mandag den 24. juli 2017

Er en nordisk Menneskerettighedsdomstol realistisk?

Jura-professor på Københavns Universitet Mads Bryde Andersen foreslår i sin kronik i Berlingske (11.7.17) i forbindelse med sin kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der oprettes en nordisk menneskerettighedsdomstol.

Det forslag har ingen gang på jorden, for Sverige bakker ikke op om det danske regeringsgrundlag (27.11.2016):

Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Information refererede 10.2.17 udenrigsminister Margot Wallströms svar til Christina Höj Larsen fra Vänsterpartiet: 

»Ved et eventuelt møde [med den danske regering, red.], vil jeg forsikre om, at regeringen har til hensigt fortsat at værne om den europæiske konventions unikke rettighedssystem for fremtiden.”

Og 10.7.2017 svarede justitsdepartementet mig på mit spørgsmål, om justitsministeren mener det samme som udenrigsministeren: 

“Vad jag kan meddela dig är att Sverige stödjer Europakonventionssystemet och Europadomstolen och att Sverige har en positiv hållning till att stödja det redan pågående reformarbetet.”

Norge vil med stor sandsynlighed heller ikke følge Mads Bryde Andersens idé. Her har ingen, så vidt jeg ved, argumenteret for, at Norge bør trække sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Bryde Andersen foreslår. Der er enkelte, der kritiserer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske tolkninger, og nogen, der mener, at den norske højesteret går for langt i sin loyalitet med domstolen, men det er alt. 

Jura-professor Geir Ulfstein, Universitet i Oslo, konstaterer i Menneskerettighetene og Norge (2017) at 

”gjennom menneskeretsloven har konvensjonene fått en meget sterk stilling, ved at de konvensjonene som er inntatt i denne loven går foran øvrig norsk lovgivning. Dessuten var det ved stortingsbehandlingen enighet om at konvensjonsorganenes avgjørelser skulle tillegges meget stor vekt. Stortinget viste altså en stor lojalitet overfor de internasjonale menneskerettighetene og overvåkningsorganene.” (s. 17)

Og side 31: 

I Norge finnes en veletablert støtte til de internasjonale menneskerettighetene i Stortinget, forvaltningen og i Høyesterett - samt i media og den politiske opinionen. Det har heller ikke oppstått akutte kriser i forbindelse med enkeltavgjørelser fra internasjonalt hold. Disse rettighetene blir rigtignok udfordret av rettsliggjøringsdebatten. De nasjonalistiske tendensene kan også slå inn i  Norge. Og medienes støtte til menneskerettighetene kan avta eller snu” (pp. 31-32 Føllesdal, Ruud og Ulfstein).

Skrevet af Anne Albinus

Links

t.o. 

I forb. med samme debat i UK før Brexit:

Frank Cranmer, "Can the UK leave the ECHR and remain in the European Union?" in Law & Religion UK, 26 April 2016, 

Og i Frankrig før Præsidentvalget

En menaçant de quitter la Cour européenne des droits de l'homme, François Fillon prépare-t-il un Frexit? Huffington Post 1.12.2016 Pierre Yves Leborgn skriver


Quitter la Cour, ce serait quitter l'Union européenne. Une folie totale.


Min oversættelse:

At forlade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol betyder at forlade EU. Totalt vanvid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar