lørdag den 9. februar 2019

Udskrift af Før Valget vedr. Debat om Konventioner 8.2.19 på DK4

Udskrift af debatten om konventioner i Før valget - med Jørgensen og Messerschmidt (5) DK4 8.2.19


Udsendelsen bliver lagt online af DK4. Link kommer her.

Før Valget 8. februar 2019:

Søren Espersen (SE) (DF): (…) det har flyttet sig, det man kan, altså hvor, hvor vi i (...) bevæger os på kanten af konventionerne. (...) Det er iøvrigt et dejligt sted at gå på kanten, synes jeg, hvorfor skulle man ikke det? På kanten, er det over eller under? Der bliver jo ikke ført retssager imod Danmark på den måde. Man skønner, og derfor er der mange ting, som man for 10 år siden ville sige, det strider imod konventionerne, hvor man finder ud af mirakuløst fra statsministeriets eller integrationsministeriets jurister, det er medholdeligt, så vi, vi gætter jo på, hvad der er konventionsholdigt, og hvad der ikke er. Vi kan ikke vide det, før vi har set en domstolsafgørelse, og vi kommer aldrig for en domstol.

Dan Jørgensen (DJ) (A)De gæt selvfølgelig er jo, altså det kan nok måske lyde sådan lidt underligt, får nogen til at tænke, at vi bare sidder og gætter inde i folketinget, men det gør vi jo, det har du ret i. Det vi så selvfølgelig gør det på baggrund af, det er jo vurderinger fra embedsværket og andre eksperter (SE: Ja) men der må man vel sige, Matias, (SE: ...) jamen bare, jeg er egentligt igang med også at referere dit standpunkt, Søren, for at stille, for at være djævlens advokat over for mit eget parti, fordi det er jo rigtigt, at vi, vi går ind for, at vi skal følge konventionerne, men vores parti, vi går jo også lige til kanten af dem, og endda nogen gange kan vi jo ikke 100 % garantere, at vi ikke er gået på den forkerte side, fordi vi jo netop bare bygger det på, bare bygger det på, men vi bygger det på vurderinger, som i sagens natur være gæt i en eller anden forstand.

Matias Tesfaye (MT) (A): Jo, men altså, enten er der rødt lys, eller også er der grønt lys.

SE: Nej (MT: Men er det sådan) der kan også være gult.

MT: Jo, men...

Morten Messerschmidt (MM) (DF): Sagerne kommer jo sjældent for en domstol. Altså Levakovic f.eks., det var konventionerne, der sagde, at han ikke kunne udvises.

MT: Jamen, det jeg vil frem til, det er, den der diskussion, om at man går på kanten, altså, for mig er det ikke så frygtelig interessant. Altså, der kommer en vurdering fra Justitsministeriet, som siger efter vores bedste vurdering, ville det her være i strid med konventionerne. Det kommer til at betyde, at socialdemokratiet siger, men så kan vi ikke gå den vej. Hvis de siger, efter vores bedste vurdering er det her inden for rammerne af konventionerne, men der er en procesrisiko, så har vi mere end en gang sagt, jamen, så går vi gerne ad den vej bl.a...

DJ: Procesrisiko det betyder, at det kan være, hvis der bliver lagt en sag, så kan man ikke garantere, at den ikke falder ud altså imod Danmark.

MM: Må jeg ikke spørge jer hvorfor? Altså, hvad er det...

DJ: Jeg tænker, der er nu nok mange, der er ikke helt med på (MM: Ja, ok)

MT: Jamen, det er jo jura og kompliceret. Nu er I to jurister, ikke?

DJ: Jeg er ikke jurist.

MT: Nå det.

DJ: Jeg tager det faktisk lidt som en fornærmelse (latter).

MT: Ok, men vi havde jo et eksempel på, at da vi havde den store flygtningetilstrømning, besluttede vi, at en bestemt gruppe flygtninge skulle vente tre år, før de kunne få familiesammenføring. Da sagde justitsministeriet, nu betræder vi nyt land. Vi er lidt i tvivl om, hvorvidt det her egentlig, hvordan en dom ville falde ud, men vores vurdering er, at den vil falde ud til den danske stats fordel. Og der blev faktisk rejst en sag, og den har været ved Højesteret, og da sagde Højesteret, jamen, de mener, at det var inden for rammerne af reglerne.

SE: Må jeg tilføje noget? Altså, selv om Menneskerettighedskonventionen starter iøvrigt med, det gør de fleste konventioner, med at det her det gælder ikke, hvis det er, at det er noget, der truer landets sikkerhed. Det starter næsten enhver konvention med. Den kan man jo i stor udstrækning bruge og benytte netop i de her sager, hvor vi føler det med Levakovic er et godt eksempel på nogen, som måske har været på kanten af loven osv. hvor det er statens sikkerhed. Det er noget udefinerligt noget det her. Det tror jeg også, du vil synes.

DJ: Synes I egentlig, nu startede Matias jo egentlig med at sige, at det for jeres parti faktisk måske var lidt mere ligegyldigt, om vi holder os indenfor de  konventioner eller ej. Jeg hører jer faktisk tale lidt rundt om, hvordan kan man gøre det, men inden for rammerne, altså?

MM: Jeg tror, der er to pointer i det. Altså for det første er det her konventionsjura. Det er slet ikke jura. Altså det er rigtigt meget politik. Jura det er, man har nogle paragraffer, hvor politikerne har udstedt sig her ned i detaljer, hvornår har du ret til hvad osv. Det her, det er en dynamisk udvikling, hvor man hele tiden spørger dommerne, og så træffer de en eller anden generel vurdering, og så må man vurdere ud fra det. Det er simpelthen dårlig jura.

Og for det andet så vil jeg sige, jeg er da ikke overbevist om, hvorfor dommere fra Rusland, Tyrkiet, Aserbadjan og Georgien skulle være bedre end danske højesteretsdommere til at vurdere danske sager. Hvorfor er det, vi ikke siger, ok vi har en konvention, Menneskerettighedskonventionen. men vi siger, det er danske dommere, der vurderer den. De kender forudsætningerne. De ved, hvordan de arbejder i Danmark osv. Hvorfor bliver det bedre af, at der er nogle folk, der aldrig har sat deres ben i Danmark, der træffer afgørelsen.

DJ: Det er der jo et meget åbenlyst svar er jo, at hvis alle lande sagde, vi er medlemmer af de her konventioner, men vi vil ikke bruge konventionernes retsinstanser, da bruger vi dem, vi har selv, så vil det jo også være Rumænien selv og Asserbadjan selv osv.

MM: Så må de vælge nogle andre politikere.

DJ: Jo, ja, ja, men da er det vi jo bare siger, vi synes sådan set, det er en fordel for verdenssamfundet i særdeleshed, men også specifikt for Danmark, undskyld for verdenssamfundet generelt, men for Danmark i særdeleshed, var det jeg prøvede på at sige, fordi man er et lille land, som har en ambition om at påvirke verden og gerne vil have, det er, det er lovens ret ikke, der gælder internationalt, så er de her konventioner faktisk en fordel for os.

MM: Men de menneskeretskonventioner gælder jo kun europæiske lande, så det er jo ikke sådan, at New Zealand, USA, hvad ved jeg, alle de her lande rundt omkring i verden, Australien, er blevet til sådanne totale junglelovsprægede diktaturstater, fordi de ikke er med i konventionen, og hvis vi rundt i Europa er relativt enige om hvertfald mange, at det er et problem, hvad der sker specifikt  på udlændingepolitiken, hvorfor så ikke bare, jeg tror også, Henrik Sass har været inde på noget af det samme, bare sige det der står vi over. Vi vil ikke have det, vi vil selv bestemme

DJ: Men prøv, du skal lige sondre imellem hvis, jeg tror det, du refererede til det, som Sass og andre, herunder jeg selv har sagt i mit parti, er jo, at det er jo ikke alle ting, som står i de her konventioner, som vi er enige i. Det ville jo også være helt skørt, hvis vi var og ret tilfældigt, hvis man var enig i hver eneste sætning, men vi synes overordnet set, at det er bedre, vi har dem, end at vi ikke har dem. Var der ting, vi godt kunne tænke os at ændre, ja, det er der da 100%. Er der ting, som vi synes, her kan vi godt udfordre dem, fordi vi synes, at det er en usikker fortolkning, der ligger, og hvor det ikke er i vores interesse. Selvfølgelig. Matias, har du en afsluttende kommentar til det her, inden vi skal videre i?

MT: Jamen, jeg vil bare sige altså, hvilken lille dreng i skolegården, og jeg tror, vi har en interesse i, at der er gårdregler og en gårdvagt, og nogen gange så betyder det selvfølgelig, man får en dom imod sig. Men på bundlinjen gør konventionerne Europa til et bedre sted, og jeg tror, vores kontinent har en historisk forpligtigelse til at prøve at holde hinanden lidt i ørerne, og så må vi tage nogle af de domme med, som jeg medgiver er trælse at se på.

MM: Det her bliver et stridspunkt, ihvertfald hvis vi fremadrettet skal føre landets udlændingepolitik, og I har jo stærke allierede i de tre unævnelige partier,  som jeg indledte med at referere til. De vil jo også gerne lade udlandet bestemme.

Udskrift lavet af Anne

fredag den 1. februar 2019

DFs Prøveballoner


Uffe Elbæks (AL) udtalelser (15.1.) har vakt furore, men Dansk Folkepartis yderligtgående prøveballoner vidner om farlige tendenser i samfundet. Bl.a. Martin Henriksens (DF) udmelding, at grundloven kun gælder for danske statsborgere (21.11.18). DF-strategien er, at et folketingsmedlem opsender en prøveballon med et mere eller mindre ekstremt indhold, hvorved DF erobrer plads i debatten. Herefter aflæser DF ekkoet og tilpasser sin holdning.

Flere juraprofessorer gjorde det klart, at Martin Henriksens (MH) udlægning af Grundloven var helt gal, hvorefter Peter Skaarup (DF) udtrykker forståelse (28.1.19) for MHs tolkning, omend ideen ikke var groet i Skaarups baghave. På den ene side tager Skaarup altså afstand, og så alligevel ikke, som det fremgår af følgende: »Det er nogle overvejelser, som han selv har gjort sig, og som han godt er klar over, at han står ret alene med. Det er ikke et udspil eller et politisk forslag,« siger Peter Skaarup og tilføjer, at »logisk set har han jo ret i, at den grundlovgivende forsamling i 1840erne nok ikke havde tanke på indvandring fra Afrika eller Mellemøsten«.

Et andet eksempel er Morten Messerschmidts (DF) prøveballon i DR P1/Slotsholmen (2.7.18):

Der er så mange folk i det her land, som ikke føler sig som en del af Danmark, og de skal venligt hjælpes til et andet sted at være. De hører ikke til i Danmark. Og derfor så er det ikke nok bare at tale om stramninger i indvandringen, for det handler bare om at reducere tilstrømningen, nej, vi skal finde ud af, hvordan vi sørger for, at dem der bor i Danmark, de elsker det her land, de føler sig hjemme i det her land, og det bliver en helt ny måde at tænke på”.

Da DFs ledelse adspørges om måden at måle menneskers kærlighed til og følen sig hjemme i Danmark, viger den udenom ved at lade Messerschmidt svare - også udenom (16.7.18) - og ved at Thulesen Dahl skriver til mig (19.10.18), at han ikke har hørt udsendelsen.

Da Uffe Elbæk i DR/Hos Clement (9.9.18) spørger Messerschmidt, hvordan han vil måle Elbæks kærlighed til Danmark, svarer Messerschmidt, at DF ikke går ind for sindelagskontrol. Men prøveballonen er sendt afsted. Nogle kan således glædes over DFs skrappe og ekstreme linje, og andre kan føle utryghed: hvordan skal min kærlighed til og følen mig hjemme i Danmark måles? Og hvilke konsekvenser får det for mig?

En 3. prøveballon er DFs forslag om at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ud af dansk lov (26.10.17). Forslaget faldt, men igen, en prøveballon er sendt afsted uden samtidig at fortælle vælgerne, at en opsigelse af EMRK vil kunne få betydning for Danmarks medlemskab af EU. (Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) REU af 26. oktober 2017).

DF ved, at med tiden blir deres yderligtgående prøveballoner mainstream. Sådan kan DF fortsætte med at have overmagten, som de har haft siden 2001.

Skrevet af Anne

mandag den 28. januar 2019

Skuffende Udsagn om Menneskerettigheder

Et fødselsdagsinterview i Altinget 21.1. med direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen (JC), har foranlediget en kommentar 26.1. fra den tidligere direktør for Instituttet, Morten Kjærum (MK). Altinget forelagde kommentaren for JC, der svarede her. 

Samme dag afviste JC også MKs udtalelser i et interview i Berlingske.

Kjærums svar bliver dd kritiseret af Bertel Haarder: Skuffende at se Kjærum lange ud efter sin efterfølger


Det skuffende er ikke MKs udtalelser, men det at JC i fødselsdagsinterviewet i Altinget 21.1. giver udtryk for, at Institut for Menneskerettigheder er et serviceorgan, der er en del af en politisk proces.

Et nationalt menneskerettighedsinstitut skal if. FNs Paris-principper fremme og beskytte menneskerettighederne gennem rådgivning på et uafhængigt grundlag. Det må ikke være underlagt nogen politisk eller anden kontrol, der kan have indflydelse på dets uafhængighed.

Det er direktørens opgave at fortælle politikerne, hvad menneskerettigheder er og ikke tage imod bestillinger.

Desværre er det ikke første gang, at JC giver udtryk for at være en del af en politisk proces. I Politiken 26.2.17 udtalte han således;

»Og ja, det indebærer, at vi giver køb på nogle værdier og måske lemper lidt på menneskeretsbeskyttelsen på nogle områder. Men det er en pris, vi må være klar til at betale for at holde sammen på Europa«.

Men at lytte til øjeblikkets folkestemning og politikere, der ikke skelner mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt er en farlig vej at betræde.
 Det kan kun glæde autoritære regimer og øge risikoen for menneskerettighedskrænkelser og svække Danmarks internationale omdømme.



Jeg har 26.1. sendt flg. 5 spørgsmål til bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder
Opdatering: svar fra IMR 4.2.19 kan hentes her
Kære medlemmer af Bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder,

Jeg tillader mig at spørge, 

1/ hvorvidt bestyrelsen er enig i flg. udtalelse fra Jonas Christoffersen i fødselsdagsinterviewet i Altinget, hvor IMR defineres som et serviceorgan, der er en del af en politisk proces?

Altinget: Er du ikke bange for at blive for indgroet i systemet? For ukritisk?
JC: ”Det handler ikke om at gøre sig til over for systemet. Vi er en offentlig institution. Vi er sat i verden for at rådgive Folketinget og regeringen. Det giver os vores penge hvert år. Og derfor skal vi kunne se dem alle i øjnene, uanset partifarve.”

2/ Institut for Menneskerettigheder arbejder med at fremme og beskytte menneskerettigheder i Danmark og internationalt.

 - hvordan gør IMR det, når direktøren i fødselsdagsinterviewet følger op på den udtalelse, han gav i Politiken 26.2.17 (vedhæftet):
»Og ja, det indebærer, at vi giver køb på nogle værdier og måske lemper lidt på menneskeretsbeskyttelsen på nogle områder. Men det er en pris, vi må være klar til at betale for at holde sammen på Europa«. 
3/ Jeg finder det beklageligt, at der med journalistens hjælp gives endnu et bidrag til fordrejning og mytemageri – i småtingsafdelingen ved igenigen at pege på Levakovic som skurken, i langt større skala med historiefriseringen af København-erklæringen og processen frem til den. 

- Ser bestyrelsen udkastet til Københavnerklæringen af 6.2.18 som noget rosværdigt jf. fødselsdagsinterviewet, når kun Ungarn og Rusland støttede det første udkast i Ministerkomitéen, og udkastet derefter var til omskrivning i medlemsstaterne?

4/ Jeg er klar over den klemme, IMR er i, som følge af især DFs og regeringens synspunkt på menneskerettigheder og den deraf afledede frygt for at miste tilskud og/eller frygt for lukning, men bør det ikke også nævnes, at MR er idealer, der bør stræbes efter jf. Njål Høstmælingen side 146 Hva er menneskerettigheter (2010)?

Men tilbake til det menneskerettslige paradiset. Gjennomgangen ovenfor kan synes svært så pessimistisk, hvor konklusjonen  er at selv etter seksti år med klare menneskerettslige regler synes ennå ikke noe samfunn å ha nådd alle målene som stilles. Dette kan like gjerne snus rundt: Det er flott at så mange stater forsøker å nå de målene som stilles. Menneskerettighetene er i denne henseende høythængende idealer, som statene først når gjennom lang, hard og målrettet innsats. Hvert lille steg i riktig retning innebærer litt færre krenkelser for enkeltindividene. I seg selv er dette et mål godt nok".

5/ I hvor høj grad lever IMR op til Pariserprincipperne om menneskerettighedsinstitutters uafhængighed af regeringer?

Jeg håber, at bestyrelsen også vil have Menneskerettighedssituationen i andre lande i tankerne, for Menneskerettighederne bliver kun svækket, når et land som Danmark løbende ikke tør kæmpe for dem 100% nationalt. 

Venlig hilsen,

Anne Albinus

cand.mag., lektor emer.
(...)

Svar fra IMR til mig 4.2.19

At forebygge kritik. Morten Kjærum: Jeg forudsagde den kritik Danmark senere modtog svar til Søren K. Villemoes Weekendavisen 8.2.19

Direktør: Det bedste forsvar for menneskerettigheder er at fokusere på det væsentligste Kristeligt Dagblad 9.2.19

søndag den 13. januar 2019

Undervisning

To elever på Nyborg Gymnasium har fået tilbudt undervisning, mens deres asylansøgning bliver behandlet, takket være en hurtig indgriben fra skolens rektor.
Alle har erkendt, at dette ligger inden for de beføjelser, en rektor har, og at skolen har levet op til Grundlovens paragraf 76 om børns ret til undervisning. Rektor har forklaret sin beslutning i medierne, og han bliver støttet af gymnasiets bestyrelse, som han står til ansvar for.
Så skulle man tro, at der ikke var mere at snakke om.
Men det er der, for beslutningen har vakt mishag i dansk folkeparti.
Hvis vi andre er uenige i en eller anden beslutning, så må vi til tasterne og skrive et modindlæg. Så må vi tænke og argumentere, ligesom modparten. Den slags koster kræfter og tager tid, men sådan er betingelserne i et demokratisk samfund. Ytringsfrihed er ikke gratis.
Men når det som her er dansk folkeparti, der er uenige med beslutningen, så er der ingen krav om argumenter eller andet pjat. Så får modparten fyringstrusler og hademails i stribevis. Så gælder Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed kun i det omfang, det passer folkepartiet over alle folkepartier. 
Så langt er vi kommet. 
En sag, der begyndte i det helt små med undervisning af to elever i en begrænset periode, er bare vokset og vokset, og har ubarmhjertigt vist den forarmelse af vores demokratiske kultur, som har stået på gennem de sidste mange år.
Det er nødvendigt at gøre noget, hvis det ikke skal gå helt galt. Hvilken rektor hjælper os med at lære den lektie?

Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger

Nyborg-rektor: »Jeg var vildt rystet over at medvirke i den debat. Bagefter måtte jeg bare koncentrere mig om at styre bilen sikkert hjem« Politiken 12.1.19

Støjberg om Somalia-sag fra Nyborg: Rektor giver børnene falske forhåbninger DR 12.1.19

Debatten DR2 10.1.19 

P1 Debat: Må afviste asylansøgere gå i skole? 7.1.19

- Martin Henriksen, du er uden følelser. Sådan siger Henrik Vestergaard Stokholm, rektor ved Nyborg Gymnasium, efter han har ladet børn, der har mistet deres opholdstilladelse blive undervist på Nyborg Gymnasium. Martin Henriksen (DF) mener, at rektoren leger politiker, og agerer uden følelser for sit eget land. P1 Debat 7.1.19 uddrag på Facebook


Somalisk familie står til udvisning trods mønstereksempel på integration DR 6.12.19

mandag den 3. december 2018

En øde Ø

En øde Ø (1)
I forliget om finansloven for 2019 (2) er det aftalt, at udlændinge, der er dømt til udvisning, men som ikke kan tilbagesendes, skal indkvarteres på den lille ø Lindholm mellem Sjælland og Møn. Disse mennesker kan ikke sættes i fængsel, for så krænker vi deres menneskerettigheder. 
Dansk Folkeparti har længe krævet et ”paradigmeskift” i dansk udlændingepolitik. Men ingen, heller ikke DF’s ledelse, har kunnet fortælle os, hvori paradigmeskiftet mere præcist skulle bestå, og slet ikke, hvornår man syntes, det var nok. Man ville have stramninger, der kunne ses, og ville regeringen have sin finanslov, så måtte den finde på noget, DF kunne bruge i den kommende valgkamp.
Det lykkedes, desværre. En person med politisk fornemmelse har foreslået at flytte disse mennesker ud på en lille og så godt som ubeboet ø, hvor der ikke er naboer, hvis stemmer man risikerer at miste ved næste valg. Her vil man også have fuldstændig styr på, om de indsatte er ”hjemme” eller ej, fordi færgen er den eneste forbindelse til og fra øen. 
Dansk udlændingepolitik fortsætter i samme spor som hidtil, så noget paradigmeskift kan man ikke tale om. Nedrigheden er den samme som i smykkeloven, burka-forbuddet og kravet om håndtryk ved statsborgerskabsceremonien. Hver gang man troede, at nu var det da ikke muligt at stramme mere, så var der en kreativ person, der fandt på noget nyt. Vi må ikke sætte folk i fængsel, når de har udstået deres straf, men hvis fængselsmurene består af vand i stedet for af mursten, så vil det ikke give problemer med menneskerettighederne. Forstå det, hvem der kan.
Som bekendt er ideen med at anbringe uønskede personer på en ø ikke ny. En forhenværende socialdemokratisk minister har tidligere været ude med et lignende forslag. 
Det kreative var derfor ikke ideen selv, men at indse, at tiden nu er moden til at virkeliggøre den. For en snes år siden vakte ideen stor opstandelse i vide kredse, nu accepteres den stiltiende i de samme kredse. 
Forløbet viser, hvad der er sket med os alle sammen i løbet af de sidste 20 år. Det viser også, at det er nu, vi skal handle for at standse denne udvikling. Hvis vi bare lader den fortsætte, risikerer vi at blive medskyldige i overgreb, som vores efterkommere vil huske med gysen.
Der er to ting, det er vigtigt at huske i denne sammenhæng:
  1. Bevægelsen har været glidende og er sket så langsomt, at hvert af de små skridt er blevet opfattet som naturlige og tilsyneladende harmløse fortsættelser af tidligere tiders politik på området
  2. Der har ikke på noget tidspunkt været sat nogen grænse for, hvor langt man vil gå, ingen udsagn om, at det er ”hertil og ikke længere”. Der vil altid være nye meningsmålinger, nye valgkampe eller nye borgerlige, der presser på for yderligere stramninger, og der vil altid være folk, som kan levere varen.
Det kan være svært at mobilisere offentligheden mod hvert enkelt lille skridt i den forkerte retning. Samtidig ligger det i vores politiske kultur, som den har udviklet sig i de sidste årtier, at medierne næsten udelukkende fokuseres på det korte sigt.
Men den kultur må ændres. Vi er nødt til at beskæftige os med det store billede, for hvis vi ikke gør det, kan vi ikke finde vej ud af den labyrint, vi tilsyneladende er fanget i. 
Det er velkendt, at en del af de mennesker, der kommer hertil, er økonomiske migranter, mennesker, som flygter fra håbløse forhold i deres hjemlande. Men hvorfor er forholdene i disse lande så håbløse? Hvorfor er befolkningerne i disse lande så afhængige af de pengebeløb, deres landsmænd sender hjem fra udlandet?
En stor del af problemet er voldelige og korrupte regeringer, som ødelægger livsvilkårene for den almindelige befolkning i ”deres” lande, og som tvinger mange til at vælge den ekstremt farlige rejse mod Europa. 
Men hvem har holdt disse voldelige og korrupte regeringer ved magten i mange, mange år? Er det ikke politikere i den ”frie verden”, hvoraf nogle har optrådt som passionerede menneskerettigheds-fortalere om søndagen og solgt våben og overvågningsteknologi til diktaturstater om mandagen (3)? Hvem tjener på at hvidvaske de formuer, der stjæles fra befolkningerne i lande, for hvem demokrati og menneskerettigheder er en by i Estland (4)? Man kunne blive ved.
Det er på tide, vi indser, at de problemer, folketingsflertallet tror, det løser med isolering af uønskede personer på øde øer, er bittesmå dele af langt større problemer. Det er på tide, at vi erkender, at disse problemer er politiske og kræver politiske løsninger. Det er på tide, at alle forhold af betydning bliver erkendt og diskuteret åbent.
Vi bør naturligvis kæmpe imod, at mennesker bliver gemt væk, isoleret og glemt, således som studehandlen mellem regeringspartierne og DF lægger op til. 
Men vi bør også kæmpe imod, at noget lignende sker med vigtige, men ubekvemme, oplysninger og synspunkter.
Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger:

  1. Lindholm har et areal på 7 hektar og er ca. 1 km lang. Øen er ejet af staten og har i en årrække huset et laboratorium for virusforskning. Ifølge Wikipedia består den fastboende befolkning for tiden af 3 personer, så Lindholm er derfor strengt taget ikke nogen øde ø, men for de mennesker, der bliver spærret inde på øen, vil det næppe gøre den store forskel. 
  2. Aftale mellem regeringen og dansk folkeparti. Finansloven for 2019 (30.11.18), side 36 – 38.
  3. Jeg sigter primært til præs. Macron, hvis tårepersende tale i anledning af 100 året for afslutningen af 1. verdenskrig står i et groft misforhold til Frankrigs rolle i de lande, det handler om her. Andre eksempler kunne nævnes.
  4. Her er det vist unødvendigt at nævne eksempler.

søndag den 18. november 2018

Roderi i Pind og Sass 14.11.18 med Gæst

Henrik Sass Larsen (S) sagde i programmet Pind og Sass 7.11., at "Danmark skal rode sig ud af alle internationale domstole, konventioner og lignende, så vi igen får herredømmet over det."

Ugen efter i samme program trak Henrik Sass Larsen (HSL) i land og forklarede Søren Pind:

"Hvad egentlig jeg mente, det jeg egentlig prøvede at ville sige i udsendelsen, fordi jeg også selv havde valgt emnet, det var, at jeg tror, at den type af domstole og internationale aftaler, vi har, er med til at svække det, jeg kalder centrum i den europæiske politiske verden og på den måde forhindrer det politiske centrum i at kunne håndtere de problemer, som nutiden gør, læs immigration problemer og andet." 

HSL vil bare gerne debattere især Menneskerettighedsdomstolen, og derfor havde han inviteret professor i formueret Mads Bryde Andersen, KU, der siden 2005 har kritiseret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). MBAs kongstanke er, at Danmark skal melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for at slippe for EMD. (1) Bryde Andersen blev bl.a. interviewet af Krause-Kjær i Deadline 18.7.17.

Dvs. HSL inviterer en gæst 14.11., der argumenterer for det, HSL argumenterede for den 7.11., men som HSL alligevel ikke mener 14.11. Udskrift af interviewet med Mads Bryde Andersen (MBA) den 14.11. kan læses her.

Jeg undrer mig over, hvem der har rådgivet HSL mht. valg af gæst, for MBAs  forslag vil medføre alvorlige konsekvenser for danske borgere. Se bl.a. svar fra direktøren i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen: Ingen beskyttelse mod tortur eller slaveri: Det sker der, hvis vi opsiger konventionerne DR 15.11.18.

Ønsker Socialdemokratiet at tiltrække vælgere fra DF, der som bekendt er imod konventioner? Og HSL er så sendt i byen med en prøveballon?

I interviewet legitimerer MBA sit forslag på baggrund af Justitsministerens svar til DF af 26.10.17 (2): Danmark kan sagtens melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Men MBA refererer svaret til DF, så hans forslag forekommer mindre drastisk for danskerne.

Justitsministeriet skriver nemlig bl.a. (min fremhævning):

3. En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil
kunne få betydning for Danmarks medlemskab af Europarådet
.
Det fremgår af artikel 3 i Statutten for Europarådet, at ethvert medlem af
Europarådet skal anerkende de for retsstater almindeligt gældende grund-
sætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale fri-
hedsrettigheder tilkommer enhver person inden for dets jurisdiktion, og
samarbejde oprigtigt og effektivt på virkeliggørelsen af Europarådets formål


Derimod fremgår det ikke af Statutten, at allerede eksisterende medlemslande 

skal være medlemmer af konventionen. Det må imidlertid antages, at hvis et 
medlem af Europarådet udtræder af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 
vil dette af de andre medlemslande blive opfattet som en alvorlig tilsidesættelse 
af Statuttens artikel.

4. En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil end-
videre kunne få betydning for Danmarks medlemskab af EU.

Det fremgår af præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union, at med-
lemsstaterne bekræfter den betydning, de tillægger principperne om frihed,
demokrati og respekt for menneskerettighederne. I overensstemmelse her-
med er det udtrykt i traktatens artikel 2, at Unionen bl.a. bygger på respekt
for menneskerettighederne, og at dette er en del af medlemsstaternes fælles
værdigrundlag. Det fremgår herudover som anført ovenfor af traktatens ar-
tikel 6, stk. 1, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper,
der findes i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, og i artikel 6, stk.
3, fastslås det, at de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
. Citat slut

MBA forsøger at berolige ved Danmarks evt. udtrædelse af EMRK:

"Så det er ikke sådan, at hvis vi melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så bliver befolkningen i Danmark retsløs. Man vil formentlig også i forvejen, for det er jo tilfældet, gøre som man altid har gjort, uanset om man har konventionen over sig, så der er ikke noget til hinder for og gøre det." 


Og hvordan i alverden kan MBA vide, om kommende regeringer vil respektere menneskerettighederne?

Njål Høstmælingen, direktør i det norske ILPI center, skriver i forordet til sin meget anbefalelsesværdige bog Hva er menneskerettigheter:

"Norge er et land som ligger helt i toppen når det gjelder respekt for menneskerettigheter. Kenya ligger under gjennomsnittet. Avstanden er enorm. Men det er ikke gudegitt at det er slik: Norge var i forrige århundre av de fattigste i Europa, vår stolte grunnlov hadde til 1950-tallet en bestemmelse som forbød Jesuitter adgang til riket, vi var det landet som prosentvis var av de mest effektive i utsendelse av jøder under annen verdenskrig, norske myndigheter og trossamfunn gjennomførte hardhendt tvangsassimilering av samer og roma- og romanifolket. Det er på ingen måte gitt at menneskerettighetsvennlige landet vi kjenner i dag, vil fortsette å være det i all tid fremover."

Er MBA uvidende om, at DF går ind for tvangsassimilering, jf. Marie Krarups indlæg på Altinget 15.11.18?

MBA sørger for to gange at minde om en dom fra EMD om støj fra diskoteker. MBA nævner, at Danmark så måske, når vi har meldt os ud af EMRK, vil undlade at implementere dommen CASE OF MORENO GÓMEZ v. SPAIN. (3)

MBA er ikke den eneste, der ser negativt på, at EMD har valgt at beskæftige sig med en støjforureningssag. Klageren var forgæves gået gennem det spanske klagesystem mht. overskridelse af DB grænser ved hendes bolig, hvor støjgrænsen på 45 DB mellem kl 22.00 og 08.00 blev overskredet i forhold til spansk lovgivning. Der blev målt DB på ml. 101 og 115 lørdag nat kl. 3.15.

Måske MBA bor et dejligt roligt sted, men jeg bor over for en danseskole, hvor der spilles meget højt for åbne vinduer i forårs-, sommer- og efterårsperioder ml. kl. 15.00 og kl. 22.00. Nogle gange også på lørdage. Støjgrænserne, der på dette tidspunkt er 45 til 40 db, overskrides, og støjen ligger som et baggrundstæppe i ens bolig i disse syv timer. 




3/ CASE OF MORENO GÓMEZ v. SPAIN (Application no. 4143/02). 

A. Background to the case

9. The applicant has lived in a flat in a residential quarter of Valencia since 1970.
10. Since 1974 the Valencia City Council has allowed licensed premises such as bars, pubs and discotheques to open in the vicinity of her home, making it impossible for people living in the area to sleep.
11. Local residents first complained about vandalism and noise in the locality before 1980.
12. In view of the problems caused by the noise, the Valencia City Council resolved on 22 December 1983 not to permit any more night clubs to open in the area. However, the resolution was never implemented and new licences were granted.
13. In 1993 the City Council commissioned a report by an expert. The expert found that the noise levels were unacceptable and exceeded permitted levels. At 3.35 a.m. on Saturdays they were in excess of 100 dBA Leq (decibels), ranging from 101 to 115.9 dBA Leq.
14. In a report of 31 January 1995 the police informed the Valencia City Council that nightclubs and discotheques in the sector in which the applicant lived did not systematically close on time. They said that they were able to confirm that the local residentscomplaints were founded.
15. On 28 June 1996 the City Council approved a new bylaw on noise and vibrations, which was published on 23 July 1996 in the Official Gazette of Valencia province. Article 8 of the bylaw lays down that in a family residential area (such as the one in which the applicant lives) external noise levels were not to exceed 45 dBA Leq between 10 p.m. and 8 a.m. Article 30 of the bylaw defines “acoustically saturated zones” as areas in which the large number of establishments, activity of the people frequenting them and passing traffic expose local residents to high noise levels and cause them serious disturbance 

(...)


18. Nevertheless, on 30 January 1997 the City Council granted a licence for a discotheque to be opened in the building she lived in. The licence was subsequently declared invalid by a judgment of the Supreme Court of 17 October 2001.
19. In order to determine whether the area should be designated an acoustically saturated zone, the City Council took various sound-level readings to monitor acoustic pollution there. In each of its reports the City Council laboratory indicated that the noise levels exceeded those permitted by the bylaw. 

fredag den 16. november 2018

Retter Sass sig selv 14.11. i Pind og Sass TV2 News?

Journalist Hans Mortensen fra Weekendavisen har interviewet Henrik Sass Larsen (S) Det, Sass mener er... og spurgt til hans udmelding i programmet Pind og Sass på TV2 News 7.11., hvor Sass Larsen sagde, at Danmark skal rode sig ud af alle internationale domstole, konventioner og lignende, så vi igen får herredømmet over det. (1)

Hans Mortensen spørger: Men vil Henrik Sass Larsen så melde Danmark ud af internationale konventioner og aftaler?

»Nej, selvfølgelig vil jeg ikke det. Mig bekendt er der kun Nordkorea, der har gjort det, og det er ikke et land, jeg synes, vi skal måle os med. Det er heller ikke det, jeg har sagt,« siger han.

– Hvad betyder det så, at vi skal »rode os ud af det«?

»Jeg mener ikke, man skal opsige konventioner, men der er i høj grad brug for en debat om især Menneskerettighedsdomstolen, der gradvist er blevet mere aktivistisk og har påtaget sig beføjelser, som ingen nogensinde har bedt dem tage i fortolkningen af konventionerne. Det har givet en absurd situation, hvor de enkelte landes parlamenter og regeringer mister muligheden for at løse det problem, der af deres befolkning anses for det allervigtigste. Nemlig immigrationen. Næsten 30 procent af de spontane asylansøgninger i 2017 kom fra herboende med lovligt ophold. Det var altså ikke flygtningekonventionens oprindelige sigte. Det bør være et lands ret at bestemme, hvor mange personer og hvilke personer man vil have ind i landet.«

I Sass og Pind TV2 News 14.11. forsøgte Sass at rette op op på, hvad han sagde 7.11., men han kommer til at afsløre sig med valget af den ene af sine gæster, hvorved han indirekte kommer til at signalere, at han mente, hvad han sagde i første omgang om at træde ud af konventioner.



Udsendelsen 14.11. starter med, at Søren Pind siger, der er brug for lidt klarifikationer efter Sass' udmelding den 7.11. (2:00)

Søren Pind (SP) "Hvad er det egentlig for noget? Hvad foregår der? Hvad er det egentlig, du mener?" 

HSL: "Hvad egentlig jeg mente, det jeg egentlig prøvede at ville sige i udsendelsen, fordi jeg også selv havde valgt emnet, det var, at jeg tror, at den type af domstole og internationale aftaler, vi har, er med til at svække det, jeg kalder centrum i den europæiske politiske verden og på den måde forhindrer det politiske centrum i at kunne håndtere de problemer, som nutiden gør, læs immigration problemer og andet. 

Det var det, der var mit oprindelige ærinde, fordi jeg synes, at de havde tiltaget sig for meget magt på baggrund af dynamiske fortolkninger og på den måde var med til at undergrave de partier, som egentlig ville det bedst omkring Menneskerettigheder og andet. Det var mit oprindelige ærinde på det. Men det gik selvfølgelig galt, fordi vi jo sidder her og samtaler, og så bliver der jo så brugt den sekvens,hvor jeg siger: Nu må vi rode os ud af det. Det bliver brugt til, at man på den måde antager, at nu vil jeg melde mig ud ensidigt af alle de her forpligtelser. 

Det har jeg jo aldrig nogensinde sagt, fordi det er der jo ingen politikere, der siger, fordi de eneste politikere, der overhovedet kunne drømme om at sige sådan noget, det er jo Nordkorea og noget andet, så det sker ikke. Men at rode sig ud af, det er jo synonym med i alle de år, vi har siddet inde i folketinget sammen, hvor vi har lavet det ene lovforslag efter det andet, for om så at sige at korrigere i forhold til konventionerne og menneskerettighederne og noget andet for at opnå vores hensigt, og det har jo været med at begrænse hvornår folk kan blive gift og hvornår de kan komme til DK og alle mulige andre ting osv. Det er det rod, som jeg i sin tid, det var det, der var meningen med min bemærkning."

Pind : "Ja, ja."

Sass og Pind have inviteret to gæster i studiet, chefredaktør Jakob Nielsen fra Altinget.dk og juraprofessor Mads Bryde Andersen (MBA) fra KU.

Det var Sass, der have valgt juraprofessor Mads Bryde Andersen, hvis skrifter han har læst med interesse. Mads Bryde Andersen er en årelang arg modstander af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hans kongstanke er, at Danmark skal træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. (Se bl.a. udskrift af interview med MBA i Slotsholmen P1 24.08.17.)

Sass kunne have valgt direktøren for Institut for Menneskerettigheder, der kunne forklare, hvad menneskerettigheder er, og hvad det betyder at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men det har Sass valgt ikke at gøre. 

Det er tydeligt, at både Sass og Pind ønsker at stække pressen. Sass piber over, at hans udmeldinger fortolkes. Men er Sass uvidende om kommunikation, at enhver modtager af kommunikation fortolker.

Sass vælger at spille offer, han er blevet misforstået, men han viser netop ved at invitere Bryde Andersen i studiet, at han ikke er blevet misforstået. 

Sådan kan man køre rundt med pressen og borgerne.


Skrevet af Anne Albinus 

på min blog Konventionsposten
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)


Henvisninger

1/ HSL vil helt ud af konventionerne: "Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer", sagde HSL og fortsatte: "Så jeg mener, at det her med, at vi har fået rodet os ind i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det."

2/ Artikler i Altinget bl.a. af professor Mads Bryde Andersen
Andre artikler kan findes på min hjemmeside hvor jeg fulgte det danske Europarådsformandskab fra nov. 17 - maj 18.


Henrik Sass Larsen vil rode Danmark ud af internationale konventioner - det mener hans partiformand, Mette Frederiksen, ikke er en god idé. Men hvad er mulighederne for at påvirke domstolen i Strasbourg? Vi spørger direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Og så gør Uffe Elbæk status over Alternativet op til fem-års-fødselsdagen.
Vært: Uffe Tang
.

4/ Ingen beskyttelse mod tortur eller slaveri: Det sker der, hvis vi opsiger konventionerne DR 15.11.18

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder forklarer, hvad det vil betyde.