Journalist ved Weekendavisen Søren K. Villemoes (SKV) fortsætter i sin kommentar Aktivisten 1.2. dansk folkepartis hetz mod den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum (MK). Som Pia Kjærsgaard (DF) åbenhjertigt udtrykker det i sin erindringsbog ”Fordi jeg var nødt til det” (2017): “Efter min mening havde han (red. Morten Kjærum) misbrugt sin stilling til at genere Dansk Folkeparti, og jeg benyttede mig af muligheden for at komme af med ham og nogle af de værste andre smagsdommere. Det vil jeg ærligt indrømme.”
SKV’s kommentar følger op på denne personhetz i stedet for at forholde sig til, hvad der er Instituttets opgave, nemlig at se kritisk på regeringens forslag og handlinger i lyset af menneskerettighederne. Disse rettigheder selv er ikke til forhandling. De er det arkimediske punkt, hvorom det hele drejer sig.
SKV’s kommentar er symptomatisk for, at menneskerettigheder siden 2001 er blevet en irritationsfaktor og klods om benet i Danmark. If. SKV var Kjærums vurderinger “hat og briller”. Alle stramninger er foretaget uden at komme i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger SKV.
Hvordan kan SKV hævde det? At Danmark ikke har flere domme imod sig på udlændingeområdet hører unægteligt sammen med, at der ikke er tradition for at gå rettens vej, som det er i andre dele af Europa.
Der tales sjældent om ofrene for menneskerettighedskrænkelser her og ude, men helst om, hvor urimeligt, det er, at vi i Danmark ikke kan gøre, som vi vil.
Vi er dermed nået til en situation, hvor principper, der blev udarbejdet og demokratisk vedtaget af mennesker, der havde oplevet 1930’ernes økonomiske krise og anden verdenskrigs rædsler, skal underordnes irritation og småfornærmethed hos en generation af politikere, der har fået det hele forærende: fred, retssikkerhed og en økonomisk fremgang uden sidestykke.
Disse fremskridt er vi i fuld gang med at sætte over styr.
På ambassader i Danmark observerer ansatte, hvad der debatteres i danske medier. I autoritære stater må man godte sig over, hvor meget nogle danske politikere og medier foragter menneskerettigheder og hetzer mod dem, der taler imod krænkelser af menneskerettighederne.
Den stærkt kritiske holdning til menneskerettigheder findes ikke i samme grad i andre lande i EU, selv ikke i UK. Og debattonen er hårdere end i vores nabolande, Norge og Sverige.
Skrevet af Anne Albinus
Henvisninger
"Aktivisten" kræver abonnement på Weekendavisen.
Søren K. Villemoes skriver på Facebook:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.