fredag den 13. april 2018

Gittes Monolog om Kjøbenhavner Erklæringen

Jeg troed' godt nok ikk’ han to' afsted, Preben,
men det gjord' han alså.

Han sku’ jo ellers kør' rally.

Jeg alså ikke vild med det konferans. Og så i Kjøbenhavn!

Han sku' kø’re med en kammerat, i en Toyota,

Du tar ikk' ordet, sagde jeg. Heller ikke under Eventuel'!

Jeg si’r dig, Susanne. Han var helt op’ å' kør'.

De sku over og hør' Pape, du ved, justitsministeren.
Ham fra Viborg. 

Kommer I i fjernsyn? spurgte jeg, for så ska’ du ha’ slips på.

Men det sku han ikk', det sae han. Men slips det sku’ han ha’ på.
Det grønn'. De’ jo fordi han er blev' konservativ, Susanne.

Så var han nødt til at gå i Mathias marked og køb' en blå habit, du ved, en af dem, der skinner.

Han er så flott, Preben, med den blå habit. Man ser kun lidt af hans mav'.

Husk å knapp' jakken, sa' jeg, og puds' dine sko.

Jeg er jo ellers ikke så meget for de konservative, du ved, Susanne. Jeg vil ha’ mi' frihed. Hvis jeg mister mi frihed, ikk’ oss, så mister jeg min ’idenditet, alså, det føler jeg bar’.

Jeg syn’s, det var lettere dengang, han var socialdemokrat og gik med rull'krav', Susanne, det syns jeg alså.

Han kom hjem her til eftermiddag, heel udkørt. Der var ikke noget dynamisk over ham. Det er ellers det, han har hidset sig op over, ‘dynamisk’!

Det hård ve' dem, det konferans'. Han var helt våd under armene. De havde siddet så tæt.

Jeg ka' alså ikk' ta’ hans deodorant, Susanne, men han er glad for'en.

Han var oss' glad for det konferans'. Tænk dig, Susanne, 46 lande bakker op om Pape, og han er fra mi' by! Det er noet med en erklæring. På 8 sider! Preben viftede med den, da han kom hjem, men jeg orked' ikke læse all' de bo'staver. Der er ikk' noen bilder!

Hvad det konferans’ handled om, Susanne? 

Det handled om, at Danmark skal smid' kriminelle ud. Når de er udlænding' alså. Pape sae »Ansvaret for at overholde menneskerettighederne er hos de enkelte lande. Vi behøver ikke en second opinion fra Strasbourg«, sae Preben å jeg sir dig, hans øjen lyste, som ha'ed han set lyset, da han sa' det. Han så så køn ud!

De ska' ud, ska' de, de udlænding', Susanne. Forleden var der en me' kasket og joggingbukser, der stjal Prebens gamle Batavus. Den stod omm' bag huset, mens vi sad og så Badehotellet.

Den han kør' på, når han ikke kør' rally. Sadlen sidder løs, og den er punktered, men den bavian ska' ud af Danmark. Det ligner ikke noet, han stjæler en Batavus, selom den er punktered, mens vi ser Badehotellet. 

Om han har familje i Danmark? Ved du hvad, Susanne, hvad raver det mig! Hvis de kommer til Danmark, skal de bli' lissom os andre. Ikke stjæl' cykler, ikke læs' Information, men spis' frikadeller og tarteletter, syng' sejle op ad åen, se Badehotellet og kør' rally ihverfel.

Jeg kan ikke bru'e menskerigtigheder til noet.

Der skal ikke vær' en domstol, der bestemmer over Danmark. Vi, folket, bestemmer. Det siger Pape osse selv. Landsretten i Viborg, det sir jeg dig, Susanne. Der er osse dommer', der bestemmer. Men det syns' vi heller ikke de ska'. Politikern' ska' bestemme. Danske politiker' ska' hive dommern' i ærmet og sige, du ska' dømm' så'en og så'en. 

Nu kommer Preben ind igen, vi ska' ha' stegt flæsk mæ persilsovs.


Skrevet af Anne - frit efter Per Højholt Gittes monologer

Henvisning


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.