Slotsholmen på P1 har fået indsigt i interne regeringsdokumenter om, hvad der skal drøftes med Dansk Folkeparti efter efterårsferien.
Udskrift af telefoninterview med Peter Skaarup (DF) i P1 Slotsholmen 18.10.18 (2:14 - 13:51) (link)
Udskrift af telefoninterview med Peter Skaarup (DF) i P1 Slotsholmen 18.10.18 (2:14 - 13:51) (link)
"Ja, alle sidder og venter på efterårets store brag. Endnu en fundamental opstramning af udlændingepolitiken, der både skal få flygtninge til at blive væk, og hvis de så endelig er kommet hertil, ja, så få dem hjem igen", siger journalist Bjarne Stensbeek.
"Men nu behøver du ikke venter længere", siger Uffe Tang, "for Slotsholmen har allerede nu svaret på, hvad regeringen har tænkt sig at drøfte med Dansk Folkeparti, når forhandlingerne de her efter efterårsferien går igang. Og når nu Peter Skaarup, Dansk Folkepartis gruppeformand, sætter sig i stolen over hos Inger Støjberg Udlændinge- og Integrationsministeren, ja, så vil det være min påstand, at det vil være sådan lidt være en blandet landhandel, han føler han bliver præsenteret for".
"Men nu behøver du ikke venter længere", siger Uffe Tang, "for Slotsholmen har allerede nu svaret på, hvad regeringen har tænkt sig at drøfte med Dansk Folkeparti, når forhandlingerne de her efter efterårsferien går igang. Og når nu Peter Skaarup, Dansk Folkepartis gruppeformand, sætter sig i stolen over hos Inger Støjberg Udlændinge- og Integrationsministeren, ja, så vil det være min påstand, at det vil være sådan lidt være en blandet landhandel, han føler han bliver præsenteret for".
Bjarne Stensbeck (BS): Velkommen Peter Skaarup.
BS: Du er med på en telefon, fordi du som så mange andre holder efterårsferie, så tak fordi du er med her.
PS: Selv tak.
Peter Skaarup (PS):Tak for det.
BS: Du er med på en telefon, fordi du som så mange andre holder efterårsferie, så tak fordi du er med her.
PS: Selv tak.
BS: Nå, vi forestiller os, at du sidder i mødelokalet over hos Inger Støjberg i Integrations- og Udlændingeministeriet. Og det kommer du jo til at gøre her kort tid efter efterårsferien, og nu begynder forhandlingerne.
Og lad os begynde fra en ende. Det som betyder mest, ja ikke måske mest, men betyder meget for jer, den såkaldte tyske model. Det har I jo talt længe og varmt for, og det handler om, at der skal simpelthen være et loft over, hvor mange familiesammenføringer, der må være pr. måned. Tyskerne har indført en model, og den siger maks. 1000 pr. måned. Og så må nummer 1001 pænt vente, og det har statsminister Lars Løkke Rasmussen indtil videre jo ikke været videre begejstret for. Det kan man vel godt sige, Skaarup.
PS: Nej, det har været op ad bakke, men jeg synes, det lyder som om der er nye toner på vej,
BS: Det er der nemlig også, fordi, Peter Skaarup, nu er den på bordet. Og vi kan så fortælle dig, at modellen den er lavet af embedsmændene i Justitsministeriet sammen med embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Start lige med at fortælle mig, hvorfor er den her model så vigtig for jer?
PS: Jamen det er klart, vi synes jo grundlæggende, at de familiesammenføringer, der skal ske, de skal ske i hjemlandet, sådan så at det man har talt om med midlertidighed, altså hvis man kommer til Danmark som flygtning og får husly midlertidigt, så skal man tilbage igen og være der mere permanent og hjælpe med til at genopbygge det land, man kommer fra, og det vil så også sige, at man skal have familien ved sig i Syrien eller Irak eller hvor det er, man kommer fra. Så grundlæggende så er det det filosofien er. Hvis det er sådan, så at man aligevel er nødt til at være i Danmark i en lidt længere periode, jamen så er det klart, så synes vi, at vi skal benytte de muligheder, der er for at begrænse familiesammenføringer mest muligt. Og der har Tyskland jo så lavet en model, altså et loft, hvor de siger, jamen vi er nødt til at begrænse antallet af familisammenføringer så meget som muligt.
BS: Og tror du det der danske?
PS: Det skal Danmark lade sig inspirere af. Det synes vi da, vi skal, når et stort land i EU kan gøre det, må det, så må Danmark selvfølgelig også.
BS: Og tror du på, Peter Skaarup, at sådan et loft, som man vil kunne lave i Danmark, det rent faktisk vil få en afgørende betydning på det her antal, som du snakker om her?
PS: Ja, det tror jeg, fordi vi kan jo selv bestemme, hvor vi vil ligge sådan et loft. Altså Tyskland har valgt én version, én model, afhængig selvfølgelige også...
BS:1000, hvor mange siger du?
BS:1000, hvor mange siger du?
PS: Ja 1000 om måneden, og hvis man overfører det til danske forhold, det danske antal, jamen så er det jo så cirka 70-80 stykker, og det vil så sige, vi er nede i et noget lavere tal, end man er i Tyskland.
BS: Nå, Skaarup, så skal vi igang med...
PS: I det hele taget, hvis man skal lave et loft, kan man sige, så kan Danmark jo selv bestemme, hvor det loft skal være henne.
PS: I det hele taget, hvis man skal lave et loft, kan man sige, så kan Danmark jo selv bestemme, hvor det loft skal være henne.
BS: Det kan vi. Nå nu skal vi ned i modellen. Du sidder stadig over for Støjberg, og hun vil sige til dig, Peter Skaarup, at den her model er faktisk skrappere end den tyske model, fordi flygtninge kan man inddele lidt groft sagt i 3 forskellige grupper. Nu skal vi ikke gå i detaljer med grupperne, men i den tyske model er det gruppe 2 og gruppe 3.
Men den største gruppe af flygtninge er faktisk nummer 1. Den er ikke med i den tyske, men den er med i den model, som du får på bordet. Det lyder jo meget godt - set med dine øjne?
PS: Ja, nu nu må vi jo se på, hvad der rent faktisk bliver lagt på bordet. Nu kender jeg jo ikke de papirer, I har der. Jeg ved bare, hvad vi selv går efter i forhandlingerne, og derfra tager vi den.
BS: Men det er en skrappere udgave end den tyske.
PS: Ja, altså det kan godt være. Det ved jeg jo ikke, men vi ser frem til forhandlingerne. Ser frem til hvad regeringen lægger på bordet. Og det er klart i forhold til den gruppe, som man har fokus på, nemlig de såkaldte 7.3'ere (red. §7,3) dvs. dem der er krigsflygtninge, er flygtet fra et land uden at være personligt forfulgte på et tidspunkt...
BS: Og det er jo meget dem fra Syrien.
PS: Ja, den gruppe vil vi jo gerne udvide. fordi vi mener generelt, at det er vigtigt, at når man kommer til Danmark. så er det midlertidigt. man får husly, og så vender man tilbage.
BS: Det får du så også, men Skaarup, så skal du være opmærksom på, når du sidder der og har fået skænket kaffe, at der faktisk er huller i det her loft. Nu skal du høre, hvad embedsmændene skriver til den model.
Det bemærkes i den forbindelse, at det kan blive nødvendigt at tilpasse loftet, hvis der i en periode modtages markant flere ansøgninger. Altså med andre ord, der er huller i loftet. Kommer der rigtigt mange, så er vi nødt til at hæve loftet. Hvad siger du til det? Kan du leve med huller i loftet?
PS: Jeg er aldrig glad for huller i loftet. Det tror jeg ikke, der er nogen, der er.
BS: Så, hvad svarer du Støjberg?
PS: Jamen nu er det jo ikke en forhandling, vi har her i Slotsholmen. Jeg kan bare sige, hvad vi går efter, og det er jo det, jeg har sagt, at det er midlertidigt. Det er husly midlertidigt, man skal have i Danmark, og så skal der være et loft, hvis det er det, vi kan maksimalt få, og det kan Tyskland, så kan Danmark også. Og så bestemmer vi selv, hvor det loft skal være. Så må det jo komme an på en politisk forhandling, hvor loftet skal være. Hvis der kommer et stort antal asylsøgere, det lægger vi jo ikke op til der skal, for der skal være en orden på grænsen, men gør der det, så må man tage diskussionen. Vi lægger ikke op til noget hul i loftet.
BS: Nå, så kommer bomben, Peter Skaarup, og det er, at embedsmændene, de skriver, det virker ikke. Prøv at høre her: loftet vil ikke mindske det samlede antal familiesammenføringstilladelser eller væsentligt udskyde familiesammenføringer. Forskellen til i dag vil være marginal. Kort sagt, Peter Skaarup, det virker ikke.
PS: Jamen igen altså huller i et loft eller et loft, der ikke virker. Det er selvfølgelig ikke holdbart, men det ændrer ikke ved, hvad vi går efter, og det er altså et loft, der virker og et loft uden huller.
Uffe Tang: Jamen, hvis man kigger på hvad embedsmændene også skriver i de her papirer, så skriver de, at det her det vil indebære en betydelig administrativ byrde for udlændingemyndighederne. Synes du, det er et problem, Peter Skaarup?
BS: Ja Vi kan måske lige tilføje, at den effekt embessmændene trods alt siger, at det vil have det her loft, Peter Skaarup, det er en masse bureaukrati, men ikke færre familiesammenføringer. Du er gammel Fremskridtsmand. Da kæmpede du mod bureaukrati. Det her, det kan da ikke være din kop te?
BS: Ja Vi kan måske lige tilføje, at den effekt embessmændene trods alt siger, at det vil have det her loft, Peter Skaarup, det er en masse bureaukrati, men ikke færre familiesammenføringer. Du er gammel Fremskridtsmand. Da kæmpede du mod bureaukrati. Det her, det kan da ikke være din kop te?
PS: Jamen, nu er det jo også sådan, at hvis der er et emne og et ønske, som man måske ikke er så interesseret i at indfri, jamen, så kan der være en masse gode grunde til, mener man selv, at det kan man ikke. Men lad os nu kigge på det i forhandlingerne. Vi forhandler jo ikke i Slotsholmen. Vi forhandler med regeringen, og den frembringer nogen papirer og nogen samtaler på et tidspunkt, og dem tager vi.
BS: Men det som de henviser til, det er, at du kan maks. udskyde en familiesammenføring med to måneder. Du kan vel ikke komme ud fra et forhandlingslokale og sige, du har fået en stor sejr, hvis sejren indebærer, at det bare udskyder en familiesammenføring med to måneder.
PS: Ha, ha, ah, jamen lad os nu se på det. Jeg, vi møder altid op som optimister og friske af sind, og så kigger vi på det, regeringen kommer med, om det er noget i denne her retning, eller det er noget helt andet, det ved vi jo ikke, før vi sidder der.
BS: Så kan man jo spørge sig selv om du kan sende dem tilbage i arbejdstøjet. Det er sådan lidt det, jeg forstår, der er det signal, du sender her. Embedsmænd, tilbage i arbejdstøjet. Loftet der skal være uden huller, og der skal ikke stå marginal effekt.
Men, når man så læser videre, så skriver embedsmændene, at den her model indebærer en mindre procesrisiko, og oversat til lytterne så betyder det, at det her er på kanten af konventionerne. Ergo, Skaarup, du kan ikke gå meget længere.
PS: Jamen, nu skal vi jo lige vide her, at de konventioner, vi har her i verden, blev lavet lige efter anden verdenskrig, og der var nogle helt andre udfordringer på vores udlændingepolitik og vores flygtningepolitik her i verden, end der er nu.
Vi har en migrationsbølge, der går fra Syd mod Nord, specielt mod de skandinaviske lande, hvis den kan få lov til at være der, hvis ikke vi stopper den med grænsekontrol og lignende, og det vil vi også komme til at se i fremtiden, så de udfordringer, vi har, i forhold til internationale bevægelser er langt større, end de var dengang, og derfor er vi også nødt til at udfordre konventionerne og lave dem om på sigt, sådan så at de følger med tiden.
BS: Det er de jo ikke endnu.
PS: De er ikke lavet om endnu men...
BS: Og når embedsmændene skriver 'procesrisiko', så kan det faktisk ikke gå meget længere.
BS: Og når embedsmændene skriver 'procesrisiko', så kan det faktisk ikke gå meget længere.
PS: Ja, men man må også sige, hvis vi kigger på udviklingen, at for eksempel omkring familiesammenføringer fik den tidligere regering at vide af embedsmændene, at man kun måtte vente et år med at give familiesammenføring. Det er trods alt blevet ændret til tre år efterfølgende, så der er ting, man tror er hugget i granit, som alligevel ikke er hugget i granit.
BS: Men jeg forstår ikke jeres, jeres begejstring for den her model, fordi for den ene gruppe af flygtninge, der kan man maks. vente i tre år, så skal de have en familiesammenføring. For de andre kan du maksimalt vente ét år, så skal de have en familiesammenføring. Det kan du jo ikke komme udover?
PS: Men altså som sagt, vi kigger på det...
BS: Og der er jo også derfor, de skriver, du får ikke flere eller færre familiesammenføringer ud af det her.
PS: Det kan godt være, de skriver de ting. Det vi er optagede af, det er at lave et loft, der virker, og det er det, vi får at vide, man har gjort i Tyskland. Så vi vil på alle mulige måder arbejde for det sammen med de andre ting, der ligger i et såkaldt paradigmeskifte, altså midlertidighed, at man kommer til Danmark, midlertidigt, og så vender man tilbage igen.
BS: Det her det kunne lugte af symbolpolitik.
PS: Jamen, det kan godt være, at der er nogen, der mener det, og der står noget om det i nogen papirer fra embedsværket. Men vi mener det alvorligt. Vi mener, at midlertidighed skal være midlertidighed, og det indbefatter også, at familiesammenføringer skal ske i hjemlandet, så man har familien der, hvor man skal leve resten af ens liv.
PS: Jamen, det kan godt være, at der er nogen, der mener det, og der står noget om det i nogen papirer fra embedsværket. Men vi mener det alvorligt. Vi mener, at midlertidighed skal være midlertidighed, og det indbefatter også, at familiesammenføringer skal ske i hjemlandet, så man har familien der, hvor man skal leve resten af ens liv.
BS: Vil du være parat til at bryde konventionerne?
PS: Jeg mener, vi skal gå så langt, vi kan, i forhold til konventionerne og
BS: Så vi bliver indenfor?
PS: Og så skal Danmark arbejde for nogle særskilte områder, hvor vi mener, vi har nogle danske interesser og udfordre konventionerne, og det kunne godt være et af de områder her. Hvis det er nødvendigt.
BS: Ok, nå, lad os gå lidt videre i de tilbud, eller ihvertfald de initiativer, som regeringen lægger op til at drøfte med jer.
(...)
Skrevet af Anne Albinus
på min blog Konventionsposten,
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)
(...)
Skrevet af Anne Albinus
på min blog Konventionsposten,
oprettet i forb. med Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité (15. november - 15. maj 2018)
Link:
Interne regeringsdokumenter afslører: Disse stramninger overvejer Støjberg at tilbyde DF DR 18.10.18
