fredag den 28. juli 2017

Regeringens angreb på Retsstaten og grundlæggende Rettigheder


Lars Løkke Rasmussens ønske om opgør med FlygtningekonventionenVenstres udmeldinger om konventioner og regeringens kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er et angreb på retsstaten og grundlæggende rettigheder.

Af nedenstående eksempel fra Belgien kan man se, at regeringens holdninger lige så stillet er skredet, og man kan spørge, hvor det ender.

Det er alvorligt, at en udvikling, der sker glidende, ikke bemærkes som pludselige ændringer ville blive det. Og medierne flyder med strømmen.


Formanden for det nationalistiske flamske regeringsparti N-VABart De Wever, satte spørgsmålstegn ved Genèvekonventionen under sin  forelæsning på universitetet i Gent 22.9.15. 

Bart De Wever er borgmester i Antwerpen og omtales som Michel-regeringens uofficielle premierminister. 

Efter De Wevers forelæsning sagde Dirk Jacobs, sociologi-professor ved ULB, til avisen La Libre 24.9.15, at når man sætter spørgsmålstegn ved international ret, Genèvekonventionen, er det et regelret angreb på grundlæggende rettigheder og retsstaten, som er et nøgleelement i demokrati.

Der debatteres jævnligt blandt forskere og andre i Belgien, om N-VA er "højreekstremistisk". De ansvarlige i partiet er kommet med nogle skrappe udtalelser i forbindelse med flygtningekrisen. 

Dirk Jacobs sagde i La Libre 24.9.15, at nationalisterne i N-VA nu har overskredet den røde linje. De er blevet højre-ekstremister, og de 3 andre partier, som N-VA danner føderal regering med, bør drage konsekvensen heraf. I samme artikel i La Libre er der dog andre eksperter, der ikke er enige i Jacobs vurdering af N-VA mht. højreekstremisme.

Efter Bart De Wevers forelæsning for de scient.pol. studerende, tweetede Jacobs flg.: “Erratum. J’ai sou­vent argumenté dans mes écrits académi­ques que la N­VA n’était pas un parti d’ex­trême droite. J’avais tort. Mes excuses.” 

Min oversættelse: "Erratum. Jeg har ofte i mine akademiske skrifter argumenteret for, at N-VA ikke var et højreekstremistisk parti. Jeg tog fejl. Undskyld."

I La Libre 25.9.15 nævner Dirk Jacobs de 5 punkter, hvormed videnskabelig litteratur definerer et højreekstremistisk parti:
  1. nationalisme, 
  2. racisme, 
  3. fremmedfjendskhed, 
  4. en antidemokratisk tendens og 
  5. ønsket om en stærk stat.
Indtil fornylig var N-VA bare et højre-populistisk parti, men når man sætter spørgsmålstegn ved international ret, Genève-konventionen eller loven mod diskrimination, er det et regelret angreb på grundlæggende rettigheder og retsstaten, som er et nøgleelement i demokrati, siger Jacobs.

I 2012 havde Bart De Wever sagt tydeligt i VRT til Filip Dewinter fra  Vlaams Belang, da denne kritiserede Genèvekonventionen, at det var en grænse, der ikke skulle overskrides, at man ikke kunne debattere den, at det drejede sig om menneskerettigheder. At sætte spørgsmåltegn ved disse menneskerettigheder var altså det, der adskilte N-VA fra Vlaams Belang, og N-VA ville aldrig overskride den linje.

Vlaams Belang er et nationalistisk parti, der er holdt uden for al politisk indflydelse med en "cordon sanitaire". Efter N-VA blev startet i 2011, er tilslutningen til Vlaams Belang dalet. 


Tekst: Træk i de to snore og bed! (Bogstaverne på redningsvesten 'U E' står for EU)

Bart De Wevers forelæsning i Gent blev omtalt i flere belgiske medier bl.a. RTL 22.9.15, da hans udtalelser chokerede. De Wever sagde bl.a., at folk ikke flygter fra bomber, og han satte spørgsmålstegn ved tildeling af sociale ydelser: De Wever vil ændre tillægsprotokollerne i Genèvekonventionen, der sikrer beskyttelse til ofre for væbnede konflikter. 

Med Genèvekonventionen, siger De Wever, har flygtninge i dag adgang til sociale ydelser på samme niveau som modtagerlandets borgere. Men socialvæsenet i 1951 var ikke det samme som i dag. Nogle lande har meget generøse velfærdsordninger, og konventionen giver i dag flygtninge adgang til disse. De Wever mener, man skal skelne mellem menneskerettigheder og borgernes rettigheder. Man skal overveje en statut, der giver mulighed for at få én rettighed efter en anden. Børnetilskud skal først tildeles efter 4 år på belgisk jord. Man skal først kunne få familiesammenføring, når man har job og bolig. Og for at reducere Belgiens tiltrækningskraft skal opholdstilladelse være tidsbegrænset, udtaler De Wever. 


Med 
bevæger Venstre og regeringen sig i retning af N-VA i ønsket om opgøret med grundlæggende rettigheder og retsstaten. 


N-VA tog afstand fra den såkaldte smykkelov

Indenrigsminister Jan Jambon, N-VA, udtalte i De Morgen 16.1.16, at det er en dum idé at tage værdier fra flygtninge. Og at der aldrig kommer danske tilstande med N-VA i Belgien. Vi vil aldrig indføre sådanne foranstaltninger. Det er en form for afskrækkelse, som vi ikke billiger, sagde han.

N-VA har allerede fremsat skrappe foranstaltninger mht. indvandringspolitik, men "Vi vil ikke rulle pigtråd ud ved grænserne eller kontrollere bagage for at få fat i penge. Man skal være en smule menneskelig," understregede Jan Jambon i Deredactie.be 16.1.16.

Skrevet af Anne Albinus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar