Her linkes fremover – nederst – til reaktioner på regeringens
udvisningsreform
Kære Carsten
Mener du virkelig, vi skal beskytte kriminelle udlændinge, der igen og igen begår alvorlig kriminalitet som vold og voldtægt i vores land?
Min holdning er helt klar: De skal simpelthen ud!
Menneskerettighederne beskytter lige nu de forkerte. Derfor er det på tide, at vi først og fremmest passer på Danmark, danskerne og ofrene i stedet for at tage hensyn til gerningsmændene.
Vi vil ikke bryde konventionerne. Men vi vil ændre fortolkningen af dem. For der er mennesker, der får ødelagt deres liv af kriminelle udlændinge.
De har ikke noget at gøre i Danmark. De skal simpelthen ud! Det burde være klart for enhver – også for dig, Carsten.
Kære Carsten
Mener du virkelig, vi skal beskytte kriminelle udlændinge, der igen og igen begår alvorlig kriminalitet som vold og voldtægt i vores land?
Min holdning er helt klar: De skal simpelthen ud!
Menneskerettighederne beskytter lige nu de forkerte. Derfor er det på tide, at vi først og fremmest passer på Danmark, danskerne og ofrene i stedet for at tage hensyn til gerningsmændene.
Vi vil ikke bryde konventionerne. Men vi vil ændre fortolkningen af dem. For der er mennesker, der får ødelagt deres liv af kriminelle udlændinge.
De har ikke noget at gøre i Danmark. De skal simpelthen ud! Det burde være klart for enhver – også for dig, Carsten.
Min kommentar
Der er to problemer ved ministerens fremstilling.
For det første kan Danmark ikke ændre fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er uafhængige, og det er domstolen – ikke de enkelte medlemslande – der fortolker konventionen.
For det andet giver ministeren indtryk af, at EMD i praksis forhindrer udvisning af kriminelle udlændinge. Det er ikke et retvisende billede.
Danmark udviser allerede kriminelle udlændinge i stort omfang. I perioden 2019-2024 blev 6.721 udlændinge udvist ved dom. Samtidig taber Danmark kun ganske få udvisningssager ved EMD, og Europarådets medlemsstater har en betydelig skønsmargin, når de udviser udlændinge, der er dømt for kriminalitet.
Der er to problemer ved ministerens fremstilling.
For det første kan Danmark ikke ændre fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er uafhængige, og det er domstolen – ikke de enkelte medlemslande – der fortolker konventionen.
For det andet giver ministeren indtryk af, at EMD i praksis forhindrer udvisning af kriminelle udlændinge. Det er ikke et retvisende billede.
Danmark udviser allerede kriminelle udlændinge i stort omfang. I perioden 2019-2024 blev 6.721 udlændinge udvist ved dom. Samtidig taber Danmark kun ganske få udvisningssager ved EMD, og Europarådets medlemsstater har en betydelig skønsmargin, når de udviser udlændinge, der er dømt for kriminalitet.
Regeringens udvisningsreform
Den 25. juni 2026 genfremsatte regeringen sit lovforslag om en udvisningsreform efter den offentlige høring. Høringssvarene kan læses på Høringsportalen.
Blandt de kritiske bidrag er Advokatsamfundets høringssvar med overskriften:
"Regeringen tester grænserne for retsstaten med udvisningsreformen"
Reformen består grundlæggende af to elementer.
For det første ønsker regeringen at stramme grebet om afviste asylansøgere, der ikke rejser frivilligt, ved at etablere return hubs – udsendelseslejre i lande uden for EU. Morten Bødskov har på Facebook skrevet, at regeringen forventer at indgå en aftale med et partnerland inden årets udgang. Samtidig har den tyske indenrigsminister Aleksander Dobrindt talt om en prototype i 2027.
For det andet ønsker regeringen at gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge.
Begge initiativer er centrale prestigeprojekter for statsminister Mette Frederiksen. Planerne om at lade asylansøgninger behandle i Rwanda er sat på pause. Fokus er nu flyttet til return hubs for afviste asylansøgere og en udvidet adgang til udvisning af kriminelle udlændinge.
I sin omtale af reformen vildleder Bødskov også:
Europarådet vedtog for nyligt Chisinau-erklæringen om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og migration, som sender et klart signal, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge. For konventionen beskytter i alt for mange tilfælde de forkerte.
Efter min vurdering er dette heller ikke en retvisende beskrivelse. Chişinău-erklæringen sender ikke noget klart signal om, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal fortolkes i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.
Den 25. juni 2026 genfremsatte regeringen sit lovforslag om en udvisningsreform efter den offentlige høring. Høringssvarene kan læses på Høringsportalen.
Blandt de kritiske bidrag er Advokatsamfundets høringssvar med overskriften:
"Regeringen tester grænserne for retsstaten med udvisningsreformen"
Reformen består grundlæggende af to elementer.
For det første ønsker regeringen at stramme grebet om afviste asylansøgere, der ikke rejser frivilligt, ved at etablere return hubs – udsendelseslejre i lande uden for EU. Morten Bødskov har på Facebook skrevet, at regeringen forventer at indgå en aftale med et partnerland inden årets udgang. Samtidig har den tyske indenrigsminister Aleksander Dobrindt talt om en prototype i 2027.
For det andet ønsker regeringen at gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge.
Begge initiativer er centrale prestigeprojekter for statsminister Mette Frederiksen. Planerne om at lade asylansøgninger behandle i Rwanda er sat på pause. Fokus er nu flyttet til return hubs for afviste asylansøgere og en udvidet adgang til udvisning af kriminelle udlændinge.
I sin omtale af reformen vildleder Bødskov også:
Europarådet vedtog for nyligt Chisinau-erklæringen om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og migration, som sender et klart signal, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge. For konventionen beskytter i alt for mange tilfælde de forkerte.
Efter min vurdering er dette heller ikke en retvisende beskrivelse. Chişinău-erklæringen sender ikke noget klart signal om, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal fortolkes i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.
Kritik fra høringssvarene
En række høringssvar advarer om, at udvisningsreformen bringer Danmark på kollisionskurs med menneskerettighederne.
Politiken kunne den 12. juli 2026 fortælle (link på vej), at Institut for Menneskerettigheder vurderer, at regeringens udvisningsreform strider mod menneskerettighederne.
Et af reformens mest vidtgående forslag er, at danske domstole fremover i visse tilfælde skal se bort fra en dømt udlændings tilknytning til Danmark og til hjemlandet, hvis personen er idømt mindst ét års fængsel.
Netop tilknytningen har hidtil været et centralt element i proportionalitetsvurderingen efter EMRK.
En række høringssvar advarer om, at udvisningsreformen bringer Danmark på kollisionskurs med menneskerettighederne.
Politiken kunne den 12. juli 2026 fortælle (link på vej), at Institut for Menneskerettigheder vurderer, at regeringens udvisningsreform strider mod menneskerettighederne.
Et af reformens mest vidtgående forslag er, at danske domstole fremover i visse tilfælde skal se bort fra en dømt udlændings tilknytning til Danmark og til hjemlandet, hvis personen er idømt mindst ét års fængsel.
Netop tilknytningen har hidtil været et centralt element i proportionalitetsvurderingen efter EMRK.
Mette Frederiksen: "Fuldstændig"
Statsminister Mette Frederiksen gjorde allerede i et interview med Berlingske den 23. maj 2025 klart, at hun ikke mener, at tilknytningen til hjemlandet bør spille nogen rolle.
Berlingske: "Mette Frederiksen, nogle af sagerne, Danmark taber i Strasbourg, drejer sig om gerningsmænd, som har været i Danmark i utrolig lang tid. Hvis man begår en tilpas hård kriminalitet, er du så ligeglad med, hvor lav tilknytning man har til sit hjemland?"
Mette Frederiksen: "Ja. Fuldstændig."
Berlingske: "Er du helt ligeglad?"
Mette Frederiksen: "Fuldstændig."
Berlingske: "Betyder det slet ikke noget …"
Mette Frederiksen (afbryder): "Overhovedet ikke."
Netop dette spørgsmål er centralt i regeringens reform. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 indgår en udlændings tilknytning til både Danmark og hjemlandet som et af de forhold, der skal indgå i domstolenes proportionalitetsvurdering. Regeringen ønsker nu, at danske domstole i en række tilfælde skal se bort fra denne vurdering. Det er baggrunden for, at flere høringssvar advarer om, at lovforslaget kan komme i konflikt med Danmarks internationale forpligtelser.
Statsminister Mette Frederiksen gjorde allerede i et interview med Berlingske den 23. maj 2025 klart, at hun ikke mener, at tilknytningen til hjemlandet bør spille nogen rolle.
Berlingske: "Mette Frederiksen, nogle af sagerne, Danmark taber i Strasbourg, drejer sig om gerningsmænd, som har været i Danmark i utrolig lang tid. Hvis man begår en tilpas hård kriminalitet, er du så ligeglad med, hvor lav tilknytning man har til sit hjemland?"
Mette Frederiksen: "Ja. Fuldstændig."
Berlingske: "Er du helt ligeglad?"
Mette Frederiksen: "Fuldstændig."
Berlingske: "Betyder det slet ikke noget …"
Mette Frederiksen (afbryder): "Overhovedet ikke."
Netop dette spørgsmål er centralt i regeringens reform. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 indgår en udlændings tilknytning til både Danmark og hjemlandet som et af de forhold, der skal indgå i domstolenes proportionalitetsvurdering. Regeringen ønsker nu, at danske domstole i en række tilfælde skal se bort fra denne vurdering. Det er baggrunden for, at flere høringssvar advarer om, at lovforslaget kan komme i konflikt med Danmarks internationale forpligtelser.
Satirisk sprogkursus klik her Udvist veut dire expulsé ogJeg fulgte Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomite 2017/18, hvor Danmark også ville svække EMD
Skrevet af Anne AlbinusLinks10.7.26 Info Migrants Dobrindt highlighted that Greece, the Netherlands and Austria had expressed an interest in joining Germany's initiative to launch return hubs by the beginning of next year; though Denmark has also shown interest in the idea, it is unclear whether Copenhagen is likely to join the return-hub push by the four countries — or whether it might go it alone.
Both Dobrindt and Bodskov however stressed that they remained confident that a deal will be reached with a third country that is willing to host such a return hub within the coming months.
22.6.26 Les États et la Cour européenne des droits de l’homme af tidl. dommer ved EMD Françoise TULKENS
22.1.26 German Perspectives Germany and the Return Hubs Debate: Clearing the Fog Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik
Both Dobrindt and Bodskov however stressed that they remained confident that a deal will be reached with a third country that is willing to host such a return hub within the coming months.
