mandag den 28. januar 2019

Skuffende Udsagn om Menneskerettigheder

Et fødselsdagsinterview i Altinget 21.1. med direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen (JC), har foranlediget en kommentar 26.1. fra den tidligere direktør for Instituttet, Morten Kjærum (MK). Altinget forelagde kommentaren for JC, der svarede her. 

Samme dag afviste JC også MKs udtalelser i et interview i Berlingske.

Kjærums svar bliver dd kritiseret af Bertel Haarder: Skuffende at se Kjærum lange ud efter sin efterfølger


Det skuffende er ikke MKs udtalelser, men det at JC i fødselsdagsinterviewet i Altinget 21.1. giver udtryk for, at Institut for Menneskerettigheder er et serviceorgan, der er en del af en politisk proces.

Et nationalt menneskerettighedsinstitut skal if. FNs Paris-principper fremme og beskytte menneskerettighederne gennem rådgivning på et uafhængigt grundlag. Det må ikke være underlagt nogen politisk eller anden kontrol, der kan have indflydelse på dets uafhængighed.

Det er direktørens opgave at fortælle politikerne, hvad menneskerettigheder er og ikke tage imod bestillinger.

Desværre er det ikke første gang, at JC giver udtryk for at være en del af en politisk proces. I Politiken 26.2.17 udtalte han således;

»Og ja, det indebærer, at vi giver køb på nogle værdier og måske lemper lidt på menneskeretsbeskyttelsen på nogle områder. Men det er en pris, vi må være klar til at betale for at holde sammen på Europa«.

Men at lytte til øjeblikkets folkestemning og politikere, der ikke skelner mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt er en farlig vej at betræde.
 Det kan kun glæde autoritære regimer og øge risikoen for menneskerettighedskrænkelser og svække Danmarks internationale omdømme.



Jeg har 26.1. sendt flg. 5 spørgsmål til bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder
Opdatering: svar fra IMR 4.2.19 kan hentes her
Kære medlemmer af Bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder,

Jeg tillader mig at spørge, 

1/ hvorvidt bestyrelsen er enig i flg. udtalelse fra Jonas Christoffersen i fødselsdagsinterviewet i Altinget, hvor IMR defineres som et serviceorgan, der er en del af en politisk proces?

Altinget: Er du ikke bange for at blive for indgroet i systemet? For ukritisk?
JC: ”Det handler ikke om at gøre sig til over for systemet. Vi er en offentlig institution. Vi er sat i verden for at rådgive Folketinget og regeringen. Det giver os vores penge hvert år. Og derfor skal vi kunne se dem alle i øjnene, uanset partifarve.”

2/ Institut for Menneskerettigheder arbejder med at fremme og beskytte menneskerettigheder i Danmark og internationalt.

 - hvordan gør IMR det, når direktøren i fødselsdagsinterviewet følger op på den udtalelse, han gav i Politiken 26.2.17 (vedhæftet):
»Og ja, det indebærer, at vi giver køb på nogle værdier og måske lemper lidt på menneskeretsbeskyttelsen på nogle områder. Men det er en pris, vi må være klar til at betale for at holde sammen på Europa«. 
3/ Jeg finder det beklageligt, at der med journalistens hjælp gives endnu et bidrag til fordrejning og mytemageri – i småtingsafdelingen ved igenigen at pege på Levakovic som skurken, i langt større skala med historiefriseringen af København-erklæringen og processen frem til den. 

- Ser bestyrelsen udkastet til Københavnerklæringen af 6.2.18 som noget rosværdigt jf. fødselsdagsinterviewet, når kun Ungarn og Rusland støttede det første udkast i Ministerkomitéen, og udkastet derefter var til omskrivning i medlemsstaterne?

4/ Jeg er klar over den klemme, IMR er i, som følge af især DFs og regeringens synspunkt på menneskerettigheder og den deraf afledede frygt for at miste tilskud og/eller frygt for lukning, men bør det ikke også nævnes, at MR er idealer, der bør stræbes efter jf. Njål Høstmælingen side 146 Hva er menneskerettigheter (2010)?

Men tilbake til det menneskerettslige paradiset. Gjennomgangen ovenfor kan synes svært så pessimistisk, hvor konklusjonen  er at selv etter seksti år med klare menneskerettslige regler synes ennå ikke noe samfunn å ha nådd alle målene som stilles. Dette kan like gjerne snus rundt: Det er flott at så mange stater forsøker å nå de målene som stilles. Menneskerettighetene er i denne henseende høythængende idealer, som statene først når gjennom lang, hard og målrettet innsats. Hvert lille steg i riktig retning innebærer litt færre krenkelser for enkeltindividene. I seg selv er dette et mål godt nok".

5/ I hvor høj grad lever IMR op til Pariserprincipperne om menneskerettighedsinstitutters uafhængighed af regeringer?

Jeg håber, at bestyrelsen også vil have Menneskerettighedssituationen i andre lande i tankerne, for Menneskerettighederne bliver kun svækket, når et land som Danmark løbende ikke tør kæmpe for dem 100% nationalt. 

Venlig hilsen,

Anne Albinus

cand.mag., lektor emer.
(...)

Svar fra IMR til mig 4.2.19

At forebygge kritik. Morten Kjærum: Jeg forudsagde den kritik Danmark senere modtog svar til Søren K. Villemoes Weekendavisen 8.2.19

Direktør: Det bedste forsvar for menneskerettigheder er at fokusere på det væsentligste Kristeligt Dagblad 9.2.19

søndag den 13. januar 2019

Undervisning

To elever på Nyborg Gymnasium har fået tilbudt undervisning, mens deres asylansøgning bliver behandlet, takket være en hurtig indgriben fra skolens rektor.
Alle har erkendt, at dette ligger inden for de beføjelser, en rektor har, og at skolen har levet op til Grundlovens paragraf 76 om børns ret til undervisning. Rektor har forklaret sin beslutning i medierne, og han bliver støttet af gymnasiets bestyrelse, som han står til ansvar for.
Så skulle man tro, at der ikke var mere at snakke om.
Men det er der, for beslutningen har vakt mishag i dansk folkeparti.
Hvis vi andre er uenige i en eller anden beslutning, så må vi til tasterne og skrive et modindlæg. Så må vi tænke og argumentere, ligesom modparten. Den slags koster kræfter og tager tid, men sådan er betingelserne i et demokratisk samfund. Ytringsfrihed er ikke gratis.
Men når det som her er dansk folkeparti, der er uenige med beslutningen, så er der ingen krav om argumenter eller andet pjat. Så får modparten fyringstrusler og hademails i stribevis. Så gælder Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed kun i det omfang, det passer folkepartiet over alle folkepartier. 
Så langt er vi kommet. 
En sag, der begyndte i det helt små med undervisning af to elever i en begrænset periode, er bare vokset og vokset, og har ubarmhjertigt vist den forarmelse af vores demokratiske kultur, som har stået på gennem de sidste mange år.
Det er nødvendigt at gøre noget, hvis det ikke skal gå helt galt. Hvilken rektor hjælper os med at lære den lektie?

Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger

Nyborg-rektor: »Jeg var vildt rystet over at medvirke i den debat. Bagefter måtte jeg bare koncentrere mig om at styre bilen sikkert hjem« Politiken 12.1.19

Støjberg om Somalia-sag fra Nyborg: Rektor giver børnene falske forhåbninger DR 12.1.19

Debatten DR2 10.1.19 

P1 Debat: Må afviste asylansøgere gå i skole? 7.1.19

- Martin Henriksen, du er uden følelser. Sådan siger Henrik Vestergaard Stokholm, rektor ved Nyborg Gymnasium, efter han har ladet børn, der har mistet deres opholdstilladelse blive undervist på Nyborg Gymnasium. Martin Henriksen (DF) mener, at rektoren leger politiker, og agerer uden følelser for sit eget land. P1 Debat 7.1.19 uddrag på Facebook


Somalisk familie står til udvisning trods mønstereksempel på integration DR 6.12.19