Opdatering:
her er dokumentet fra CCDH med forslag til mulige elementer der kan komme med i den politiske erklæring 15.5.26 i Chișinău i Moldava:
CDDH outcome document containing elements for a political declaration as adopted by the CDDH at its third extraordinary meeting 10 – 12 March 2026
Indlæg om fælleserklæringen 10.12.25
24 ud af 46 Europarådslande deltog med deres ministre.
Danmark har i måneder lobbyet for en fælles udtalelse siden det åbne brev 22.5.25 vendt mod den europæiske menneskerettighedsdomstol. Det blev underskrevet af 9 lande.
På mødet den 10.12.25 kom Europarådets menneskerettighedskomissær Michael O'Flaherty med en udtalelse Migration: facts and law; securing the European human rights system. Han sagde bl.a. (min fremhævning)
"You are embarked on an extremely consequential pathway in terms of the well-being of Europe’s human rights protection system.
In so doing, I would urge you, first, to be assiduously evidence-based.
The facts that support your decisions must be impeccable. In that regard, I am concerned about inaccuracies and assumptions currently in circulation. For instance, the claim that the entry into our countries of instrumentalised migrants undermines national security is unconvincing. Instrumentalization is a deplorable fact, but our states are well able to receive and consider the asylum claims of the victims of the practice. I would add that the careless association of migration with criminality is wrong and dangerous.
Furthermore, the assumption that adjusting the law or practice of the Convention and the Court that will somehow axiomatically change practice on the ground – for instance, that it would impact irregular migratory flows – is not grounded in fact."
Domstolen var ikke tilstede, men havde offentliggjort et faktaark.
Focus On: Immigration This factsheet provides a brief focus on a thematic topic. For more detail on the Court’s caselaw see the Knowledge Sharing website of the Court and the factsheets on: Accompanied migrant minors in detention, Collective expulsions of aliens, “Dublin” cases, Interim measures, Unaccompanied migrant minors in detention.
Danmark og Italien er stolte over, at så mange lande har underskrevet fælleserklæringen. Følgende lande har udtalt sig om, hvorfor de ikke skrev under,
Luxembourg og Frankrig: Den franske Europarådsambassadør betegnede de 27 lands fællesudtalelse som "lumsk/snigende".
Fælleserklæringen er på visse punkter upræcis eller selvmodsigende, og dette gælder i særlig grad afsnittet ang. artikel 3 Forbud mod tortur, som næppe på én og samme tid kan være absolut og åben for "proportionale afgørelser". Art. 3 skal if. de 27 lande kun gælde i "alvorlige tilfælde". Sundheds- og fængselsforhold skal if. dem ikke hindre afgørelser om udvisning af kriminelle udlændinge eller afgørelser i udsendelses- eller udleveringssager. Men det er netop i fængsler, at der er risiko for at blive offer for tortur og nedværdigende behandling, herunder mangel på livsvigtig medicin.
Professor Antoine Buyse direktør på det nederlandske institut for menneskerettigheder (SIM), Universitet i Utrecht skriver på sin blog: An Exceptional Ministerial Conference on the ECHR and ‘Migration Challenges’
"Neither a group of states, nor the Committee of Ministers under the Convention or the CoE Statue has the competence to interpret the Convention; this competence lies solely with the Court (Articles 19 and 32(1) ECHR). For this reason alone, the proposed ‘rebalancing’ under Article 8 and limiting the scope of Article 3 are highly problematic. Therefore, these states ‘support’ for the Court’s independence is merely paying lip service to this key concept."
Generalsekretæren nævnte kort fællesudtalelsen på pressemødet den 10.12. Næste gang der skal være møde er i maj i Moldova, der overtager formandskabet for Europarådets Ministerkomité. På mødet i Moldova skal der vedtages en fælles erklæring.
Under mit indlæg kan man finde reaktioner i ind- og udland på fællesudtalelsen.
t.o. er den europæiske menneskerettighedsdomstol ikke en stor hindring for udvisninger af kriminelle udlændingen. Faktisk taber Danmark meget få sager ved EMD. I perioden 2019-2024 er 6721 udlændinge blevet udvist ved dom. Og medlemslandene i Europarådets 46 stater har en bred margin for at udvise kriminelle.
LINKS
Concerns on UK imitations of Danish asylum policy SOS Racisme har sendt deres bekymringer til Storbritanniens regering, fordi UK er ved at efterligne dansk asylpolitik, for at undgå at få mange flygtninge, da antallet af asylansøgere er steget efter Brexit. Og or at hjemsende flest muligt afviste flygtninge, og udlændinge der har begået kriminalitet.
...................
Artikler, kronikker, debatindlæg
Bryde siger 24:03 min inde i udsendelsen, at han har hørt på vandrørene, at den erklæring, der kommer, går meget langt i sin kritik af domstolen. if. mine vandrør er dette ikke korrekt:Læs CDDH outcome document containing elements for a political declaration as adopted by the CDDH at its third extraordinary meeting 10 – 12 March 2026. Jeg har tidl. sendt dette dokument til Bryde.
Tidligere interviews med Mads BRYDE ANDERSEN i DRP1 og Deadline i 2017
1/ lidt udskrift fra Niels Krause-Kjærs interview i Deadline 18.7.17 med MBA i mit blogindlæg :
2/ blogindlæg om Bjarne Stensbecks interview med MBA i Slotsholmen med P1 24.8.17
Heri er udskrift af hele interviewet i Slotsholmen P1:
1.5.26 En udemokratisk strudsetaktik af juraprofessor Jesper Lau Hansen Weekendavisen Der er en fejl: ikke alle 46 Europarådslande havde skrevet under på fælleserklæringen 19.12.2025
29.4.26 Council of Bars and Law Societies in Europe
Factual basis for any intervention
The CDDH Outcome Document first summarises the operation of the Convention system and particularly the interaction of Member States with the Court and then describes the existing case law relating to immigration and migration under the following five headings, which must be expected to form the main focus for the political declaration:
expulsion of foreign nationals convicted of serious criminal offences and extradition cases;
mass arrivals of migrants by land and sea;
instrumentalisation of migration;
decision-making in migration cases; and
innovative solutions to address migration.
That analysis of the Court’s existing case law is preceded3 by a recognition of the comparatively small scale of immigration and migration cases in the Court’s case load. Such cases represent about 1.5% of cases pending before the Court on 1 January 2026 and over the last ten years have generated only 300 judgments finding violations out of a total of over 7,000 applications.4
24.4.26 Et værn mod folket af direktør Louise Holck Replik. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ikke antidemokratisk, når den sætter grænser for politikerne. Tværtimod er det hele ideen med domstolen.
Professor anklager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for aktivisme, men hans egen bog savner metodisk stringens og bygger på to hovedteser, der begge er forkerte
9.4.26 Pia Olsen Dyhr har alt på spil. Nu kommer fortidens stemmer med en advarsel og en opfordring B.dkBegge er eksempler på, at SF rykker sig og bliver lettere for Mette Frederiksen at invitere ind i regeringen.
»Jeg kan blive bekymret for, hvor forhippede SF er på at komme i regering, for jeg kan ikke genkende et SF, som nu siger ja til en udvisningsreform, der går på tværs af menneskerettighedskonventionen. Det kan jeg simpelthen ikke forstå,« siger Annette Vilhelmsen.
"The Declaration risks giving respectability to a totally false and very damaging narrative about the Court: that on matters of migration it is out of touch and out of control, so much so that the states have had to intervene to bring it to heel"
Danmark fejlfortolkede i årevis udvisningsregler. Mere end 500 mennesker har fået et ugyldigt indrejseforbud, og cirka 300 er uretmæssigt dømt ved domstolene.
Udlændingestyrelsen har identificeret 520 personer, som har fået indrejseforbud, som har vist sig at være ugyldige.
Sagerne er sendt til anklagemyndigheden, som har gennemgået næsten alle sagerne og fundet ud af, at cirka 300 personer er dømt for at overtræde et ugyldigt indrejseforbud.
Det omfatter ikke kriminelle udlændinge, som bliver udvist, men kun udlændinge, som har fået et indrejseforbud, fordi de har været her uden visum eller opholdstilladelse.
Domstolens præsident Mattias Guyomar pointerede, at man ikke skal bede domstolen om at engagere sig i politik:
»Som jeg har sagt til en britisk journalist: »Vi hører, hvad I siger, men I skal ikke fortælle os, hvad vi skal gøre««, sagde han og fortsatte:
»Integriteten i den juridiske mission forudsætter, at der ikke øves politisk pres mod domstolen eller dens dommere. Det er afgørende. Det er det, der menes med magtens deling, og det er essensen af retsstatsprincippet«.
'Det er virkelig, virkelig farligt' siger prof. emer. Eva Smith
Men selvom partitoppen i SF mener, at udvisningsreformen ikke vil bryde med menneskerettighedskonventionen, er flere eksperter uenige.
Da SVM-regeringens udvisningsudspil blev præsenteret i januar, vurderede Frederik Waage, der er professor i forfatningsret på Syddansk Universitet, at lovforslaget vil pålægge danske dommere at begå et direkte folkeretsbrud.
- Vi har ikke før set en dansk statsminister gå ud og sige, at hun er parat til at bryde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, sagde han.
Eva Smith, der er juraprofessor emerita, forventer heller ikke, at forslaget vil falde inden for rammerne af konventionen
- Man begår næsten givetvis et konventionsbrud, siger hun.
Og SF og regeringens strategi med først at udvise og siden vente på en potentiel afgørelse fra domstolen i Strasbourg, giver hun ikke meget for. citat slut
3.3.26 CERES-opdatering nr. 3 om ret og sikkerhed: Iran, Board of Peace og udvisningsreform
27.2.26 Radio4 Podcast “Når regeringen fremlægger en udvisningsreform med et ønske om at skille Danmark af med kriminelle udlændinge, er det samtidig et opgør med de konventioner, vi som verdenssamfund har skrevet under på. Det er et sæt regler, vi alle sammen er blevet enige om, og så nytter det ikke noget, at vi bare ændrer loven, fordi den ikke passer os" - mener Marcus Rubin, der er kronikredaktør ved Politiken - og uddannet jurist:
Rubin debatterer med prof. Mads Bryde Andersen. MBAs forslag om ud og ind af EMRK med forbehold for Art. 8 er stærkt problematisk jf. prof. Jacques Hartmann i artikel i Juristen 2025. Forbehold til traktater: Retlige og politiets udfordringer med særligt fokus på EMRK. Artiklen konkluderer, at ud og ind med forbehold af EMRK er en fremgangsmåde, der må anses for at være i strid med folkeretlig sædvaneret, og at Danmark i så fald risikerer alvorlige retlige og politiske konsekvenser, herunder sanktionsprocedurer i EU samt mulig eksklusion fra både Europarådet og EU.
Jeg har fulgt Bryde Andersen korstog siden 2005 mod EMRK og EMD fx https://menneskeretsdebat.blogspot.com/2017/08/ender-danmark-i-den-juridiske.html23.2.26 Institut foreslår regeringen at give Højesteret særlig mulighed for at rådføre sig med menneskerettighedsdomstol inden udvisninger. Det har 26 lande gjort. Nej tak, lyder det fra Hummelgaard.
23.2.26 I høringssvar påpeger Den Danske Dommerforening nu flere problemer i regeringens lovudkast, der skal medføre flere udvisninger af kriminelle.
21.2.26 Book Review Sustaining the Rule of Law Jessica Greenberg offers a compelling, though at times jargon-ridden, analysis of the history of the European Court of Human Rights By Mark Ellis February 21, 2026
Regeringens udvisningsreform baserer sig på et opråb fra flere europæiske lande, men udtalelsens betydning er "oversolgt" og "fuldstændig uden retsvirkning", vurderer tre eksperter. Det virkelige slag udkæmpes i disse uger i Strasbourg – og kan falde helt anderledes ud, end regeringen håber. Minister står fast og afviser kritikken.
160 utlendinger som har begått alvorlig kriminalitet i Norge, er vernet mot utvisning. Ifølge UDI ville det være brudd på deres menneskerettigheter å sende dem ut.
kronik Berlingske Birgitte Arent Eirikssondirektør, Justitia
Mikele Schultz-Knudsenjuridisk chef, Justitia
Vi kan ikke acceptere, at grundlæggende retsstatsprincipper ikke er sikret for alle. Det svækker samfundstilliden og kan skabe frygt for, at vi senere også skal acceptere tilsidesættelse af andre grundlæggende rettigheder på »forventet efterbevilling«.
Et jobopslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, hvor langt den politiske midte har rykket sig. Det er tilsyneladende blevet mainstream at udfordre konventionerne, skriver professor i forvaltningsret Frederik Waage.
Udfordring af konventioner er blevet så meget mainstream, at det kan udgøre stillingsbeskrivelsen for en klassisk embedsmand.
Frederik Waage
Professor i forfatnings- og forvaltningsret
10.2.26 Birthe Rønn Hornbech
Med afsæt i statsministerens ufuldstændige og ensidige beskrivelse af retspraksis indføres et nyt fundamentalistisk syn på retten: Alle skæres over en kam, ligesom i stater hvor en fundamentalistisk lovreligion styrer retten.
Fransksprogede medier:
Italien:
Regeringens jurister vil ikke svare på, om de deler regeringens vurdering af menneskerettighedsdomstolen. Det kan regeringen dog i første omgang være ligeglad med. Og lovforslaget kommer »snarest«.
Nyhedsanalyse: Lever Mette Frederiksen i en parallelverden adskilt fra sine egne jurister?
Regeringen kommer uden tvivl til at tabe i Strasbourg, mener Poul Hauch Fenger, en af Danmarks mest velrenommerede advokater, som vil prøve at få det til at ske. Han kommer nu med en markant advarsel mod regeringens lovforslag, som skal gøre det meget let at udvise kriminelle udlændinge.
Regeringen mener, at den har grundlaget i orden, når den vil ændre dansk lov, så flere kriminelle udlændinge kan udvises fra Danmark. Der er intet, der tyder på, at regeringen har ret i den antagelse.
Trumps trusler om at overtage Grønland udstiller et problem, som Lars Løkke Rasmussen for nylig italesatte: Danmarks forhold til international ret er præget af dobbelte standarder
Professor i International Law, University of Dund
Fra et juridisk perspektiv har erklæringen fra de 27 lande dog ingen effekt. Det siger både professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter og Jacques Hartmann, der er professor i folkeret ved Dundee University.
»Man laver bevidst en lov, der på nuværende tidspunkt er i strid med konventionen i håbet om, at konventionen bliver lavet om,« siger Jacques Hartmann.
Ifølge ham er det meget usikkert, om domstolen vil følge opfordringen fra de 27 lande, da deciderede ændringer i konventionen kræver enstemmighed.
2.1.25 Minister vil lade danske dommere gå forrest og udfordre den hidtidige praksis Politiken
(min fremhævning) Rasmus Stoklund, skal kriminelle udvises, selv om det ifølge domstolene ville være i strid med menneskerettighederne?
»Vores forventning er jo, at der vil ske en praksisændring i Strasbourg (menneskerettighedsdomstolen, red.) som følge af den udtalelse (rettet mod menneskerettighedsdomstolen, red.), vi var 27 lande, der vedtog i december.
Ikke korrekt: Udtalelsen: fælleserklæringen blev ikke vedtaget, men præsenteret i Europarådet. 10.12.25
Medmindre Danmark har tænkt sig at bryde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så ligner statsminister Mette Frederiksens (S) udvisningsreform en "tom gestus".
Prof.emer. Jens Vedsted-Hansen: Statsministeren »oversælger« værdien af de 27 medlemsstaters erklæring fra december 2025.
»For mig er det uklart, hvordan hun har tænkt sig at bruge den fælles erklæring til at lave lovændringer i Danmark. Den er jo et udtryk for, hvad en række lande mener, man bør gøre for at ændre Menneskerettighedsdomstolens praksis. Men det er ikke det samme som, at konventioner er ændret, og at man kan begynde at lovgive som om dét var tilfældet«, siger han.
Venstre lagde op til at forlade en konvention. Statsministeren lægger nu op til potentielt konventionsbrud
) I princippet vil de vil fra start skulle medvirke til muligt folkeretsbrud. Det er en unik og særlig situation, man sætter de danske domstole i, fordi man beder dem sende folk ud, selvom det er i strid med menneskerettighedskonventionen. Det er bemærkelsesværdigt, hvis man vil gennemføre et folkeretsbrud, og det er det, Mette Frederiksen lægger op til,« siger Frederik Waage. citat slut
Statsministeren sagde: Ingen kan forstå, hvorfor en irakisk mand, der er dømt for brutalt at overfalde en sagesløs person med en golfkølle, ikke kan udvises.
Professor Jacques Hartmann omtalte sagen i sin kronik i Berlingske og skrev (min fremhævning): "Principper, ikke følelser
En sag, som ministeren nævnte i sin kommentar af 6. oktober, er den såkaldte golfkølle-sag.
Her blev en 17-årig irakisk statsborger dømt for grov vold begået sammen med andre. Ministeren citerer Højesteret, som ikke fandt »tungtvejende« grunde til at udvise irakeren.
Det lyder umiddelbart chokerende, og det var nok også hensigten.
Hvad ministeren undlod at nævne, var, at den omtalte »mand« var 17 år, født og opvokset i Danmark og aldrig havde sat fod i Irak. Det var på det grundlag, at Højesteret ikke udviste ham. Det er mindre chokerende.
Selvfølgelig kan man diskutere, hvornår der bør ske udvisning. Skal en person, der har boet i Danmark siden otteårsalderen, kunne udvises? Og hvad med én, der har boet her i 27 år?
Det er ikke teoretiske spørgsmål, men virkelige sager nævnt af ministeren. Han skrev dog ikke, hvor længe disse mennesker havde levet i Danmark; kun hvad de havde gjort – som om det alene burde afgøre, hvorvidt de skulle udvises eller ej.
Men er det virkelig det eneste, vi skal tage hensyn til?" citat slut
Opdatering 30.1.26 Mette Frederiksen svarer på et spørgsmål fra Zealand på pressemødet om denne sag (44 sekunder)
Professor Jacques Hartmann, University of Dundee:
On 10 December, 27 Council of Europe member states backed a joint declaration calling for reform of the European Convention on Human Rights (ECHR). While this is a majority of the Council’s 46 members, several states did not sign the declaration, including Germany, France, Spain and Portugal. Denmark was among the driving forces behind the declaration. I was asked by the Danish newspaper Altinget to comment on the declaration. Below is an English translation of my reflections, that were published on 16 December 2025.
OBS vedr. misforståelse i kronikken i starten:
Professor Mads Bryde Andersen misforstår totalt i sin kronik 12.12.25, at fælleserklæringen på nogen måde kan være støtte for hans model for ud- og indtræden af EMRK med forbehold for art.8.
18.12.25 OBS 2 fejl i Ritzaus telegram bragt i Berlingske
- mine fremhævninger
1/ “I sidste uge vedtog et flertal på 27 ud af Europarådet 46 medlemslande en erklæring, hvor de understreger over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at landene vil have lov til at udvise kriminelle udlændinge.”
Men joint statement/fælleserklæringen blev ikke vedtaget, men underskrevet af 27 lande.
2/ “Det er dog allerede lykkedes Italien at oprette et modtagecenter i Albanien, mens Holland har oprettet et udrejsecenter i Uganda”
Flg. er ikke korrekt (mine fremhævninger):
1/ "For i dagene efter de nye vedtagelser i EUs ministerråd blev en lang række europæiske lande også enige om en fælleserklæring, der opfordrer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg til at fortolke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på en måde, som er mere i trit med de strammerpolitiske vinde."
citat slut
- Arbejdet med fælleserklæringen er pågået i flere måneder, hvor den danske konventionsambassadør har været rundt for at få tilslutning til fælleserklæringen.
2/ "Men Mads Bryde Andersen mener alligevel, at de 27 europæiske regeringers erklæring var »en stor dag for de europæiske demokratier«. Han ser et nyt momentum for den model, han har været fortaler for i flere år, nemlig at landene kan træde ud af Menneskerettighedskonventionen for at genindtræde med et forbehold over for de dele, som for eksempel har umuliggjort udvisningen af nogle kriminelle udlændinge."
- Der er intet momentum for professor Mads Bryde Andersen fatamorgana: ud og ind af EMRK med forbehold.
17.12.25 Interview Danish minister for immigration and integration Mr. Stoklund TV2.dk
TV2: It seems that you are currently making some statements that make you seem tough, but which in reality do not make a difference?
Rasmus Stoklund: I do not agree with that. Last week I came home with legislation from Brussels and Strasbourg that makes it possible to send far more people back to countries outside the EU and to make the European Court of Human Rights back off.
Original text in Danish:
Det virker til, at du i øjeblikket kommer med nogle udmeldinger, som får dig til at virke hård, men som reelt ikke gør en forskel?
- Det er jeg ikke enig i. I sidste uge kom jeg hjem med lovgivning fra Bruxelles og Strasbourg, som gør det muligt at hjemsende langt flere mennesker til lande uden for EU og få den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at slå bak.
16.12.25 Opinion Why has Ireland abruptly decided the European Convention on Human Rights goes too far?
On the substance, the group of states led by Denmark have said that Article 8, which protects private and family life, should be “re-balanced” and the scope of “inhuman and degrading treatment” under Article 3, should be “constrained”. They cite, in particular, removing barriers to the deportation of migrants in certain instances.
12.12.25 professor Mads Bryde Andersen kronik
Den magtforskydning, som 27 europæiske regeringer lægger op til i deres fælleserklæring fra i onsdags, går direkte mod den menneskeretstænkning, som både universitetsforskere og interesseorganisationer har haft held til at lancere som gældende og etisk gennem de sidste mange årtier.
Ikke mindst det politiske forsøg på at blande sig i en uafhængig domstols afgørelser møder kritik i et interview i Le Monde med Peggy Ducoulombier, professor i jura ved Universitetet i Strasbourg. Hun advarer mod at svække domstolens uafhængighed. (...) »I et liberalt demokrati er flertallet ikke nødvendigvis lovgivende. Dommeren er der for at beskytte alle, også mindretal og upopulære personer. Det demokratiske argument er heller ikke det afgørende trumfkort, der kan retfærdiggøre alle former for begrænsninger af frihedsrettighederne,« siger hun.
10.12.25 dr. jur Tania Racho i RFI/Radio France Internationale: trussel mod retsstaten
Min oversættelse:
"Ideen om konstant udvikling af konventionen fremmes af EMD selv, der opfordrer til at der tages hensyn til samfundets udvikling", understreger forsker Tania Racho. Samtidig advarer hun: Den reformering af teksten som Starmer og Frederiksen går ind for er en direkte trussel mod retsstaten.
"Det, der sker her, er, at den udøvende magt fortæller retsvæsenet, hvad de skal gøre. Det sætter spørgsmålstegn ved magtens tredeling," påpeger forskeren, der minder os om, at "den grundlæggende ramme for menneskerettighederne skal kunne modstå ændringer i regeringer."
10.12.25 Amnesty Belgique
EXPULSER QUELQU’UN VERS UN PAYS QUI RISQUE D’Y ÊTRE TORTURÉ, CELA ÉQUIVAUT À TORTURER. MAIS CERTAINS ETATS EUROPÉENS NE L’ENTENDENT PAS AINSI/ at udvise et menneske til et land hvor det risikerer tortur, er lig med at tortere. Men visse europæiske lande forstår det ikke:
På mødet den 10. december er det sandsynligt, at målet vil være at udarbejde en ministererklæring i maj næste år [7]. Vi har i øjeblikket ikke adgang til denne erklæring, men den vil sandsynligvis gentage problematisk og negativ sprogbrug vedrørende migration og asyl. Heldigvis ser det ud til, at de 46 stater, der er parter i konventionen, ikke alle er enige om det danske og italienske perspektiv. Tyskland og Frankrig er for eksempel angiveligt imod denne tilgang, som de mener begrænser Domstolens upartiskhed og uafhængighed. Europarådets generalsekretær, Alain Berset, har også udtrykt kritik af det politiske pres, der udøves på Domstolen [8].
Den 10. december skal vi være meget opmærksomme på signalerne fra Strasbourg; rettighedernes universalitet og uafhængigheden af en domstol, der er afgørende for grundlæggende rettigheder i Europa, står på spil. citat slut
The step follows calls from several member states for the Council of Europe’s court to give them wider scope to manage migration and security Euractiv
This article is more than 4 months old
9.12.25 Starmer og Frederiksen i The Guardian 9.12.25
Den danske regerings hede ønske om at skabe asylcentre uden for EU er kommet et skridt nærmere, efter de europæiske lande nu støtter op om at udpege sikre tredjelande. ”Historisk”, mener udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), mens flygtningeorganisationer anklager EU for at løbe fra sit ansvar.
8.12.26 Meijers Committee letter in anticipation of the political declaration of the Committee of Ministers on the interpretation of the European Convention on Human Rights Brev til Permanent Representatives of the member States of the Council of Europe; Mihai Popșoi, Chairperson Committee of Ministers; Alain Berset, Secretary General of the Council of Europe
19.11.25 Kirsty Hughes:Immigration and proposals to amend Article 8 ECHR
......................
BEMÆRK: Berlingske 23.5.25 Interview med Mette Frederiksen
Mette Frederiksen, nogle af sagerne, Danmark taber i Strasbourg, drejer sig om gerningsmænd, som har været i Danmark i utrolig lang tid. Hvis man begår en tilpas hård kriminalitet, er du så ligeglad med, hvor lav tilknytning man har til sit hjemland?
»Ja. Fuldstændig,« lyder det kontant.
Er du helt ligeglad?
»Fuldstændig.«
Betyder det slet ikke noget …
Mette Frederiksen afbryder:
»Overhovedet ikke.«
....
14/07/2025
