Man må gnide øjnene en ekstra gang, når man læser Berlingskes dækning af et interview 5.9.26 med Europarådets menneskerettighedskommissær, Michael O’Flaherty. Anledningen var, at 5 lande gruppen ledet af Danmark mødtes dagen før i København for at planlægge oprettelse af en prototype på et udrejsecenter, en såkaldt return hub uden for EU. Udrejsecentret skal huse afviste asylansøgere. Det lader til at blive i Uganda eller Rwanda. Udrejsecenterplanen har vakt voldsom kritik. Som "ubrugelig" og "urealistisk".
I en officiel henvendelse 16.7.26 til Danmark, Tyskland, Østrig, Holland og Grækenland havde kommissæren rejst en dyb og principiel bekymring over landenes planer om at outsource asylpolitikken. Danmark tøvede med at svare helt frem til den 13.8.26.
O’Flahertys budskab er klart: Staterne bør etablere strenge menneskeretlige garantier for universelle rettigheder i udrejsecentrene.
Men i stedet for en nuanceret debat om international jura, valgte Berlingske omgående at trække i kamptøjet og igangsætte en politisk modoffensiv.
Den 5.9.26 publicerede Berlingske et interview med O’Flaherty, hvor han påpegede det problematiske i, at den danske deportationstankegang konstant pakkes ind i en retorik om kriminalitet. O’Flaherty advarer mod at skære alle migranter over én kam.
Men de juridiske advarsler fik ikke lov at stå alene. I en opfølgende artikel 11.9.26 lod Berlingske kritikken »vælte ned« over det, den uden kritisk distance kalder for »eliten i Strasbourg«. Mediet gav massiv og ukritisk taletid til nogle danske politikere, der fik lov at affeje kommissæren som »helt væk fra vinduet« og »løsrevet fra virkeligheden«. Selvom Berlingske dækkede sig ind bag statistikker fra en topforsker, Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool fonden, blev videnskaben reelt spændt for en vogn, der skulle flytte fokus væk fra substansen i Europarådets kritik.
Michael O’Flaherty har ikke haft mulighed for at stille op til et nyt interview, skriver Berlingske, men han fastholder i et skriftligt svar, at det er »ubehjælpsomt« og »misvisende« at »rammesætte« debatten om hjemsendelser med forholdet mellem migration og kriminalitet:
»Selvom jeg ikke bestrider statistiske data, bestrider jeg på det kraftigste tilgangen. Hvis der findes statistiske sammenhænge mellem migration og kriminalitet i bestemte jurisdiktioner, puster det aktivt til fordomme og racisme at tilskrive disse tendenser national eller etnisk oprindelse,« skriver O’Flaherty og hævder uddybende:
»Eventuelle højere rater af registrerede lovovertrædelser i bestemte grupper forklares i overvældende grad af socioøkonomiske og demografiske realiteter.«
Det er efterhånden umuligt at overse Berlingskes dybe uvilje mod menneskerettighedskonventioner. Hver gang internationale konventioner minder os om de juridiske grænser for nationalstatens stramninger, rammesætter avisen den som et eksternt, bureaukratisk benspænd mod sund dansk fornuft. Menneskeretlige beskyttelsesmekanismer reduceres i spalterne til et irriterende privilegium, der modarbejder virkeligheden.
Når et førende borgerligt medie forvandler en bunden, international opgave til en populistisk værdikamp mod »eliten«, svigter de den oplysende debat. Danmark og de fire andre europæiske lande bør lytte til Europarådets advarsler og diskutere, hvordan vi reelt sikrer de menneskelige garantier i udrejsecentre/return hubs i 3. land uden for EU – i stedet for at dæmonisere de instanser, der er sat i verden for at holde øje med retsstaten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.