Overskriften dækker over, at en ny undersøgelse, der specifikt handler om tyske turister, viser en generel stigning i interessen blandt tyskere for Danmark som rejsemål. I 2016 valgte helt overordnet flere udlændinge at holde ferie i Danmark. Det forstår man godt: Danmark er et smukt land, hvor der overalt er kort afstand til hav, frisk luft og rent drikkevand.
JP langer ud efter eksperters og andres advarsler - omkring årsskiftet 2015/2016 - om at dårlig international omtale på grund af smykkeloven ville få konsekvenser for bl.a. dansk turisme. JP har interviewet et britisk ægtepar, der aldrig har hørt om smykkeloven, og som synes, det er en fantastisk idé nu, da de hører om den.
I lederen 26.7. Lad eksperten tale, men gør det klart, om det er holdning eller viden raser JP over en lektor i national branding (omdømme) på CBS, der udtalte, at negativ omtale af Danmark godt kan have effekt på lang sigt:
"Her skal ikke rejses tvivl om lektorens forskning. Men det må være berettiget at beskæftige sig med, hvilke skadevirkninger det kan få, når han og andre eksperter udtaler sig mere eller mindre skråsikkert om forhold, som viser sig ikke at holde vand. Man kan få den mistanke, at eksperten træder ud af sin rolle som ekspert og ind i rollen som meningspåvirker og samfundsdebattør. Det er han også i sin gode ret til, men det skal til gengæld stå klart for læserne, om han udtaler sig, fordi han ved noget, eller fordi han mener noget."
JP glemmer helt, at avisen få dage inden, den 23.7.17, selv udnævnte en professor i formueret til ekspert i forbindelse med dennes vurdering af en udtalelse i Politiken fra en dansk dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg: Danmark er for passiv og udnytter ikke sin mulighed for at påvirke domme ved Menneskerettighedsdomstolen.
JPs professor har selv tidligere udtalt, at han ikke er menneskeretsekspert.
Der er ikke mange principielle EMRD-sager på et år, og derfor er det næppe korrekt, som "eksperten" hævdede i JP 23.7., at det vil være dyrt at overvåge sager af interesse for Danmark. Den Danske Repræsentation ved Europarådet i Strasbourg vil formodentlig have ressourcer til at kunne gøre det.
Forskning i regeringens overvågning af sager ved EU-Domstolen viser, at det er overkommeligt at overvåge disse sager. Hvrfor skulle det så ikke være det i forhold til principielle EMRD-sager?
Svækkes Danmarks omdømme af dårlig omtale?
Det er korrekt, at branding-eksperter og danske virksomheder har påpeget, at den negative internationale omtale af Smykkeloven L87 risikerer at kunne skade Danmarks muligheder for at skabe og fastholde vækst på den lange bane jf. kronik i Politiken 27.1.16.
"Vi (Danmark, red.) får sværere ved at tiltrække ressourcer, som eksempelvis turister. Færre har måske lyst til at rejse til Danmark, og det kan være sværere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft."
VisitDenmark's kommunikations- og pressechef, Mikkel Thrane var ikke enig:
"Der kommer hurtigt fokus på andre ting (end asylloven, red.), og vi kan se på den lidt længere bane, at når Danmark er udsat for negativ omtale, så har det ikke nogen betydning for turismen. Der har ikke været i fald i antallet af overnatninger."
En forsker i turisme ved Aalborg Universitet i København vurderede også, at den negative omtale ikke vil betyde færre turister herhjemme: "Langt de fleste rejsende er apolitiske i forhold til deres valg af rejsemål. Turisme-forbruget er langt mindre refleksivt i forhold til eksempelvis den grønne og moralske-forbruger, som vi har i hverdagen," forklarer Szilvia Gyimóthy.
Men det er vigtigt at minde om, hvad Mordhorst også sagde til JP 12.4.16, og som JP glemte at nævne i sin leder 26.7. (min fremhævning):
»Artiklen (i The Washington Post red.) er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når fortællinger begynder at få deres eget liv. Hverken denne artikel eller frikadellesagen fra Randers ville nok have ramt de internationale medier før i tiden, men nu bekræfter de pludselig en ny historie om Danmark. Landes images er grundlæggende utroligt stabile over tid – der skal meget til at ændre dem, men det ser faktisk ud til, at Danmark har fået et supplerende image som det land, der tænker sig selv og sine egne først i stedet for at være en global spiller,« siger han og understreger, at både smykkesagen, frikadellesagen og annoncesagen har leveret materiale til denne nye fortælling.
Og til Magisterbladet 12.2.16 svarede Mordhorst følgende på spørgsmålet (min fremhævning): Hvad betyder sådanne sager for Danmarks renommé?
“Regeringen spiller med høj indsats. Et lands renommé og omdømme tager lang tid at skabe og skal derfor ses som en langtidsinvestering ligesom store investeringer i infrastruktur. Spørgsmålet er, i hvor høj grad regeringen ser sit tiltag i et langsigtet perspektiv. Den vil sikkert sige, at de netop er langsigtede. Men Fogh-regeringens vurderinger efter karikaturkrisen var, at man skulle være meget påpasselig med, at dårlige historier ikke brænder sig fast, ved aktivt at arbejde med Danmarks ry”.
Under pkt. 1 i henvisninger er der links til flere udtalelser af Mordhorst.
Smykkesagen og dårlig international omtale af Danmark
I Vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere mv. fra 5.2.16 står: "Ved visitationen skal politiet dels besigtige, om udlændingen bærer synlige værdigenstande, dels undersøge det tøj, som udlændingen er iført, uden at der sker nogen undersøgelse af det menneskelige legeme.
Der skal ikke ved visitationen ske afklædning eller indtrængen i det menneskelige legeme."
(...)
(...)
"3.1. Hvilke aktiver kan tages i bevaring? Følgende aktiver kan tages i bevaring:
- kontanter, hvis der er tale om beløb over 10.000 danske kroner (eller udenlandsk valuta svarende til et beløb over 10.000 danske kroner)
- genstande af større økonomisk værdi, dvs. over 10.000 kr., dog således at personlige genstande med en særlig affektionsværdi ikke tages i bevaring."
Smykkesagen og de andre tiltag i lovforslaget L87 skulle sende signaler internationalt til flygtninge, at de skulle holde sig langt væk fra Danmark.
Men forslaget om at konfiskere flygtninges smykker vakte et internationalt ramaskrig, der kom meget bag på regeringen. Den følte sig misforstået. Kritikken overskyggede helt andre tiltag i L87, bl.a. udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus.
Rådgivning inden et lovforslag
Når et ministerium får en idé som f.eks. konfiskation af flygtninges værdier, bør embedsmænd i andre ministerier naturligvis inddrages med deres viden og gode råd. Det store antal kommunikationsrådgivere ansat i ministerier ved udmærket, at ethvert budskab udsender signaler, og at enhver modtager af budskaber fortolker. Det vidste regeringen udmærket godt, da den satte annoncer i libanesiske aviser for at afskrække flygtninge fra Mellemøsten i at komme til Danmark.
Hvis kommunikationsrådgivere, spindoktorer mfl. ikke kender til Tyskland i 1938 og frem, er der flere historikere i udenrigsministeriet, der kunne bidrage med viden på området. Måske er de kommet med indvendinger, men på danske arbejdspladser kan kulturen være sådan, at det skorter på lydhørhed overfor indvendinger, selv om indvendinger i tide kan forbedre et projekt.
Tidligere overrabbiner Bent Melchior skrev i Jyllandsposten 18.12.15 Vi er selv ude om nazisammenligning:
"Uforsigtig omgang med lovforslag risikerer at skade Danmarks omdømme, vurderer tidligere overrabbiner. Danmark kan takke sig selv for, at lovforslaget om beslaglæggelse af værdigenstande for flygtninge nu nævnes sammen med nazisternes konfiskation af minoriteters værdier under Anden Verdenskrig." (2)
Melchior mener dog ikke, sammenligningen er holdbar.
Herbert Pundik skrev Sådan begynder et liv som flygtning Politiken 24.1.16
I Views on the News: Denmark and refugees The Justice 2.2.16 skrev Professor Jytte Klausen: "The Danish legislation authorizing confiscation of refugees’ jewelry, cash, and iPads and other valuables has rightly been condemned. The law is ugly — and stupid. (...) The sad truth is that the real purpose of the law is deterrence: “Don’t come here. We are mean.” This is not the Denmark I recognize. The country has been torn apart by this act." (3)
Regeringen og flere folketingsmedlemmer reagerede med stor vrede på, at smykkesagen blev associeret med 30ernes Nazityskland. Men det er uundgåeligt, fordi mennesker opfatter via associationer.
I Rudolf Arnheims "Visual Thinking" er et kapitel med titlen Two and Two Together. Her står bl.a.: "Remember the old laws of association: items will be connected when they have frequently appeared together (...)(4)
I Rudolf Arnheims "Visual Thinking" er et kapitel med titlen Two and Two Together. Her står bl.a.: "Remember the old laws of association: items will be connected when they have frequently appeared together (...)(4)
Professor i European politics på Ireland's Maynooth University, John O'Brennan udtalte i et interview bl.a.: "Denmark's refugee policies are unnecessarily strict, and evoke images of Nazi Germany.": "This is loaded with symbolism. Given the terrible history in Europe, in close proximity to Denmark, actually, we understand all the symbolism connected to engaging in this way with people who are really poor."
Også den italienske præsident kritiserede den danske smykkelov i sin juletale. Politiken referede: "Præsidentens kritik af den danske lov bliver ikke mindre alvorlig set i lyset af, at Sergio Mattarella er jurist af uddannelse og tidligere højesteretsdommer." Mattarella satte også den danske lov i historisk perspektiv ved at tilføje: »Tiltaget vækker mindelser om de mørkeste kapitler i Europas historie« og sagde:
»I betragtning af de mange børn, der dag efter dag lider druknedøden, virker det groft kynisk at såre flygtninge på deres egen værdighed og ligefrem fratage dem de ejendele, det er lykkedes dem at redde med sig under flugten fra trængslerne i hjemlandene, sådan som man nu har tænkt sig at gøre det i et af EU’s medlemslande«.
Talen kan læses og ses her: Intervento del Presidente Mattarella alla Cerimonia per lo scambio degli auguri di fine anno con i Rappresentanti delle Istituzioni, delle Forze politiche e della Società civile Dicembre 22 2015: (Video 8:29)
Den danske ambassadør i Italien måtte på Facebook i en fart dagen efter med et åbent brev, hvor han forsvarede Smykkeloven. Og der blev sat gang i damage control via andre danske ambassader. Udenrigsministeriet kom på overarbejde.
Kritikken fik Støjberg til at ændre sit omstridte lovforslag: Vi vil ikke flå plomber ud på folk 6.1.16: Det kan være, vi skal have præciseret tingene lidt, siger udlændingeministeren efter heftig kritik af forslag om flygtninges værdigenstande. Og kun vielsesringe til langt over 10.000 kroner beslaglægges, skrev DR 8.1.16.
Midt i alvoren var der plads til sagen i et belgisk satireprogram, der havde lavet en parodi på en Lego-reklame - Lego Grænsekontrol. Etnisk Lego. Foto: Screendump/Canvas:
Den danske ambassadør i Italien måtte på Facebook i en fart dagen efter med et åbent brev, hvor han forsvarede Smykkeloven. Og der blev sat gang i damage control via andre danske ambassader. Udenrigsministeriet kom på overarbejde.
Kritikken fik Støjberg til at ændre sit omstridte lovforslag: Vi vil ikke flå plomber ud på folk 6.1.16: Det kan være, vi skal have præciseret tingene lidt, siger udlændingeministeren efter heftig kritik af forslag om flygtninges værdigenstande. Og kun vielsesringe til langt over 10.000 kroner beslaglægges, skrev DR 8.1.16.
Midt i alvoren var der plads til sagen i et belgisk satireprogram, der havde lavet en parodi på en Lego-reklame - Lego Grænsekontrol. Etnisk Lego. Foto: Screendump/Canvas:
Regeringen kæmpede med næb og klør for sit forslag om konfiskation af flygtninges smykker og værdier. Den skulle have erkendt, at forslaget var en fejltagelse. Smykkeloven er da også kun blevet brugt få gange.
Til sagen klæber at statsminister Lars Løkke Rasmussen hemmeligholdt en FN-advarsel mod udlændingestramninger: Forud for vedtagelsen af den såkaldte smykkelov advarede FN’s generalsekretær i et brev til statsministeren imod forslaget. Men statsministeriet stemplede brevet som fortroligt. Nu beklager Lars Løkke Rasmussen, at brevet ’ved en fejl’ blev hemmeligholdt for politikere og offentligheden. Information 17.10.16
Danmarks indflydelse svækkes
Smykkeloven har if. Visit Denmark ikke skadet antal turister i Danmark, men som nævnt indlejrer sagen sig i en fortælling om et land, der lukker sig om sig selv.
I forbindelse med annoncerne i libanesiske aviser, der skulle skræmme flygtninge fra at komme til Danmark, lød en overskrift i Altinget 4.11.2015:
"Som en boomerang vender regeringens tiltag tilbage og skriver sig ind i fortællingen om Danmark som et lukket land."
"Som en boomerang vender regeringens tiltag tilbage og skriver sig ind i fortællingen om Danmark som et lukket land."
Regeringen har ikke lært af hverken annonce- eller smykkesagen mht. at sende dårlige signaler til udlandet.
Regeringen optræder hyklerisk, når den vælger at kritisere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRD) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Den sender et signal om, at den på den ene side ikke ønsker at værne om EMRD og EMRK i en tid, hvor menneskerettigheder er under pres i verden, samtidig med at den på den anden side kandiderer til FNs Menneskerettighedsråd 2019-21 "for at beskytte og fremme respekten for menneskerettigheder". Det hænger ikke sammen.
Ved lanceringen af FN-kandidaturet sagde daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V):
"Jeg ser Menneskerettighedsrådet som et centralt organ, der arbejder for at beskytte og fremme respekten for menneskerettigheder. Det arbejde vil den danske regering meget gerne være med til at styrke.”
Selv om der har været spektakulære enkeltsager, der har vakt forargelse, i forbindelse med at dømte ikke kunne udvises af Danmark, bør regeringen over for den danske befolkning sætte disse sager i perspektiv, fremfor som Venstre at komme med forskellige udmeldinger: på et personligt plan ser han (Claus Hjort Frederiksen red.) gerne konventionerne fuldstændigt ophævet (Claus Hjort Frederiksen 9.11.2016) og "vi vil ikke ene og alene træde ud af alle konventioner (Marcus Knuth 4.7.2017) til "ikke bryde konventionerne, men måske opsige eller ændre nogle" (Søren Pind 8.7.2017).
Advokat Niels Erik Hansen skriver 15.11.2016:
"Selv om det ofte fremstilles som om, Domstolen holder hånden over alvorlige kriminelle, der skal udvises, så "glemmer" man i farten, at disse personer har koner og børn, der også har behov for et familieliv, der er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen. Derfor er der grænser for, hvornår man kan udvise medborgere, der har boet her i årevis, og har hele deres familier her.
Desværre bliver disse ganske få sager blæst stort op og gjort til en del af hetzen mod menneskerettigheder, der skal overbevise befolkningen om, at det er vores overlevelse som nation, der står på spil."
Regeringens kritik af EMRK og EMRD i forbindelse med det danske Europarådsformandskab sker primært af indenrigspolitiske grunde, men sender samtidig et signal internationalt om, at Danmark er et land, der vil svække menneskerettigheder af hensyn til folkestemningen.
Skrevet af Anne Albinus
Henvisninger
1.
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8579460/the-washington-post-langer-ud-danmark-er-et-fjendtligt-land/
http://www.agropro.dk/pdf/effektivt-landbrug-28-januar-2016.pdf
Det er specielt ømtåleligt for landbrugseksporten, når Danmark hænges ud i de internationale medier som i disse dage, hvor de nye flygtninge-lovregler har ført til sammenligninger med Nazi- tyskland.
Det skyldes, at landbruget i særlig grad har markedsført bacon og smør, m.m., som produkter af danske værdier om velfærd og demokrati.
Værdier, der nu pilles ned i internationale medier som utroværdige, siger lektor og ph.d ved Copenhagen Business School (CBS), Mads Mordhorst
Det her kan godt blive skadeligt på sigt og give problemer for den danske fødevareindustri, siger lektoren. Han har som brandingekspert forsket blandt andet i Arla og i markedsføring af bacon i Storbritannien under brandet Danish.
2. Bent Melchior: Vi er selv ude om nazisammenligning JP 18.12.15
3. Views on the News: Denmark and refugees The Justice 2.2.16
4. Tyskland 1938
"Uforsigtig omgang med lovforslag risikerer at skade Danmarks omdømme, vurderer tidligere overrabbiner. Danmark kan takke sig selv for, at lovforslaget om beslaglæggelse af værdigenstande for flygtninge nu nævnes sammen med nazisternes konfiskation af minoriteters værdier under Anden Verdenskrig. Det mener tidligere overrabbiner Bent Melchior, som dog ikke synes, at sammenligningen er gangbar. »Den holder selvfølgelig ikke. Men vi har en lille smule os selv at takke for, at man overhovedet kommer til at lave den sammenligning, for vi har håndteret lovkomplekset forkert,« forklarer han til Ritzau, og uddyber: »Det var først, da man kom med sammenligningen, at man sagde, at det ikke gælder vielsesringe og andre ting med affektionsværdi. Det skulle man have sagt fra starten."
3. Views on the News: Denmark and refugees The Justice 2.2.16
Prof. Kristen Lucken (IGS)
"With the number of asylees in Denmark tripling since 2013, these policies appear to be a bold circumnavigation of the 1951 UN Refugee Convention and a clever attempt to create an invisible border within the Schengen zone. Would-be asylees from Syria, Iraq and North Africa now must turn over assets exceeding 10,000 kroner (approx. $1500) and move to rural refugee centers where pork is now featured on the menu. These policies conjure up scenes from “Oliver Twist” wherein the “Artful Dodger” picks pockets of the poor rather than those of the wealthy. Why the harsh stance towards asylees?" (...)
4. Tyskland 1938
- "Ved en forordning af 26. april blev jøderne pålagt at registrere alle formuer over 5000 Rigsmark samt aktiver i form af smykker, kunst og pelsværk, hvilket gjorde myndighederne i stand til at vurdere præcist, hvilke formuer der endnu var på jødiske hænder. Herfra var der ikke langt til den endelige konfiskation" in Danmark og de jødiske flygtninge 1933-40 af Lone Rünitz, Museum Tusculanum 2000
"Artikel 2
2. It does not include movable objects used by the individual or house furnishings as far as the latter are not luxury objects."
On April 26, 1938, Field Marshal Hermann Göring ordered that Jews possessing more that 5,000 RM worth of assets register their property. A similar process of property registration was repeated for Jews attempting to emigrate and those awaiting deportation. German allies and collaborating states such as Vichy France, Romania, Bulgaria, Croatia, Slovakia, and Hungary, all introduced similar measures against Jewish property as did the Nazi authorities in the countries Germany occupied directly. This inventory of Jewish property served as a means for its subsequent systematic confiscation by the state; Göring’s rationale was that data concerning the property was needed in order to determine how it could best be used to meet the needs of the German economy.
5. I Rudolf Arnheims "Visual Thinking" er et kapitel med titlen Two and Two Together. Her står bl.a.: "Remember the old laws of association: items will be connected when they have frequently appeared together (...)
I malerkunsten er der utallige eksempler på, at nærhed betyder en form for samhørighed. Det Sixtinske Kapel med Michelangelos malerier på loft og vægge er et eksempel på en sådan topografisk gruppering af de forskellige figurer.
Netop den topografiske fordeling er afgørende for, om noget huskes som hørende sammen. I middelalderen fordelte man de forskellige billeder på væggene efter et fast, vedtaget princip: Nye testamente på sydvæggen, gamle testamente på nordvæggen, dommedagsbilleder mod vest og opstandelse mod øst. - I primitiv, magisk tænkning kan ting der har været i berøring med eller i nærheden af hinanden "smitte" hinanden med bestemte egenskaber. (James Frazer: The Golden Bough p. 37 ff.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.