Sidevisninger i alt

tirsdag den 20. oktober 2026

Rwanda baggård for afviste asylansøgere fra bl.a. Danmark?



 

AI genereret tegning. Kun mænd udvises

Snart løftes sløret for, om Rwanda bliver baggård for udvisninger fra EU af afviste asylansøgere. Det sker på en migrationskonference i Wien 16. - 17.11.26


I 2027 udvises i første omgang i et pilotprojekt ca. 20 afviste asylansøgere fra hvert af landene i den danskledede 5 Gruppe lande for Return Hubs/udrejsecentre i 3. land uden for EU.


Dignity og Dansk Flygtningehjælp har i Politiken offentliggjort ti punkter regeringen bør afklare inden et udrejsecenter bliver til virkelighed. Jeg har oversat punkterne til fransk.

Adiac Congo skriver 20.10.26

"At eksternalisere en udvisning betyder ikke, at man eksternaliserer de juridiske forpligtelser. Non-refoulement-princippet forbyder at sende en person tilbage til et territorium, hvor denne risikerer forfølgelse, tortur eller forbudt behandling. Formelle garantier vil ikke være tilstrækkelige uden tilgængelige klagemuligheder, uafhængig kontrol og gennemsigtighed omkring modtagelsesforholdene. For de afrikanske regeringer skal den røde linje være klar: Ingen aftale bør indgås uden en klar definition af ansvarsområder, bæredygtig finansiering, domstolskontrol og mulighed for at suspendere ordningen i tilfælde af overtrædelser".

Rwanda tipped to host first european migrant return hub Arab News 20.10.26

Artikel i Le Dauphiné Libéré 20.10.26

Udtalelser fra Den Afrikanske Union



DIGT Fra en Mor til en Mor

Sig mig, før flyet afgår med de afviste sjæle: hvad rørte sig i din sjæl, da du fik drømmen om mit land Rwanda?

Mens vinden suser i baobabtræets tørre krone, og forfædrenes dybe stemmer hvisker i natten

Tænkte du på vores børn, da du tegnede dine kolde streger, mens savannens tørre græs svedes under solen?

Du vil plante dit lands problemer i vores røde jord, men den er allerede mættet af rwandiske mødres tårer

Hvorfor sender du dine byrder til min dør?

Som om vi ikke har problemer nok i forvejen.

Hør på flodens dybe strøm under den brændende vind, dine hvide fly bærer frugten af en giftig høst til vores skød. Vores hænder er allerede fulde under solens nådesløse ild, og vores egne kampe er tunge at bære på de stejle skråninger

Vi er begge mødre, Mette, men mit eget land bløder i forvejen, og vi har ikke plads til de skæbner, du vil skubbe væk

Hvorfor sender du dine byrder til min dør?

Som om vi ikke har problemer nok i forvejen

Skrevet af Anne Albinus og lagt på Linkedin 21.10.26

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.