Konventions Posten: Interview med Justitsministeren

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) er blevet interviewet til Politiken 28.8.17 vedr. en af den danske regerings prioriteringer i forbindelse med det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité fra november til maj 2018: ønsket om at reformere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den danske regering sigter mod en erklæring, der kan vedtages af de 47 medlemslande, "der sender et kraftigt signal til menneskerettighedsdomstolen om at begrænse sin såkaldt dynamiske fortolkning af den knap 70 år gamle menneskerettighedskonvention."

Regeringen, DF og Socialdemokratiet er som bekendt trætte af, at Danmark ikke altid kan udvise dømte udenlandske kriminelle efter afsoning af straf eller til afsoning i hjemlandet. Derfor skal Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg have en gang lak.

Politikerne overser i deres frustration, at flere af de spektakulære sager ikke har noget med domstolens dynamiske fortolkning at gøre. Dette har direktøren for Institut for Menneskerettigheder nævnt i Politiken 26.8.17 : »De steder, hvor menneskerettighederne fylder i den danske debat, og hvor politikerne udtrykker frustration over menneskerettighedsdomstolen, er det ikke i forhold til den dynamiske fortolkning. På udvisningsområdet har det for eksempel ikke noget med dynamiske fortolkninger at gøre.«

Justitsministeren pakker kritikken ind, så den ligner et forsvar for menneskerettighederne: "Vi kommer til at fokusere på den dynamiske fortolkning af menneskerettighedskonventionen. Det der faktisk ligger os meget på sinde er, at det jo er et forsvar for menneskerettighederne" (min fremhævning).

Hvornår har regeringen forsvaret menneskerettigheder i Danmark?

Menneskerettigheder er noget, danske regeringer og politikere hiver frem frem, når det er menneskerettigheder ude i verden, der skal værnes om. Den daværende danske regering kritiserede f.eks. kraftigt Libyens overtrædelse af menneskerettigheder og den manglende ytringsfrihed i Libyen i regeringens strategipapir 2011 side 11.

Men når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg træffer nogle afgørelser i henhold til artikel 8 stk. 1 vrænger regeringen. (Artikel 8

Stk. 1. siger: Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.)

Regeringens rejsehold

Regeringen har sendt et rejsehold rundt i nogle Europaråds-medlemslande for at vinde gehør for sit ønske om kritik af domstolens dynamiske fortolkninger. Offentligheden må ikke vide hvilke lande, men Tyskland og Sverige har afvist if. Politiken og Information.

I den forbindelse siger justitsministeren: "Jeg kan jo mærke på den taskforce, vi har nedsat, at vi alt andet lige bliver positivt modtaget rundt omkring". Dette skal ministeren jo sige, for man siger selvfølgelig pænt goddag i et ministerium, når der kommer gæster udefra, også når de har inviteret sig selv, og hører på, hvad der bliver sagt. Men derfra til aktivt at støtte Danmarks prioritering er der et stykke vej.

Kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)

I bogen Criticism of the European Court of Human Rights (1) fra 2016 opstilles på baggrund af nogle landeundersøgelser (Danmark er ikke med) en rangliste over landes holdning til domstolen i Strasbourg.

Fra Strasbourg-venlig til Strasbourg-mistænksom

Da redaktionen bag bogen modtog landerapporterne fandt de, at holdningerne til EMD er komplekse og nuancerede. Det mest iøjnefaldende er Janus-hoved- positionen, som politikere indtager i lande som Ungarn. Disse politikere er meget kritiske overfor EMD, når de kommunikerer med offentligheden, mens de på den anden side accepterer, at EMDs kendelser fuldbyrdes. (Bemærk bogen udkom juli 2016. Se læserbrev af den ungarske justitsminister 27.1.2017 i La Libre. Der er dialog mellem dommerne. Det har der været siden 2005).

Landerapporten om Frankrig fortæller om en kritik, der står i kontrast til praksis i parlamentet om at følge Strasbourg-beslutningerne.

I bogen er landene kategoriseret på basis af 5 parametre

dommerstandens holdning
det politiske for-kontor, dvs. hvordan politikerne kommunikerer med offentligheden
det politiske bag-kontor, dvs. hvordan indstillingen er til at følge domstolen i praksis
mediernes stilling og
den akademiske verdens stilling

Strasbourg-venlige og Strasbourg-fjendtlige stater

Kategori 1 Strasbourg-venlige stater

Kategori 3 - 4 Fra Strasbourg-mistænksomme til Strasbourg-fjendtlige stater

og en mellemliggende kategori af stater, der føler sig bundet til EMDs jurisdiktion og abonnerer på dens politiske formål på den måde, at der opretholdes et normativt sæt af fælles værdier, mens mere grundlæggende kritiske stemmer breder sig (kategori 2)

Inden for disse kategorier er der tale om stor variation. F.eks. er Østrig og Tjekkiet klassificeret i kategori 1, selv om holdningerne er forskellige:

"While in the Czech republic a lack of debate may betray indifference, academia and judges in Austria do take critical stances on specific occasions and courts seek judicial dialogue. In some cases the classification could go either way. For example, harsh criticism has emerged from the Netherlands, but according to Gerards' country report, this seems to have been a temporary outburst. In Turkey, the press and academic generally take a supportive stance, the Strasbourg case law has been the driving force behind several changes in the domestic legislation and also the Constitutional Court has shifted to a positive stance since the introduction of the individual complaint and human rights courses for judges. Nevertheless we still ranged Turkey under category 2, as the judiciary is more negative than the Constitutional Court and political parties are critical if the ECtHR touches upon highly politicized sensitive issues and in some cases fail to comply" (red. ECtHR er forkortelse for EMD).

Norge falder også imellem to kategorier og rangerer under kategori 2. På trods af stærk støtte fra juridiske, politiske og akademiske kredse bliver det i mange andre kredse mødt med mistillid, at politiske spørgsmål gøres til juridiske.

Følgende lande identificeres som Strasbourg-venlige lande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Polen og Sverige.

I mellemposition er: Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Norge, Svejts og Tyrkiet

I 3. - 4. kategori er: UK og Rusland.

In the third and fourth categories, the UK and Russia each occupy quite a lonely position. Previous research already pointed out that the legality of the Strasbourg Court was most contested in the UK. However, while the UK is seriously debating the legitimacy of the ECtHR, it is nevertheless compliant. Russia goes one step further, adopting a hostile approach manifested in an obvert unwillingness to comply.

Den læser, der har fulgt debatten om dette emne, kan selv placere Danmark.

Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger

1. Bogen kan købes via denne hjemmeside, 164 euro inkl. porto, men den kan også lånes fra Syddansk Universitetsbibliotek via det lokale bibliotek.

HRA Watch: Reform, Repeal, Replace? Sarah Lambrecht: Criticism of the European Court of Human Rights: A UK Phenomenon?