L'objectif du gouvernement danois est de pouvoir expulser les premiers demandeurs d'asile déboutés vers un centre d'expulsion situé en dehors de l'UE d'ici la fin de l'année 2027. Lors de la réunion du 4 septembre à Copenhague, les cinq pays – l'Allemagne, les Pays-Bas, l'Autriche, la Grèce et le Danemark – se sont mis d'accord sur des principes directeurs. Le modèle doit être en conformité "avec le droit de l'UE et nos obligations internationales", y compris et tout particulièrement les droits de l'homme.
Skrives af Anne Albinus pensioneret gymnasielærer, cand.mag. i fransk og italiensk og MA i IT, Sprog og Læring. Jeg har boet og arbejdet i Bryssel fra 1999-2008.
Sidevisninger i alt
mandag den 14. september 2026
10 points que le gouvernement devrait clarifier avant qu'un centre d'expulsion dans un pays tiers ne devienne une réalité.
lørdag den 12. september 2026
Når menneskerettigheder viger for politisk spin i Berlingske
Man må gnide øjnene en ekstra gang, når man læser Berlingskes dækning af et interview 5.9.26 med Europarådets menneskerettighedskommissær, Michael O’Flaherty. Anledningen var, at 5 lande gruppen ledet af Danmark mødtes dagen før i København for at planlægge oprettelse af en prototype på et udrejsecenter, en såkaldt return hub uden for EU. Udrejsecentret skal huse afviste asylansøgere. Det lader til at blive i Uganda eller Rwanda. Udrejsecenterplanen har vakt voldsom kritik. Som "ubrugelig" og "urealistisk".
I en officiel henvendelse 16.7.26 til Danmark, Tyskland, Østrig, Holland og Grækenland havde kommissæren rejst en dyb og principiel bekymring over landenes planer om at outsource asylpolitikken. Danmark tøvede med at svare helt frem til den 13.8.26.
O’Flahertys budskab er klart: Staterne bør etablere strenge menneskeretlige garantier for universelle rettigheder i udrejsecentrene.
Men i stedet for en nuanceret debat om international jura, valgte Berlingske omgående at trække i kamptøjet og igangsætte en politisk modoffensiv.
Den 5.9.26 publicerede Berlingske et interview med O’Flaherty, hvor han påpegede det problematiske i, at den danske deportationstankegang konstant pakkes ind i en retorik om kriminalitet. O’Flaherty advarer mod at skære alle migranter over én kam.
Men de juridiske advarsler fik ikke lov at stå alene. I en opfølgende artikel 11.9.26 gav Berlingske plads til nogle danske politikere, der fik lov at affeje kommissæren, at han var helt væk fra vinduet og ikke havde styr på fakta. Selvom Berlingske dækkede sig ind bag statistikker fra en topforsker, Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool fonden, blev videnskaben reelt spændt for en vogn, der skulle flytte fokus væk fra substansen i menneskerettighedskommissærens kritik.
Michael O’Flaherty har ikke haft mulighed for at stille op til et nyt interview, skriver Berlingske, men han fastholder i et skriftligt svar, at det er »ubehjælpsomt« og »misvisende« at »rammesætte« debatten om hjemsendelser med forholdet mellem migration og kriminalitet:
»Selvom jeg ikke bestrider statistiske data, bestrider jeg på det kraftigste tilgangen. Hvis der findes statistiske sammenhænge mellem migration og kriminalitet i bestemte jurisdiktioner, puster det aktivt til fordomme og racisme at tilskrive disse tendenser national eller etnisk oprindelse,« skriver O’Flaherty og hævder uddybende:
»Eventuelle højere rater af registrerede lovovertrædelser i bestemte grupper forklares i overvældende grad af socioøkonomiske og demografiske realiteter.«
Det er efterhånden umuligt at overse Berlingskes uvilje mod menneskerettighedskonventioner. Hver gang internationale konventioner minder os om de juridiske grænser for nationalstatens stramninger, rammesætter avisen den som et eksternt, bureaukratisk benspænd mod sund dansk fornuft. Menneskeretlige beskyttelsesmekanismer reduceres i spalterne til et irriterende privilegium, der modarbejder virkeligheden.
Danmark bør lytte til Europarådets Menneskerettighedskommissær og diskutere, hvordan vi reelt sikrer de menneskeretlige garantier i udrejsecentre/return hubs i 3. lande uden for EU.
fredag den 4. september 2026
Chokerende feltnoter fra Scoresbysund 1970: ”Vi får ikke flere børn, og vi forstår ikke hvorfor”
I 2015 interviewede jeg en fransk antropolog Joëlle Robert-Lamblin om Kvanefjeldsprojektet. Hun er tidligere forskningsdirektør på CNRS i Paris og har forsket på Østgrønland, i Sibirien og Alaska. Hun har skrevet mange artikler og filmet i Grønland. Se arkiv.
Sur le terrain à Ammassalik copyright Joëlle Robert-Lamblin
Fødselstallene var galopperende, fortalte hun. Kvinder fødte hvert andet år.
I 2022 henvendte en ung grønlandsk studerende sig til hende i forb. med sin opgave.
Robert-Lamblin skrev følgende til den studerende:
- Baggrund: Artiklen undersøger en gruppe østgrønlandske inuitter (ammassalimiut), som i 1925 udvandrede fra Ammassalik-området (Tasiilaq) til det nyetablerede Scoresbysund (Ittoqqortoormiit).
- Akkulturation: Den beskriver, hvordan denne isolerede gruppe på kort tid ændrede livsstil, fangerkultur, sprog og traditioner i mødet med den vestlige/danske kultur.
- Den nye fase (Fødselskontrol): Artiklens primære fokus er introduktionen af moderne fødselskontrol(prævention) i slutningen af 1960'erne. Dette markerede et stort demografisk skift, som bremsede den ellers eksplosive befolkningsvækst, der var opstået, efter at vestlig medicin havde sænket dødeligheden markant.
Links mm
Kai Werner Sander Mortensen, var fastboende distriktslæge i Scoresbysund (Ittoqqortoormiit) i Østgrønland i slutningen af 1960'erne

