Ender Danmark i den juridiske Skammekrog? DR/P1 Slotsholmen 24.8.17

P1-programmet Slotsholmen har talt med en professor i formueret fra Københavns Universitet, der har forslag til, hvordan Danmark kan slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols såkaldte "dynamiske fortolkninger", som regeringen, DF og Socialdemokratiet vrænger mere og mere ad. Et forslag som if. journalisten "måske ikke vil betyde, at Danmark ender i den juridiske skammekrog."

Det er bekymrende, at radio-programmet Slotsholmen inviterer en professor i studiet med synspunkter, der ikke hænger sammen, uden at der afbalanceres med udsagn fra en ekspert i menneskerettigheder.

Hele interviewet kan læses her. Professoren er Mads Bryde Andersen (MBA), der har to forslag.

1. Forslag: Forbehold for fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på følsomme områder

Det forslag vurderer MBA ikke selv som realistisk, da der skal være flertal blandt de 47 medlemslande af Europarådet:

Først, når DK overtager formandskabet, så kan man for det første gå den diplomatiske vej og lægge forskellige forslag frem. Et af forslagene kunne være, at man indfører en adgang til at tage forbehold for domstolens fortolkninger af konventionen, når de nu viser sig på følsomme områder. Der er en adgang til at tage forbehold, når man træder ind i konventionen, men man kan ikke tage forbehold senere. Men det kunne jo indføres, hvis der var flertal for det. Man kunne også tage forbehold af den art, altså overveje at indføre forbeholdet, så det gjaldt enkelte domme, så man sagde, den vil vi ikke følge, eller egentlige sagsområder.

I sin kronik i Berlingske 11.7.2017 vurderede MBA også, at tilslutningen til en sådan ændring ville være tvivlsom, "da man hermed kan give andre stater, der oftere end vi bryder konventionen, grønt lys til at blive ved med det."

2. Forslag: Danmark går solo og træder ud af konventionen

MBA siger:

Så kan man vælge at gå solo. Og en af de veje, man i den forbindelse kan overveje, består i, at Danmark formelt træder ud af konventionen og opsiger den med 6 måneders varsel, men reelt bliver i konventionens system, men med den vigtige tilføjelse at det så ikke længere er Menneskerettighedsdomstolen, der fortolker den, men vores egne domstole. Modellen skulle altså være, at man siger konventionen op og afgiver en erklæring om, at man fortsat vil overholde konventionen i sin egen forståelse af de enkelte bestemmelser.

Vedr. forslag 2

• Det er fantasi, for det følger af traktaten, som grundlagde Europarådet, at ethvert medlem af rådet skal »anerkende de for retsstater almindeligt gældende grundsætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder tilkommer enhver person indenfor dets jurisdiktion«. 
• Samtidig risikerer Danmark ved at gå solo og træde ud af konventionen at bane vejen for systematiske brud på menneskerettigheder. 
• Endeligt er Danmark som medlem af EU fortsat bundet til at overholde konventionen inden for EU-rettens område jf. dette svar fra EU-Kommissionen 12.4.2011.

- "Brava! brava! det var en meget smuk Composition! Var det ikke noget af Beethovens Cis-mol Quartet?"

- "Gud, nei! jeg gnider blot Tangenterne af med en ulden Klud!" Fritz Jürgensens Tegninger og Gyssebogen, Gyldendal 1987

Risiko for at Danmark bliver en paria-stat

I sin artikel i Juristen skriver MBA, at hvis Danmark vælger forslag 2 og træder ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for at slippe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), er der en risiko for, at vi caster os selv som en paria-stat:

En EMRK-opsigelse kan være en slagkraftig metode til at frigøre sig fra EMD’s dynamiske fortolkninger. De folkevalgte kan derfor overveje at tage dette skridt, hvis ikke det viser sig muligt ved politiske midler at ændre EMD’s dynamiske fortolkninger. Ulempen ved dette skridt ligger dog i risikoen for, at Danmark med Lord Hoffmanns ord a.st., vil »... cast ourselves as a pariah state.« I virkelighedens verden vil en opsigelse af EMRK kræve, at flere medlemsstater går samme vej (side 96).


Medfører udtræden af EMRK udtræden af EU?

Bryde Andersen antager i Juristen juni 2017, at udtræden af EMRK ikke medfører udtræden af EU. 

Men i praksis har det været forudsat, at alle EU-lande selvfølgelig er underskrivere af EMRK. Og artikel 6 stykke 3 i EU-traktaten betyder, at vi i praksis er bundet til at overholde EMRK inden for EU-rettens område, selv hvis vi ikke var medlem. Se også Svar fra EU-Kommissionen 12.4.2011.

Når man læser side 97 i artiklen i Juristen, kunne man få den tanke, at MBA ønsker Dexit: Det vil være vanskeligt at opretholde en national fortolkning af samme regelsæt som den, der praktiseres af EU-domstolen, når Danmark i forvejen er omfattet af EU-domstolens praksis på andre områder. Derfor vil denne løsning reelt betyde, at man erstatter den ene slags dynamiske fortolkninger med den anden. 

Ender Danmark i den juridiske skammekrog?

I indledningen til P1-programmet Slotsholmen 24.8. sagde journalisten:

Og så skal vi snakke om noget helt andet. Det er nemlig ikke kun DF, der har fået nok af de internationale konventioner, som DK bekender sig til. Det breder sig hos de borgerlige. De konservatives retsordfører mener, at Menneskerettighedsdomstolen i flere sager er gået alt, alt for langt. Så langt at han nu opfordrer de øvrige borgerlige partier til at vende ryggen til Menneskerettighedsdomstolen. Den slags får normalt alle lamper til at blinke på Christiansborg, men nu kommer der opbakning fra en juraprofessor til et opgør, som måske ikke vil betyde, at Danmark ender i den juridiske skammekrog.

Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger

1. Link til udskrift af interview med professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet
2. Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem af professor Mads Bryde Andersen, Særnummer af Juristen udgivet 27.6.17 
3. Kronik i Berlingske Derfor er det svært at træde ud af konventionen 11.7.17 af professor Mads Bryde Andersen
4. Menneskerettigheder i DR Deadline. Interview med professor Mads Bryde Andersen 18.7.17