Socialdemokratiet og regeringen konkurrerer med DF om et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols "dynamiske fortolkning."
»Dommerne har ageret politisk, og de har flyttet grænserne for, hvad beskyttelsen af menneskerettighederne indebærer« sagde udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) i Politiken 3.12.2016.
Socialdemokratiet ønsker, at Danmark allierer sig med en række nordeuropæiske lande i et forsøg på at få justeret domspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).
Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, får Danmark ikke støtte fra Sverige og næppe heller fra Norge. Også Tyskland har afvist.
Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité fra november 2017-maj 2018 nærmer sig, og det giver anledning til at propagandere mod EMD og misinformere på baggrund af nogle få spektakulære sager.
Folketingsmedlem Trine Bramsen (S) skrev således 8.8.17 på Fyens.dk i et debatindlæg: Hjemsendelser. Når menneskerettigheder bliver politiske skal befolkningen høres bl.a. (min fremhævning):
Et eksempel på noget, der kan være virkelig svært at forstå, er, hvorfor Danmark pludselig ikke kan sende kriminelle udlændinge hjem til afsoning i Rumænien. I øvrigt en dom, der har gjort, at vi så heller ikke kan sende østeuropæiske kriminelle hjem til andre Østeuropæiske lande.
På piopio.dk skrev Bramsen 21.8.17 i indlægget Den er gal med fortolkningen af Menneskerettighederne bl.a. (min fremhævning):
Begge Bramsens udtalelser er vildledende
Adspurgt bygger Bramsen på, hvad justitsminister Søren Pape (KF) sagde på Åbent Samråd i Retsudvalget 29.6.17. Men det drejer sig kun om 20-21 hjemsendelser, der er sat i bero. Altså er ikke "alle øvrige sager om hjemsendelse af kriminelle østeuropæere sat i bero," som Bramsen hævder.
Justitsministeren sagde på Åbent Samråd i Retsudvalget 29.6.17 kl.14.30-15.15 (57:56), at det er udvisninger til Ungarn og Bulgarien, der er sat i bero for at blive genvurderet på baggrund af Højesteretsdommen fra 31.5.17.
I de sager, der er sat i bero, drejer det sig om ialt 20 personer (6 fra Rumænien (heraf de 4 fra Højesteretsdommen) og resten fra Ungarn og Bulgarien). Plus 1 fra Litauen, hvis sag kørte i Vestre Landsret på samrådstidspunktet 29.6.17.
Bramsen siger også:
Argumentet fra menneskerettighedsdomstolene er, at nogle af cellerne i de pågældende fængsler er for små.
Der er ikke tale om cellernes størrelse i dommen fra Højesteret, men om personlig plads i en flermandscelle til den enkelte indsatte.
Når Danmark ikke kan udvise de omtalte 4 rumænere, skyldes det forpligtelserne i henhold til art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der bl.a. indebærer, at dømte ikke kan sendes tilbage til et retssystem, hvor der er en reel risiko for, at de vil få tildelt mindre end 3m2 personlig plads.
Søren Pape informerede på samrådet 29.6.17 om de overfyldte fængsler i Rumænien, som man er igang med at udbygge eller modernisere. I 2023 vil kapaciteten være øget med 12.000 pladser, så det forventes, at der kan leves op til minimusstandarden mht. personlig plads på 3m2 i flermandsceller.
Skrevet af Anne
1/ Dom fra Højesteret Sag 267/2016
3/ Er det kun kriminelle Udlændinge, der profiterer af Menneskerettighederne? Blogindlæg 24.7.17
4/ Når Danmark ikke kan udvise de omtalte 4 rumænere, skyldes det forpligtelserne i henhold til art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der bl.a. indebærer, at dømte ikke kan sendes tilbage til et retssystem, hvor der er en reel risiko for, at de vil få tildelt mindre end 3m2 personligt rum.
I sagen "Ananyev c / Rusland" i 2012 udviklede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg kriterier til bestemmelse af tilfælde af overbelægning i delte celler. Den insisterede ikke alene på, at hver fange skal have en individuel plads til at sove på, men at den enkeltes personlige rum skal være mindst 3 m2, og det samlede areal i cellen skal tillade fanger at kunne bevæge sig frit fra et møbel til et andet. Desuden konstaterede domstolen, at sagsøgerne aldrig kom ud af deres celler med undtagelse af en times motion udenfor, at de indtog deres måltider og besørgede i deres celle, og at en af dem havde boet under sådanne forhold i over tre år. Derfor fastslog Domstolen, at der var sket en krænkelse af artikel 3 i konventionen.
1/ Dom fra Højesteret Sag 267/2016
2/ Britisk Højesteretsafgørelse 20.6.17
3/ Er det kun kriminelle Udlændinge, der profiterer af Menneskerettighederne? Blogindlæg 24.7.17
I sagen "Ananyev c / Rusland" i 2012 udviklede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg kriterier til bestemmelse af tilfælde af overbelægning i delte celler. Den insisterede ikke alene på, at hver fange skal have en individuel plads til at sove på, men at den enkeltes personlige rum skal være mindst 3 m2, og det samlede areal i cellen skal tillade fanger at kunne bevæge sig frit fra et møbel til et andet. Desuden konstaterede domstolen, at sagsøgerne aldrig kom ud af deres celler med undtagelse af en times motion udenfor, at de indtog deres måltider og besørgede i deres celle, og at en af dem havde boet under sådanne forhold i over tre år. Derfor fastslog Domstolen, at der var sket en krænkelse af artikel 3 i konventionen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.