Søren Pinds Opråb: Vi skal se den lille Dreng på Stranden

I sit debatindlæg "I hjerternes milde hegn"  i Berlingske 9.3.19 tager tidligere folketingsmedlem for Venstre og fhv. minister Søren Pind en vigtig og svær problemstilling op. Hvor langt skal et menneske gå for at forsvare det Gode, når det samtidig indebærer at gøre det Onde mod andre, hvorved der sker en forhærdelse, og man så må spørge sig selv, hvad det var man forsvarede?

Søren Pind tager udgangspunkt i B.S. Ingemanns digt/sang I alle de riger og lande, der handler om ridderlig kampvilje og trofasthed over for det, der er værd at kæmpe for (1):

En ørn var mit hjelmemærke, 

på brynjen stod korsets tegn. 

På skjold bar jeg løverne stærke 

i hjerternes milde hegn. 

Sangen starter således:

I alle de riger og lande,

hvorhen jeg i verden fór, 

jeg fægted med åben pande for, 

hvad jeg for alvor tror. 

Loft i Trinitatis Kirke Wikipedia

Søren Pind lister, hvad regeringen gennemførte, som han var en del af (2):

Sørens Pinds budskab er, at for at gøre det Gode, læs bevare vores "lykkelige kultur", er vi nødt til af og til at bruge ondskabens våben, men vi må aldrig gøre det samvittighedsløst:

"Når vi bekæmper ondskaben, er vi af og til tvunget til at bruge ondskabens våben. Men vi må aldrig gøre det samvittighedsløst. Vi skal være besjælet af tvivlens nådegave og være bevidst om det vi gør. I modsat fald er der tale om dæmoni." Citat slut

Gør vi det uden eftertanke, forhærdes vi, og "i det tilfælde må man stille sig selv det spørgsmål, hvad det så egentlig var man forsvarede."

Det fremstår dog uklart, når Søren Pind skriver (min fremhævning) "når vi bekæmper ondskaben":

"Når vi bekæmper ondskaben, er vi af og til tvunget til at bruge ondskabens våben. Men vi må aldrig gøre det samvittighedsløst. Vi skal være besjælet af tvivlens nådegave og være bevidst om det, vi gør. I modsat fald er der tale om dæmoni."

Hvad dækker ordet "ondskaben" over?

Tænker Pind på, da Danmark brugte "ondskabens våben" i forb. med den fejlagtige krig i Libyen, hvor danske F16 kastede mere end dobbelt så mange præcisionsbomber end Frankrig, 923 ialt? Er "ondskaben" flygtningene, familierne på Sjælsmark eller dem på tålt ophold, der skal til Lindholm Ø og mærke ondskabens våben, læs: mærke så utålelig en behandling som mulig?

Søren Pind skriver:

"Når vi beslutter at træffe modforanstaltninger for at sikre det, vi har, skal vi se og erkende hvad vi gør. Vi skal se det enkelte menneske, vi holder ude - ikke en flodbølge af en kødmasse. Vi skal se den lille dreng på stranden - ikke vrænge ad ham og fornægte det.

Vi skal synde tappert - uden at miste empati og blik for ondskaben i verden."

Mellem det Gode og det Onde

Pind opfordrer til at bevare empatien og blikket for ondskaben i verden, når vi sætter os mellem det Gode: at ville beskytte det, vi har, og fastholde den kultur som er vores og gør det Onde, som han oplister (2).

Men Pind nævner ikke, hvori empatien skal bestå:

• Broccoli og kartofler til det barn på Sjælsmark, der ønsker det?
• Bedre muligheder for børn på Sjælsmark, f.eks. mulighed for at lave egen mad og spise sammen i familien?
• At gøre det utålelige mindre utåleligt for dem på tålt ophold?
• At afskaffe tolkegebyret? 
• ?

Pind siger ikke tingene ligeud, som Birthe Rønn Hornbech gør i JP i to blogindlæg:

• Paradigmeskiftet er hul i hovedet og fører til nedlukning af Danmark  JP 1.2.19
• Øde ø. Rent selvmål JP 2.12.18: Den øde ø er ren fantasi. Indespærringssurrogatet kan slet ikke gennemføres.

Pind udtaler sig mere abstrakt, men viser, hvad der sker med os selv, når vi for at gøre det Gode kommer til at gøre det Onde:

"Vi kendes som mennesker og som land på de midler, vi anvender, for at klare os igennem livet og opbygge det fællesskab, vi har. Det er ikke ligegyldigt hvordan. Hver eneste gang vi bruger magt for at beskytte det vi har, skylder vi at tænke, om det tjener til at beskytte eller om midlet i sig selv ændrer den kultur, vi egentlig vil beskytte."

Søren Pind begynder forståeligt nok at få samvittighedsnag over den fremmedfjendtlige glidebane, Danmark har været på mod det yderste højre siden 2001. 

Det ville have tjent Søren Pind til ære, hvis han f.eks.

• havde foreslået at Danmark begynder at tage kvoteflygtninge

• havde udtrykt forståelse for flygtningestrømme, som Danmark selv har været med til at skabe i de mange krige, vi har deltaget i (3)

• havde foreslået familierne ud af Sjælsmark.

Christen Købkes maleri Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro fra 1838. H.G. Olrik argumenterede for at Ingemanns digt beskrev aftenstemningen lige uden for København. Fra Wikipedia

Fred hviler over land og by

Pind nævner ikke Ingemanns aftensalme Fred hviler over land og by, der besynger mildheden og rækker ud til alverden. "du flygtning som der bor" kan fortolkes bredt: det er 'jeg'et, Næsten, flygtningen (1) (min fremhævning):

Fred hviler over land og by, 

ej verden larmer mer:

fro smiler månen til sin sky, 

til stjerne stjerne ser. 

(...)

Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord,
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som der bor!

(...)

Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så!

Er det muligt at finde empatien?

Pind nævner faren for 'dæmoni'. Den har som bekendt stukket sit grimme ansigt frem i den fanatiske fremmedfjendtlige politik, som Venstre har været bannerfører for med Inger Støjberg (V) i spidsen i flere år.

Men her kan billedet af barnet på stranden, som Pind nævner, måske være en øjenåbner, der kan nå de kolde hjerter?

Den franske idehistoriker Tzvetan Todorov (1939-2017) taler i bogen "Fristelsen til at gøre det Gode er farligere end fristelsen til at gøre det Onde" (Le Monde l'aube 2017) også om at finde en slags ligevægt (min oversættelse):

"Der er ikke to slags mennesker, dem der risikerer at lave fejl og de andre, som vi tilhører, der aldrig gør det. På den ene side, hvis vi åbner for en universel medfølelse, kan vi ikke længere leve, for så skulle vi hjælpe alle hjemløse, alle de tiggere vi møder på gaden, og dele det vi har med dem. Men det gør vi ikke og det kan vi ikke - kun hvis vi var en helgen. Der en en slags ligevægt, der skal etableres mellem en beskyttelse af en selv og bevægelsen mod Næsten. Men at ignorer de andre, det er at holde op med at være fuldt ud menneskelig."

Samtalepartneren i bogen den franske psykiater Boris Cyrulnik (1937) fortæller: 

"Jeg var taget til fange i synagogen i Bordeaux, byen hvor 1700 jøder var blevet samlet af Maurice Papon (4)efter en razzia 10. januar 1944. Kun to overlevede, den ene var mig. Senere fandt jeg sønnen og børnebørnene til Madame Blanche, den døende kvinde som jeg havde skjult mig under for at undgå razziaen. Jeg er stadig venner med dem. Ja, livet er skørt, det er en roman. Da jeg var taget til fange, kom der en aften en tysk soldat i sort uniform hen og satte sig ved siden af mig. Han talte til mig på tysk og viste mig billeder af en lille dreng. Og jeg forstod - uden at forstå det sprog han talte - at jeg lignede hans søn. Den mand havde brug for at tale om sin familie og sit barn, som han ikke så, og det gjorde ham godt. Man kan sige, at jeg begyndte på min karriere som psykoterapeut den aften! Hvorfor kom han hen til mig? Jeg forstod det, da jeg læste Germaine Tillion (fransk etnograf der blev deporteret til kz-lejren Ravensbrück red.), der fortæller, at når de nyrekrutterede SS kvinder kom til Ravensbrück, blev de forfærdede over stedets grusomhed, Men på fjerdedagen var de blevet lige så grusomme som de andre. Og når Germaine Tillion om aftenen holdt "foredrag" for Geneviéve de Gaulle og Anise Postel-Vinay handlede det ofte om menneskeliggørelsen af lejrvagterne. Hun sagde: "Det der gjorde os godt, når vi så en fangevogter kurtisere en SS kvinde, det var, at det altså var et menneskeligt væsen." Hun ville ikke dæmonisere dem der dømte hende til døden, hun ville prøve at forstå deres mentale univers. Og det var, da jeg læste Germaine Tillion, at jeg sagde til mig selv: "Jeg havde altså at gøre med mennesker og ikke monstere". For at forstå, det er ikke at undskylde, men beherske situationen. Da jeg blev arresteret 6 1/2 år gammel blev jeg opfattet som ein Stück, en ting man kunne brænde uden anger, som man kunne dræbe uden at føle skyld, fordi jeg ikke var et menneskeligt væsen, men ein Stück."

Skrevet af Anne

Links

1/ Holger Danske og fredens engel J.C. Nord

I B. S. Ingemanns to sange ”I alle de riger og lande” og ”Fred hviler over land og by” hører vi om to umiddelbart meget forskellige måder at tage livtag med menneskelivet. Den ene handler om kamp og den anden om fred. Men de to sange forudsætter hver især hinanden – og fortæller os derved noget afgørende om menneskelivet. 

2/ Søren Pind nævner hvad den regering han var en del af indførte:

- Smykkeloven, hvor velstillede folk der krydsede grænsen, værsgo havde at aflevere, såfremt de selv kunne bidrage til deres underhold.

Min kommentar: Med den seneste konfiskation (8.12.18) har politiet nu konfiskeret 313.800 kroner i ti smykkelovs-sager til sammen (AOH.dk 8.12.18).

Som man kan se af hjemmesiden her, hvor jeg samlede artikler fra ind- og udland, vakte L140, der blev kaldt Smykkeloven, et ramaskrig udenlands.

- Derfor spærrer vi afviste asylansøgere og deres børn inde og nægter dem samkvem med det øvrige samfund i det omfang det overhovedet er muligt. 

Min kommentar: Se bl.a. ombudsmandens rapport i den sammenhæng her.

- Derfor bygger vi centre, der skal være i ordets bogstaveligste forstand utålelige, så utåleligheden i sig selv får de uønskede til at rejse, og afskrækker andre fra at komme hertil. 

Min kommentar: Se side om udrejsecenter Lindholm med artikler fra ind- og udland. Søren Pind nævner ikke, at blandt de utålelige personer, der skal til Lindholm, er der 3 personer, der ikke har noget land, de kan vende tilbage til. Andre kan ikke vende hjem, da de risikerer tortur eller dødsstraf.

3. Hvorfor kalder I det flygtningekrise? I virkeligheden er det jo en krigskrise debatindlæg i Politiken 9.3.19 af Mazen Ismail

4. Maurice Papon var en fransk embedsmand, generalsekretær i præfekturet i Gironde fra 1942-44. Han organiserede deportationer af jøder fra Bordeaux området mod Drancy og videre til Auschwitz. 

5. Germaine Tillion 

6. Fægt med åben pande 23.6.11 Nordjyske
https://cfh.ku.dk/dokumenter/presse/150_mio._giver_ikke_stort_l_ft.pdf

7. Fred hviler over land og by  B.S. Ingemann 1823

8. I alle de riger og lande B.S. Ingemann 1837