fredag den 14. juli 2017

Venstre og Konventioner

I de senere år har regeringspartiet Venstre sendt forskellige signaler vedrørende menneskerettigheder:
  • klar til opgør med konventioner (Lars Løkke Rasmussen 27.12.15) 
  • statsministeren afviser DF's krav om at tage forbehold for eller udtræde af konventioner (Lars Løkke Rasmussen 13.8.2016) 
  • på et personligt plan ser han (Claus Hjort Frederiksen red.) gerne konventionerne fuldstændigt ophævet (Claus Hjort Frederiksen 9.11.2016) - se dog forsvarsministeriets svar til mig desangående (1)
  • man er simpelthen kommet væk fra kernen. Det er det, vi ser et behov for at komme tilbage til (Inger Støjberg 9.11.2016)
  • vi vil ikke ene og alene træde ud af alle konventioner (Marcus Knuth 4.7.2017) 
  • ikke bryde konventionerne, men måske opsige eller ændre nogle (Søren Pind 8.7.2017)
Det indtryk, der bliver tilbage efter alle disse udmeldinger, er, at konventioner er af det onde. Væk med konventionerne, så vi selv kan bestemme i Danmark! Toneangivende skikkelser så som finansminister Claus Hjort Frederiksen har på de indre linjer ikke lagt skjul på, at han på et personligt plan gerne ser konventionerne fuldstændig ophævet. Omvendt anerkender man her, at det reelt ikke er muligt af hensyn til Danmarks image udadtil.

Og disse udmeldinger bliver godt modtaget i offentligheden
, især når spektakulære enkeltsager bruges som propaganda i kampen mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention oDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.


Det hævdes, at det med menneskerettighederne er gået for vidt, og at det er på tide at standse det, mange ser som indblanding i indre danske anliggender.

Som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har udtrykt det:

»Når vi kigger på Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, så er der ingen tvivl om, at vi har set en udbredelse af den: man er simpelthen kommet væk fra kernen. Det er det, vi ser et behov for at komme tilbage til. I virkelighedens verden er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention styrende for mange af de ting, som vi diskuterer om er ret og rimeligt«


Der er grund til at vende tilbage til udgangspunktet for menneskerettighederne i Europa.


Som Isi Foighel siger i sin bog: ”Kend din menneskeret” (1999) havde den nyligt afsluttede Anden Verdenskrig vist en ondskab og en krænkelse af menneskers værdighed, der var uden sidestykke i verdenshistorien.


Nu ville man genskabe respekten for det enkelte menneske. Man ville sikre hvert menneske nogle rettigheder, som alle – også regeringer – skal respektere.

Det skete i erkendelse af, at uhyrlighederne under Anden Verdenskrig ikke var kommet på en gang. De var resultat af en glidende udvikling i mellemkrigsårene, hvor de demokratiske rettigheder og retsstats-principperne blev undergravet lidt efter lidt.

Det skete ikke bare i Tyskland, men i flere europæiske lande. Overalt i Europa var der politiske partier og bevægelser, der med den ene eller anden begrundelse mente, at den enkeltes rettigheder stod i vejen for kollektivet.

For at standse en lignende udvikling så tidligt som muligt tiltrådte mange lande, heriblandt Danmark, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der trådte i kraft i 1953. Senere (i 1959) kom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til.

Hvis nogen mener, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention går for vidt, vil jeg foreslå dem at rejse til Ungarn eller Polen.

De tendenser, der ødelagde demokrati og retsstat i mellemkrigsårene, eksisterer også i 2017. Tydeligst i disse lande, men man skal være blind for ikke at se dem andre steder, omend i mindre målestok – endnu.

Det er disse tendenser, der skal standses. Ikke håndhævelsen af menneskerettighederne.


Skrevet af Anne Albinus


Henvisninger


1. Svar fra Forsvarministeriet til mig

Fra: FMN-
Dato: 9. februar 2017 kl. 14.39
Emne: VS: Manglende svar fra forsvarsministeren på min mail af 17.12.16 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
Til: annealbinus
Cc: 

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Kære Anne Albinus

Lad mig først undskylde ventetiden. Din henvendelse var gået tabt i systemet, hvilket udelukkende beror på en fejl fra vores side.

Forsvarsministeren har senest offentligt tilkendegivet sin holdning til menneskerettighederne i forbindelse med 1. behandlingen af B 49 om forsvarsloven, hvilket foregik tirsdag d. 31. januar 2017. Forsvarsministeren udtalte i den forbindelse følgende:

”Jeg mener, at Danmark fortsat skal virke for en fredelig og demokratisk udvikling i verden. Respekt for menneskerettigheder er i min forståelse også en vigtig og væsentlig del af en fredelig og demokratisk udvikling.”

Referatet fra behandlingen af B 49 er tilgængelig på Folketingets hjemmeside.

Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd og den nedenfor nævnte task force hører under henholdsvis Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, der forventeligt vil kunne besvare uddybende spørgsmål om Danmarks implementering af internationale forpligtelser.

Med venlig hilsen

(...)
Souschef

Forsvarsministeriet
Internationalt juridisk kontor
Holmens kanal 42, DK-1060 København K
Telefon:
E-mail: 


2. Tidligere var kontrollen med menneskerettighederne staternes egen sag. Erfaringerne fra krigen, og et i øvrigt forholdsvis lemfældigt forhold til menneskerettighederne, synliggjorde dog behovet for, at de blev et internationalt anliggende. (Institut for Menneskerettigheder)

3. Spørgsmål nr. 295 fra Johanne Schmidt Nielsen (EL) 15.12.2016 og svar fra justitsministeren

4. Spørgsmål nr. S 990 fra medlem af Folketinget Caroline Magdalene Maier (ALT) 29.3.2017: ”Henset til, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at der er behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan ministeren så i den forbindelse oplyse, hvilke konkrete dele af domstolens dynamiske udvikling, som regeringen agter at ændre?”

Svar:

Det er ingen hemmelighed, at jeg som justitsminister bl.a. gerne ser, at vi højere grad end i dag kan udvise udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå alvorlig kriminalitet, uden at komme i konflikt med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).


Når det er sagt, er det væsentligt at være opmærksom på, at regeringens fokus på EMRK har et bredere sigte.


Grundlæggende handler det om at forholde sig til den udfordring, der er forbundet med, at flere og flere samfundsforhold opfattes som menneskeretlige spørgsmål, der afgøres af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg – og ikke af de folkevalgte politikere. Som nærmere redegjort for i min besvarelse af 10. februar 2017 af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg er det en problematisk udvikling, som i sidste ende kan føre til, at menneskerettighederne mister deres demokratiske forankring. Der henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.


5. Spørgsmål nr. S 992 fra medlem af Folketinget Carolina MagdaleneMaier (ALT) 219.3.2017:

”Henset til, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at der er behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan ministeren så i den forbindelse oplyse, om regeringen har til hensigt at forhindre al fremtidig dynamisk udvikling af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?”

Svar:

Nej. En vis dynamisk fortolkning er nødvendig og uundgåelig for at sikre, at de rettigheder, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter, bevarer deres aktualitet.


6. Åbent samråd i udenrigsudvalget 10.2.2017 om Den Europæiske menneskeretskonvention med video. Video på mobil. Justitsministerens talepapirUdenrigsministerens talepapir.

7. TV: Regeringens reformarbejde af menneskerettigheder er i gang Altinget 10.2.2017

8. Debat i Folketinget om Udenrigsministerens redegørelse om Europarådet: Udenrigsministerens redegørelse til Folketinget af 28. februar 2017 blev debatteret 14. marts 2017.
Redegørelsen kan findes her, og debatten om redegørelsen kan læses her.

9. Med den såkaldte Brighton-erklæring forsøger politikerne nu for første gang i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols 55-årige historie at flytte magten retur til medlemsstaterne. Det rokker ved fundamentet for menneskerettigheder. 27.11.2013 af Mikael Rask Madsen, professor ved Københavns Universitet og Jonas Christoffersen, direktør Institut for Menneskerettigheder. Bragt i Jyllands-Posten den 26.nov.2013


10. Overblik: Sådan vil regeringen gå op mod konventionerne Berlingske 10.2.17


11. Menneskeret.dk side 7


12. Danmarks kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité (november 2017 - maj 2018) står der i Regeringsgrundlaget november 2016 side 55-56 :
Konventioner

Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar