighedskonventionen, lyder det. Politiken


10.7.26 Info Migrants Dobrindt highlighted that Greece, the Netherlands and Austria had expressed an interest in joining Germany's initiative to launch return hubs by the beginning of next year; though Denmark has also shown interest in the idea, it is unclear whether Copenhagen is likely to join the return-hub push by the four countries — or whether it might go it alone.
Both Dobrindt and Bodskov however stressed that they remained confident that a deal will be reached with a third country that is willing to host such a return hub within the coming months.


26.6.26  Not a Return, Rather an Abduction af Dana Schmalz senior research fellow at the Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law in Heidelberg/Berlin.

"The prospect that people who come to Europe seeking protection, and whose asylum applications are rejected, may in future be transferred to any third country is grotesque. The EU is creating a legal framework for what can only be described as state-organized abductions. The stated goal of this policy is to instill fear among migrants and thereby discourage others from seeking protection in Europe in the first place. The power to abduct some people in order to frighten others was adopted to jeers and chants in the European Parliament. Are these the European values?"

»Danmarks samarbejde med Taleban er et forræderi«


Veteran: »Det er kun fem år siden, vi var i krig mod det regime ... nu ser vi vores regering vende om«

23.6.26 EU officials discreetly meet Taliban in Brussels to speed up Afghan deportations


22.6.26 Les États et la Cour européenne des droits de l’homme af tidl. dommer ved EMD Françoise TULKENS 



Mette Frederiksen, Prime Minister of Denmark, speaks at the European Council summit in Brussels on migration, Ukraine, the EU budget, Iran and China. Frederiksen says the European Parliament’s decision on reception and return centres outside the EU is a huge victory for Denmark after years of work. She argues that Europe has received too many irregular migrants and that migration challenges should be handled outside Europe, not inside Europe.


22.1.26 German Perspectives  Germany and the Return Hubs Debate: Clearing the Fog Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik

Dr. Jeff Crisp Refugee Studies Centre University of Oxford


7.4.21 Danish desires to export and outsource camps outside Europe 

AMIS seminar report

Martin Lemberg-Pedersen, Ahlam Chemlali, Zachary Whyte & Nikolas Feith Tan



kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)