24 ud af 46 Europarådslande deltog med deres ministre.
Danmark har i måneder lobbyet for en fælles erklæring siden det åbne brev 22.5.25 vendt mod den europæiske menneskerettighedsdomstol. Det blev underskrevet af 9 lande.
På mødet den 10.12.25 kom Europarådets menneskerettighedskomissær Michael O'Flaherty med en udtalelse Migration: facts and law; securing the European human rights system. Han sagde bl.a. (min fremhævning)
"You are embarked on an extremely consequential pathway in terms of the well-being of Europe’s human rights protection system.
In so doing, I would urge you, first, to be assiduously evidence-based.
The facts that support your decisions must be impeccable. In that regard, I am concerned about inaccuracies and assumptions currently in circulation. For instance, the claim that the entry into our countries of instrumentalised migrants undermines national security is unconvincing. Instrumentalization is a deplorable fact, but our states are well able to receive and consider the asylum claims of the victims of the practice. I would add that the careless association of migration with criminality is wrong and dangerous.
Furthermore, the assumption that adjusting the law or practice of the Convention and the Court that will somehow axiomatically change practice on the ground – for instance, that it would impact irregular migratory flows – is not grounded in fact."
Danmark og Italien er stolte over, at så mange lande har underskrevet fælleserklæringen. Følgende lande har udtalt sig om, hvorfor de ikke skrev under,
Luxembourg og Frankrig: Den franske Europarådsambassadør betegnede de 27 lands fællesudtalelse som "lumsk/snigende".
Fælleserklæringen er på visse punkter upræcis eller selvmodsigende, og dette gælder i særlig grad afsnittet ang. artikel 3 Forbud mod tortur, som næppe på én og samme tid kan være absolut og åben for "proportionale afgørelser". Art. 3 skal if. de 27 lande kun gælde i "alvorlige tilfælde". Sundheds- og fængselsforhold skal if. dem ikke hindre afgørelser om udvisning af kriminelle udlændinge eller afgørelser i udsendelses- eller udleveringssager. Men det er netop i fængsler, at der er risiko for at blive offer for tortur og nedværdigende behandling, herunder mangel på livsvigtig medicin.
Professor Antoine Buyse direktør på det nederlandske institut for menneskerettigheder (SIM), Universitet i Utrecht skriver på sin blog: An Exceptional Ministerial Conference on the ECHR and ‘Migration Challenges’
Under mit indlæg kan man finde reaktioner i ind- og udland på fællesudtalelsen.
t.o. er den europæiske menneskerettighedsdomstol ikke en stor hindring for udvisninger af kriminelle udlændingen. Faktisk taber Danmark meget få sager ved EMD. I perioden 2019-2024 er 6721 udlændinge blevet udvist ved dom. Og medlemslandene i Europarådets 46 stater har en bred margin for at udvise kriminelle.
LINKS
De reformprocesser af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der aktuelt er under overvejelse, bør ses nøje efter i sømmene. Rettesnoren må være almindeligt accepterede standarder for retsstaten og et ønske om et anstændigt Europa.
Rasmus Stoklund: I do not agree with that. Last week I came home with legislation from Brussels and Strasbourg that makes it possible to send far more people back to countries outside the EU and to make the European Court of Human Rights back off.
Det virker til, at du i øjeblikket kommer med nogle udmeldinger, som får dig til at virke hård, men som reelt ikke gør en forskel?
- Det er jeg ikke enig i. I sidste uge kom jeg hjem med lovgivning fra Bruxelles og Strasbourg, som gør det muligt at hjemsende langt flere mennesker til lande uden for EU og få den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at slå bak.
16.12.25 Opinion Why has Ireland abruptly decided the European Convention on Human Rights goes too far?
"Det, der sker her, er, at den udøvende magt fortæller retsvæsenet, hvad de skal gøre. Det sætter spørgsmålstegn ved magtens tredeling," påpeger forskeren, der minder os om, at "den grundlæggende ramme for menneskerettighederne skal kunne modstå ændringer i regeringer."
EXPULSER QUELQU’UN VERS UN PAYS QUI RISQUE D’Y ÊTRE TORTURÉ, CELA ÉQUIVAUT À TORTURER. MAIS CERTAINS ETATS EUROPÉENS NE L’ENTENDENT PAS AINSI/ at udvise et menneske til et land hvor det risikerer tortur, er lig med at tortere. Men visse europæiske lande forstår det ikke:
På mødet den 10. december er det sandsynligt, at målet vil være at udarbejde en ministererklæring i maj næste år [7]. Vi har i øjeblikket ikke adgang til denne erklæring, men den vil sandsynligvis gentage problematisk og negativ sprogbrug vedrørende migration og asyl. Heldigvis ser det ud til, at de 46 stater, der er parter i konventionen, ikke alle er enige om det danske og italienske perspektiv. Tyskland og Frankrig er for eksempel angiveligt imod denne tilgang, som de mener begrænser Domstolens upartiskhed og uafhængighed. Europarådets generalsekretær, Alain Berset, har også udtrykt kritik af det politiske pres, der udøves på Domstolen [8].
Den 10. december skal vi være meget opmærksomme på signalerne fra Strasbourg; rettighedernes universalitet og uafhængigheden af en domstol, der er afgørende for grundlæggende rettigheder i Europa, står på spil. citat slut
10.12.25 Med Danmark i spidsen er ønsket om at udvise flere kriminelle udlændinge vokset fra 9 til 27 lande. Men antallet er »ikke så vigtigt«, mener Europarådets generalsekretær Politiken
Danmark får 26 lande med på kritisk erklæring til menneskerettighedsdomstolen
10.12.25 Council of Europe to rethink human rights rules on migration
The step follows calls from several member states for the Council of Europe’s court to give them wider scope to manage migration and security Euractiv
10.12.25 I dag rejser Stoklund til Strasbourg for at tage opgør med 'aktivistisk' domstol. Hellere ændre de internationale konventioner indefra end at forlade dem, mener statsministeren. dr.dk
Den danske regerings hede ønske om at skabe asylcentre uden for EU er kommet et skridt nærmere, efter de europæiske lande nu støtter op om at udpege sikre tredjelande. ”Historisk”, mener udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), mens flygtningeorganisationer anklager EU for at løbe fra sit ansvar.
