Sidevisninger i alt

onsdag den 19. juli 2017

Menneskerettigheder i DR Deadline 18.7.17

Ifølge værten på DR's Deadline 18.7.17, Niels Krause-Kjær, vokser presset i Danmark for at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). 

Senest fordi Danmark ikke kan udvise 4 kriminelle udlændinge, da det ville være uforeneligt med forpligtelserne i henhold til artikel 3 i EMRK, der bl.a. indebærer, at man ikke må sende dømte tilbage til et retssystem, hvor der er en reel risiko for, at de vil få tildelt mindre end 3m2 personligt rum. På Deadlines Facebookprofil er sagen om de 4 rumænere trækplaster for Deadline udsendelsen i aftes.

Niels Krause-Kjær havde inviteret professor i formueret ved Københavns Universitet (KU) Mads Bryde Andersen (MBA) i studiet på baggrund af MBA's 
  1. artikel i Juristen Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem udgivet 27.6.17 og
  2. kronik i Berlingske Derfor er det svært at træde ud af konventionen 11.7.17
  • Først bringer jeg udskrift fra 13:08 inde i interviewet
  • Derefter kommer mine kommentarer
Deadline-værten Niels Krause-Kjær tog fat i Trekløverregeringens Regeringsgrundlag 27.11.2016 side 55:

Konventioner

"Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneske­rettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet."

Niels Krause-Kjær (NKK): Mads Bryde Andersen, det er jo lige præcis det også din artikel i Juristen og din kronik i Berlingske handler om, ikke?

Mads Bryde Andersen (MBA): Det er meget velanbragt efter min opfattelse.

NKK: Hvorfor?

MBA: Jamen, fordi man er kommet i en situation, hvor vi vælgere stemmer på vore politikere, for at de skal gøre et eller andet, som man jo gør i et demokrati. Men politikerne bliver forhindret i det, fordi en domstol, som ikke er valgt politisk, siger stop. Det er et problem for vores demokrati.

NKK: Man har tit i debatten igennem de sidste mange år omkring det her sådan næsten slået syv kors for sig. Jamen, vi kan da ikke melde os ud af det gode selskab, og vi kan ikke gå ud og ikke længere være en del af de her konventioner. Det er det, kan man sige, hele vores moderne vestlige samfund bygger på i dag. 

Du har både i dit skrift i Juristen og også i kronikken rent faktisk anvist en vej til rent faktisk at gøre det. Hvad er det for en vej, du ser?

MBA: Jamen for mig at se er der jo ingen politisk uenighed om, at den konventionstekst som Danmark tiltrådte i sin tid - altså fra 1950 - dengang Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til, at den er vi stadig forpligtet af. Vi er helt enige i, at der er ret til familieliv og ret til informationsfrihed og alle de her ting, i den forståelse som vi lagde til grund.

Vi er kede af den dynamiske udvikling, som domstolen har lagt i det. Så min anvisning har været, at man kan jo sådan set godt vælge at sige, vores problem er ikke konventionen, vores problem er domstolen, så hvis vi nu melder os ud af konventionen, som tvinger os til at have domstolen, så kan vi samtidig afgive et løfte om at overholde konventionen, men selv fortolke den altså via vores egne domstole fortolke dens betydning. Det er en af de overvejelser, jeg synes, man kan gøre. Hvis man så synes, at det vil være en for vidtgående udvej, fordi så vil danske statsbetalte domstole jo så vurdere, om Danmark selv har begået konventionskrænkelse. 
Det er iøvrigt et af argumenterne for at lægge det i en international domstol. Jamen, så kunne man overveje en flerhed af lande, f.eks. de nordiske lande at etablere en nordisk menneskerettighedsdomstol, der gør det. 

NKK: Ville man ikke, altså. Du siger altså, rent juridisk kunne det lade sig gøre, men vil det ikke altså på en eller anden måde få os i et selskab, som vi ikke ønsker at være i politisk?

MBA: Domstolen, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er den instans, som giver os problemet, har jo været helt ude af stand til at løse de reelle menneskerettighedsproblemer. Tag f.eks. det der sker i Tyrkiet efter kuppet sidste år. Et stort antal dommere interneres, ytringsfriheden begrænses osv. Det har domstolen intet gjort ved. De mennesker, der har klaget til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fået at vide, I har ikke udtømt de nationale retsmidler. Der er ingen medlemslande i Europarådet, der har sagsøgt Tyrkiet for Menneskerettighedskrænkelser. Så de helt alvorlige krænkelser er domstolen helt impotent overfor. Det er småtterierne, den blander sig i, så efter min mening synes jeg ikke, man kommer i nødvendigvis i et dårligt selskab ved at gøre det på den måde. Men der er også andre metoder, som jeg også har skrevet.

NKK:
Danmark overtager her til november, tror jeg, det er, formandskabet i Europarådet et halvt år frem og har selv bebudet, at jf. også det her regeringsgrundlag, at det er første-prioriteten, at det er ligesom, at man vil tage livtag med konventionerne.

Er det her dit råd til regeringen, man kan sige at som juraprofessor, du bevæger dig jo lidt ind på den politiske bane lige i øjeblikket, Mads Bryde Andersen.

MBA: Det gør ikke! Jeg anviser jo nogle veje, man kan overveje, og det er selvfølgelig politikerne, der skal træffe de beslutninger. Jeg anviser også det forslag, at man tillader medlemsstaterne at kunne tage forbehold over for enkelte domme eller sagsområder i konventionen, sådan at medlemsstater, der føler, at de er blevet taget til indtægt for nogle ting, de ikke havde tænkt sig, da de underskrev konventionen, de kan sige, ja dem tager vi så tilbage igen til vores egen suverænitet, så at sige.

Nej, det er bestemt politikerne, der skal træffe beslutningerne. Jeg siger måske bare og specielt i min artikel, som man kan hente på hjemmesiden på KU, min hjemmeside der, at, at, at den menneskerettighedsdyrkelse, vi oplever idag, er et forholdsvis nyt fænomen. Det er siden først fra Jimmy Carters tid 1976 frem, at man for alvor begyndte at dyrke det så meget, som man nu har gjort det.

Vi bliver jo ikke uciviliserede af at vende tilbage til tiden før Jimmy Carter.

NKK:
 Her til sidst, Mads Bryde Andersen, jeg kunne forestille mig, at der er nogen, der sad og tænkte, ja, den er god med ham, så kan de nordiske lande gøre det, og Danmark kan gøre det, og så har vi Højesteret, der ligesom. Men hvis nu 1/2, eller 2/3 af de 47 stater siger, så vil vi gøre lige som Danmark, og så bliver det måske nogle lande, der træder ud og laver deres egen, kan man sige, fortolkning på området, som måske lande vi ikke lige er så imponeret over i det daglige, men så skvatter det hele jo sammen. Kan man ikke godt ...?

MBA: Det er bestemt den risiko, der ligger. Man må så stadig spørge, om systemet har den robusthed, man forventer jf. mit eksempel med Tyrkiet. Det ved jeg ikke, om det har. Og jeg er da heller ikke sikker på, at alle lande er ligeså ordholdne, som vi er, når det gælder krænkelser af konventionen. Vi gør jo alt for at rette op, hvis vi bliver dømt ved Domstolen. Det er jeg ikke helt sikker på, at alle lande i Europarådskredsen gør.

NNK: Mads Bryde Andersen, tak fordi du kom!

CITAT SLUT.

Mine kommentarer til interviewet

Som man kan læse af kommentarerne under klippet på DR Deadlines Facebook side, er der begejstrede kommentarer over MBAs løsningsforslag på den seneste spektakulære sag, hvor Danmark ikke kan udvise 4 rumænere til fængselsforhold med 2-3m2 som personligt rum.

Er der grund til begejstring over MBAs forslag?

1. MBA: Men politikerne bliver forhindret i det, fordi en domstol, som ikke er valgt politisk, siger stop. Det er et problem for vores demokrati.

Min kommentar: MBA nævner ikke, at når et land underskriver Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, frasiger det sig en del af sin nationale selvbestemmelse: Staten påtager sig at behandle alle individer ens på sit landområde. Den magtulighed, der kan være mellem myndighederne på den ene side og individet på den anden, balanceres af menneskerettighederne.

2. MBA: Jamen, så kunne man overveje en flerhed af lande, f.eks. de nordiske lande at etablere en nordisk menneskerettighedsdomstol, der gør det. 

Min kommentar: Intet tyder på, at dette forslag har gang på jorden.
  • I Norge har ingen, så vidt jeg ved, argumenteret for, at Norge bør trække sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er enkelte, der kritiserer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske tolkninger og nogen, der mener, at den norske højesteret går for langt i sin loyalitet med domstolen, men det er alt. 
Den norske jura professor Geir Ulfstein konstaterer i bogen Menneskerettighetene og Norge,  at Norge i en europæisk sammenhæng var relativt sent ude med at gøre internationale menneskerettigheder til norsk ret gennem lovgivning. Men gennem menneskeretsloven har konventionerne fået en meget stærk stilling ved at de konventioner, som er optaget i loven, går foran øvrig norsk lovgivning. Desuden var der ved stortingsbehandlingen enighed om, at konventionsorganernes afgørelser skulle tillægges meget stor vægt. Stortinget viste altså en stor loyalitet overfor de internationale menneskerettigheder og overvågningsorganer (side 17).
  • Ifølge dagbladet Information 10.2.2017 har udenrigsminister Margot Wallström forsikret den svenske rigsdag om, at den svenske regering ikke vil støtte de danske ambitioner i regeringsgrundlaget i forbindelse med formandskabet. I januar skrev Wallström i et svar til Christina Höj Larsen fra Vänsterpartiet: »Ved et eventuelt møde [med den danske regering, red.], vil jeg forsikre om, at regeringen har til hensigt fortsat at værne om den europæiske konventions unikke rettighedssystem for fremtiden.
Justitsministeriet svarede mig 7.7.17 på mit spørgsmål, om justitsministeriet mener det samme som udenrigsministeren. 

Jeg refererer (min fremhævning): I overenstemmelse med Wallström fremførte den svenske justitsminister Morgan Johansson på et ministermøde i Nordisk Ministerråd for lovsamarbejde (MR-LAG), at Sverige værner om Europakonventionssystemet. Sverige støtter det allerede påbegyndte reformarbejde i Europarådet. MR-LAG understregede vigtigheden af ​​et stærkt europæisk system for menneskerettighederne og behovet for at fortsætte reformprocessen for at sikre et bæredygtigt system for menneskerettighederne i fremtidens Europas. MR-LAG noterede, at Europakonventionen er et væsentligt aktiv for Europas demokratiske arkitektur, og alle ændringer af den skal betragtes med stor omhu. MR-LAG udtrykte samtidig støtte til det videre reformarbejde under det danske formandskab i Europarådets ministerkomité.

Og svarede den 10.7.17:

Sverige støtter Europakonventionssystemet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og Sverige har en positiv holdning til at støtte det reformarbejde, der pt. allerede foregår i Europarådet. Referat slut

- Svaret fra Sverige giver således ingen anledning til at tro på Mads Bryde Andersens idé om en nordisk menneskerettighedsdomstol.

3. MBA: men der er også andre metoder, som jeg også har skrevet.

Min kommentar: Som det fremgår af kronikken, tror MBA ikke selv på de to andre metoder, som han foreslår:

"Det mest nærliggende er, at Danmark vil foreslå indledningsteksten til konventionen (den såkaldte præambel og altså ikke de enkelte artikler) ændret, så der indsættes en bestemmelse om, at EMD skal vise tilbageholdenhed over for sine dynamiske fortolkninger. Man forsøgte noget lignende i 2013 med en tillægsprotokol, der imidlertid ikke er trådt i kraft. En sådan ændring vil formentlig kunne opnå støtte igen, da den jo ikke ændrer selve konventionsteksten, men kun rummer en løftet pegefinger til domstolen.
Om et sådant signal vil ændre Menneskerettighedsdomstolens retspraksis radikalt, er derimod mere end tvivlsomt. En domstol skal jo behandle lige sager ens, og det er svært at se for sig, at EMD (der jo selv skal fortolke denne ændring) vil fravige sine indarbejdede dynamiske fortolkninger. Et sådant skift måtte i hvert fald kræve en meget skarp sprogbrug, og ikke kun i konventionens præambel.
Et mere radikalt forslag kunne derfor være at give medlemslandene ret til at tage forbehold over for dele af EMDs praksis. I dag kan man kun tage forbehold over for lovgivning, som var gældende, da medlemsstaten tiltrådte Menneskerettighedskonventionen. Men hvorfor ikke give en tilsvarende ret i relation til senere lovgivning, som er kommet på kollisionskurs med konventionen pga. en forståelse, som ingen kendte dengang?
Om der vil være tilslutning til en sådan ændring, er dog også tvivlsomt, da man hermed kan give andre stater, der oftere end vi bryder konventionen, grønt lys til at blive ved med det."
4. På Niels Krause-Kjærs spørgsmål om Danmark ikke risikerer at komme i dårligt selskab, hvis vi træder ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, svarer MBA ikke direkte på det, men taler om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er den instans, som giver os problemet, jo har været helt ude af stand til at løse de reelle Menneskeretsproblemer. Og han nævner eksemplet med Tyrkiet. 

Min kommentar: 

Når ingen andre Europarådslande vil indklage Tyrkiet for brud på menneskerettighederne, er der ikke meget, Domstolen kan gøre. 

Domstolen har afvist ca.12 600 klagesager fra tyrkiske borgere, der for flertallets vedkommende er blevet afskediget fra offentlig tjeneste eller fra undervisning. Begrundelsen for afvisningen er, at man først skal klage til sit eget lands retsvæsen. Tyske dommere har kritiseret Domstolens afvisning. Man kan også hævde, at Domstolens tavshed opmunterer den tyrkiske regering. 

Af nedenævnte liste (3) kan man se, at der har været kritik fra Europarådets Menneskerettighedskommissær, fra Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) mfl.

MBA nævner selv i artikel i Juristen, at hvis Danmark træder ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er der en risiko for, at vi caster os selv som en paria stat. MBA skriver side 96:


En EMRK-opsigelse kan være en slagkraftig metode til at frigøre sig fra EMD’s dynamiske fortolkninger. De folkevalgte kan derfor overveje at tage dette skridt, hvis ikke det viser sig muligt ved politiske midler at ændre EMD’s dynamiske fortolkninger. Ulempen ved dette skridt ligger dog i risikoen for, at Danmark med Lord Hoffmanns ord a.st., vil »... cast ourselves as a pariah state.« I virkelighedens verden vil en opsigelse af EMRK kræve, at flere medlemsstater går samme vej.


Hvad er Bryde Andersen dagsorden?

Det er uklart, hvad Bryde Andersen dagsorden er. Hvorfor ønsker han at vende tilbage til gamle dage og nationalisere menneskerettighederne? 

Er det at forberede en Dexit af EU? Den tanke kan jeg ikke frigøre mig fra, når jeg læser side 97 i artiklen i Juristen: 

Det vil være vanskeligt at opretholde en national fortolkning af samme regelsæt som den, der praktiseres af EU-domstolen, når Danmark i forvejen er omfattet af EU-domstolens praksis på andre områder. Derfor vil denne løsning reelt betyde, at man erstatter den ene slags dynamiske fortolkninger med den anden. 



Skrevet af Anne Albinus


Henvisninger

1. Højesteret: Rumænere skal ikke udleveres til strafforfølgelse i deres hjemland
Højesteret bremser i principiel sag udleveringer til Rumænien på grund af dårlige forhold i landets fængsler. 

Fire rumænske statsborgere har i dag fået Højesterets ord for, at de ikke kan udleveres til afsoning i deres hjemland.

3. 


14.3.2017 http://www.reuters.com/article/us-turkey-referendum-europe-idUSKBN16L170 The Venice Commission, a panel of legal experts at the Council of Europe, said on Friday the proposed changes, which will sharply boost the powers of President Tayyip Erdogan, represented a "dangerous step backwards" for democracy.

25.4.17 PACE decision on Turkey receives criticism for being 'politically motivated'

søndag den 16. juli 2017

Danmarks Kandidatur til FNs Menneskerettighedsråd 2019-21

Opdatering: Det afgøres i november 2018, om Danmark får en plads.

Den 29.2.2016 lancerede daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) i Genève en kampagne, der skal få Danmark valgt ind i FN's Menneskerettighedsråd. Danmarks prioriteter kan ses i programmet Dignity, Dialogue & Development.

Rådet består af 47 medlemsstater, der er opdelt efter verdensdel og vælges for tre år ad gangen. Danmark er i konkurrence med Østrig, Italien og Grækenland om tre ledige pladser.

Kristian Jensen sagde ved lanceringen af det danske kandidatur:

”FN-valg skal man aldrig tage for givet, og der skal arbejdes for sagen. Jeg vil over for FN’s medlemsstater fremhæve danske mærkesager som kvinders rettigheder og kampen mod tortur.”

”Og så vil jeg gøre opmærksom på, at vi var meget aktive i oprettelsen af Menneskerettighedsrådet for 10 år siden, men at Danmark aldrig har haft plads i Rådet.
” 

"Jeg ser Menneskerettighedsrådet som et centralt organ, der arbejder for at beskytte og fremme respekten for menneskerettigheder. Det arbejde vil den danske regering meget gerne være med til at styrke.”

Kristian Jensen skriver i sin bog "I Danmarks tjeneste" (1) p. 131:

"Menneskerettighedsrådet er samtidig også en politisk kampplads for de store værdispørgsmål, hvor forskellige regioner og kulturer drøfter fremme af menneskerettighederne fra meget forskellige udgangspunkter. Vi har en direkte national interesse i, at vores argumenter bliver hørt."

og p. 134:


"Menneskerettigheder udsættes i stigende grad for pres. Den værdipolitiske kamp udspilles ikke mindst i Menneskerettighedsrådet, og det er som medlem af Rådet, at man kan maksimere sin indflydelse. Det nytter ikke at læne sig tilbage og observere. Hvis man vil gøre noget godt, må man jo som bekendt ofte gøre det selv. Jeg ønsker, at Danmark engagerer sig mere aktivt i arbejdet for at beskytte og fremme menneskerettighederne." 


Citat slut.


Fremme og svække menneskerettigheder på samme tid?


Hvordan kan regeringen hævde at ville beskytte og fremme menneskerettigheder, når den i forbindelse med det kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité (november 2017 - maj 2018) er igang med at gøre det modsatte, nemlig at svække menneskerettighederne?

Justitsministeriet har siden før jul 2016 haft nogle embedsmænd på lobbyarbejde for at samle støtte i nogle Europarådslande til at svække Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, se bl.a. denne artikel The Danish chairmanship of the Council of Europe is to weaken human rights og mine tidligere blogindlæg.

Skrevet af Anne Albinus


Henvisninger

1. "I Danmarks tjeneste" Kristian Jensen, People's Press, 2016

2. Globalt Fokus: Brug FN-kandidatur til at forsvare menneskerettighederne Altinget 26.6.2017
3. Danmark blæser til kampvalg om plads i FNs Menneskerettighedsråd Berlingske 15.10.17

fredag den 14. juli 2017

Venstre og Konventioner

I de senere år har regeringspartiet Venstre sendt forskellige signaler vedrørende menneskerettigheder:
  • klar til opgør med konventioner (Lars Løkke Rasmussen 27.12.15) 
  • statsministeren afviser DF's krav om at tage forbehold for eller udtræde af konventioner (Lars Løkke Rasmussen 13.8.2016) 
  • på et personligt plan ser han (Claus Hjort Frederiksen red.) gerne konventionerne fuldstændigt ophævet (Claus Hjort Frederiksen 9.11.2016) - se dog forsvarsministeriets svar til mig desangående (1)
  • man er simpelthen kommet væk fra kernen. Det er det, vi ser et behov for at komme tilbage til (Inger Støjberg 9.11.2016)
  • vi vil ikke ene og alene træde ud af alle konventioner (Marcus Knuth 4.7.2017) 
  • ikke bryde konventionerne, men måske opsige eller ændre nogle (Søren Pind 8.7.2017)
Det indtryk, der bliver tilbage efter alle disse udmeldinger, er, at konventioner er af det onde. Væk med konventionerne, så vi selv kan bestemme i Danmark! Toneangivende skikkelser så som finansminister Claus Hjort Frederiksen har på de indre linjer ikke lagt skjul på, at han på et personligt plan gerne ser konventionerne fuldstændig ophævet. Omvendt anerkender man her, at det reelt ikke er muligt af hensyn til Danmarks image udadtil.

Og disse udmeldinger bliver godt modtaget i offentligheden
, især når spektakulære enkeltsager bruges som propaganda i kampen mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention oDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.


Det hævdes, at det med menneskerettighederne er gået for vidt, og at det er på tide at standse det, mange ser som indblanding i indre danske anliggender.

Som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har udtrykt det:

»Når vi kigger på Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, så er der ingen tvivl om, at vi har set en udbredelse af den: man er simpelthen kommet væk fra kernen. Det er det, vi ser et behov for at komme tilbage til. I virkelighedens verden er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention styrende for mange af de ting, som vi diskuterer om er ret og rimeligt«


Der er grund til at vende tilbage til udgangspunktet for menneskerettighederne i Europa.


Som Isi Foighel siger i sin bog: ”Kend din menneskeret” (1999) havde den nyligt afsluttede Anden Verdenskrig vist en ondskab og en krænkelse af menneskers værdighed, der var uden sidestykke i verdenshistorien.


Nu ville man genskabe respekten for det enkelte menneske. Man ville sikre hvert menneske nogle rettigheder, som alle – også regeringer – skal respektere.

Det skete i erkendelse af, at uhyrlighederne under Anden Verdenskrig ikke var kommet på en gang. De var resultat af en glidende udvikling i mellemkrigsårene, hvor de demokratiske rettigheder og retsstats-principperne blev undergravet lidt efter lidt.

Det skete ikke bare i Tyskland, men i flere europæiske lande. Overalt i Europa var der politiske partier og bevægelser, der med den ene eller anden begrundelse mente, at den enkeltes rettigheder stod i vejen for kollektivet.

For at standse en lignende udvikling så tidligt som muligt tiltrådte mange lande, heriblandt Danmark, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der trådte i kraft i 1953. Senere (i 1959) kom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til.

Hvis nogen mener, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention går for vidt, vil jeg foreslå dem at rejse til Ungarn eller Polen.

De tendenser, der ødelagde demokrati og retsstat i mellemkrigsårene, eksisterer også i 2017. Tydeligst i disse lande, men man skal være blind for ikke at se dem andre steder, omend i mindre målestok – endnu.

Det er disse tendenser, der skal standses. Ikke håndhævelsen af menneskerettighederne.


Skrevet af Anne Albinus


Henvisninger


1. Svar fra Forsvarministeriet til mig

Fra: FMN-
Dato: 9. februar 2017 kl. 14.39
Emne: VS: Manglende svar fra forsvarsministeren på min mail af 17.12.16 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
Til: annealbinus
Cc: 

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Kære Anne Albinus

Lad mig først undskylde ventetiden. Din henvendelse var gået tabt i systemet, hvilket udelukkende beror på en fejl fra vores side.

Forsvarsministeren har senest offentligt tilkendegivet sin holdning til menneskerettighederne i forbindelse med 1. behandlingen af B 49 om forsvarsloven, hvilket foregik tirsdag d. 31. januar 2017. Forsvarsministeren udtalte i den forbindelse følgende:

”Jeg mener, at Danmark fortsat skal virke for en fredelig og demokratisk udvikling i verden. Respekt for menneskerettigheder er i min forståelse også en vigtig og væsentlig del af en fredelig og demokratisk udvikling.”

Referatet fra behandlingen af B 49 er tilgængelig på Folketingets hjemmeside.

Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd og den nedenfor nævnte task force hører under henholdsvis Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, der forventeligt vil kunne besvare uddybende spørgsmål om Danmarks implementering af internationale forpligtelser.

Med venlig hilsen

(...)
Souschef

Forsvarsministeriet
Internationalt juridisk kontor
Holmens kanal 42, DK-1060 København K
Telefon:
E-mail: 


2. Tidligere var kontrollen med menneskerettighederne staternes egen sag. Erfaringerne fra krigen, og et i øvrigt forholdsvis lemfældigt forhold til menneskerettighederne, synliggjorde dog behovet for, at de blev et internationalt anliggende. (Institut for Menneskerettigheder)

3. Spørgsmål nr. 295 fra Johanne Schmidt Nielsen (EL) 15.12.2016 og svar fra justitsministeren

4. Spørgsmål nr. S 990 fra medlem af Folketinget Caroline Magdalene Maier (ALT) 29.3.2017: ”Henset til, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at der er behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan ministeren så i den forbindelse oplyse, hvilke konkrete dele af domstolens dynamiske udvikling, som regeringen agter at ændre?”

Svar:

Det er ingen hemmelighed, at jeg som justitsminister bl.a. gerne ser, at vi højere grad end i dag kan udvise udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå alvorlig kriminalitet, uden at komme i konflikt med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).


Når det er sagt, er det væsentligt at være opmærksom på, at regeringens fokus på EMRK har et bredere sigte.


Grundlæggende handler det om at forholde sig til den udfordring, der er forbundet med, at flere og flere samfundsforhold opfattes som menneskeretlige spørgsmål, der afgøres af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg – og ikke af de folkevalgte politikere. Som nærmere redegjort for i min besvarelse af 10. februar 2017 af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg er det en problematisk udvikling, som i sidste ende kan føre til, at menneskerettighederne mister deres demokratiske forankring. Der henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.


5. Spørgsmål nr. S 992 fra medlem af Folketinget Carolina MagdaleneMaier (ALT) 219.3.2017:

”Henset til, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at der er behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan ministeren så i den forbindelse oplyse, om regeringen har til hensigt at forhindre al fremtidig dynamisk udvikling af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?”

Svar:

Nej. En vis dynamisk fortolkning er nødvendig og uundgåelig for at sikre, at de rettigheder, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter, bevarer deres aktualitet.


6. Åbent samråd i udenrigsudvalget 10.2.2017 om Den Europæiske menneskeretskonvention med video. Video på mobil. Justitsministerens talepapirUdenrigsministerens talepapir.

7. TV: Regeringens reformarbejde af menneskerettigheder er i gang Altinget 10.2.2017

8. Debat i Folketinget om Udenrigsministerens redegørelse om Europarådet: Udenrigsministerens redegørelse til Folketinget af 28. februar 2017 blev debatteret 14. marts 2017.
Redegørelsen kan findes her, og debatten om redegørelsen kan læses her.

9. Med den såkaldte Brighton-erklæring forsøger politikerne nu for første gang i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols 55-årige historie at flytte magten retur til medlemsstaterne. Det rokker ved fundamentet for menneskerettigheder. 27.11.2013 af Mikael Rask Madsen, professor ved Københavns Universitet og Jonas Christoffersen, direktør Institut for Menneskerettigheder. Bragt i Jyllands-Posten den 26.nov.2013


10. Overblik: Sådan vil regeringen gå op mod konventionerne Berlingske 10.2.17


11. Menneskeret.dk side 7


12. Danmarks kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité (november 2017 - maj 2018) står der i Regeringsgrundlaget november 2016 side 55-56 :
Konventioner

Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet.




torsdag den 13. juli 2017

Hvorfor Menneskerettigheder?

Isi Foighel, tidligere dommer ved den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg skriver i sin bog Kend din menneskeret (1):

"Anden verdenskrig, som netop var blevet afsluttet, havde vist en ondskab og en krænkelse af menneskers værdighed, der var uden sidestykke i verdenshistorien. Nu ville man genskabe respekten for det enkelte menneske. Man ville sikre hvert menneske nogle rettigheder, som alle - også regeringer, skal respektere" 

Den 10. december 1948 vedtog FN Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Foighel skriver, at det ikke var en let opgave at blive enige i FN for

"menneskerettigheder er jo ikke blot udtryk for human, etiske eller moralske værdier som alle kan være enige om og som det ikke skader at nævne ved festlige lejligheder.


Sådan er menneskerettighederne slet ikke.

Menneskerettigheder er udtryk for at magthaveres ret er blevet begrænset. Man kan ikke længere behandle sine borgere som man vil. For borgerne har nogle rettigheder som under alle omstændigheder skal respekteres. 

Kampen om menneskerettigheder er altså en alvorlig kamp, om hvem der skal have retten. 
Er det staten, der skal have magten til at bestemme alt? Eller skal det enkelte menneske have magt til at få sine rettigheder respekteret? (2 pp. 11-12)


Dette er grundlaget for menneskerettighederne. Forstår man denne magtkamp, skriver Foighel, forstår man også, hvorfor det kniber med menneskerettigheder i lande, der styres af magtfulde diktatorer.

Baggrund for Menneskerettighedskonventionerne

I de 9 år jeg boede i Belgien fra 1999-2008 har jeg mødt flere mennesker, der undslap Nazisternes udryddelseslejre under Anden Verdenskrig (2). Også nogle der mistede mange familiemedlemmer. Bl.a. min veninde af rumænsk herkomst, der mistede 68 familiemedlemmer i kz- og udryddelseslejren Auschwitz. 

En anden belgisk veninde fortalte om familiens flugt under tyskernes besættelse. Familien gemte sig i en lade ude på landet. Efter 3 dage vendte de tilbage til huset i Louvain, som Gestapo i mellemtiden havde annekteret. Fra sit advokatkontor i huset kunne faren indimellem høre skrig fra fanger, der blev torteret i kælderen. Trods Gestapos tilstedeværelse lykkedes det familien at skjule, at et af børnene, en lille dreng, var jøde. Drengens forældre var blevet deporteret til Auschwitz og kom aldrig tilbage. Barnet var statsløst, men da min venindes far havde alle barnets papirer, kunne man efter krigen fastsætte barnets identitet. Han blev først erklæret statsløs, og derefter fik han belgisk statsborgerskab. I dag er han fransk statsborger og bor i Frankrig.


En tredje ven, Simon, nåede at hoppe af den togtransport, der deporterede hans mor og ham til Auschwitz den 19. april 1943. Den 20. transport var den eneste af alle togtransporterne med deporterede jøder, der blev forsøgt standset under krigen for at befri de indespærrede. Den var særlig lang og bestod af kreaturvogne og ikke som tidligere af almindelige togvogne. 3 unge belgiske modstandsmænd fik stoppet toget, åbnede nogle af dørene, og 232 personer slap ud. Simons mor skubbede ham ud, mens toget kørte langsomt videre. Det lykkedes Simon at gemme sig om natten hos en ledvogter og dagen efter flygte tilbage til Bruxelles uden at blive opdaget. Han var 11 år.

Efter denne aktion blev dørene i togtransporterne fremover lukket hermetisk. Under flugten mødte Simon ingen fra toget. Han skjulte sig i Bruxelles hos en onkel, men klarede stort set sig selv. Faren måtte skjule sig på et loft, men Simon måtte ikke vide hvor af sikkerhedshensyn. Brevvekslingen mellem faren og sønnen viser farens lidelser over den manglende kontakt, og Simon levede i permanent angst for at blive opdaget af Gestapo. 4 gange måtte han skifte skjulested.

Simons mor blev sendt i gaskammer straks ved ankomsten til Auschwitz. Begge Simons forældre ligesom Simon selv var statsløse. 



Hans storesøster Ita (foto tv.) havde belgisk statsborgerskab og blev derfor deporteret senere. Ita var 18 år, og blev som moren udryddet i Auschwitz ved ankomsten.

Lige efter krigen døde også Simons far. Af sorg. 


Der skulle gå 50 år, inden Simon kunne fortælle om sine oplevelser.











De 3 ovennævnte eksempler er kun en meget lille brøkdel af de rædsler, som millioner af mennesker oplevede under Anden Verdenskrig. 

Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention


Europarådet er den ældste af de europæiske organisationer, der opstod efter Anden Verdenskrig. Den 5. maj 1949 underskrev 10 lande, heriblandt Danmark, den grundlæggende traktat i London. Året efter vedtog man Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, et enestående beskyttelsessystem, der i sidste ende gennem klage til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg skal sikre den enkelte borger i Europarådets medlemsstater mod, at hans eller hendes menneskerettigheder bliver krænket. (um.dk)

Danmark ligger som Norge i toppen, når det gælder respekt for menneskerettigheder. Men i de senere år har der lydt kritik i Danmark af 
Især DF, Venstre, Konservative, men også andre er irriterede over, at Danmark ikke frit kan deportere kriminelle udlændinge. En enkelt sag har vakt voldsom furore, fordi en kroatisk statsborger, der var fundet skyldig i ulovlig våbenbesiddelse samt trusler, blev frifundet for påstand om udvisning.

Ligesom i Storbritannien udspringer kritikken af menneskerettigheder, især af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, af få sager, der helt overskygger afgørelser i mange flere sager om krænkelser af menneskerettigheder i f.eks. Rusland og Tyrkiet.

Under samrådet i Udenrigsudvalget 10.2.2017 sagde justitsminister Søren Pape:

"Jeg har som justitsminister vanskeligt ved at forklare almindelige danskere, hvorfor hensynet til kriminelle udlændinges privatliv eller familieliv skal betyde, at vi ikke kan udvise dybt kriminelle fra Danmark.

- Jeg kan simpelthen ikke forklare det for mig selv. Det strider imod min retfærdighedsfølelse".
(3)


Men Danmark har udvist dybt kriminelle fra Danmark. Det glemmer ministeren at oplyse.

Justitsministeren og kritikerne i Danmark af EMRK OG EMRD glemmer også eller undlader at forklare, at når et land tilslutter sig en traktat eller konvention, frasiger landet sig en del af sin selvråderet: Staterne påtager sig fra nu af at behandle alle individer på sit landområde i tråd med de krav, der stilles i konventionerne, og staterne kan ikke længere handle på tværs af disse normer. Der bliver derved tale om international lov, der får virkning for enkeltmennesker i landet (4).


Danmarks kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité


I forbindelse med det kommende danske formandskab for Europarådets Ministerkomité (november 2017 - maj 2018) står der i Regeringsgrundlaget november 2016 side 55-56 (min fremhævning) :

Konventioner

Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet.

For at få støtte til det danske ønske om at se kritisk på på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er den danske regering igang med en rundspørge i nogle lande.


Med rundspørgen "gøder" regeringen "jorden" if. justitsminister Søren Pape på Samrådet 10.2.2017. Men Pape kunne ikke gå i detaljer med rundspørgens indhold af strategiske grunde.


Embedsmænd fra Justitsministeriet har bl.a. været i Storbritannien, i Sverige og i Tyskland. Norge ser foreløbig ikke ud til at være officielt forespurgt om deres syn på sagen og har heller ikke givet noget formelt svar. Det danske initiativ er meget lidt konkret, og derfor har Norge ikke foreløbig fremført en position på det danske initiativ.

Tyskland og Sverige har afvist at støtte det danske ønske (Politiken 15.12.2016).

Ifølge dagbladet Information 10.2.2017 har udenrigsminister Margot Wallström forsikret den svenske rigsdag om, at den svenske regering ikke vil støtte de danske ambitioner. I januar skrev Wallström i et svar til Christina Höj Larsen fra Vänsterpartiet:

»Ved et eventuelt møde [med den danske regering, red.], vil jeg forsikre om, at regeringen har til hensigt fortsat at værne om den europæiske konventions unikke rettighedssystem for fremtiden.

I overenstemmelse hermed fremførte den svenske justitsminister Morgan Johansson på et ministermøde i Nordisk Ministerråd for lovsamarbejde (MR-LAG), at Sverige værner om Europakonventionssystemet. Sverige støtter det allerede påbegyndte reformarbejde i Europarådet. MR-LAG understregede vigtigheden af ​​et stærkt europæisk system for menneskerettighederne og behovet for at fortsætte reformprocessen for at sikre et bæredygtigt system for menneskerettighederne i fremtidens Europas. MR-LAG noterede, at Europakonventionen er et væsentligt aktiv for Europas demokratiske arkitektur, og alle ændringer af den skal betragtes med stor omhu. MR-LAG udtrykte samtidig støtte til det videre reformarbejde under det danske formandskab i Europarådets ministerkomité. (Min fremhævning).

Sverige støtter Europakonventionssystemet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og Sverige har en positiv holdning til at støtte det reformarbejde, der pt. allerede foregår i Europarådet. Derfor får Danmark næppe den svenske regerings støtte til at se kritisk på EMRK og EMRD.

- I det næste blogindlæg skal vi se på, hvad Venstre har sagt om konventioner.

Skrevet af Anne Albinus


Min hjemmeside om det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité nov. 2017-maj 2018


Links



1. Kend din menneskeret, Isi Foighel, Lindhardt & Ringhof, 1999

2. At sætte ord på fortiden er ubærligt, mit blogindlæg på religion.dk 27.1.2010

    TV: Regeringens reformarbejde af menneskerettigheder er i gang Altinget 10.2.2017

    3. Hva er menneskerettigheder, Njål Høstmælingen, Universitetsforlaget.no, 2. udgave, 2010

    4. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er barn af en tid, som i høj grad stadig slikkede sårene efter Anden Verdenskrig. Krigen, og især forbrydelserne begået af det nazistiske regime, viste, hvor sårbare menneskerettighederne er, hvis ikke verdenssamfundet påtager sig et ansvar.

    Tidligere var kontrollen med menneskerettighederne staternes egen sag. Erfaringerne fra krigen, og et i øvrigt forholdsvis lemfældigt forhold til menneskerettighederne, synliggjorde dog behovet for, at de blev et internationalt anliggende.
    (Institut for Menneskerettigheder)



    Redegørelsen kan findes her, og debatten om redegørelsen kan læses her.



    lørdag den 1. juli 2017

    Danmark skader Menneskerettigheder globalt

    Tidligere var Danmark kendt som et land, der var positivt over for menneskerettigheder. Men i de senere år har der lydt kritik af konventioner, bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg. 

    Ideen om at styrke menneskerettigheder er affødt af Anden Verdenskrigs rædsler. Tidligere havde menneskerettigheder været staternes egen sag. For at fremme fred og sikkerhed forpligtede det internationale samfund sig til at gribe ind, hvis andre stater ikke overholdt dem. Dermed brød staterne med suverænitetsprincippet. EMRK blev vedtaget af Europarådet, og konventionen trådte i kraft i 1953 og blev inkorporeret i dansk lovgivning i 1992.

    Ideen om EMRK vakte straks voldsom fjendtlighed hos nationalistiske og reaktionære grupper, men også i dag er der fjendtlige grupper. F.eks. Groupe Plessis i Frankrig, der består af anonyme højtstående embedsmænd. De har givet udtryk for stærk modstand mod EMRD bl.a. i Le Figaro 21.6.2016.

    Modstanden skyldes EMRDs afgørelser i nogle sager, der har fået meget plads i medierne og helt overskygget afgørelser i mange flere sager om krænkelser af menneskerettigheder i f.eks. Rusland og Tyrkiet. I Frankrig skyldes modstanden, at børn af udenlandske rugemødre med franske forældre skal have fransk statsborgerskab, at varetægtsfængslede skal have adgang til øjeblikkelig advokatbistand, og at ansatte i forsvaret kan samles i en fagforening.

    I Storbritannien har det vakt furore, at fængslede skal have adgang til at stemme, og at kriminelle ikke altid kan udvises af landet. Her og også i Danmark er der misfornøjelse med, at det enkelte land ikke kan stramme udlændingelovgivningen så meget, som det ønsker, og at sikkerhedsinternering i ikke-internationale væbnede konflikter bliver kompliceret, fordi danske og britiske styrker er underlagt EMRK uden for Europa. I Storbritannien som i DK blandes kritikken af EMD sammen med kritikken af EU.

    Når et land underskriver EMRK, frasiger det sig en del af sin nationale selvbestemmelse: Staten påtager sig at behandle alle individer ens på sit landområde. Den magtulighed, der kan være mellem myndighederne på den ene side og individet på den anden, balanceres af menneskerettighederne.

    Allerede nu sendes der bekymrende prøveballoner op i Danmark.
     


    • F.eks. er Claus Hjort Frederiksen (V) citeret for, at han personligt gerne ser alle konventioner ophævet (Politiken 9.11.2016).
    • En anden prøveballon kommer forbavsende nok fra Det Danske Institut for Menneskerettigheder, hvis opgave det ellers er at fremme og styrke menneskerettigheder. Direktøren har plæderet for at lempe menneskerettigheder samtidig med at instituttets rolle er at fremme dem. Ingen andre menneskerettighedsorganisationer har mig bekendt foreslået det samme (Politiken 26.2.17).

    • En tredje prøveballon er regeringens rundspørge om støtte fra andre Europarådslande til at se kritisk på den måde, som EMDs dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af EMRK på. Både Sverige og Tyskland har afvist at støtte Danmark.

    Med disse tre prøveballoner skader Danmark menneskerettigheder globalt, fordi de stater, der krænker menneskerettigheder, nu kan henvise til det danske eksempel.


    Skrevet af Anne Albinus

    Henvisning

    Min hjemmeside om Danmark og Europarådet med links til artikler, der støtter eller er kritiske over for menneskerettigheder og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.