søndag den 18. november 2018

Roderi i Pind og Sass 14.11.18 med Gæst

Henrik Sass Larsen (S) sagde i programmet Pind og Sass 7.11., at "Danmark skal rode sig ud af alle internationale domstole, konventioner og lignende, så vi igen får herredømmet over det."

 Ugen efter i samme program trak Henrik Sass Larsen (HSL) i land og forklarede Søren Pind:

"Hvad egentlig jeg mente, det jeg egentlig prøvede at ville sige i udsendelsen, fordi jeg også selv havde valgt emnet, det var, at jeg tror, at den type af domstole og internationale aftaler, vi har, er med til at svække det, jeg kalder centrum i den europæiske politiske verden og på den måde forhindrer det politiske centrum i at kunne håndtere de problemer, som nutiden gør, læs immigration problemer og andet." 

HSL vil bare gerne debattere især Menneskerettighedsdomstolen, og derfor havde han inviteret professor i formueret Mads Bryde Andersen, KU, der siden 2005 har kritiseret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). MBAs kongstanke er, at Danmark skal melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for at slippe for EMD. (1) Bryde Andersen blev bl.a. interviewet af Krause-Kjær i Deadline 18.7.17.

Dvs. HSL inviterer en gæst 14.11., der argumenterer for det, HSL argumenterede for den 7.11., men som HSL alligevel ikke mener 14.11. Udskrift af interviewet med Mads Bryde Andersen (MBA) den 14.11. kan læses her.

 Jeg undrer mig over, hvem der har rådgivet HSL mht. valg af gæst, for MBAs  forslag vil medføre alvorlige konsekvenser for danske borgere. Se bl.a. svar fra direktøren i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen: Ingen beskyttelse mod tortur eller slaveri: Det sker der, hvis vi opsiger konventionerne DR 15.11.18.

 Ønsker Socialdemokratiet at tiltrække vælgere fra DF, der som bekendt er imod konventioner? Og HSL er så sendt i byen med en prøveballon?

 I interviewet legitimerer MBA sit forslag på baggrund af Justitsministerens svar til DF af 26.10.17 (2): Danmark kan sagtens melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

 Men MBA refererer svaret til DF, så hans forslag forekommer mindre drastisk for danskerne.

 Justitsministeriet skriver nemlig bl.a. (min fremhævning):

3. En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil
kunne få betydning for Danmarks medlemskab af Europarådet.
Det fremgår af artikel 3 i Statutten for Europarådet, at ethvert medlem af
Europarådet skal anerkende de for retsstater almindeligt gældende grund-
sætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale fri-
hedsrettigheder tilkommer enhver person inden for dets jurisdiktion, og
samarbejde oprigtigt og effektivt på virkeliggørelsen af Europarådets formål

Derimod fremgår det ikke af Statutten, at allerede eksisterende medlemslande 
skal være medlemmer af konventionen. Det må imidlertid antages, at hvis et 
medlem af Europarådet udtræder af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 
vil dette af de andre medlemslande blive opfattet som en alvorlig tilsidesættelse 
af Statuttens artikel.

4. En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil end-
videre kunne få betydning for Danmarks medlemskab af EU.
Det fremgår af præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union, at med-
lemsstaterne bekræfter den betydning, de tillægger principperne om frihed,
demokrati og respekt for menneskerettighederne. I overensstemmelse her-
med er det udtrykt i traktatens artikel 2, at Unionen bl.a. bygger på respekt
for menneskerettighederne, og at dette er en del af medlemsstaternes fælles
værdigrundlag. Det fremgår herudover som anført ovenfor af traktatens ar-
tikel 6, stk. 1, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper,
der findes i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, og i artikel 6, stk.
3, fastslås det, at de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Citat slut

MBA forsøger at berolige ved Danmarks evt. udtrædelse af EMRK:

"Så det er ikke sådan, at hvis vi melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så bliver befolkningen i Danmark retsløs. Man vil formentlig også i forvejen, for det er jo tilfældet, gøre som man altid har gjort, uanset om man har konventionen over sig, så der er ikke noget til hinder for og gøre det." 


Og hvordan i alverden kan MBA vide, om kommende regeringer vil respektere menneskerettighederne?

Njål Høstmælingen, direktør i det norske ILPI center, skriver i forordet til sin meget anbefalelsesværdige bog Hva er menneskerettigheter:

"Norge er et land som ligger helt i toppen når det gjelder respekt for menneskerettigheter. Kenya ligger under gjennomsnittet. Avstanden er enorm. Men det er ikke gudegitt at det er slik: Norge var i forrige århundre av de fattigste i Europa, vår stolte grunnlov hadde til 1950-tallet en bestemmelse som forbød Jesuitter adgang til riket, vi var det landet som prosentvis var av de mest effektive i utsendelse av jøder under annen verdenskrig, norske myndigheter og trossamfunn gjennomførte hardhendt tvangsassimilering av samer og roma- og romanifolket. Det er på ingen måte gitt at menneskerettighetsvennlige landet vi kjenner i dag, vil fortsette å være det i all tid fremover."

Er MBA uvidende om, at DF går ind for tvangsassimilering, jf. Marie Krarups indlæg på Altinget 15.11.18?

MBA sørger for to gange at minde om en dom fra EMD om støj fra diskoteker. MBA nævner, at Danmark så måske, når vi har meldt os ud af EMRK, vil undlade at implementere dommen CASE OF MORENO GÓMEZ v. SPAIN. (3)

MBA er ikke den eneste, der ser negativt på, at EMD har valgt at beskæftige sig med en støjforureningssag. Klageren var forgæves gået gennem det spanske klagesystem mht. overskridelse af DB grænser ved hendes bolig, hvor støjgrænsen på 45 DB mellem kl 22.00 og 08.00 blev overskredet i forhold til spansk lovgivning. Der blev målt DB på ml. 101 og 115 lørdag nat kl. 3.15.

Måske MBA bor et dejligt roligt sted, men jeg bor over for en danseskole, hvor der spilles meget højt for åbne vinduer i forårs-, sommer- og efterårsperioder ml. kl. 15.00 og kl. 22.00. Nogle gange også på lørdage. Støjgrænserne, der på dette tidspunkt er 45 til 40 db, overskrides, og støjen ligger som et baggrundstæppe i ens bolig i disse syv timer. 




3/ CASE OF MORENO GÓMEZ v. SPAIN (Application no. 4143/02). 

A. Background to the case

9. The applicant has lived in a flat in a residential quarter of Valencia since 1970.
10. Since 1974 the Valencia City Council has allowed licensed premises such as bars, pubs and discotheques to open in the vicinity of her home, making it impossible for people living in the area to sleep.
11. Local residents first complained about vandalism and noise in the locality before 1980.
12. In view of the problems caused by the noise, the Valencia City Council resolved on 22 December 1983 not to permit any more night clubs to open in the area. However, the resolution was never implemented and new licences were granted.
13. In 1993 the City Council commissioned a report by an expert. The expert found that the noise levels were unacceptable and exceeded permitted levels. At 3.35 a.m. on Saturdays they were in excess of 100 dBA Leq (decibels), ranging from 101 to 115.9 dBA Leq.
14. In a report of 31 January 1995 the police informed the Valencia City Council that nightclubs and discotheques in the sector in which the applicant lived did not systematically close on time. They said that they were able to confirm that the local residents’ complaints were founded.
15. On 28 June 1996 the City Council approved a new bylaw on noise and vibrations, which was published on 23 July 1996 in the Official Gazette of Valencia province. Article 8 of the bylaw lays down that in a family residential area (such as the one in which the applicant lives) external noise levels were not to exceed 45 dBA Leq between 10 p.m. and 8 a.m. Article 30 of the bylaw defines “acoustically saturated zones” as areas in which the large number of establishments, activity of the people frequenting them and passing traffic expose local residents to high noise levels and cause them serious disturbance 

 (...)
18. Nevertheless, on 30 January 1997 the City Council granted a licence for a discotheque to be opened in the building she lived in. The licence was subsequently declared invalid by a judgment of the Supreme Court of 17 October 2001.
19. In order to determine whether the area should be designated an acoustically saturated zone, the City Council took various sound-level readings to monitor acoustic pollution there. In each of its reports the City Council laboratory indicated that the noise levels exceeded those permitted by the bylaw. 
kl. Ingen kommentarer:

fredag den 16. november 2018

Retter Sass sig selv 14.11. i Pind og Sass TV2 News?

Journalist Hans Mortensen fra Weekendavisen har interviewet Henrik Sass Larsen (S) Det, Sass mener er... og spurgt til hans udmelding i programmet Pind og Sass på TV2 News 7.11., hvor Sass Larsen sagde, at Danmark skal rode sig ud af alle internationale domstole, konventioner og lignende, så vi igen får herredømmet over det. (1)

Hans Mortensen spørger: Men vil Henrik Sass Larsen så melde Danmark ud af internationale konventioner og aftaler?

»Nej, selvfølgelig vil jeg ikke det. Mig bekendt er der kun Nordkorea, der har gjort det, og det er ikke et land, jeg synes, vi skal måle os med. Det er heller ikke det, jeg har sagt,« siger han.

– Hvad betyder det så, at vi skal »rode os ud af det«?

»Jeg mener ikke, man skal opsige konventioner, men der er i høj grad brug for en debat om især Menneskerettighedsdomstolen, der gradvist er blevet mere aktivistisk og har påtaget sig beføjelser, som ingen nogensinde har bedt dem tage i fortolkningen af konventionerne. Det har givet en absurd situation, hvor de enkelte landes parlamenter og regeringer mister muligheden for at løse det problem, der af deres befolkning anses for det allervigtigste. Nemlig immigrationen. Næsten 30 procent af de spontane asylansøgninger i 2017 kom fra herboende med lovligt ophold. Det var altså ikke flygtningekonventionens oprindelige sigte. Det bør være et lands ret at bestemme, hvor mange personer og hvilke personer man vil have ind i landet.«
I Sass og Pind TV2 News 14.11. forsøgte Sass at rette op op på, hvad han sagde 7.11., men han kommer til at afsløre sig med valget af den ene af sine gæster, hvorved han indirekte kommer til at signalere, at han mente, hvad han sagde i første omgang om at træde ud af konventioner.
Udsendelsen 14.11. starter med, at Søren Pind siger, der er brug for lidt klarifikationer efter Sass' udmelding den 7.11. (2:00)

Søren Pind (SP) "Hvad er det egentlig for noget? Hvad foregår der? Hvad er det egentlig, du mener?" 

HSL: "Hvad egentlig jeg mente, det jeg egentlig prøvede at ville sige i udsendelsen, fordi jeg også selv havde valgt emnet, det var, at jeg tror, at den type af domstole og internationale aftaler, vi har, er med til at svække det, jeg kalder centrum i den europæiske politiske verden og på den måde forhindrer det politiske centrum i at kunne håndtere de problemer, som nutiden gør, læs immigration problemer og andet. 

Det var det, der var mit oprindelige ærinde, fordi jeg synes, at de havde tiltaget sig for meget magt på baggrund af dynamiske fortolkninger og på den måde var med til at undergrave de partier, som egentlig ville det bedst omkring Menneskerettigheder og andet. Det var mit oprindelige ærinde på det. Men det gik selvfølgelig galt, fordi vi jo sidder her og samtaler, og så bliver der jo så brugt den sekvens,hvor jeg siger: Nu må vi rode os ud af det. Det bliver brugt til, at man på den måde antager, at nu vil jeg melde mig ud ensidigt af alle de her forpligtelser. 

Det har jeg jo aldrig nogensinde sagt, fordi det er der jo ingen politikere, der siger, fordi de eneste politikere, der overhovedet kunne drømme om at sige sådan noget, det er jo Nordkorea og noget andet, så det sker ikke. Men at rode sig ud af, det er jo synonym med i alle de år, vi har siddet inde i folketinget sammen, hvor vi har lavet det ene lovforslag efter det andet, for om så at sige at korrigere i forhold til konventionerne og menneskerettighederne og noget andet for at opnå vores hensigt, og det har jo været med at begrænse hvornår folk kan blive gift og hvornår de kan komme til DK og alle mulige andre ting osv. Det er det rod, som jeg i sin tid, det var det, der var meningen med min bemærkning."

Pind : "Ja, ja."

Sass og Pind have inviteret to gæster i studiet, chefredaktør Jakob Nielsen fra Altinget.dk og juraprofessor Mads Bryde Andersen (MBA) fra KU.

Det var Sass, der have valgt juraprofessor Mads Bryde Andersen, hvis skrifter han har læst med interesse. Mads Bryde Andersen er en årelang arg modstander af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hans kongstanke er, at Danmark skal træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. (Se bl.a. udskrift af interview med MBA i Slotsholmen P1 24.08.17.)

Sass kunne have valgt direktøren for Institut for Menneskerettigheder, der kunne forklare, hvad menneskerettigheder er, og hvad det betyder at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men det har Sass valgt ikke at gøre. 

Det er tydeligt, at både Sass og Pind ønsker at stække pressen. Sass piber over, at hans udmeldinger fortolkes. Men er Sass uvidende om kommunikation, at enhver modtager af kommunikation fortolker.

Sass vælger at spille offer, han er blevet misforstået, men han viser netop ved at invitere Bryde Andersen i studiet, at han ikke er blevet misforstået. 

Sådan kan man køre rundt med pressen og borgerne.


Skrevet af Anne Albinus 

på min blog Konventionsposten, 
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)


Henvisninger

1/ HSL vil helt ud af konventionerne: "Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer", sagde HSL og fortsatte: "Så jeg mener, at det her med, at vi har fået rodet os ind i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det."

2/ Artikler i Altinget bl.a. af professor Mads Bryde Andersen
Andre artikler kan findes på min hjemmeside hvor jeg fulgte det danske Europarådsformandskab fra nov. 17 - maj 18.


Henrik Sass Larsen vil rode Danmark ud af internationale konventioner - det mener hans partiformand, Mette Frederiksen, ikke er en god idé. Men hvad er mulighederne for at påvirke domstolen i Strasbourg? Vi spørger direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Og så gør Uffe Elbæk status over Alternativet op til fem-års-fødselsdagen.
Vært: Uffe Tang.

4/ Ingen beskyttelse mod tortur eller slaveri: Det sker der, hvis vi opsiger konventionerne DR 15.11.18

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder forklarer, hvad det vil betyde.
kl. Ingen kommentarer:

Præsident Macrons tale 11.11.18

I anledning af lektor emer. dr. phil. Hans Hauges kommentar i Berlingske 13.11.18: Macrons angreb på Trump er fransk patriotisme, når den er mest usmagelig har jeg skrevet følgende:

Den franske præsident Macrons tale (1) i anledning af afslutningen på 1. verdenskrig 11.11. vækker afsky hos Hans Hauge. Det var en fornærmelse mod de indbudte gæster, at Macron afsluttede sin tale med Vive la France (Frankrig længe leve). Det var fransk patriotisme, når den er mest usmagelig, mener Hauge.

Men afslutningen Vive la France svarer til, når Dronning Margrethe afslutter sine taler med Gud bevare Danmark. Vive la République, Vive la France er en form for sloganisering, der stammer fra Den Tredje Republiks tid (1870-1940).

Denne afslutning bruges selvfølgelig ikke ved hver præsidenttale, som når Macron f.eks. taler til franske biskopper eller ved åbningen af Fredsforum i Paris 11.11.

Hauge opfatter Macrons advarsel om nationalisme som vendt primært mod præsident Trump, men den er mindst lige så meget, hvis ikke mere, vendt mod tendenser i Europa. Macron sagde bl.a. den 11.11.:

“Jeg ved, at gamle dæmoner genopstår, parate til at udføre deres arbejde med kaos og død. Nye ideologier manipulerer religioner, og taler for en smitsom obskurantisme. Historien truer undertiden med at gentage sit tragiske forløb og kompromittere vores freds-arv, som vi troede, vi havde forseglet definitivt med vores forfædres blod.”

Macron talte også imod nationalisme, da han talte til dommerne ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg den 31.10.17:

"Jeg vil være helt klar over for Dem og over for alle lande, hvad enten de har skrevet under eller ej på Konventionen. Frankrig vil ikke acceptere nogen kritik af menneskerettighederne, der går ud på at kamuflere en dagsorden og fremme nationale interesser, der efter sigende skulle stå højere; Frankrig vil ikke lade sig trække ind i debatter, der går ud på, at menneskerettighederne bare er udtryk for vestlige "værdier", der ikke kan tilpasses andre steder i verden."

Talen var et indirekte hip til bl.a. Danmark, hvis hovedprioritet for det kommende Europarådsformandskab var at stække Domstolen.

Set i en fransk kontekst er det ikke paradoksalt, som Hauge hævder, at Macron lovpriser ‘patriotismen’. Under præsident-valgkampen præsenterede Macron sig hverken til højre eller til venstre, men satte ‘nationalisme’ og ‘patriotisme’ over for hinanden for semantisk at vise sin modstand mod Marine Le Pen (præsidentkandidat for Front National/Nu Fransk Samling).

1. april 2017 forklarede Emmanuel Macron i Marseille det således på et vælgermøde: 

"Venner, at være patriot, det er ikke venstrefløjen, der skrumper med sine utopier, at være patriot, det er ikke højrefløjen, der fortaber sig i fornærmelser og hævntørst, at være patriot, det er ikke Front National, lukkethed om sig selv, og had der fører til borgerkrig, at være patriot, det er at ville et stærkt Frankrig, åbent i Europa og med udsyn til verden."

Franske politikere udtrykker sig nu engang anderledes end danske politikere, og det må man forstå, når man lever i en verden med andre kulturer. Man kan ikke forvente, at Macron bruger samme taleskrivere som Lars Løkke.
Skrevet af Anne Albinus 

 på min blog Konventionsposten, 
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)

 Henvisninger

 1. Macrons tale video 11.11.18


kl. Ingen kommentarer:

torsdag den 8. november 2018

Henrik Sass Larsens (S) Prøveballon og Journalist Mikkel Anderssons Glæde over den

Henrik Sass Larsens prøveballon i TV2-programmet Pind og Sass 7.11.18 er betænkelig og chokerende.

Der vil altid være enkelte domme, man kan være uenig i fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), men Henrik Sass Larsens (HSL) ønske om at "få herredømmet tilbage" sender meget dårlige signaler, fordi menneskerettigheder netop skal beskytte individet mod staten.

HSL kritiserer dommen, hvor den østrigske stat fik medhold fra EMD. Men EMD har med den dom netop gjort, hvad den danske regering vil have: den giver medlemsstaterne en stor skønsmargin. Derudover er det op til Østrigerne, om de vil have en blasfemi-lov.

Kampen om menneskerettigheder er en alvorlig kamp om, hvem der skal have retten. 
  • Er det staten, der skal have magten til at bestemme alt? 
  • Eller skal det enkelte menneske have magt til at få sine rettigheder respekteret? (pp. 11-12 i Kend din menneskeret, Isi Foighel, Lindhardt & Ringhof, 1999) 
Dette er grundlaget for menneskerettighederne. Forstår man denne magtkamp, skriver Foighel, forstår man også, hvorfor det kniber med menneskerettigheder i lande, der styres af magtfulde diktatorer. 

De stater, som slutter sig til traktater eller konventioner, frasiger sig en del af deres selvråderet. Derfor står menneskerettighedskonventioner over grundloven. 

Staterne påtager sig at behandle alle individer på sit landområde i tråd med de krav, der stilles i konventionerne, og staterne kan ikke længere handle på tværs af disse normer. Der bliver derfor tale om international lov, der får direkte indvirkning for enkeltmennesker i et land. 
Der er og vil blive truffet afgørelser af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som i sagen om Gimi L. som vil virke meget stødende på mange, men de afgørelser er meget sjældne.

At sætte spørgsmålstegn ved internationale konventioner er at overskride en rød grænse:

I 2012 sagde Bart De Wever, borgmester i Antwerpen, og formand for det stærkt indvandrerkritiske regeringsparti N-VA, tydeligt i VRT til Filip Dewinter fra partiet Vlaams Belang, da denne kritiserede Genève-konventionen, at det var en grænse, der ikke skulle overskrides, at man ikke kunne debattere den, at det drejede sig om menneskerettigheder. At sætte spørgsmåltegn ved disse menneskerettigheder var altså det, der adskilte N-VA fra Vlaams Belang, og N-VA ville aldrig overskride den linje. (Link her)

Vlaams Belang (BV) er et nationalistisk parti (en beundrer af DF). VB er holdt uden for al politisk indflydelse med en "cordon sanitaire". Efter N-VA blev startet i 2011, er tilslutningen til VB dog dalet.

Journalist Mikkel Andersson fra Berlingske er glad for Henrik Sass Larsens udmelding og skriver bl.a.
"Derfor fortjener Henrik Sass Larsen tak for at være en af de første inden for de store traditionelt regeringsbærende partier, som erklærer sit ønske om at gøre op med dele af konventionerne.
Han bliver ikke den sidste."
Men HSL har ikke udtalt sig om at gøre op med 'dele' af konventionerne. 
HSL vil helt ud af konventionerne: "Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer", sagde HSL og fortsatte: "Så jeg mener, at det her med, at vi har fået rodet os ind i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det."
Når medierne ikke kørte 'breaking' dagen igennem på HSL's udmelding, er det fordi flere før ham har kastet emnet op:
  • professor Mads Bryde Andersen KU foreslog udmeldelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at slippe for EMD
- Trenden er blevet sådan i Danmark, at mange ikke kan lide konventioner og EMD. Så medierne er lullet i søvn.

Gøre op med retten til asyl

Mikkel Andersson nævner sin og Niels Jespersen bog »Eksperimentet der slog fejl«, som udkommer onsdag. Han skriver, "at konventionerne relateret til asyl i praksis både utidssvarende, da de aldrig var tænkt til at håndtere folkevandringslignende migrantstrømme, samt usolidariske". 
Men det bliver svært at ændre flygtningekonventionen. Lars Løkke Rasmussen blev advaret efter sit juleønske i 2015:

UN backlash against call to scale back Geneva convention on refugees Senior officials warn against Danish prime minister’s proposal to revise 1951 UN treaty, saying it risks the destruction of ‘a milestone of humanity’.


Skrevet af Anne Albinus 

på min blog Konventionsposten, 
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)

Links


Fakta om de mere end 68 mio fordrevne i verden: 

"Det inkluderer opfattelsen af, at verdens fordrevne primært befinder sig i lande i det såkaldte ”Globale nord”. Data viser, at det modsatte er tilfældet – mere end 85 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande. Mange af disse lande er desperat fattige og modtager kun begrænset hjælp til at tage sig af disse mennesker. Fire ud af fem flygtninge forbliver i nabolande til deres eget land."

kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)