søndag den 17. marts 2019

Støjbergs Balkanlejr med Kickl der satte Spørgsmålstegn ved Retsstaten 22.1.19

5.6.18 lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en idé om et udrejsecenter uden for EU for afviste asylansøgere. Tanken bag er at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark. DF og Socialdemokraterne støttede ideen, og RV's Morten Østergaard bakkede op: "Så længe det foregår på folkerettens sikre grund og med respekt for menneskerettighederne, og vi ikke spærrer folk inde i årevis".

Jeg har spurgt RV, om de stadig mener det. Svar vil blive lagt her. Se opdatering (20.3.19) under henvisninger nederst. RV støtter ikke Balkanlejr-planen. 
25.6.18 afviste EU-Kommissionen, at et sådan udrejscenter for afviste asylansøgere kan oprettes uden for EU (JP 25.6.18) jf. Notat fra Kommissionen side 4:
OPTION THREE:
EXTERNAL PROCESSING CENTRES
Options whereby all irregular arrivals (whether or not they apply for asylum on EU territory) would be sent directly to the territory of a non-EU country without any form of processing; or whereby rejected asylum applicants are returned to a country they have not transited through, should be discarded. Extra-territorial application of EU law is not possible, nor is it desirable. Similarly, it is not possible under EU law on returns to send someone to a country they have no link with. Such options are not legally or practically feasible, nor are they in line with EU values.

Det kan ikke lade sig gøre if. EU’s direktiv for udsendelser, som Danmark tiltrådte i 2011. 12.09.18 foreslog EU Kommissionen dog en målrettet gennemgang af dette direktiv. Se Fakta ark.


»Hvis man vil etablere sådan en mekanisme, kræver det en ændring af direktivet,« forklarer Yves Pascouau, der leder NGO’en European Migration Law til JP.


Inger Støjberg afviser, at Balkanlejren er i strid med EUs udsendelsesdirektiv

I en mail afviser integrationsminister Inger Støjberg (V) problemer. Regeringen vil nemlig slet ikke »udsende« til lejren uden for EU, men i stedet placere migranterne der, lyder forklaringen. Dermed mener regeringen, at den ikke er bundet af den pågældende lovgivning.
»Vi mener ikke, at vores idéer er i strid med udsendelsesdirektivet, da der ikke er tale om en egentlig udsendelse. Der er tale om en fortsat indkvartering af en afvist asylsøger, men fremover med en anden geografisk placering af indkvarteringen,« skriver ministeren (JP 25.6.18).
Løkke lancerede Balkanlejren som sin idé. 8.6.18 lancerede den østrigske indenrigsminister Herbert Kickl (fra det højreekstreme parti FPÖ) lejren som sin idéWien plant Abschiebelager am Balkan

Kickls “Inseln” sollen dabei Luxemburgs Außenminister Jean Asselborn zufolge die Balkanstaaten Albanien und Kosovo sein. Der Plan sei demnach, im Südosten Europas Lager aufzubauen, in die Flüchtlinge abgeschoben werden, deren Asylverfahren in den jeweiligen Ländern abgelehnt wurde oder sich als zu kompliziert und langwierig erweist. Neben Österreich soll auch Dänemark der Idee nicht abgeneigt sein. Erst einmal sollen diese Abschiebungen zwischen den einzelnen Staaten abgewickelt werden. Kosovo bzw. Albanien, die beide in die Europäische Union streben, würden für ihre Dienste bezahlt.

Den luxembourgske udenrigs-, immigrations- og asylminister Jean Asselborn omtalte Balkanlejr-ideen som "Das Ende der Moral". Og Kosovos vice premier minister afviste også ideen (min fremhævning):

Für Asselborn ist ein solches Vorgehen “das Ende der Moral”. In der Tat, sollte die Idee EU-weit Nachahmer finden, würde dies die Asylpolitik im Staatenbündnis völlig neu ordnen. Bereits am Montag nach dem Ministerrat sagte Asselborn, er habe seit 2015, als die Verteilung der Flüchtlinge beschlossen wurde, “viel erlebt – aber nicht eine solche Kontinuität der Negation von Solidarität und Verantwortung”. Auch Kosovos Vize-Premierminister Behgjet Pacolli, der am Freitag auf Arbeitsbesuch in Luxemburg war, äußerte sich auf Nachfrage ablehnend gegenüber den Ideen aus Österreich. “Wenn nur ich das zu entscheiden hätte, würde es keine solchen Lager in Kosovo geben”, sagte Pacolli.


27.8.18 svarede Udlændinge- og Integrationsministeren på spørgsmål nr. 753 fra Udlændinge- og Integrationsudvalget stillet den 21. juni 2018 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S)

Vil ministeren oplyse, hvad status er på arbejdet med etablering af fælles udrejsecentre? 

Da jeg spurgte UIM under hvilken jurisdiktion et sådant Balkan udrejsecenter skulle være, fik jeg dette svar 22.3.19:

(...)

Som det fremgår besvarelsen, vil en eventuel etablering af et udrejsecenter skulle ske i samarbejde med et villigt værtsland og under behørig hensyntagen til det pågældende lands egen myndighedsstruktur og lovgivning samt Danmarks internationale forpligtigelser. Det er derfor også for tidligt at sige noget om, hvilken jurisdiktion et eventuelt udrejsecenter vil være underlagt.
Citat slut

Pressemøde Wien 4.10.18 Visions-papir om Migration- og Asylpolitik

Derefter var der tavshed omkring projektet. UNHCR Wien udtrykte skuffelse efter pressemødet. Fra UNHCR København kom der ingen reaktion.

6.2.19 hører vi igen om Balkan-lejren. BT har nemlig fået delvis aktindsigt i et dokument og skriver om Støjbergs hemmelige plan: udrejsecenteret er ikke blot tænkt som en konkret løsning på at huse det stigende antal afviste asylansøgere, men også som afskrækkelsesvåben:
"Hvis personer af den ene eller den anden årsag ikke kan sendes tilbage til hjemlandet, skal de i stedet sendes til et udrejsecenter uden for EU. Her skal de opholde sig, indtil de enten rejser frivilligt hjem eller med tvang. Sådan et udrejsecenter vil sende et klart signal om, at folk, der forlader deres hjemland for at søge nye og bedre forhold i Europa, bliver sendt retur med det samme."

Orfeus tæmmer de vilde dyr. Mosaik Wikipedia Dallas Museum
BT har interviewet sektionschef Dr. Peter Webinger i det østrigske indenrigsministerium, og han bekræfter, at der føres drøftelser med konkrete lande. De Balkan-lande der nævnes i BT er: Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Kosovo, Albanien og Makedonien.
Socialdemokraterne udtrykte straks fortsat opbakning den 6.2.: "Det skal kunne tage over 100 afviste asylansøgere", sagde Mattias Tesfaye (S).

Jeg har spurgt i UIM og i det østrigske indenrigsministerium

1/ under hvilken jurisdiktion en sådan lejr skal være og 

2/ om man har kontaktet UNHCR.

Det østrigske indenrigministerium svarede 1.3.19 bl.a. "In der Umsetzung dieser Asyl- und Migrationspolitik pflegt Österreich eine enge Kooperation mit UNHCR und den Vereinigten Nationen, sowie anderen internationalen Organisationen". (1)

Min oversættelse: "Ved gennemførelsen af ​​denne asyl- og migrationspolitik opretholder Østrig et tæt samarbejde med UNHCR og De Forenede Nationer samt med andre internationale organisationer".

Og den 13.3. svarede UIM mig sådan:

"Ministeriet finder ikke anledning til at redegøre nærmere for vores løbende dialog med UNHCR".  

UNHCR Balkan har imidlertid svaret mig, at der ikke er taget kontakt til dem i forbindelse med et udrejsecenter for afviste asylansøgere på Balkan.

Kickl angreb retsstaten 22.1.19

Danmark samarbejder med en regering, hvori det højreekstreme parti FPÖ indgår (3).

Den 22.1.19 vakte indenrigsminister Herbert Kickl således ramaskrig, fordi han satte spørgsmålstegn ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og derved retsstaten i TV programmet Report:

Er glaube immer noch, sagte Kickl wörtlich „dass der Grundsatz gilt, dass das Recht der Politik zu folgen hat und nicht die Politik dem Recht.“



Oversat til dansk: 

"Princippet er at loven skal følge politikken og ikke politikken loven".

Den østrigske kansler Sebastian Kurz var i Davos, men sagde if. østrigsk tv meget klart sin mening til Kickl, som if. Kurz "ikke bare forstod men også akcepterede det".

Der lød også skarp kritik fra den østrigske præsident Van der Bellen og fra dommerforkvinde Sabine Majteka (her): "Den der sætter spørgsmålstegn ved Menneskerettighedskonventionen, sætter spørgsmålstegn ved retsstaten".




Kickls udsagn affødte en turbulent debat i nationalrådet/parlamentet 31.1.19. Her kan man bl.a. høre den tidl. højesteretspræsident Irmgard Griss' indlæg efter Dr. Walter Rosenkranz' (FPÖ) indlæg.




I et tweet fra SPÖ (socialdemokratiet) kan man høre  FPÖ-medlem Dr. Dagmar Berlakowitsch-Jenewein sige: "Vi må aldrig acceptere at lovene hindrer vores handlinger": 

"Niemals haben wir uns damit abzufinden, dass Gesetze uns in unserem Handeln behindern". Wir werden unsere Demokratie und unseren Rechtsstaat gegen diesen Geist der FPÖ verteidigen!

Af reaktionerne på Kickls udtalelse 22.1. kan man se, hvor langt ud, Danmark er kommet. 

Her har der kun været spage bjæf over, at nogen sætter spørgsmålstegn ved retsstaten. Jeg kan nævne eksempler som:

1/ Regeringens hovedprioritet under Europarådsformandskabet (nov. 17- maj 18): at svække den Europæiske Menneskerettighedsdomstol


3/ DFs 2 forslag om udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Begge gange afvist af folketinget. Opdatering: 12.3.19 har DF stillet et forslag L144 om udtræden af EMRK, se JV.17.3.19. Se også »Menneskerettighederne - dem har fanden skabt!« Berlingske 5.4.14


2/ Professor dr. jur. Mads Bryde Andersens 14 årige kamp for sit forslag om udtræden af Den Europæiske menneskerettighedskonvention for at slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

4/ Nasser Khader (KF): Vend ryggen til Menneskerettighedsdomstolen P1 Slotsholmen 24.8.17 omtalt her

5/ Politiken 9.12.2016 blev daværende finansminister, nu forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V) refereret for at have sagt, at han på et personligt plan gerne ser konventionerne fuldstændig ophævet. Jeg har spurgt, om Claus Hjort Frederiken var korrekt refereret i Politiken og fik dette svar 9.2.17: ”Jeg mener, at Danmark fortsat skal virke for en fredelig og demokratisk udvikling i verden. Respekt for menneskerettigheder er i min forståelse også en vigtig og væsentlig del af en fredelig og demokratisk udvikling” (2).

Mit indtryk efter at have fulgt forslaget om et udrejsecenter på Balkan for afviste asylansøgere er, at det er valgflæsk. 


Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger

Opdatering 20.3.19:

Det Radikale Venstre støtter ikke Inger Støjbergs forslag. RV ønsker ikke dansk (og østrigsk) enegang ift. afviste asylansøgere. RV ønsker europæiske løsninger på asylproblematikken. Og fsva. afviste asylansøgere, så præsenterede RV sit eget forslag for afviste asylansøgere i december 2018: https://www.radikale.dk/system/files/pictures/FornuftFremforSymbolpolitik.pdf


RV har også netop kaldt til demonstration i Kalvehave 30. marts, da RV synes, at Lindholm er både dyrt, dumt og direkte farligt: https://www.facebook.com/events/409285899636112/


 1) Mail fra det østrigske indenrigsministerium til mig af 1.3.19:

Sehr geehrte Frau Albinus!

Ich danke Ihnen recht herzlich für Ihr Interesse an der österreichischen Asyl- und Migrationspolitik.

Vorab möchte ich Sie darauf hinweisen, dass es das Ziel der österreichischen Asyl- und Migrationspolitik ist, Rahmenbedingungen zu schaffen, welche dazu führen, dass besonders vielen tatsächlich Schutzbedürftigen geholfen wird. Dazu hat Österreich gemeinsam mit Dänemark eine Strategie ausgearbeitet (http://uim.dk/filer/nyheder-2018/vision-for-a-better-protection-system-in-a-globalized-world.pdf.
In der Umsetzung dieser Asyl- und Migrationspolitik pflegt Österreich eine enge Kooperation mit UNHCR und den Vereinigten Nationen, sowie anderen internationalen Organisationen.  

Ich kann Ihnen bestätigen, dass Gespräche über die mögliche Errichtung eines Rückkehrzentrums außerhalb der EU geführt werden. Da Gespräche hierzu noch am Laufen sind, können – wie auch im verlinkten Artikel mehrfach betont wird – dazu jedoch noch keine weiteren Details mitgeteilt werden.

Mit freundlichen Grüßen
Peter Webinger
2)  Mail fra Forsvarsministeriet 9.2.17

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Kære Anne Albinus

Lad mig først undskylde ventetiden. Din henvendelse var gået tabt i systemet, hvilket udelukkende beror på en fejl fra vores side.

Forsvarsministeren har senest offentligt tilkendegivet sin holdning til menneskerettighederne i forbindelse med 1. behandlingen af B 49 om forsvarsloven, hvilket foregik tirsdag d. 31. januar 2017. Forsvarsministeren udtalte i den forbindelse følgende:

”Jeg mener, at Danmark fortsat skal virke for en fredelig og demokratisk udvikling i verden. Respekt for menneskerettigheder er i min forståelse også en vigtig og væsentlig del af en fredelig og demokratisk udvikling.”

Referatet fra behandlingen af B 49 er tilgængelig på Folketingets hjemmeside.

Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd og den nedenfor nævnte task force hører under henholdsvis Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, der forventeligt vil kunne besvare uddybende spørgsmål om Danmarks implementering af internationale forpligtelser.

Med venlig hilsen

Nicolai Christoffersen
Souschef

Forsvarsministeriet
Internationalt juridisk kontor
Holmens kanal 42, DK-1060 København K
Telefon: 

3) Er Inger Støjberg klar over, hvem hendes østrigske venner i virkeligheden er?

af Jens Rohde, MEP og folketingskandidat i København for Radikale Venstre

4) Danmark og Østrig har ikke fundet et land til et udrejsecenter for afviste asylansøgere Berlingske 4.10.18

5) Editorial: Lost in Externalization Fantasyland | European Council on Refugees and Exiles (ECRE) 22.6.2018

søndag den 10. marts 2019

Menneskerettighederne er nødvendige for Danmark. Kommentar i Berlingske 9.3.19

Det er betydningsfuldt, at direktøren for Institut for Menneskerettigheder, dr. jur. Jonas Christoffersen (JC) tager sig tid til at svare på professor dr. jur. Mads Bryde Andersens (MBA) kommentar 3.3. "Juridisk kan Danmark melde sig ud af Menneskerettighedskonventionen" og at

Berlingske trykker direktørens kommentar  "Menneskerettighederne er nødvendige for Danmark" 9.3. Derved kan offentligheden blive gjort opmærksom på det farlige aspekt ved Bryde Andersens forslag siden 2005: at Danmark skal træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at slippe for domme fra Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol.

JC skriver i et klart og tydeligt sprog, bl.a. at internationalt samarbejde er svært, og at man ikke altid kan få det fuldstændigt, som man vil have det. Det er ligesom i et demokrati, hvor der også somme tider bliver truffet beslutninger, man ikke er enig i.

Men, skriver JC om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som MBA vil ud af: "Konventionen mister simpelthen sin betydning, hvis landene frit kan melde sig ind og ud, hver gang magthaverne er utilfredse med et eller andet" og JC nævner: "Hvad hvis Rusland melder sig ud og ind igen med forbehold for artikel 20 om ytringsfrihed? Hvad hvis Polen melder sig ind og ud med forbehold for artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang?"

Hvis vi forlader konventionen, skriver JC, mister vi i Danmark bl.a. rettigheden til en fair rettergang, da den ikke er sikret i Grundloven.

Grundloven beskytter heller ikke mod tortur, dødsstraf eller menneskehandel.

Hvis man har læst professor dr. jur. Mads Bryde Andersens tidligere indlæg og svar (i Altinget og i Berlingske) til de jurister og professorer, der har kommenteret på hans udmeldinger, vil han sandsynligvis svare JC ved at køre videre og svare i samme rille. Han vil formodentlig også gentage, som han skrev i Berlingske (3.3.): "Alle slutter op om grundlovens frihedsrettigheder, (...)", selv om JC har forklaret, at danskerne ikke er tilstrækkeligt beskyttet af Grundloven. MBA har nemlig tillid til, at menneskerettighederne vil blive respekteret fremover i Danmark.

MBA udtalte sig 25.10.17 i Altinget, om alle folkevalgte og dommere i hele verden, hvilket er forbløffende. Hvis man følger med i, hvad der sker i verdens lande, virker MBAs udsagn ikke troværdigt:

"Alle ser nogenlunde ens på folkemord, tortur, interneringer uden dom og massive begrænsninger i ytringsfriheden – folkevalgte såvel som dommere.

Det gælder uanset hvilket land på kloden, man befinder sig i. Her er der ikke brug for ”dynamiske” fortolkninger." 
Citat slut


Skrevet af Anne

Opdatering 18.3.19:

Kommentar til Jonas Christoffersen fra professor dr. jur. Mads Bryde Andersen:


Jonas Christoffersens mislæsning: »Sikke noget vrøvl. Jeg har aldrig sagt noget, der kan læses sådan« Berlingske 18.3.19


Juraprofessor forvansker virkeligheden i sin kampagne mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Berlingske 19.3.19

Søren Pinds Opråb: Vi skal se den lille Dreng på Stranden

I sit debatindlæg "I hjerternes milde hegn"  i Berlingske 9.3.19 tager tidligere folketingsmedlem for Venstre og fhv. minister Søren Pind en vigtig og svær problemstilling op. Hvor langt skal et menneske gå for at forsvare det Gode, når det samtidig indebærer at gøre det Onde mod andre, hvorved der sker en forhærdelse, og man så må spørge sig selv, hvad det var man forsvarede?

Søren Pind tager udgangspunkt i B.S. Ingemanns digt/sang I alle de riger og lande, der handler om ridderlig kampvilje og trofasthed over for det, der er værd at kæmpe for (1):


En ørn var mit hjelmemærke, 
på brynjen stod korsets tegn. 
På skjold bar jeg løverne stærke 
i hjerternes milde hegn. 

Sangen starter således:


I alle de riger og lande,
hvorhen jeg i verden fór, 
jeg fægted med åben pande for, 
hvad jeg for alvor tror. 



Søren Pind lister, hvad regeringen gennemførte, som han var en del af (2):




Sørens Pinds budskab er, at for at gøre det Gode, læs bevare vores "lykkelige kultur", er vi nødt til af og til at bruge ondskabens våben, men vi må aldrig gøre det samvittighedsløst:


"Når vi bekæmper ondskaben, er vi af og til tvunget til at bruge ondskabens våben. Men vi må aldrig gøre det samvittighedsløst. Vi skal være besjælet af tvivlens nådegave og være bevidst om det vi gør. I modsat fald er der tale om dæmoni." Citat slut

Gør vi det uden eftertanke, forhærdes vi, og "i det tilfælde må man stille sig selv det spørgsmål, hvad det så egentlig var man forsvarede."

Det fremstår dog uklart, når Søren Pind skriver (min fremhævning) "når vi bekæmper ondskaben":


"Når vi bekæmper ondskaben, er vi af og til tvunget til at bruge ondskabens våben. Men vi må aldrig gøre det samvittighedsløst. Vi skal være besjælet af tvivlens nådegave og være bevidst om det, vi gør. I modsat fald er der tale om dæmoni."
Hvad dækker ordet "ondskaben" over?
Tænker Pind på, da Danmark brugte "ondskabens våben" i forb. med den fejlagtige krig i Libyen, hvor danske F16 kastede mere end dobbelt så mange præcisionsbomber end Frankrig, 923 ialt? Er "ondskaben" flygtningene, familierne på Sjælsmark eller dem på tålt ophold, der skal til Lindholm Ø og mærke ondskabens våben, læs: mærke så utålelig en behandling som mulig?

Søren Pind skriver:

"Når vi beslutter at træffe modforanstaltninger for at sikre det, vi har, skal vi se og erkende hvad vi gør. Vi skal se det enkelte menneske, vi holder ude - ikke en flodbølge af en kødmasse. Vi skal se den lille dreng på stranden - ikke vrænge ad ham og fornægte det.
Vi skal synde tappert - uden at miste empati og blik for ondskaben i verden."

Mellem det Gode og det Onde

Pind opfordrer til at bevare empatien og blikket for ondskaben i verden, når vi sætter os mellem det Gode: at ville beskytte det, vi har, og fastholde den kultur som er vores og gør det Onde, som han oplister (2).

Men Pind nævner ikke, hvori empatien skal bestå:
  • Broccoli og kartofler til det barn på Sjælsmark, der ønsker det?
  • Bedre muligheder for børn på Sjælsmark, f.eks. mulighed for at lave egen mad og spise sammen i familien?
  • At gøre det utålelige mindre utåleligt for dem på tålt ophold?
  • At afskaffe tolkegebyret? 
  • ?
Pind siger ikke tingene ligeud, som Birthe Rønn Hornbech gør i JP i to blogindlæg:

Pind udtaler sig mere abstrakt, men viser, hvad der sker med os selv, når vi for at gøre det Gode kommer til at gøre det Onde:

"Vi kendes som mennesker og som land på de midler, vi anvender, for at klare os igennem livet og opbygge det fællesskab, vi har. Det er ikke ligegyldigt hvordan. Hver eneste gang vi bruger magt for at beskytte det vi har, skylder vi at tænke, om det tjener til at beskytte eller om midlet i sig selv ændrer den kultur, vi egentlig vil beskytte."

Søren Pind begynder forståeligt nok at få samvittighedsnag over den fremmedfjendtlige glidebane, Danmark har været på mod det yderste højre siden 2001. 

Det ville have tjent Søren Pind til ære, hvis han f.eks.
  • havde foreslået at Danmark begynder at tage kvoteflygtninge
  • havde udtrykt forståelse for flygtningestrømme, som Danmark selv har været med til at skabe i de mange krige, vi har deltaget i (3)
  • havde foreslået familierne ud af Sjælsmark.


Christen Købkes maleri Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro fra 1838. H.G. Olrik argumenterede for at Ingemanns digt beskrev aftenstemningen lige uden for København. Fra Wikipedia


Fred hviler over land og by

Pind nævner ikke Ingemanns aftensalme Fred hviler over land og by, der besynger mildheden og rækker ud til alverden. "du flygtning som der bor" kan fortolkes bredt: det er 'jeg'et, Næsten, flygtningen (1) (min fremhævning):

Fred hviler over land og by, 
ej verden larmer mer:
fro smiler månen til sin sky, 

til stjerne stjerne ser. 
(...)
Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord,
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som der bor!
(...)
Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så!


Er det muligt at finde empatien?

Pind nævner faren for 'dæmoni'. Den har som bekendt stukket sit grimme ansigt frem i den fanatiske fremmedfjendtlige politik, som Venstre har været bannerfører for med Inger Støjberg (V) i spidsen i flere år.

Men her kan billedet af barnet på stranden, som Pind nævner, måske være en øjenåbner, der kan nå de kolde hjerter?

Den franske idehistoriker Tzvetan Todorov (1939-2017) taler i bogen "Fristelsen til at gøre det Gode er farligere end fristelsen til at gøre det Onde" (Le Monde l'aube 2017) også om at finde en slags ligevægt (min oversættelse):

"Der er ikke to slags mennesker, dem der risikerer at lave fejl og de andre, som vi tilhører, der aldrig gør det. På den ene side, hvis vi åbner for en universel medfølelese, kan vi ikke længere leve, for så skulle vi hjælpe alle hjemløse, alle de tiggere vi møder på gaden, og dele det vi har med dem. Men det gør vi ikke og det kan vi ikke - kun hvis vi var en helgen. Der en en slags ligevægt, der skal etableres mellem en beskyttelse af en selv og bevægelsen mod Næsten. Men at ignorer de andre, det er at holde op med at være fuldt ud menneskelig."

Samtalepartneren i bogen den franske psykiater Boris Cyrulnik (1937) fortæller: 

"Jeg var taget til fange i synagogen i Bordeaux, byen hvor 1700 jøder var blevet samlet af Maurice Papon (4)efter en razzia 10. januar 1944. Kun to overlevede, den ene var mig. Senere fandt jeg sønnen og børnebørnene til Madame Blanche, den døende kvinde som jeg havde skjult mig under for at undgå razziaen. Jeg er stadig venner med dem. Ja, livet er skørt, det er en roman. Da jeg var taget til fange, kom der en aften en tysk soldat i sort uniform hen og satte sig ved siden af mig. Han talte til mig på tysk og viste mig billeder af en lille dreng. Og jeg forstod - uden at forstå det sprog han talte - at jeg lignede hans søn. Den mand havde brug for at tale om sin familie og sit barn, som han ikke så, og det gjorde ham godt. Man kan sige, at jeg begyndte på min karriere som psykoterapeut den aften! Hvorfor kom han hen til mig? Jeg forstod det, da jeg læste Germaine Tillion (fransk etnograf der blev deporteret til kz-lejren Ravensbrück red.), der fortæller, at når de nyrekrutterede SS kvinder kom til Ravensbrück, blev de forfærdede over stedets grusomhed, Men på fjerdedagen var de blevet lige så grusomme som de andre. Og når Germaine Tillion om aftenen holdt "foredrag" for Geneviéve de Gaulle og Anise Postel-Vinay handlede det ofte om menneskeliggørelsen af lejrvagterne. Hun sagde: "Det der gjorde os godt, når vi så en fangevogter kurtisere en SS kvinde, det var, at det altså var et menneskeligt væsen." Hun ville ikke dæmonisere dem der dømte hende til døden, hun ville prøve at forstå deres mentale univers. Og det var, da jeg læste Germaine Tillion, at jeg sagde til mig selv: "Jeg havde altså at gøre med mennesker og ikke monstere". For at forstå, det er ikke at undskylde, men beherske situationen. Da jeg blev arresteret 6 1/2 år gammel blev jeg opfattet som ein Stück, en ting man kunne brænde uden anger, som man kunne dræbe uden at føle skyld, fordi jeg ikke var et menneskeligt væsen, men ein Stück."

Skrevet af Anne

Links

1/ Holger Danske og fredens engel J.C. Nord



I B. S. Ingemanns to sange ”I alle de riger og lande” og ”Fred hviler over land og by” hører vi om to umiddelbart meget forskellige måder at tage livtag med menneskelivet. Den ene handler om kamp og den anden om fred. Men de to sange forudsætter hver især hinanden – og fortæller os derved noget afgørende om menneskelivet. 


2/ Søren Pind nævner hvad den regering han var en del af indførte:

- Smykkeloven, hvor velstillede folk der krydsede grænsen, værsgo havde at aflevere, såfremt de selv kunne bidrage til deres underhold.

Min kommentar: Med den seneste konfiskation (8.12.18) har politiet nu konfiskeret 313.800 kroner i ti smykkelovs-sager til sammen (AOH.dk 8.12.18).
Som man kan se af hjemmesiden her, hvor jeg samlede artikler fra ind- og udland, vakte L140, der blev kaldt Smykkeloven, et ramaskrig udenlands.

- Derfor spærrer vi afviste asylansøgere og deres børn inde og nægter dem samkvem med det øvrige samfund i det omfang det overhovedet er muligt. 

Min kommentar: Se bl.a. ombudsmandens rapport i den sammenhæng her.


- Derfor bygger vi centre, der skal være i ordets bogstaveligste forstand utålelige, så utåleligheden i sig selv får de uønskede til at rejse, og afskrækker andre fra at komme hertil. 

Min kommentar: 
Se side om udrejsecenter Lindholm med artikler fra ind- og udland. Søren Pind nævner ikke, at blandt de utålelige personer, der skal til Lindholm, er der 3 personer, der ikke har noget land, de kan vende tilbage til. Andre kan ikke vende hjem, da de risikerer tortur eller dødsstraf.

3. Hvorfor kalder I det flygtningekrise? I virkeligheden er det jo en krigskrise debatindlæg i Politiken 9.3.19 af Mazen Ismail

4. Maurice Papon var en fransk embedsmand, generalsekretær i præfekturet i Gironde fra 1942-44. Han organiserede deportationer af jøder fra Bordeaux området mod Drancy og videre til Auschwitz. 


5. Germaine Tillion 


6. Fægt med åben pande 23.6.11 Nordjyske

https://cfh.ku.dk/dokumenter/presse/150_mio._giver_ikke_stort_l_ft.pdf


7. Fred hviler over land og by  B.S. Ingemann 1823

8. I alle de riger og lande B.S. Ingemann 1837